Leder

Redningsbåd – eller båd på slæb?

Debat
6. februar 2016

Den danske støtte er uforbeholden: »Jeg vil være så støttende som muligt over for Storbritannien.« Det erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen i går eftermiddags på sit fælles pressemøde med premierminister David Cameron.

Og jo, det er i Danmarks soleklare egeninteresse at være med til at holde Storbritannien i EU. Briterne og danskerne er fælles om at finde ubehag ved flommeeuropæiske udgydelser og i stedet deltage med den snusfornuftige tilgang: ’Hvordan kommer det her forslag til at virke rent praktisk?’

Læs også: EU-skeptikere er skeptiske over for EU-tilbud

Så selvfølgelig må Danmark støtte, at Storbritannien får en EU-aftale, som kan få landets premierminister til at anbefale et ja til forbliven i EU. Altså: Vi skal sende en redningsbåd ud til den britiske skude. Spørgsmålet er, om vi også skal lægges os på slæb af den. Her bliver det mere indviklet.

For det første, fordi David Cameron i sin retorik har lagt op til at spille den stærke mand, der kunne sikre sit land en særstilling. Hvis en række andre lande nu melder ud, at de særordninger vil de også have – plus måske nogle, der er helt særlige for dem selv – så har Cameron mindre at have sin ’vi er noget særligt’-appel i.

Det fører videre til den næste komplikation. Det, briterne ønsker, er britiske arbejdsmarkeds- og velfærdsordninger, der er mindre solidariske med EU’s økonomisk svagere lande. Hvis andre af de stærkere lande erklærer, at sådan nogle vil de også have – ja, så er det forståeligt, at de svagere lande i Europas øst og syd forhærdes i den modvilje, de allerede nu nærer over for Camerons ønsker om britisk usolidaritet. Det kan føre til, at der på EU-topmødet den 18.-19. februar ikke opnås enighed om en britisk særordning.

Læs også: Leder: Sandhedens time

Det leder videre til tredje komplikation. Selv om David Cameron har erklæret »hånden på hjertet«, at den ordning, EU har foreslået, er »gode betingelser, og de er forskellige fra, hvad andre lande har«, og at han dermed har nået sine mål – så er det sidste ikke sandt. Cameron havde stillet langt mere vidtgående britisk løsgængeri i udsigt, blandt andet en egentlig traktatændring og et loft for antallet af EU-migranter. Allerede nu har det fået EU-fjendtlige britiske politikere og medier til at håne Cameron, og forhånelserne stilner ikke af op mod den folkeafstemning, der kan tænkes at finde sted i juni. Så splittet er Det Konservative Parti, at Cameron har måttet ydmyge sig ved at stille sin regerings ministre frie til at vælge, om de vil føre kampagne for ja- eller nejsiden. Det kan ikke udelukkes, at et flertal af briterne ender med at sige nej.

Så har Cameron bragt sit eget land og hele Europa i en svær situation. Det perspektiv taler også for andre EU-landes varsomhed med at lægge sig på slæb af briterne. For har de gjort det, har de gjort sig sårbare fra krav fra deres egne EU-skeptiske eller -fjendtlige kredse om, at de britiske særordninger skal genoplives for andre lande. Tilmed i en situation, hvor EU-modstandere kan henvise til, at udtræden i utilfredshed jo slet ikke er en umulighed.

At Dansk Folkeparti i usikkerheden om den britiske situation aner rige muligheder, kunne man forsikre sig om i gårsdagens P1 Morgen, hvor man kunne høre partiformand Kristian Thulesen Dahl føre frydefuld tale om, at danskerne bare skal følge briterne. Heller ikke De Konservative har kunnet nære sig. Deres politiske ordfører, Mai Mercado, var i går ude med krav om, at Danmark allerede nu skal gøre klar til at bremse for de børnepenge, der sendes til familier i andre EU-lande, fordi de har en forsøger, der arbejder i Danmark. Selv om beløbet i en større sammenhæng er beskedent – i alt 100 millioner kr. – er det en fællesborgerlig mærkesag, hvor Venstre har markeret sig med mindre ildhu efter at have dannet regering. Nu vil De Konservative tilsyneladende bruge sagen til at drille Venstre med.

Således åbner de oprørte have omkring Storbritannien allehånde muligheder for chancesejlads. Den klogeste danske kurs er – som SF’s tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen tilrådede i går – at få hjulpet briterne til at blive i EU og dernæst tage stilling til, om et britisk ja åbner nye muligheder for Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@David Rehling

Den nationale og europæiske patos - det du kalder flommeeuropæiske udgydelser - er et vilkår i en del medlemslande. Det kan vi vel nok vænne os til.

Jeg hørte Sanders tiltrædelsestale i EU-Parlamentet - og blev meget begejstret.

Men det er klart, at den tale kunne aldrig være holdt i Folketinget -
manden var blevet totalt til grin.

Det samme kan siges om Obamas taler - de kunne ikke overføres til Folketinget.
Fortsæt selv listen.

Men hvem siger det mest om - danskerne eller de andre?

Jeg kan i hvert fald godt holde ud at høre på en tale med ord og vendinger - herunder flommeeuropæiske udgydelser - som jeg aldrig selv ville tænke på at anvende.

Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke en redningsbåd – men en trosse.

Philip B. Johnsen

Når man skærer ind til benet, så ønsker Storbritannien og Danmark ikke en socialunion, men et frit ureguleret indre marked.

Det Europa, minus Danmark og Storbritannien, bør forholde sig til 'nu', når eller hvis man nogen sinde kommer til, at tale om EU's udfordringer, som et ulighedsskabende projekt med 173 millioner socialt udsatte borgere ca. 25% af den samlede befolkning, er spørgsmålet om, det er bedre for befolkningen i Europa, at EU bliver en ny økonomisk storebror til The City of London, ved et Storbritannien EU exit, en EU game chancer til effektiv finansbeskatning og forstærket regulering, eller om et Storbritannien EU exit, som det så populært bliver kaldt, bliver et 'konkurrence ræs mod bunden', til yderlig europæisk økonomisk ulighed og illegitime berigelse, en ny samfundsundergravende konsolidering af finanskapitalismens the filthy few too big to jail, udbygget med f.eks. anti demokratisk TTIP med ISDS mm.

Ib Christensen

Kan ikke lige komme på, hvor jeg ville finde det en fordel at have LLR ved min side. Skulle da lige være hvis jeg følte mig lidt uanstændig, og ville forsvinde i mængden.