Leder

Uroligt sind – risikabel medicin

Debat
23. februar 2016

Foruroligende tal: På 10 år er der sket en 20-dobling af antallet af 20-64-årige, der får recept på medicin mod ADHD. Det skriver MetroXpress på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 21.288 i denne aldersgruppe fik i 2014 medicin mod ADHD. Som andre lægemidler kan denne medicin have bivirkninger, tilmed risikable. Sundhedsmyndighederne har frem til juli 2015 fået 845 indberetninger om formodede bivirkninger fra ADHD-medicin; de 103 handler om hjerte-kar-problemer og tre af dem om dødsfald. Noget af den anvendte medicin kan også være vanedannende.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en lidelse, der består i manglende opmærksomhed og overdreven aktivitet.

Det svære ved at stille en ADHD-diagnose er, at manglende opmærksomhed og overdreven aktivitet er noget, langt de fleste har i kortere eller længere tid. Center for ADHD uddyber symptomerne således: Om opmærksomheden: »Koncentrationsproblemer; let afledelighed; problemer med at organisere; manglende overblik; glemsomhed.« Om aktiviteten: »Fysisk uro; rastløshed og indre uro; manglende evne til at slappe af; tendens til at snakke for meget; manglende initiativ; opgivende adfærd; tendens til at falde hen i egne tanker.« Som yderligere et element nævnes impulsivitet: »Utidige reaktioner; tendens til at afbryde eller forstyrre; svarer før spørgsmålet er færdigt; svært ved at vente.«

Også disse beskrivelser kan dække en ret stor del af befolkningen. For at det skal kaldes en egentlig sygdom, kræver de psykiatriske lærebøger, at adfærden skal være gentaget over flere perioder, og at den skal være mere udpræget end hos andre. Heller ikke dette er uproblematisk. ADHD kan ikke konstateres ved en laboratorieprøve eller en scanning, men kun i adfærden, som den iagttages af omverdenen og patienten selv. Der er tale om et skøn og dermed også mulighed for fejlskøn.

Center for ADHD anslår, at sygdommen forekommer hos op mod fem procent af en børneårgang. Det hedder videre: »Forekomsten hos voksne er mindre dokumenteret, men det anslås, at vanskelighederne fortsat vil være til stede i et eller andet omfang hos ca. to tredjedele af dem, der opfyldte kriterierne i barnealderen.«

Det svære ved voksnes ADHD er, at den kan ytre sig mindre påfaldende. De vilde bevægelser kan blive til indre uro og rastløshed. Sygdommen kan også væves sammen med misbrug af alkohol eller stoffer. ADHD optræder ofte som »komorbiditet«, lægevidenskabens ord for, at samme patient har flere sygdomme. Symptombeskrivelserne på ADHD kan være sammenfaldende med andre psykiske sygdomme, f.eks. depression. Samlet tegner sig et billede af et sindets grænseland.

Emnekredsen om ADHD er ikke ny. De gamle myter og litteraturen har hentet stof i det evindeligt rastløse sind, der drives til at såre de nærmeste, og som udarter til en dumdristighed, der bringer død og ulykke. Hvorfor skulle antikkens Ikaros egentlig baske op mod solen, så den smeltede den voks, der bandt hans vinger, og han styrtede ned og gav navn til den vandoverflade, han knustes mod, Det Ikariske Hav? Havde det ikke været bedre, hvis nogen havde fået ham snakket tilbage i glideflugt til jorden og dernæst fået medicineret ham mod selvdestruktivt vovemod?

Når ADHD først fik sit navn så sent som i 1987, har det sammenhæng med en tidsalder, der er optaget af at finde sygdomme som forklaring på besværlig menneskelig adfærd, og med en stedse ekspanderende lægevidenskab, der gerne vil diagnosticere og behandle – og med en medicinindustri, der hellere end gerne vil udvikle og sælge produkter, helst til langvarige behandlinger.

Utvivlsomt er der mennesker, der har gavn af behandling mod ADHD, ligesom ADHD kan være forklaring på den utilpassethed, der er med til at fylde fængsler.

Men en eksplosiv vækst i ADHD-medicinering kan også ses som et udslag af det patientgjorte samfund: ’Giv mig en diagnose, så jeg forstår, hvorfor jeg er, som jeg er.’

Patientgørelsen er følgesvend til den lønsomhedsbetragtning, der i stigende grad anlægges på mennesker i den produktive alder: ’De skal yde i top hele tiden. Og magter de ikke det, må der jo være noget i vejen med dem. De er syge. Giv dem medicin.’ Måske er det på tide med en nyvurdering af det sygdomsbillede. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for en rigtigt god leder om den stigende medicinering i alle mulige situationer - på spinkelt grundlag.

Peter Gøtsches bog "Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse" kan anbefales for en dybdeboring af denne problematik. Man bliver chokeret.

Karsten Aaen, Sup Aya Laya og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

først og fremmest er adhd et handicap. det er en varig funktions nedsættelse ikke en lidelse.
og så er det bare super fedt at der igen bliver stillet spørgsmåls tegn ved alle os der faktisk har diagnosen og skal leve med den og kæmpe med den hver dag.
og hvis man siger at halvdelen af de børn der har adhd bliver "raske" så er et tal som 21.288 stadig meget meget lavt!
grunden til at der er kommet markant flere diagnoser er at der er kommet fokus på området. problemet vi står med nu er at man ikke tilbydes hjælp ud over medicinering.
så derfor havde det være klædeligt med en fokus på behandlings former frem for en er adhd nu virkelig noget der findes vinkel....

først og fremmest er adhd et handicap. det er en varig funktions nedsættelse ikke en lidelse.
og så er det bare super fedt at der igen bliver stillet spørgsmåls tegn ved alle os der faktisk har diagnosen og skal leve med den og kæmpe med den hver dag.
og hvis man siger at halvdelen af de børn der har adhd bliver "raske" så er et tal som 21.288 stadig meget meget lavt!
grunden til at der er kommet markant flere diagnoser er at der er kommet fokus på området. problemet vi står med nu er at man ikke tilbydes hjælp ud over medicinering.
så derfor havde det være klædeligt med en fokus på behandlings former frem for en er adhd nu virkelig noget der findes vinkel....

ahh dobbelt post :-/

Benny Pedersen

Er David Rehling psykiater?
Citerer han psykiatere?
Hvilken autoritet udtaler han sig egentlig med?

Anne-Marie Krogsbøll

Eno Rasmussen:

Jeg læser ikke Rehlings indlæg som en afvisning af, at der er mange, der har disse symptomer, og som har brug for hjælp. Eller som et spørgsmålstegn ved, om ADHD "findes".

Som jeg læser det, er hans ærinde måske netop, at når mennesker bliver syge med denne type symptomer (som ganske rigtigt er meget invaliderende), så kan det tænkes, at det er en ANDEN form for behandling, der skal til, end en medicin, der, efter kritikeres udsagn, er dårligt videnskabeligt underbygget, og som har alvorlige bivirkninger.

Ganske som du selv efterlyser andre behandlingsmuligheder, synes jeg, at det netop er det, Rehling efterlyser - OG en større rummelighed i samfundet, så der skal mere til, inden man "falder udenfor". DET, synes jeg, er glædeligt.

Anne-Marie Krogsbøll

Vil lige i forbindelse med denne problematik give denne nye artikel på Ugeskriftet.dk om manglende opfølgning videre: http://ugeskriftet.dk/nyhed/patienter-med-adhd-foelges-ikke-op

Et sidespring:
Spændende - havde ikke hørt om Sundhedsdatastyrelsen før. Har længe bakset med at få mit biologiske data ud af SSI's kløer, og er kun delvis lykkedes. Det vil sige at vi alle, endnu, kan meddele Vævsanvendelsesregisteret, at vi ikke vil stille vores biologiske materiale til rådighed - og salg via SSI. Men med det sindrige system der er af biobanker og tilknyttede registrer er det op ad bakke, og SSI glimre ikke ved deres hjælpsomhed. Jeg er ikke i tvivl om hvad Sundhedsdataregisterets agenda er, men de har muligvis overblik over spredningen af den enkelte medborgers sundhedsdata, og kan umuligt have en dårligere service end SSI.
Medicinalindustrien og politikerne har længe haft planer om at vi, i rollen som patienter, skal betale for vores brug af sundhedsvæsnet med vore data. Et kig på styrelsens hjemmeside varsler at planerne rykker tættere på at blive udmøntet i praksis. At vi i forvejen betaler til dette over skatten, klares i nær fremtid med skattelettelser.
Hvis nogen er interesseret i at se og hører forskellige syn på lovligheden af SSI's indsamling af data, blev de tydeliggjort på Etisk Råds konference om sundhedsdata i 2015. Start med sektordirektør fra SSI Mads Melbys persuasive indlæg: 'Fordele ved og udfordringer for styrket dansk sundhedsdataforskning' ( https://etiskraad.23video.com/video/10781376/fordele-ved-og-udfordringer... ) og se så sundhedsjurist Kent Kristensens underholdende oplæg: 'Moderne sundhedsforskning – en udfordring for dansk lovgivning.' ( https://etiskraad.23video.com/video/10783274/moderne-sundhedsforskning-e... ).
SSI har ikke tilladelse til at tage, registrerer og opbevarer vores DNA. Men er det ikke det Lars Peter Nielsen fortæller at SSI har i Danmarks Nationale Biobank? http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/videnskabens-verden-98#!/ ( fra programmet Videnskabens Verden på P1)
Den del af programmet der handler om Danmarks Nationale Biobank starter ca 25:00
Ved ca 30:14 hører mine ører at de har ca 3 millioner DNA prøver.

Anne-Marie Krogsbøll

Sup Aya Laya:

Tak for spændende links. Kan du også røbe, hvordan du har fået vristet dine biologiske data ud af SSI's kløer? Fremgangsmåden kan måske genbruges af os andre.

Og du har ret - det er ikke let at få myndigheder g diverse institutioner til overholde lovgivningen, når der er guld i form af sundhedsdata på spil. Jeg kæmper selv stadig med Region Syddanmark om at få oplyst, til hvem og med hvilket formål de har udleveret mine data i DAMD - selv om data er ulovligt indsamlede, så henholder man sig til love og regler, der gælder om lovligt indsamlede data, som man som borger ikke har ret til indsigt i. Det har jeg nu kæmpet med dem om i 1 1/2 år.

Men sandsynligvis er IBM's Watson Health ( http://www.version2.dk/artikel/watson-skal-redde-ibm-og-folkesundheden-5... ) på vej ind i sundhedsvæsnet, og den er meget sulten efter alt, hvad den kan få af data, som så skal kunne videresælges til medicinalindustrien og andre lande - så det bliver en hård kamp fremover at forsøge at holde på retten til privatliv.

Anne-Marie Krogsbøll

A pro pos ovenstående vedr. sundhedsdata har jeg netop opdaget følgende:

"Sundhedsdatastyrelsen har sendt en ny version af sin vejledning om, hvordan sundhedspersonale skal håndtere patientdata, i høring" http://ugeskriftet.dk/nyhed/laegeforeningen-vejledning-om-sundhedsdata-d...

Høringsfristen er 1/3!!!!

Citater fra vejledningen:
"Såfremt det ikke er muligt eller meget uhensigtsmæssigt at indhente et samtykke fra patienten, kan data fra patientbehandlingssystemer videregives uden patientens samtykke til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt med udgangspunkt i sundhedslovens § 46, såfremt der er indhentet tilladelse til projektet fra enten en videnskabsetisk komité eller Sundhedsstyrelsen. Hvis projektet ikke er omfattet af reglerne for Videnskabsetisk komité, skal Sundhedsstyrelsen give tilladelse til videregivelse af data til det konkret forskningsprojekt. I nogle tilfælde kræver den videnskabsetiske komité, at der også foreligger en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen.
Der kræves i henhold til persondataloven ikke patientens samtykke, når følsomme persondata anvendes til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. persondatalovens § 10, stk. 1.
Oplysninger fra videnskabelige og statistiske undersøgelser må ikke offentliggøres på individniveau.
3.2.4 Andet
Patienternes oplysning kan videregives til andre formål, men det kræver altid patientens skriftlige samtykke, hvis der ikke er tale om, at videregivelsen sker på baggrund af et lovkrav, åbenbar almen interesse eller væsentlige hensyn til patienten eller andre eller som led i myndighedens tilsyns- og kontrolopgaver.
Det kræver således et konkret informeret samtykke, hvis man vil videregive oplysninger til forsikringsselskaber, arbejdsgiver, pensionsselskaber o.l. Som udgangspunkt skal samtykket være skriftlige, men kan afhængigt af omstændigheder være mundtligt. "

Jeg synes, at det lyder som "elastik i metermål" mht. kravet om samtykke. For hvad er "åbenbar almen interesse", og hvem definerer dette? Kommer det til at ske i åbenhed i folketinget, eller bliver den slags "åbenbar almen interesse" lusket igennem i et ministerium eller i Sundhedsstyrelsen/Sundhedsdatastyrelsen, uden at vi bliver klare over det?

F.eks. at man i det skjulte giver tilladelse til, at vore sundhedsdata hældes i gabet på Watson Health med den begrundelse, at den resulterende forskning er af "åbenbar almen interesse"?

Hvorfor har denne vejledning først ramt medierne nu, hvor høringsfristen er stort set overskredet?

Jeg frygter for, at dette er endnu et eksempel på, at ubekvemme beslutninger, vejledninger og lovforslag luskes igennem i det skjulte.

Anne-Marie Krogsbøll

Link til ovenstående udkast til vejledning:
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59220

@Anne-Marie Krogsbøll: Jeg har dels brugt Vævsanvendelses registerets blanket til at frabede mig forskning i mit biologiske data.
Blanketten er her: http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-...

Derudover har jeg henvendt mig til SSI, og i henhold til Sundhedslovens kapitel 7, § 34 der omhandler ret til udlevering, har jeg anmodet om destruktion af mit biologiske materiale ( udlevering handler om afskårne lemmer m.m.), da min shamanistiske praksis og livssyn ikke er foreneligt med at andre er i besiddelse af biologisk materiale der tilhører mig. Dette lykkedes.
Jeg kørte dog sur i det, efter igennem en lang periode at have skrevet med de første 15 personer om at få slettet kopier og videregivelser af materiale. Den sidste jeg mailede med, mente at jeg skulle henvende mig til Mads Melby

Interesserede kan høre mere på:
http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/8852510/aflyttet-uge-43-2013/
http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/12508939/aflyttet-uge-49-2015/
Læge Trine Jeppesen, der er en kapacitet på sundhedsdataområdet og en af initiativtagerne til at starte sagen om DAMD-databasen, er med i programmerne.

Der er også viden at hente i Facebook gruppen Datagate:
https://www.facebook.com/datagate.nu

Og i Patientdataforeningen:
http://patientdataforeningen.dk/

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Sup Aya Laya