Leder

Svar udbedes

2. februar 2016

Igen og igen blev Mette Frederiksen afbrudt af den evigt insisterende studievært Clement Kjærsgaard. Ifølge opgørelser på de sociale medier nåede antallet af afbrydelser i programmet Vi ses hos Clement søndag aften op på 78. Plus minus.

Clement Kjærsgaard er efterfølgende blevet kritiseret for at efterlade de sagesløse tv-seere i et hoved- og perspektivløst mundhuggeri med den socialdemokratiske formand. Deri har de bestemt en pointe. Det var ikke kønt hverken at se eller høre på. Men selv om Clement Kjærsgaard har en særlig – og til tider øretæveindbydende – evne til altid at gøre sig selv til hovedperson i sine programmer, så var det ikke hovedproblemet søndag aften. Tværtimod.

Undervejs i programmet ville Clement Kjærsgaard bare have svar på ét simpelt spørgsmål: Er Socialdemokraternes formand parat til yderligere stramninger af udlændingelovgivningen? Ja eller nej?

Det spørgsmål må enhver partileder i Folketinget kunne besvare, efter en uge hvor den netop vedtagne udlændingelov har plettet nationens omdømme kloden rundt. Men Mette Frederiksen nægtede at give et klart svar, hvilket jo i sig selv må tages som et svar.

Læs også: Hvor langt er Socialdemokraterne parat til at gå?

Selvfølgelig vil Socialdemokraterne ikke udelukke yderligere stramninger, men frygten for et reelt oprør i et stadig mere kritisk socialdemokratisk bagland fik tydeligvis Mette Frederiksen til at stikke hovedet i busken frem for at give et ærligt svar på det relevante spørgsmål.

For netop at imødekomme den tiltagende interne kritik leverede Mette Frederiksen ydermere en pudsig form for moralsk undsigelse af sin egen politik. Hun gentog sin fulde og hele støtte til Venstre-regeringens stramninger, der bl.a. betyder, at det for flygtninge kan tage op til tre år at opnå familiesammenføring. Men – tilføjede hun: »Jeg er ikke gået ind i politik for at gennemføre stramninger på familiesammenføring.«

Jo tak, det lyder som ærlig snak fra Mette Frederiksen, der samtidig fastslog, at der »ikke er noget sympatisk« i den politik. Den åbne erkendelse må imidlertid ikke lukke for det næste spørgsmål: Hvorfor stemmer Mette Frederiksen for en usympatisk politik, der går imod hendes oprindelige politiske idealer?

Mette Frederiksen – og Socialdemokraterne – kunne jo bare stemme imod.

Det spørgsmål savner vi – de mange afbrydelser til trods – fortsat svar på.

Læs også: Åbent brev fra Clement til Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Ole Steensen
  • Gorm Lerche
  • Ejvind Larsen
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
Jørgen Steen Andersen, Ole Steensen, Gorm Lerche, Ejvind Larsen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Mette Frederiksen var i Radio 24/7 mandag formiddag for at blive interviewet om det samme en gang til. Her fik hun lov til at gøre sine sætninger færdige uden af blive afbrudt som aftenen før i Clement Kjærsgaards råbe- og galehus på DR-tv.

Ikke at det gjorde nogen større forskel, hun gentog, hvad hun havde sagt til Kjærsgaard aftenen i forvejen, nu blot i sætninger, som ikke blev hakket i småbidder af intervieweren.
Pinligt ..... ;/

Janus Agerbo, uffe hellum og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Pinligt ja … og sælsomt bizart! Nu hørte jeg de to indslag i omvendt rækkefølge, Radio24syv først, derefter Clement (og ja, han er ulideligt selvcentreret), men begge steder med ringe udbytte i form af et forståeligt, acceptabelt svar.

Men mest sælsomt var det nu alligevel, efter det overståede radiointerview, at overvære hvordan Mette Frederiksen opfordrede de to værter … til at ringe til Clement Kjersgaard og belære ham om, at man godt kan gennemføre et interview uden at afbryde! Seriøst? Værterne blev da også usædvanligt stille efter den anmodning; som de så høfligt afslog at efterkomme.

Jeg synes ikke Mette Frederiksen stikker hovedet i busken, men jeg begynder efterhånden at opfatte Christian Jensen som en hystade. Tillykke med udnævnelsen som bestyrer af journalistik på SDU, men hvad har vi ikke i vente fra en dedikeret revolutionær, som Christen Jensen vist er. Det harmonerer ikke med uafhængig af økonomiske og politiske interesser, men ligner et felttog.

Jørgen M. Mollerup

Det er en gratis omgang at være humanist, når man ikke selv skal betale. At tage imod flygtninge koster penge. Hvor skal vi tage dem fra? Mon ikke vi kunne fjerne een af de mange støtteordninger, som vi har så mange af? Mediestøtten f. eks.?

Ole Rasmussen,
Du mener altså at >Det harmonerer ikke med uafhængig af økonomiske og politiske interesser, men ligner et felttog.< fordi Christian Jensen, blandt mange andre, ikke deler dine patetiske, virkelighedsfjerne, nationalromantiske tåbeligheder ?
Kan du selv se hvor dumt det lyder ?

Jacob Hansen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Hans Larsen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Ole Rasmussen,

Er du helt sikker på at det er den samme person, du og nærværende dagblads "dedikeret revolutionære" chefredaktør Christian Jensen taler om?

Altså både tidligere justitsminister i Helle Thornings S-RV-regering Mette Frederiksen og nuværende partiformand i for Socialdemokraterne Mette Frederiksen ii opposition til Lars Løkke Rasmussens V-regering med DF som parlamentarisk støtteparti?

Hvis du ikke har hørt interviewet med tidligere justitsminister/nuværende partiformand og oppositionsleder Mette Frederiksen i Radio 24/7, kan du nå det endnu. Du podcaster bare programmet "Det røde felt" fra mandag formiddag med "den røde lejesvend" Lars Trier Mogensen.

Vibeke Rasmussen

Interviewet med Mette Frederiksen kan høres herRadio24syv morgen. Klik på 'Feb 3 (dd) podcast' og skrol derefter ned til 01/02: '12:41 Mette Frederiksen svarer på baglandets asylkritik'.

Da jeg hørte interviewet, kendte jeg ikke ret meget til den tidligere holmgang med Clement Kjersgaard, og min sympati var forud for radiointerviewet helt på Mette Frederiksens side. Men efter hendes ikke-svar, gentagne ikke-svar, især på spørgsmålet: Hvis 1 års ventetid på familiesammenføring var 'på kanten', da du var justitsminister, hvordan kan du så forsvare at stemme for en stramning på 3 års ventetid? Svaret var noget i retning af, nåjamen, det må regeringen jo stå på mål for!?

Efter senere at have set tv-interviewet må jeg bare konstatere, at uanset om interviewere er grove og afbryder eller venlige og lader politikeren – en hvilken som helst politiker! – tale ud, er man/vi/borgere lige vidt, hvad angår at få klare svar.

Der er behov for, at journalister bliver bedre rustet til at kunne få svar på deres spørgsmål til politikere. Hvis det overhovedet er muligt. Hvad man desværre godt kan have sine tvivl om. :(

Olav Storm Jensen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Politikerne er til for folket og demokratiets skyld. Hvis det åbne dialog-baserede demokrati skal give mening, kræver det, at alle parter udviser den nødvendige respekt for styreformen og ikke mindst respekt for borgerne.

Forholdet mellem politiker og journalist burde være, at politikerne lægger deres politik åbent frem. Herefter er det journalistens opgave at gå den efter i sømmene og spørge ind til eventuelle uklarheder.

Clement blev for frustreret ja, men han overholdt i modsætning til Mette Frederiksen sin del af kontrakten. Frederiksen gjorde ikke. Vælgerne kunne ikke få et eneste klart svar på fem enkle spørgsmål. der burde være nemme at besvare...Der ER nemme at besvare. Hvis man ellers vil.
Men dén kontrakt respekterer de færreste politikere længere. Vi, vælgerne, bliver gang på gang på gang spist af med ikke-svar, hvis et klart svar ikke vurderes politisk fordelagtigt at give.

Dette nedbrud, forårsaget alene af de spin-dirigerede politikere, af den fælles overenskomst, dialog-demokratiet hviler på, er en skændsel og en hån mod vælgerne. Intet mindre.

Hvad bilder disse politikere sig egentlige ind? Det burde være en enorm ære at repræsentere demokratiet på tinge. I stedet opfører politikerne sig, som om de er virksomhedsledere, når de konfronteres med spørgsmål, der er egnede til at demonstrere mangler eller tomheden (læs: symbolpolitikken) i den førte politik, og gør deres yderste for at tale udenom, som om der var tale om at skjule uheldige bivirkninger ved et produkt.

Hvilken disrespekt er det ikke er det ikke udtryk for? Desværre har vi i dag fået en politisk kultur her til lands, hvor det samlede politiske establishment lader sig forarge voldsomt over, at en journalist mister fokus, fordi han igen og igen bliver spist af med indholdstømt tomgangssnak af oppositionens leder, der netop har stemt for det mest kontroversielle lovforslag i årtier.

Clement tabte beherskelsen ja, men det var ikke ham der demonstrerede den totale disrespekt for det åbne dialog-baserede demokrati. Clement mødte op på arbejde og insisterede på at overholde sin del af kontrakten. Det gjorde Mette Frederiksen ikke. OG dét er den virkelige skandale.

Olav Storm Jensen, Jørgen Steen Andersen, uffe hellum, Gorm Lerche, Henrik Korsgaard, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Anders Barfod og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Vibeke Rasmussen,

Samme her - jeg hørte også Mette Frederiksens mærkværdige søforklaring på sine politiske kovendinger i radioen, før jeg så hende på skærmen hos Clement Kjersgaard.

Kjersgaard er en gudbenådet interviewer, når han har et enkelt eller to 'ofre' i stolen over for sig og ingen hjælpetropper fra underholdnings-branchen plus et hujende indbudt publikum i studiet til at aktivere sin indre duracell-kanin. Derfor gider jeg normalt heller ikke tænde mit TV længere for at grine med ad dumme-Peter ofrene i 'Vi ses i Clements råbe og galehus'.

Jeg starter lige med en tilståelse: Jeg ved (næsten ikke) hvad jeg taler om. Mit liv er simpelthen for kort til den moderne bodega-jounalistik som efterhånden fylder rigtig meget i medielandskabet og som Clement Kjærsgaard jo nærmest har formået at ophøje til en kunstform. Det er jo en journalistik der er baseret 100% på den 100% illusoriske antagelse at man kan bruge f.eks. politikeres udtalelser om dette og hint til noget som helst. En præmis som også Christian Jensen lægger til grund i sin artikel.

Hvis MF havde sagt 'Ja' til spørgsmålet, hvilke konsekvenser havde det så haft? Muligvis at hun så skulle have redegjort for hvilke stramninger og muligvis et ramaskrig fra befolkning, politikere og Informationsdebattører o.lign. (gæt evt. selv videre).

Et 'Nej' ville omvendt have bragt MF i problemer næste gang hun var 'nødt til' at stemme for yderligere stramninger.

Jeg ser frem til, at der en skønne dag måtte dukke en journalist eller to op (guderne skal vide hvorfra - åbenbart ikke Journalisthøjskolen), der kan konfrontere politikerne med konsekvenserne af deres handlinger og ikke af deres udtalelser. Der er mere end rigeligt at tage fat på. Mere ned rigeligt....

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, uffe hellum, Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Grethe Preisler, helt enig og ja, det er både synd og skam, at Clement Kjersgaard åbenbart er blevet så verliebt i sin egen tv-persona – og i at modtage publikums bifald! – at han foretrækker noget, der mest af alt ligner en klovnerolle. Eller i hvert fald nemt kan opfattes som sådan.

Jeg husker, som noget af det første, måske dét første, han lavede på tv – inden han 'ramte' den brede seerskare, dem der tæller i seertalsopgørelserne! – hvordan han gennemførte interviews med udenlandske personligheder af forskellig art. Kun de to, ansigt til ansigt, uden publikum. Det var dér, det gik op for mig, at manden er højt begavet, tænker hurtigt og skarpt, og desuden, hvilket kun er et yderligere plus, har både humor og charme. Hvad kunne det ikke have udviklet sig til, og hvad kunne man som seer ikke være blevet beriget med af intelligent information og oplysning, hvis bare …

Nu derimod! Jeg har forlængst valgt hans programmer fra. Orker dem ikke.

Karsten Aaen, uffe hellum og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, skipper Clement er blevet presset af sine egne til at udvikle den der show-stil, der skal få det hele til at ligne et amerikansk TV-program, for er der noget dansk TV tror danskerne vil have, så er det amerikansk TV.

Vibeke Rasmussen

Lidt i stil med det synspunkt Lasse Jensen jævnligt fremfører, at det er DRs ledelse, der tvinger intelligente studieværter til at påtage sig værtsrollen i mere platte programmer. Og som jeg lige så jævnligt imødegår med et, men hvis de er så begavede, hvorfor lader de sig så tvinge? Har de ikke en egen vilje?

Men måske vægter de pågældende at være på (tv), højere end at være meningsfuldt på?

Man kunne fristes til at imitere rubrikken: Svar udbedes. :)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er alvorligt bange for, Vibeke, at de ikke har kræfter til at modstå ledelsen. Og ikke bare ledelsen, men hele den kreative tendens i medieudviklingen.

Og herfra skal lyde et stort tak til Mette Frederiksen og i øvrigt Henrik Sass Larsen, der har nok intelligens og fantasi til at se det danske samfund på sigt tabe solidaritet og sammenhængskraft - og har format og styrke nok til at sige nej tak til det dystopia.

Ligegyldigt hvordan man vender og drejer økonomiske modeller og arbejdsmarkedspolitik, så ender det med at være de dårligst uddannede og de svageste danskere, der betaler den højeste pris for en stor indvandring af mennesker, hvor mange ikke kan læse og skrive og endnu større dele ikke har nogen form for uddannelse. Det VIL presse lønninger og vilkår på arbejdsmarkedet.

Enhver, der har været på arbejdsmarkedet de sidste 10-20 år ved, hvordan finanskrisen fik lønningerne til at gå i stå og forringede vores arbejdsvilkår.

Det er da en interessant tanke, at en dansker - hvis familie i generationer har arbejdet for at skabe et fredeligt, demokratisk samfund, der tager vare på sine svageste - ikke har mere ret til den velfærd, vi har opbygget, end en hvilken som helst person i Mellemøsten og Afrika. Men det er kun en tanke. Det bør ikke være den virkelighed, vi giver til vores børn og børnebørn.

Hej Gitte.
Jeg forstår godt din pointe.
Jeg kan bare ikke forstå hvorfor det er blevet en politisk naturlov, at det er de fattigste der skal betale for de andre fattige.
I min optik, vil det være mere naturligt at de rige betaler til de fattige. Således vi fastholder en tanke om at de bredeste skuldre bære den største byrde. Det bliver de rige jo ikke fattige af. De blive bare en lille smule mindre rige. Det tænker jeg ikke er urimeligt.
Det er et politisk valg om det skal være sådan, ikke en naturlov.
Jeg har selvfølgelig hørt økonomer, politikere o.lign. udtale sig, men det er altså et politisk valg.

Keld Albrektsen

For at vende tilbage til spørgsmålet om politikerinterviews:
De kunne stort set afskaffes. Eller muligvis forbedres.
Intervieweren starter med at spørge politikeren om vedkommende vil svare på de spørgsmål der bliver stillet. Det vil politikeren naturligvis svare bekræftende på. Første gang der tales udenom afbrydes interviewet. Gennemfør det konsekvent, og politikerne vil opleve, at de ikke får den "taletid" som de ikke kan undvære.
Det er nok naivt...
Men det mindste en politiker kunne gøre, er da at svare: "Jeg kan/vil ikke svare på spørgsmålet, som du stiller det. Næste spørgsmål"
Den for tiden herskende udenomssnak er ulidelig.

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Bernd Åke Henriksen

Det var i særklasse det ringeste forsøg på en samtale jeg til dato har hørt i Clements ellers udemærkede format

Behændigt spilles de fortvivlede bundsegmenter ud mod hinanden. Og så villigt de spiller med.
Det er hverken ret, rimeligt eller særligt kønt. Men hvor kan man gribe, udover egen barm, når det tilsyneladende er så ulideligt let ?

Kære Poul Brunhøj

Det bliver de svageste og fattigeste, fordi det er dyrt at være fattig. Man har ingen pension og opsparing til dårlige tider, man får de dårligst tilbud i banken osv.

De rigeste borgere og de store multinationale virksomheder kan nemlig flytte deres formuer eller helt sætte dem i skattely. De kan nemlig betale for de dyreste revisorer og advokatfirmaer. Det ved politikerne godt. Jo mere de strammer skatteskruen, jo flere smutter bare. Og det bliver nemmere og nemmere i en globaliseret verden. Politikerne kan kun sætte skatterne op for os, der er "bundet" til Danmark.

Ligeledes investeres der ikke politisk og økonomisk nok i f.eks. politiet og SKAT til, at vi forhindrer at alverdens økonomiske bedragere lænser fælleskassen for uhørte summer i milliard-klassen.

Hvis man vil, at de rige skal betale for bl.a. indvandrere og migration - så skal man finde en metode til global beskatning af de superrige - og det kommer aldrig til at ske i en verdensøkonomi, der er drevet af markedskræfterne og konkurrence om favorable bankvilkår m.v. stater imellem.

Vibeke Hansen, Kurt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jo, Kurt Nielsen, det er lige præcist den der 'nødt til' i citations tegne der giver journalisten blod på tanden. For hvad er det der gør at en S leder er 'nødt til' at stemme for en politik, som partiet traditionelt har afskyet? Det er beklageligt med 78 afbrydelser, men med en som Mette Frederiksen kan det være nødvendigt idet hun er udmærket i stand til at fylde hele showet med sin udenomssnak og til slut går det op for lytteren at hun har snakket og snakket og sagt næsten ingenting og man ikke er blevet klogere på hvad hun virkelige sigter efter politisk, eller hvad man ville kunne forvente af hende og hendes parti skulle magten falder i deres hænder næste gang. Og er man som vælgere på udkig efter en værdi opponent til den siddende regerings politisk program, så er man ildestedt hvis MF skulle være største håb. At MF har bragt sig selv og sit parti i en situation hvor det er blevet umuligt at svare hverken ja eller nej til et vigtigt politisk spørgsmål, er udtryk for et parti der har mistet sit kompass og som kun kan levere spin i stedet for egentlig politik. Det er journalistens job at få sådan dilemmaer afdækket, hvilket Kjærsgaard gjorde udmærket.

I interviewet forsøger Frederiksen at tørre ansvaret af på det europæiske politisk korps og ledere, hvilket er sandelig ynkeligt. For hvis det er problemet så er svaret ligetil; en fælles europæisk fordelingsnøgle der giver hvert land et retfærdigt ansvar, og muligheden for at sende overskydende asylansøger videre til et land der ikke har opfyldt sin kvota. Denne løsning kræver solidt opbakning af - ja lige præcist aspirant premierministre som Frederiksen. Så hvor står hun i forhold til den løsning? Det var ærgeligt Kjærsgaard ikke fik stillet hende dette spørgsmål.

Jørgen Steen Andersen, Gorm Lerche og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Engang sagde man om Mette Frederiksen, at hver gang hun åbnede munden, lød det, som om hun holdt en 1. maj-tale. Selv om det var ment latterliggørende, vidnede det faktisk om hendes store engagement og indignation. Der var vist også en generel opfattelse af, at hun både var på bølgelængde med og kunne tale i øjenhøjde til 'almindelige' danskere.

Hvad der så, her mange år senere, har fået socialdemokrater til at begejstres over at få hende som formand, har jeg derimod sværere ved at se. Modsat dem er det længe siden jeg, undskyld flosklen, har kunnet 'mærke' hende. Og de to ovenfor omtalte medieoptrædender har snarere givet mig et billede af en person, der ikke (længere) overhovedet er i øjenhøjde. Med nogen havde jeg nær sagt.

Der var den allerede nævnte opfordring til to radioværter om at gå i rette med en af deres kollegaer, fordi han efter hendes mening, ikke havde behandlet hende ordentligt. I hvilken verden lever hun! Hun er ikke og skal ikke være bonkammerat med journalister, og de skal ikke gøre hende tjenester.

Under interviewet med Clement Kjersgaard var der ligeledes flere situationer, hvor hun ikke kun fuldstændigt fejllæste situationen, men også virkede foruroligende upåvirket af andres/publikums reaktion. På et tidspunkt vendte hun sig mod de to medgæster og sagde noget i retning af, at det var da vist helt andre spørgsmål, værten havde stillet dem, hvortil Emma Holten – ung, kvinde, feminist – svarede, at nu var det jo heller ikke dem, der havde stemt for det omtalte lovforslag. Av-av og ouch! Publikum applauderede, men Mette Frederiksen fortrak ikke en mine. Senere, da Clement Kjersgaard erklærede, at der stadig var noget han ikke havde forstået, vendte hun sig mod publikum med et, 'men det er jeg sikker på at publikum har'. Spredt applaus. Nah, det tror jeg så heller ikke de havde, men det syntes heller ikke at anfægte hende. Hvornår og hvordan er hun dog blevet så tonedøv og tilsyneladende teflonbeklædt?

Jørgen Steen Andersen, Grethe Preisler, Mads Berg og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Overskriften : "Hvorfor stemmer Mette Frederiksen for en usympatisk politik" Svaret må være, at det er nødvendigt, da det handler om dig og mig og vor eksistens.

Hvorfor dør uskyldige mennesker i krig hver eneste dag? Måske fordi politikere i stedet for at tage ansvar ønsker at være sympatiske. Kald det interessekonflikter, som er et forslidt udtryk, i dansk sammenhæng.

Christian Jensen mener det er nemt som politiker og som ansvarlig leder i et land svare ja eller nej til om det her:

"Undervejs i programmet ville Clement Kjærsgaard bare have svar på ét simpelt spørgsmål: Er Socialdemokraternes formand parat til yderligere stramninger af udlændingelovgivningen? Ja eller nej?" Citat fra lederen den 2.02. 2016

Ligesom Kjersgaard går Jensen automatisk ud fra at der findes et hurtigt ja eller nej-svar på det her spørgsmål der til folkets underholdning kan afleveres i korte soundbites af mindst 20-40 sekunders varighed. Men det kan svaret på det her spørgsmål ikke, fordi det afhænger af a, b eller c. Og det afhænger også af ydre omstændigheder, som DK ingen chance for at have kontrol over, f.eks. flygtningestrømmen til Europa.

Og hvis Europa og USA, Canada og alle andre rige lande som har lovet FN en del penge til lejrene i Jordan, Libanon, Tyrkiet, Egypten og Kenya nu tog sig sammen og gav FN de penge, ja så ville der ikke være så mange, der vandrede på vores motorveje - og andre veje - for at komme til det som de åbenbart anser for det forjættede land, the promised land, hvor gaderne flyder med guld, mælk og honning. Så ville de blive der hvor de var. Og derfor er en måde at beholde dem der at støtte FN med flere penge, så FN kan drive lejrene ordentligt, redeligt og godt.

Clements samtale med Emma Holten var da udmærket. Emma havde noget at sige i klar tale, så der var ikke meget brug for en interwiever.

Men Mette frederiksens teaterforestilling med påtaget eftertænksomhed og langsom og tom filibustersnak, kræver da godt nok, at interwieveren forsøger at standse hende. Meningen er vel at skabe hul igennem til politikerne på vegne af vælgere. Et hul der var solidt proppet.
I min optik demonstrerede Mette Frederiksen sine mest usympatiske sider ved ikke at åbne op, men istedet nægtede at svare koncist på et koncist spørgsmål. Umådelig frækhed overfor vælgerne og ikke et hak bedre end Løkke, når han er værst.

Jeg begriber ikke hvem der vil stemme på så arrogante og åbent demagogiske politikere.

Colin Bradley, Jørgen Steen Andersen, Hans Larsen, Gorm Lerche og Mads Berg anbefalede denne kommentar

I artiklens overskrift stilles spørgsmålet, hvorfor stemmer S for, når deres stemmer ikke er afgørende. Jeg er ikke socialdemokrat, men formoder dog, at partiet står i en position, hvor de kunne genvinde regeringsmagten. Mette Frederiksen erkender, at der ikke er tale om en beslutning, hun er glad for, men finder nødvendig at bakke op om, hvis man også fremover vil have indflydelse. Det ville være ansvarsforflygtelse, at stemme nej alene for at lade vælgerne få en opfattelse af, at man var mere humane. Det er man ikke. S fik ændret det, de kunne, og så må de tage ansvaret efterfølgende. Så er det en sag for Mette Frederiksen at overbevise sit bagland om det kloge i den ændrede flygtningepolitik. Baglandet kunne måske iøvrigt skele lidt til, at den linie S kører nu, er dikteret af regeringens prioriteringer. Ingen kan vel være i tvivl om, hvorvidt S ville have givet skattelettelser eller støtte kommunerne. Så for mig at se, ville hun have mistet troværdighed, hvis hun havde stemt imod. Til gengæld siger det en hel del, at flere medlemmer ustraffet kunne stemme nej.

Hvad angår besøget hos Clement, kan man vist bare sige, at Mette Frederiksen ikke passer ind i formatet. Hun er eftertænksom og grundig i sine svar, og det passer ikke til Clements stil, hvor det kræves, at man er hurtig på aftrækkeren. Måske DR skulle have et samarbejde mellem deres studieværter, der jo har hver sn stil. Så var der en mulighed for at få svarene, hvis det altså er det, der er formålet, og ikke at udstille politikerne.

Grethe Preisler

"Ordet er devalueret,
kunsten er blevet en kunst,
den som kan tale og ingenting sige
er sikker på folkegunst.
Fraser og flovser, klicheer, jargoner,
skåler og halv besked
skaber en skuffende billig syntetisk
erstatning for virkelighed.

Radio - det er jo ikke kunst.
Radio det er teknik.
Målet er ikke at tjene et emne
men at benytte et trick.
Vist skal vi vise folk virkeligheden
men først må vi lyve den sammen.
Underholdning og harmløshed
skal fylde din livsdag. Amen."
(Piet Hein)

Torben Skov: "ikke et hak bedre end Løkke, når han er værst"
- om en socialdemokratisk partileder og statsministerkandidat, som blandt andre hædersbevisninger på sit CV med stolthed kan henvise til, at hun i sit tidligere liv har modtaget Peter Sabroe-prisen.

Kan det snart blive mere pinligt for 'Socialdemokraterne', end det allerede er?

Torben Skov, Vibeke Rasmussen, Kurt Nielsen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Mads Berg 15:15
Meget udførlig og rigtig analyse, og desværre viser det Mette Frederiksens absolutte despekt for borgerne og fokestyret.
Hun er meget arrogant og nedladende.

Colin Bradley. 02. februar, 2016 - 23:53

Du nævner mit navn i dit indlæg. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men måske kan du oplyse mig om det ved lejlighed. Jeg prøver i det følgende at forholde mig til dit indlæg med den forståelse jeg indtil videre selv kan mobilisere:

Spørgsmålet er rettet mod en fremtidig handling som MF enten kan/vil eller ikke kan/vil udføre. Dermed er der tale om et hypotetisk spørgsmål, som de fleste (politikere i hvert fald) nok vil vægre sig ved at besvare. En del af min pointe er sådan set at der aldrig vil kunne komme noget seriøst ud af det format – eller måske rettere: den journalistik – som udsendelsen er tilrettelagt efter. Der kan kun komme underholdning ud af det som f.eks. i 'Vild med dans', 'Hvem vil være millionær', 'TV-avisen' o.lign.

Så skriver du: 'For hvad er det der gør at en S leder er 'nødt til' at stemme for en politik, som partiet traditionelt har afskyet?' Hvis jeg må komme med et bud, så er det givetvis magt- og indflydelsesstrategiske overvejelser, der ligger bag. Det er bare et gæt.

Men jeg forstår ikke hvilken interesse du eller for den sags skyld Christian Jensen eller for den sags skyld Clement Kjersgaard eller for den sags skyld alle andre har i det svar. Jeg har ganske enkelt svært ved at se, at det har nogen som helst form for interesse for nogen som helst: Når du har fået svaret, så ved du, at der er en grund til 'at en S leder er 'nødt til' at stemme for en politik, som partiet traditionelt har afskyet' og nix weiter. Og hvad er det du vil med det. Det kunne du vel ret beset have sagt dig selv, at der var længe inden interviewet.

Personligt har jeg i hvert fald aldrig været i tvivl (om, at der er en grund til at politikere handler som de gør). Hvor vidt jeg kender grunden til det er i min optik som hovedregel irrelevant. (Jeg mener, det spiller vel ikke den store rolle for flygtningen om vedkommende synes, det er en god eller en dårlig grund, der ligger til grund for, at han/hun pludselig er blevet frarøvet alle sine guldtænder. Jeg tvivler f.eks på, at der kan gives så god en grund til at konfiskere guldtænderne, at flygtningen ligefrem selv kommer med dem i hånden og aflever dem til grænsevogteren, som den mest naturlige ting i verden.

Så er der den om en journalist, der har fået 'blod på tanden'. Det lyder ikke rart. Er det mon af at gå efter struben? Jeg tror igen ikke på at mange politikere motiveres til at føre en seriøs samtale med en sådan journalist. - Og så bliver det jo netop som du beskriver – endeløs tomgang. Det kommer bag på mig at du næsten kommer til at lyde som om du havde forventet noget andet af udsendelsen. Min pointe er – hvis du skulle have missed den – at hvis ikke journalisten gør noget andet end journalister altid har gjort, så må man vel forvente, at resultatet bliver det samme, som det altid er blevet: endeløs tomgang som har fyldt pressen i de mange årtier jeg har haft personligt kendskab til den.

Til gengæld forstår jeg godt – og deler – din bekymring for flygtningesituationen i Europa. Og jeg vil sætte stor pris på, at vores politikere - uanset farve, køn og religion – snart begynder at arbejde med langtidsholdbare, humane løsninger som alle kan være tjent med.

Jørgen Steen Andersen

Mads Berg 15:15
Meget nøjagtig analyse af Mette Frederiksens arrogante, nedladende attitude i Clements program.
Profil - og talentløs politiker.
Som politiker skal man svare, så vælgerne lige nøjagtigt ved, hvilken politik han/ hun står for.
Borgerne har krav på at vide, hvilke forhold og hvilke betingelser, man skal kæmpe med, så det nytter ikke bare at remse op, hvordan vi har det.
Det interessante er, hvordan dette land skal regeres.
Hvis ikke du, Mette Frederiksen skal, som så mange andre, gå over i historien som talentløs, så skal du helt nøjagtigt vide, hvorfor du er i politik.

Torsten Jacobsen

I den forøvrigt fremragende TV-serie "The Wire" (HBO) går ét udtryk igen gennem alle 5 sæsoner. Et udtryk som på et metaplan også meget fint beskriver hvad serien overordnet handler om:

"The Game".

"The Game", altså spillet. Det handler om at spille spillet. At forstå dets regler. Hvis man vil vinde, vel at mærke.

Både Clement Kjærsgaard og Mette Frederiksen forstår spillet. De spiller deres rolle til nær perfektion, og derfor er de - for nu - at regne blandt vinderne. Snyltere på den samme organisme, så at sige. Hvis man vil spille spillet, må man efterlade sine finere fornemmelser i kulissen. Det ved både Clement Kjærsgaard og Mette Frederiksen: "It's not personal, it's just business!".

Taberne i spillet er alle os, som må nøjes med at se hvordan spillet falder ud. Alle os, som accepterer at være henvist til tribunen, mens spillet bare fortsætter og fortsætter og fortsætter.

Kurt Nielsen, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Beklager at jeg bevæger mig uden for emnet, men svar udbedes også på, hvorfor Information nu tillader annoncer … midt i kommentarfelterne!?

Det føles tæt på 'krænkende', at man på den måde forsøger at snyde mig til, under skrolning og mod min vilje, at komme til at klikke på en annonce.

Og at jeg 'bare' kan undgå annoncer ved brug af Ad Block, er ikke et acceptabelt svar.

Grethe Preisler

Bliv abonnent, Vibeke Rasmussen,

så slipper du for de annoncer, der finansierer driften af den digitale 'gratisavis'' plus den udgave, som er forbeholdt betalende læsere af dagbladet Information. Dpt koster kassen at holde liv i et politisk uafhængig avis i 'videns- og informationssamfundets' fagre ny verden.

Jørgen Steen Andersen

Det er et skråplan, at vi skal betale for informationer på internettet.
Principielt skal nærmest det hele være frit tilgængeligt.

@Kurt Nielsen

Jeg nævnte dig på baggrund af din bemærkning "Et 'Nej' ville omvendt have bragt MF i problemer næste gang hun var 'nødt til' at stemme for yderligere stramninger."

Når MF formelt må betragtes som oppositionsleder og leder af partiet som traditionelt i DK har været den der værner om en humane og lighedspolitik, kunne det være meget relevant at spørge hvorfor hun kunne 'være nødt til' at stemme for yderligere stramning på asyl området. For vi kan næsten med garanti regne med, at kommer der nye stramninger, og S stemmer for, så vil MFs argument være, at det er vi 'nødt til' at gøre. Og jeg tænker ligesom du gør, at reelt har det ikke så meget at gøre med at vi absolut er 'nødt til' at gøre det; det er mere fordi MF regner med at HUN er 'nødt til' at gøre det for at ikke flere kernevælger hopper af over til DF. Dvs som du påpeger; det har at gøre med magt og ambition, og ikke hensyn til de nødlidende - hverken de asylansøger eller de danske velfærds modtager , som vi bliver tudet ørene fuld af ville lide tilbageslag hvis vi lukker flygtninger ind i DK.

Så MF stemmer for en modbydelig anti socialdemokratisk asylpolitik, ikke fordi hun virkelig mener vi 'er nødt til' men fordi hun er bang for at miste magt og indflydelse hvis hun ikke gør. Det ved du og jeg og Clement Kjærsgaard, men at få MF til at indrømme det er selvfølgelig noget andet. Hun gør som politikere gør og efterrationaliserer, og snakker udenom de direkte spørgsmål om S også ville støtte fremtidig stramninger. "Det er afhængig af...hvordan ting udvikler sig" var hendes gentaget svar, men hvis man vil være troværdig som politikker kan man ikke forlange at vælgerne stemmer på en der indretter sin politik efter som vinden blæser. Man skal være klar med en politik som man mener vil kunne møde de situationer der kan opstå. Ellers er man ikke politikker - man er blot lakaj for dem der styrer pengemaskinen. Der skal ligger håndfast principper bag.

Og det princip man ville forvente af et ægte social demokratisk parti ville være tilslutning til ideen om fordeling af problemet på et grundlag af et europæisk samarbejde, så alle lande vidste hvad de havde med at gøre og der ville ikke forkomme det pinlige og skamfulde krumspringe for at slippe så meget som muligt for at have et ansvar, og tørre det af på andre. Men så langt nåede Kjærsgaard ikke i sit interview desværre.

Vibeke Rasmussen

Grethe Preisler, sandt nok, men abonnent eller ej er det efter min mening en uskik, overhovedet at placere annoncer i et kommentarfelt. Man ser det ofte i udenlandske medier, men det er første gang, jeg oplever det i et dansk.

Ville ønske man lod være. :(

Grethe Preisler

Vibeke Rasmussen, det ville jeg også
(ønske at de lod være)

Men der er sikkert ikke ret mange private næringsdrivende, som er villige til at betale for at annoncere i 'den mindst ringe', hvis ikke de vidste, at Facebook og Twitter-segmentets købedygtige publikum var med på en kigger... ;(

Colin Bradley

Ja ok. Tak for dit svar.

Men jeg er stadig nysgerrig efter hvilken forskel du tror det ville gøre, hvis alt nu var lykkedes sådan som du ønsker det.

Som jeg forstår det, så har politikere i al almindelighed en interesse i at fremstå som dumme i betydningen ubegavede. Og journalisterne gør - som jeg oplever det - hvad de kan for at bistå dem i den ambition. I mange tilfælde ville det jo være fuldstændig katastrofalt, hvis politikerne virkeligt indrømmede at de vidste hvad de gjorde med denne eller hin lov. Et dugfrisk eksempel fra dagens avis: Revisionen af offentlighedsloven:

Det viser sig nu for visse politikere at loven ikke indfriede forventningerne eller fik nogle andre konsekvenser end forudset. Man skal jo både være blind og døv og nærmest bevidstløs eller direkte i koma, hvis man har skullet være i tvivl om hvad den lov ville afstedkomme.

Nu stiller de sig derimod undrende op og prøver at komme igennem med: 'Jamen vi vidste da ikke at den lov ville/kunne administreres på den måde som det skete og bla, bla, bla.'

Men jeg beklager. Selv om jeg kommer fra udkantsdanmark og fornylig er blevet ekskomunikeret fra eliten, så må de altså længere ud på landet med den historie. Selvfølgelig ved de hvad de gør. De er alt andet end dumme. Men det er meget bekvemt for dem at offentligheden får et andet indtryk, for så kan de i ro og mag arbejde videre med deres skjulte dagsordener - som de har en del af. (Og de dagsordener kunne jeg godt tænke mig at en vaks journalist eller to - gerne Clement - som dog ikke umiddelbart virker til at være vaks nok i den retning - ville begynde at adressere.

I stedet for de uendelige forsøg på at få dem til at indrømme det ene eller det andet.

Gorm Lerche, Ebbe Overbye og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Er der indtil videre ikke kommet andet ud af partiformand Mette Frederiksens mundhuggeri i DR-tv med studieværten i 'Vi ses hos Clement' og bovlamme forsøg på damage-control dagen derpå i 'Det røde felt' på Radio 24/7, har hun i det mindste haft den godhed at bede sin sekretær om at slette Peter Sabroe-prisen fra listen over 'modtage udmærkelser' fra sit CV på Folketingtingets hjemmeside.

Om det er sket på eget initiativ eller på anmodning fra dem, der i sin tid i god tro indstillede Socialdemokraternes nuværende formand og tidligere justitsminister til Peter Sabro-prisen, vides ikke ..... ;/