Leder

Tid er en klassemarkør

15. februar 2016

»Det handler om tid. At have meget af den og være gavmild med den. Det er dårlig stil at vise sin økonomiske rigdom, men det at vise overskud er jo også at demonstrere, at man har mere end andre. Og som etnologen Marcel Mauss sagde, så er det at give en ret magtfuld position. Man gældsætter andre.«

- Dil Bach, antropolog og adjunkt ved Aarhus Universitet, i Information den 19. Januar

Tid og overskud er den nye klassemarkør. Ifølge et nyt studie fra Rockwoolfonden omtalt i Dagbladet Politiken er der stor forskel på, hvor lang tid et barn har sammen med sine forældre i løbet af en dag. Måler man på den såkaldte ginikoefficient, der bruges til at måle uligheden i et samfund, er den økonomiske ulighed 0,20, mens den er 0,45, hvis man måler på forældres »kvalitetstid« med deres børn. Det vil sige den tid, hvor forældre og børn laver noget sammen kun for barnets skyld – ikke tøjvask, madlavning, indkøb og så videre.

Bag undersøgelsen, der bygger på 2.700 personers tidsregistreringer i 2001, står seniorforsker Jens Bonke, som udtaler til Politiken:

»Måler man ulighed på tid, er uligheden blandt danske børn markant større.«

Og selv om undersøgelsen er af ældre dato, viser en række andre tidsmålinger, at mønstret er det samme, påpeger forskeren, der forklarer, at de veluddannedes børn er en »luksusgruppe«. Ganske vist arbejder deres forældre mere, men forældrene bruger også mere tid på deres børn. Arbejdsløse forældre bruger ikke nødvendigvis tiden sammen med deres børn, mens børnene i veluddannede karrierefamilier sagtens kan savne voksentid. Men at fælles tid til at lære sproget, se på toget, der kører under broen, og hjælpe med at skære gulerødder, er investeringer i et godt voksenliv er indiskutabelt.

En anden undersøgelse omtalt her i avisen i slutningen af januar viste samme mønster som Rockwoolfondens studie. Det var ikke specifikt tidsmæssig eller økonomisk ulighed, antropolog og adjunkt ved Aarhus Universitet, Dil Bach, fokuserede på. Men gennem sine tre års studier af 15 familier i landets rigeste kommuner, konkluderede antropologen, at overskud er den nye valuta, der handles med på forældrebørsen.

»De, der har råd til at gå hjemme, mens børnene er små, får os andre til at se fattige ud,« som journalist Anita Brask Rasmussen formulerede det.

Involvering i børns liv og socialt engagement er altså ikke kun en ’blød værdi’, men også en værdi, der hjælper veluddannede, ressourcestærke familier til at skilte med deres overskud, når det nu ikke er så acceptabelt at flashe sin økonomiske rigdom.

Trofæbørn har længe taget overskrifter i debatdanmark. Man har hørt historier om daginstitutioner, hvor glemmekassen er fyldt med dyrt mærkevaretøj, som forældrene ikke gider at hente. Mødregrupperne er et ræs om at bage de bedste speltboller og fremvise det nyeste udstyr; børnefødselsdage et sandt orgie i kreative påfund, og trivselsarrangementerne bugner af hjemmegjorte småretter og gode viljer, mens dem der skulle kultiveres og dermed lære at trives i fællesskabet (læs: ofte indvandrerfamilier) bliver væk.

Sideløbende er pressede småbørnsforældres familiebalance blevet debatteret, og der har fra forskellig side lydt krav om, at man politisk bør indføre tiltag, der kan støtte dem i balancen mellem job og familieliv. Kritikere har til gengæld påpeget, at det er overskudsfamilier med rige muligheder for at prioritere anderledes, der brokker sig. Man kan ikke få det hele, og så må man vælge. Andre, for eksempel den enlige mor til to, der arbejder som kassedame, har hverken valget eller særlig meget ’kvalitetstid’ sammen med sine børn.

Men fordi tid er en klassemarkør, skal vi ikke nødvendigvis holde op med at slås for mere af den. Det er ligesom med madpakkediskussionen for nogle år siden. Fordi sund og nærende mad er en klassemarkør, skal vi så opgive at kæmpe for sundere madtilbud til alle børn?

Nej, det skal vi ikke. Men vi skal være opmærksomme på, at den skævhed, vi alt for ofte undgår at se og tale om, er en medspiller i de store spørgsmål om, hvordan vi indretter vores samfundstilbud og anvender de fælles ressourcer bedst muligt, uden at de gode værdier bliver noget, nogle kan bryste sig med og andre føle sig yderligere marginaliseret af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu