Alt på ét bræt

LEDER
11. februar 2016

Vi kender velfærdsstatens udfordringer, og vi ved, hvem vi skal give skylden, hvis vores samfundsmodel styrter i grus: flygtningene.

Op til de trepartsforhandlinger, der i eftermiddag indledes i Spejlsalen i Statsministeriet, har vi igen og igen hørt den samme forfaldsfortælling fra statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ikke alene afhænger nationens økonomi af vellykket integration.

Om få år vil vi slet ikke kunne genkende det danske samfund, hvis årtiers mislykket integration fortsætter. Det forudså Lars Løkke Rasmussen senest i et interview i weekenden i Berlingske:

»Det vil splitte Danmark. Og det vil splitte vores økonomi og sprænge vores regnestykker i stykker.«

Ingen skal undervurdere den integrationsindsats, landet står over for. Hverken på det økonomiske eller menneskelige plan.

Læs også: Kampen for en vellykket integration

Ifølge regeringens prognoser skal landets kommuner i år integrere 17.000 flygtninge. Det er en ekstraordinær opgave. Men helt ærligt: Den danske samfundsmodel står og falder altså ikke med flygtninge i det omfang, der i øjeblikket ventes til landet. Og det ved Lars Løkke Rasmussen selvfølgelig godt.

Statsministerens pessimistiske fremtidsudsigter tjener mest af alt som politisk taktstok forud for trepartsforhandlingerne mellem regeringen, landets arbejdsgivere og fagbevægelsen. Det er alvor. For alle parter. Og for flygtningene ikke mindst.

Statsministeren peger på det helt rette problem, og vi har ingen grund til at betvivle hans ønske om at finde holdbare løsninger.

Allerede før trepartsforhandlingerne er der bred politisk enighed om nødvendigheden af et paradigmeskifte i forhold til integrationsindsatsen. Hvor der tidligere har været fokuseret på sprogskole før arbejdstøj, skal det fremover være omvendt.

Det er en af de vigtigste og smerteligste erkendelser fra flere årtiers fejlslagen integrationspolitik, politikerne dermed tager et opgør med. Hurra for det.

Nu er det så op til regeringen – sammen med arbejdsmarkedets parter – at finde en model, hvor flygtninge reelt kan komme i arbejde. Flere svære spørgsmål venter: Skal flygtninge have samme løn som danske kolleger? Hvordan kan det undgås, at flygtninge skaber ulige konkurrence? Hvordan sikrer arbejdsgiverne den bedst egnede arbejdskraft?

Selvfølgelig kan der findes svar på de spørgsmål. Og hvis man spørger flygtningene, så er den sidst tjente krone nok ikke afgørende. For de fleste vil det være vigtigere at blive del af det danske samfund, lære sproget og få kolleger og venner.

Derfor har det fornuften med sig, når formanden for Foreningen af Offentlige Ansatte (FOA), Dennis Kristensen, har foreslået en model, hvor flygtninge får en såkaldt integrationsløn, der minder om de velkendte ordninger med indslusningsløn til andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Hverken regeringen eller arbejdsmarkedets parter behøver altså opfinde helt nye modeller for at løse den nationale udfordring.

På forhånd har dele af fagbevægelsen kritiseret forslaget om integrationsløn. Bedre forslag er selvfølgelig velkomne, men vi må håbe, at kritikerne føler sig forpligtet til under forhandlingerne at komme med dem.

Midt i en politisk mørketid med polarisering og nationalistiske tendenser i Europa vil en bred dansk integrationsaftale kunne tænde et lys af håb. Modsat: Hvis det ikke skulle lykkes, bærer regeringen og arbejdsmarkedets parter selvfølgelig det primære ansvar.

Spørger man Lars Løkke Rasmussen, er dette ansvar overordentligt tungt. Som statsministeren skrev i går i sin presseinvitation til trepartsforhandlingerne:

»Vores økonomiske og kulturelle sammenhængskraft krakelerer, hvis ikke vi får langt flere flygtninge i arbejde hurtigere.«

Med andre ord: Det er integration eller velfærd. Det er integration eller skattestigninger. Det er integration eller kulturelt sammenbrud. Det er alt på ét bræt.

Der er åbentbart meget på spil, når regeringen og arbejdsmarkedets parter i dag indleder forhandlingerne. Måske også mere end rimeligt er.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Men regeringen holder ikke her. Sidste ny er ,at beskæftigelsesministeriet har skrevet en betænkning - uden at tage en snak med de faglige organisationer - hvor det kræves at alle statsansatte skal være villige til at flytte arbejdsplads med kort varsel .
Med andre ord de statslige ansatte ses som en brik der bare kan flyttes rundt. Hvornår forslår regeringen fattiggårdene genindført??? Når nej fattiggårde kommer de nok ikke til at hedde, da regeringen siger at der INGEN fattige er i Danmark - det bliver nok et aktivitetscentre ol.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Den egentlige udfordring er demografi koblet med overførselsindkomster samt retten til gratis behandling for alle.
Antallet af ældre er rekordstort alene baseret på at der i efterkrigsårene blev født op mod 95.000 børn om året. I 1983 var niveauet nede på ca. 53.000 børn. Det efter lader en situation, hvor relativt færre skal forsørge relativt flere. (http://dst.dk/da/Statistik/emner/foedsler/foedsler)
Det efterlader to yderpunkter: Enten at de mange pensionister må finde sig i en lidt lavere pension (tilpasset det faktiske indtjeningsniveau) eller de arbejdende må betale noget mere i skat (for at bevare en uændret pensionsudbetaling til de pensionerede). I Danmark har vi en model der lander nærmere det sidste.
Oven i dette kommer så gratis behandling på hospitalet. (Ingen anfægter at det er en glimrende rettighed, og det vil være politisk selvmord at forsøge at fjerne den rettighed)
Teknologisk udvikling tillader flere og flere behandlinger på ældre og ældre patienter, hvilket får efterspørgslen til at eksplodere. Omkostningerne eksploderer dermed.

Denne cocktail af mange ældre der kan modtage stadig flere og dyrere behandlinger, medfører at den indtægtsskabende del af befolkningen skal yde mest muligt.

Det er altså denne betingelse, der sætter regnestykket op, og gør at vi har så begrænset råde-/hjerte-rum, som vi har.

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Man har i årevis forsøgt at "integrere" alle arbejdssøgende og alle dem der på markedet er faldet ud over kanten mod deres vilje - Uden et heldigt resultat.
Man kunne have delt arbejdet bedre. Man kunne have flekset arbejdstiden efter behov. Man kunne have taget et ansvar for at uddanne/efteruddanne. Man kunne have fordelt de unge på uddannelserne meget mere i balance med behovet. Men nej, stive systemer og forfejlet politisk styring har forhindret dette.

Nu står der endnu flere og vil ind gennem nåleøjet til en passende plads, hvor begge parter kan være tilfredse og flest mulige får deres ønsker opfyldt - både ansatte og arbejdsgivere.
Historien viser, med erfaringen som beskrevet, hvor svært det bliver for de 3 parter.
Uden nytænkning går det ikke.

Brugerbillede for Werner Gass

Lennart Kampmann,
de flere ældre er ikke et gangbart argument mere siden pensionsalderen er gjort afhængigt af gennemsnitslevealderen og dermed opadgående.
Folk lever generelt længere, ja. Men også med generel bedre helbred i længere tid.
Svagelighedsperioden er ikke nødvendigvis forlænget.
De raske ældre forbliver også længere på arbejdsmarkedet og bidrager dermed i længere tid.
Lad derfor være at give de ældre dårlig samvittighed ved at gøre dem til en del af problemet.
'Ældrebomben' er afmonteret.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Det forekommer mig, at der ville være mere ræson i at stoppe skattely, konsulenter og højere lønninger til offentlige chefer,
end at afskaffe pensionisters mulighed for en værdig tilværelse.

Men sådan er vi så forskellige i synsvinkel

Brugerbillede for Mihail Larsen

"Selvfølgelig kan der findes svar på de spørgsmål."

Det kan der altid; problemet ligger et andet sted: Hvordan? Og med hvilke konsekvenser?

Når Christian Jensen estimerer antallet af flygtninge, der skal integreres i år, til 17.000, så medregner han ikke den efterfølgende familiesammenføring. (Og i øvrigt skelner han fortsat ikke mellem flygtninge og migranter.) Der er intet i øjeblikket, der tyder på, at antallet vil blive mindre i de følgende år - og på længere sigte, når vi også skal modtage klimaflygtninge, bliver det måske endda højere.

No problem?

Jeg kan sagtens komme med løsningsforslag. Op med skatten, ned med overførselsindkomsterne, ind med privatisering af sundhedssektoren. Keine Hexerei, nur Behändigkeit. Til de lidt mere fantasifulde løsningsforslag hører, at virksomhedsejerne af et godt hjerte vil ansætte underkvalificeret arbejdskraft (selv om der i forvejen står fuldt kvalificerede arbejdsløse danskere i kø), og at venligboerne vil begynder at dele deres private boliger med de nytilflyttede udlændinge - helst uden beregning. De studerende kan også yde deres skærv ved at blive boende hjemme hos deres forældre i stedet for at optage så urimeligt mange af de billige boliger. Kommunerne bør vise deres storsind ved at inddrage parker og rekreative områder, så de kan udnyttes til nye boliger. Staten kan udvide håndværker- og hjemmehjælpsordningen, så borgerne får fuld fradragsret for og måske endda tilskud til ansættelse af flygtninge og migranter og deres familiesammenførte slægtninge.

Som man ser kan der sagtens findes løsninger.

Der er bare det aber dabei ved det, at man ikke har spurgt de arbejdsløse, hjemløse eller boligsøgende danskere, pensionisterne og de studerende, de lavtlønnede og fyringstruede, de syge og plejekrævende - kort sagt: Alle dem, der i første runde er udset til at få forringet deres sociale velfærd for at finansiere integrationen af en stadig strøm af flygtninge, migranter og familiesammenførte.

Med mindre man vil tage tyren ved hornene og forhøje skatterne!

Det sidste vil være mere ærligt, for man kan ikke finansiere stadigt stigende udgifter på statens budget uden at vælge mellem forringelser af den sociale velfærd eller forhøjelse af skatter.

Jeg er derfor ikke uenig med Christian Jensen i, at problemerne kan løses. Men jeg synes ikke, at han adresserer dem realistisk.

Der er behov for en s o c i a l k o n t r a k t - ikke illusioner. Enten må der opnås en konsensus i den danske befolkning om at skrue ned på den sociale velfærd, eller også må der skrues op på skatterne. Hvis man foregiver, at ingen af disse to muligheder er nødvendig, så skubber man i virkeligheden aben rundt i manegen.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Hvad hjælper det at hæve pensionsalderen når vi stadig har mange der har haft et hårdt fysisk arbejde og som drives rundt i manegen med aktiveringer og jobtilbud, fordi efterlønsordningen er nedjusteret og førtidspension et fy-ord. Den reducerede svagelighedsperiode er fremtid.
Et andet problem der ikke er løst er det stigende arbejdspres og det psykiske arbejdsmiljø har det heller ikke for godt.
Så vi har stort behov for at dele det forhåndenværende arbejde mellem flere mennesker.
For at undgå nedgang i levestandard for de fleste, skal vi have billigere (kollektiv) transport der fungerer, relativt færre omkostninger til et sted at bo, det vil sige bremse prisstigninger på egen- og leje-bolig, reduceret skat på arbejde, ved at standse skatteunddragelse, få opkrævet tilgodehavender.
Alt dette har intet med flygtninge at gøre, men med velfærd for de mange og ikke kun de få udvalgte, men har afgørende betydning for sammenhængs kraften i vores samfund.
Jeg troede den LLR-garanterede straks-opbremsning var løsningen på flygtningeproblemerne !
Eller skal vi allerede her tale om løftebrud ?

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Hvad hjælper det at hæve pensionsalderen når vi stadig har mange der har haft et hårdt fysisk arbejde og som drives rundt i manegen med aktiveringer og jobtilbud, fordi efterlønsordningen er nedjusteret og førtidspension et fy-ord. Den reducerede svagelighedsperiode er fremtid.
Et andet problem der ikke er løst er det stigende arbejdspres og det psykiske arbejdsmiljø har det heller ikke for godt.
Så vi har stort behov for at dele det forhåndenværende arbejde mellem flere mennesker.
For at undgå nedgang i levestandard for de fleste, skal vi have billigere (kollektiv) transport der fungerer, relativt færre omkostninger til et sted at bo, det vil sige bremse prisstigninger på egen- og leje-bolig, reduceret skat på arbejde, ved at standse skatteunddragelse, få opkrævet tilgodehavender.
Alt dette har intet med flygtninge at gøre, men med velfærd for de mange og ikke kun de få udvalgte, men har afgørende betydning for sammenhængs kraften i vores samfund.
Jeg troede den LLR-garanterede straks-opbremsning var løsningen på flygtningeproblemerne !
Eller skal vi allerede her tale om løftebrud ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen

Den største trussel mod velfærdssystemet er, at kun 2,7 mill. borgere skal holde det oppe.

Det ville klæde politikerne at tage ansvar for den lave beskæftigelsesprocent for nye danskere; det er bureaukratiet snarere end de nye danskeres vilje til at arbejde, der har spærret for et højere tal. Desværre bliver disse tal efterfølgende brugt mod de nye danskere af de mere ekstreme politiske grupperinger i samfundet.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Nu har borgerne i årevis fået tudet ørene fulde af, at manglende arbejdskraft, var den størst kommende udfordring for det danske samfund, når de store årgange gik på pension og det gør de nu. Derfor må denne strøm af børn og unge mennesker betragtes, som værende redningen, der er kommet til Danmarks undsætning og der er endda flere, hvor de kommer fra.

Nu må politikkerne i arbejdstøjet og udnytte dette enorme potientiale, af børn og unge der nu bliver tilført det dansk samfund og samtidig kan Danmark bryste sig af, at Danmark løfter vores ansvar for de syriske krigsflygtninge og ikke lader de mange tusinder børn rådne op i en flygtningelejr.

Jeg ønsker arbejdsmarkedets parter alt det bedste i trepartsforhandlingerne og håber alle husker på, at en strøm af børn og unge ikke er dyrt, det kalder på en investering, det er nu et spørgsmål om ledelse til at udnytte potientialet.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Det er ikke flygtningenes skyld, det er politikerne og toppen af erhvervslivet og arbejdstagernes skyld. Som sædvanlig rager man til sig, og lader bunden af samfundet betale. Lad for en gangs skyld dem der har det lette, sjove og spændende arbejde, den gode løn og de brede skuldre betale. Det er så let at være altfavnende, når man ikke selv bliver ramt. Man bliver ikke ramt af nedskæringer i hjælp, man bliver ikke tvunget til at kæmpe for et job på en løn, som flygtningene kan underbyde pga. tilskud, eller kæmpe for en bolig som er til at betale for den løn man ender på.

Når du er på bunden ser du dem du kæmper mod i forsøget på at få et rimeligt liv, du ser ikke alle kransekagefigurerne der sidder på flæsket og håner dig fordi du er bange og kæmper.

Brugerbillede for jonas eugen

Og Christian Jensen slutter så med: " Det er integration eller velfærd. Det er integration eller skattestigninger. Det er integration eller kulturelt sammenbrud. Det er alt på ét bræt"

Undskyld mig, sikke noget sludder, for en vellykket integration, er sørme kun en af de mange udfordringer vi som samfund står over for, ja, migrant/flygtningeproblemet er bare ét af disse, så at sætte det ind i de skitserede ligninger er egentlig "kreativ bogføring".

I øvrigt skal integrations opgaven åbenbart først og fremmest lægges på de svageste skuldre, for når eksempelvis De Radikale hæver fanen højt og snakker om at vi sagtens kan løse opgaven, mens de samtidig plædere for at afskaffe Topskatten, så daler mit humør altså betragteligt.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Når vi nu ikke kan komme af med alle de indtrængende og vedtager at gøre dem til danskere, må vi gøre det så godt, vi kan for alle parter.
Integration er ikke en absolut størrelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Werner Gass
'Ældrebomben' er bestemt ikke afmonteret. Alle over 60 bliver gasblå i hovedet og tysser på en, hvis man begynder at tale om realiteterne.
Det er en unødvendig overreaktion, for det er ikke nogens skyld, men blot et vilkår.
Min påstand er at de 'ældre' er lidt forfængelige og ikke vil have en etikette som 'ældrebyrde' hængende på dem. 'Det grå guld' klinger bedre og kræver ikke handling eller forandret selvopfattelse.

http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1227310/arbejdsstyrken-bliver-ikke-...

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Gad vist om Lars Løkke Rasmussen har lært noget fra cowboyen George W. Bush's propaganda mod terror efter 9/11 med hans pludselige iderigdom om, at flygtningene er den store trussel mod Danmark og velfærden? Altså, der er kommet sølle 20.000. Før da var der omkring 500.000 og efterkommere i Danmark. De har været her i årtier uden at udgøre en trussel mod hverken velfærden eller den nationale sikkerhed. Så hvorfor lige nu?

Svaret er så simpel som det er effektiv. Flygtningene er den perfekte syndebuk, det kan de fleste jo forstå, til omsider at få de hede våde drømme opfyldt om et neo liberalt kapitalistisk forsikringssamfund indført og få velfærdssamfundet skudt i grus og aske i et total splittet Danmark, hvor få har alt for meget og alt for mange har alt for lidt.

De helt store tabere i det spild bliver Dansk Folkeparties vælgere. Det begriber de bare ikke selv - Endnu.

Manipulationen og svindlen af borgerne fortsætter. Ubegribeligt, at det tillades.

...Lars har efterhånden gjort sig fortjent til The Guardians satiriske klassiske krucifiks karikaturtegning.

Brugerbillede for Herman Hansen

Gør som svenskerne påtænker og tyskerne. Udvis dem som ikke reelt er flygtninge. Så er problemstillingen halveret.

Og se så at få styr på EU's ydre grænser og få modtagelsescentre oprettet, hvor asyl spørgsmålet behandles før indrejse i EU tillades og retmæssige asylanter fordeles til de 28 EU lande efter aftalte kriterier.

Og få så styr på hjælpen til nærområderne, så de værst ramte ikke lades i stikken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Hvad mener chefredaktøren med den afsluttende bemærkning "Måske også mere end
rimeligt er?" En kendt og frygtet variant af afsluttende bemærkninger! Og,
Lennart Kampmann - Jeg er helt enig dine betragtninger, dog mener jeg, at det er langt værre
fat, end du antyder. En ting er "ældrebyrden" eller "forsørgerbyrden" (det er i øvrigt ret finurligt,
at man stadig i det herrens år 2016 definerer "de unge" som 0 - 15 årige ud fra en økonomisk tænkemåde - Der er da ikke to 15-årige, som tjener deres eget værd (se erhvervsfrekvenser). De
er jo ren udgift i gennemsnit helt op i midten af 20'erne.
Og hvem tror man vinder et maratonløb?
Den arbejdsstyrke, der i gennemsnit er er 27 år gammel eller den som er 50 år gammel (som i Danmark). Det man i "gamle dage" kaldte alderspyramiden, er jo nærmest blevet tøndeformet (med den tungeste ende opad!). Og at tro at en ændring i tilbagetrækningsalderen på 2 år forslår noget som helst, kræver vist at man er såvel blind som døv. Se blot på Japan!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

At hæve skatten er også ensbetydende med at sænke overførelsesindkomsterne, da de alle er skattepligtige og skatten ryger tilbage i statskassen.

Indfør en omsætningsskat på de store multinationale selskaber, som opererer med skattelys løsninger. I det hele taget er den evige nedsættelse af selskabsskatten verden over en deroute for civilisationen og menneskeligheden.

Brugerbillede for Hans Henrik Rosager

Det er faktisk tilfældet, at ældrebyrden er afmonteret. Når de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, bidrager de til statskassen med mange milliarder hvert år. Desuden er de friske langt højere op i årene og belaster derfor kun sundhedsvæsenet i kort tid før de dør. Desuden har mange en god pension og opsparing. Når de bruger pengene, skaber det arbejdspladser og indtægter til det offentlige. Det betyder også, at flere og flere pensionister kun får udbetalt folkepensionens grundbeløb, så pensionsudbetalingerne bliver forholdsvis mindre. Problemet er, at det er let at opgøre, hvor meget pensionisterne koster samfundet, men det er næsten umuligt at opgøre, hvor meget de bidrager til samfundet.

Brugerbillede for odd bjertnes

Der er ikke noget nyt i at den store konsensus erklærer de indskibede 'sorte' for et økonomisk aktiv, der straks skal handles på job-markedet og sendes i bomuldsmarkerne for at fatte det her samfund hvor de har at blive og arbejde og søge statsborgerskab.
Egentlig burde S ikke være på denne nationalsociale galej, men i stedet slå fælles kurs med den mere internationalt realistiske og bevidste uddannelse/ hjemsendelse-strategi, men de har ( i illusionen om at den tredje verdens proletariater stemte 'til venstre i salen' det gjorde de så ikke øv ...) været i så dybt shit med disse dele, og har stadig et pænt anderledes indoktrineret (af dem selv) segment i sig, så det vil - og det vil det - foregå med vanlig golem-hastighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Der er flere arbejdsparate end der er jobs i Danmark. At flygtninge kommer i arbejde for at blive en del af det danske samfund er væsentlig, men der er ikke jobs nok.

Derfor kunne et skridt i den rigtige retning være at sende nedslidte danskere på pension før tid, samt suspendere pensions- og efterlønsreformen i en åre række så dem, som måtte ønske det, f.eks. kan træde ad på folkepension som 65 årig.

Pengene skal komme fra gevindsten på at få flygtninge, både nuværende og tidligere, som sidder låst fast på kontanthjælp, i arbejde. Ligeledes er det stærkt nødvendigt, at danske unge uden arbejde i job.
En god og retfærdig løsning for alle de danskere, som har knoklet livet igennem og betalt gildet. Det er måske ikke helt gratis, men en udgift er uundgålig og pengene bliver på denne måde brugt på dem der har behov og fortjent det.

Når arbejdsmarkedet efterhånden bliver klar og har behov for tilgang af arbejdskraft kan pensions- og efterlønsreformen sættes på sporet igen.

...Og som Løkke passende selv siger det: »Vi står i en helt ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinære løsninger«

http://www.politiko.dk/nyheder/loekke-vi-staar-i-en-helt-ekstraordinaer-...

Brugerbillede for erik mørk thomsen

De store spørgsmål, undlader både statsministeren, som aktlien forfatter, at svare på.
Hvor skal alle de arbejdspladser kommer fra?
Specielt, da de fleste flygtninge, ikke har de kvalitioner, der skal til, at begå sig, på de danske arbejds market.
Man kan bare tage "østarbejde" og se på, hvor er de ansat.
Få fag, og det ikke, fordi de ikke er arbejdsvillige, men fordi i den danske industri prodution er bygget op på, at alle arbejder mere eller mindre selvstændig, tager selv beslutninger, og løser problemerne, hvis de opstå.
At du løser din opgave, uden der står en mester bag dig og kommer med order hele tiden.
Når du er færdig med en opgave, gå de selv igang med den næste, igen uden, at mester blander sig i det.
Derfor har de danske arbejds market overlevet, tros høje prodution omkostning, ved første øjeblik.
Ja, man har ses, at virksomheder tager produtionen hjem igen, for i længen, er den danske model, den billigst, og sikre gennemgået højt kvalitet af varen.
At faggrænser også mere og mere er blevet nedbrudt, på arbejdspladserne, hjælper også med at få gang i produtionen.
De tider, hvor den faglærte, stod højt hævet over den ufaglærte, er fortid, heldigvis.
Nu kan man ikke dømme alle over en kam, men så maskinarbejder har jeg arbejdet sammen med, både faglærte, som ufaglærte fra andre steder, herunder flygtninge.
Og den opgave tager tid, meget tid, både for os på gulvet, som kollager, som fra ledelse side.
Nogle problemer er:
Sproget, det sprog, flygtninge lærer på sprogskolerne, er ikke rette mod arbejdspladserne, og kan man ikke snakke ordligt sammen,m, er det næsten umulig, at give besked videre.
Forklarning af opgaven: Overfor mange flygtninge skal opgaven forklares så langt ned i detaljen, at hvis man gør det, overfor n dansk kollega, vil det være ned sætning. Og glemmer man en lille detalje, går de i stå, for det har de ikke fået besked på.
Komme videre: Når de er færdig med en opgave, går de ikke af dem selv, til den næste opgave.
Dette her er for at påpege nogle kultur forskellige i måden, hvordan vi arbejder på, og da vi her i Danmark, ikke har store fabrikker med sammenbåndarbejde, hvor man hele dagen, laver det samme, har jeg svært ved at se, hvor skal arbejdspladserne være!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Den voksende ulighed, skabt af de store selskabers umættelige grådighed og kynisme er nok den største ulykke for samfundet Men derfor kan den voldsomme indvandring fra især Nordafrika og Mellemøsten da også være en kæmpeudfordring for vores velfærdssamfund, det skal først og fremmest bremses hvis vi skal have situationen under kontrol om et par årtier. Indlægget stiller det op som et enten eller. Det er en kæmpeudfordring, men ikke nødvendigvis den største.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Hans Henrik Rosager,
Du har nogle gode pointer;
"...og belaster derfor kun sundhedsvæsenet i kort tid før de dør (den er lidt morbid;-))".
Bemærk dog, at udgifterne fortsat vokser nærmest eksplosivt. "Desuden har mange en
god pension og opsparing. Når de bruger pengene, skaber...."
Jeg tror dog, at hvis vi ser på et øjebliksbillede anno 2016, så er der fortsat er ganske
mange, der står uden egen opsparing og er helt afhængige af det offentlige.
Men i øvrigt har du da ret i at med de mange offentligt ansatte (ca. 1/3 af arbejdsstyrken) med tvungen opsparing 5+10%, så hjælper det da. Omvendt er der på det private arbejdsmarked
fortsat ganske mange især unge, der ikke er kommet med på vognen endnu.
Jeg har faktisk siddet her en ½ times tid og kigget på finanslove, SFI undersøgelser og DSK.DK
og må nok erkende, at det ikke er så helt let at gøre op!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Herman Hansen - du har s¨å fuldstændigt ret, men både V og S har forelsket så stærkt i tesen om, at livets mening er (løn)arbejde, at rigtigt fællesskab kun opnås på en arbejdsplads og at samfundet = arbejdsmarkedet, at den tese har de hverken fantasi eller mod til at fravige.
Ledige får af jobkonsulenter evigt og altid at vide, de skal "tænke ud af boksen". Den øvelse magter politikerne ikke, mindst af alle beskæftigelsesministeren, hvis jobbeskrivelse og -forståelse udelukkende går ud på at sikre vennerne i DA tilstrækkelig arbejdskraft, helst så billig og villig som muligt. Hvilket fagforeningerne såmænd via deres passsivitet understøtter ham i.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Der er en enorm vilje til at anskue de syriske flygtninges færdigheder som ringere og mindre værd end danskernes. Det er ikke en givet ting, heldigvis - og det vil være i alles interesse, hvis arbejdet kan spredes ud på flere, hvis projekter, der tager alt for mange år, kunne afvikles på den halve tid (brobyggeri, elektrificering af jernbanen, metro, fiberbredbånd til hele landet m.m.), hvis livet og opgaverne igen kunne finde et realistisk leje i stedet for i en abstrakt forestilling om "mere for meres egen skyld".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Hans Henrik Rosager
I forbindelse med vinterferie tilbragte jeg en uge på Gran Canaria, hvor det var muligt at betragte +65 segmentet i fri luft. Nu er det naturligvis et internationalt publikum, og det er ikke randomiseret, men i den underkategori er visse kropsforme mere ofte forekommende end andre. Særligt er BMI (body mass index - vægt i kilo, delt med højde i meter i anden potens) en kraftig indikator.

Uden at hævde videnskabelig sikker metode, vil jeg vove den påstand at vi står over for massive omkostninger i vores sundhedssektor med udgangspunkt i livsstilssygdomme.
De fornuftige ældre, der har svaret hvert sit, er en beundringsværdig gruppe, men deres indsats blegner i lyset af den større gruppe behandlingskrævende patienter med et BMI over 30.

Det leder mig til at tilføje at foruden demografi er livsstilssygdomme i det ældre segment det grundlæggende problem. Måske var det en fejl at jeg antog at livsstilssygdomme var implicit forstået i demografispørgsmålet.

Her på Information er den gennemsnitlige læser sandsynligvis veluddannet hvilket medfører at man statistisk set er tættere på en idealvægt end andre og endvidere har sparet fornuftigt op til pensionen. Det er let at glemme hvor lille et segment Informations læsere udgør. Det er usunde vaner, der ender med at koste samfundet mest. Det billigste er at forebygge.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Arbejdsmarkedet er et marked. Hvorfor ikke bare acceptere, at det er et frit marked.
Stoppe med indblanding med løntilskud og disse forsøg på statsstyring.
Nu risikere statsstyringen at få en ekstra dimension ved at der ydes gaver til arbejdsgiverne for at ansætte migranter.
Når folketinget har vedtaget, at vi er et indvandreland, bør indvandrerne anerkendes som danskere og indgå på lige vilkår med alle på det frie marked.
Så kan staten, kommunerne, jobcentrene og 3-parts forhandlingerne slappe helt af.
Arbejdsgiverne må påtage sig ansvaret for at uddanne folk og ikke altid skubbe ansvaret over på offentlig uddannelse. Selv akademikere bliver "efteruddannet" i den specifikke opgave.
Altid har det været sådan, at vi søger et arbejde og får det eller ikke får det.
Altid har det været sådan, at visse brancher og firmaer har manglet arbejdskraft.
Altid har det været sådan, at lærlinge - endda voksenlærlinge - får mindre i løn end svendene .
Dette har i mange årtier været vilkårene.
Hvorfor ændre på det, fordi der er kommet østeuropæere og syrere ud på markedet.

anbefalede denne kommentar