Leder

Bæredygtige medier

11. marts 2016

I USA, hvor avisbranchen er mere end halveret på seks år, advarer analytikere for tiden om, at ikke alene er print død. Det er den digitale forretning også. Det skyldes blandt andet adblock-teknologien, som stikker endnu en kæp i hjulet for avisernes forhåbninger om en digital fremtid.

I Information fortæller vi i dag historien om, hvordan en dansk studerendes overspringshandling for 14 år siden elegant førte til udviklingen af den første adblocker. Lige nu har 198 millioner brugere på verdensplan takket være den udelukket sig selv fra at se bannerannoncer på ikke blot avisernes, men alle internettets sider.

Og pist væk er troen hos aviserne på, at tabet af indtægter på print vil blive opvejet af tilsvarende digitale. I forvejen er annoncerne i det digitale univers jo betydeligt mindre værd end annoncer på print. Så for de fleste publicister er dilemmaet lige nu, at publikum ikke blot har flyttet sig, men at de også i stigende grad fravælger digitale annoncer.

De fleste aviser kom alt for sent i gang med at tage betaling for journalistik på nettet. Forbrugerne havde nemlig fået gratis adgang, og den blev betalt med et stigende antal bannere, som gjorde aviserne svære at skelne fra hinanden. Langsomt udviskedes linjerne mellem kvalitetsjournalistik og kattevideoer, som skaberen af adblock-teknologien, Henrik Aasted Sørensen, fortæller i dagens avis.

I dag er vi som digitale nyhedslæsere troløse over for afsenderen og glade for adblockere.

Vejen videre går ikke gennem et våbenkapløb, hvor aviserne blokerer brugere med adblockere, som så igen blot kræver en softwareopdatering at omgå. Vejen går heller ikke gennem lovgivning og forbud mod, hvordan den enkelte bruger vælger at se internettet.

Snarere går den mod digitale abonnementer, hvor medierne investerer i den sværere, men varige relation med sit publikum, og hvor hvert enkelt medie anstrenger sig mere for at være unikt og nødvendigt. Måske vil det ligefrem give bedre aviser, som er deres egen rolle i demokratiet og samfundet fuldt ud bevidst. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jan Pedersen
  • Torsten Jacobsen
  • Lise Lotte Rahbek
Niels Duus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Jan Pedersen, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

En avis som Le Monde Diplomatique English Edition udkommer på tryk og også digitalt HELT UDEN REKLAMER!!!!! Det er en lise for sjælen, at være fri for alle disse løgne. Dele af avisen bla. lederen kan læses uden adgangskode på momdediplo.com. Det er en avis, der politIsk ligger på linie med Information. Den udkommer en gang om måneden og koster ca. 30£ om året. Den kan stærkt anbefales.

Michael Kongstad Nielsen

Kunne ikke være mere enig i Troels Behrendt Jørgensens leder.
Abonnenter og avis bør investere i den varige relation mellem hinanden - uden reklamer, men hvor avisen til gengæld for trotastheden anstrenger sig for at være unik, nødvendig, og sit ansvar bevidst.

Torsten Jacobsen

Snarere går den mod digitale abonnementer, hvor medierne investerer i den sværere, men varige relation med sit publikum, og hvor hvert enkelt medie anstrenger sig mere for at være unikt og nødvendigt. Måske vil det ligefrem give bedre aviser, som er deres egen rolle i demokratiet og samfundet fuldt ud bevidst.

I stedet for at spørger: "Hvad vil vores læsere mon gerne have?", bør man på Information begynde at spørge sig selv, som Troels Behrendt Jørgensen jo også her skriver, "Hvad er vores rolle i demokratiet og samfundet?".

Hvis svarer på det spørgsmål forbliver: "At lave avis, så vi kan hæve vores løn den 1. i hver måned", så vil nedturen naturligvis fortsætte. Der er ikke længere plads til små medier uden en stærk bevidsthed om egen identitet, eget ståsted. Der er ikke plads til små medier, som ikke har anden agenda end at være til.

Små medier som Information må have en stærk identitet. Det betyder at man anlægger et klart og deklareret perspektiv på verden og dens udfordringer. At dette perspektiv løber som en rød tråd gennem alt, hvad man foretager sig. At man dropper forestillingen om 'tilstræbt objektivitet', og erstatter den med en åbent deklareret aktivisme.

Men, og dette er det kritiske punkt, i sin aktivisme må man hele tiden forsøge at falsificere sit eget udgangspunkt. Ellers forlader man journalistikken, og ender i ren propaganda.

Kan man skabe sådan et medie? Et medie som søger sandheden i en evig dialektisk bevægelse? Måske. Måske ikke. Men for mig at se vil selv et mislykket forsøg være at foretrække, frem for det eksisterende alternativ.
.

Anne-Marie Krogsbøll og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Et propaganda-medie eller et menigheds-blad ville hurtigt svinde ind og blive ligegyldigt.
Men at anlægge en sund kritisk vinkel på alle emner i samfund og kultur er bedre.
Stille spørgsmålet: "Kan det nu være rigtigt?" - hele tiden, og behandle svaret journalistisk. det må være opskriften på et længerevarende forhold til abonnenter på en avis som Information.

Michael Kongstad Nielsen

Jørgen M. Mollerup:
En anden fransk avis - en ugeavis - bruger hverken reklamer eller billeder (kun tegninger), men den er ikke til at skyde ned. Den læses trofast af abonnenter overalt i establishmentet og blandt kritiske, tænksomme almindelige læsere, og hedder "Le Canard Enchainé", der betyder "Den lænkede and".
http://www.lecanardenchaine.fr/

Jens Erik Starup

En betydelig del af det der bringes i medierne, synes at være omskrevne pressemeddelelser og materiale udarbejdet af pressefolk i organisationer og virksomheder.
Hvis medierne ønsker at tjene penge på sligt, må man sende regningen til dem, der har interesse i at få materialet i medierne.

Anne-Marie Krogsbøll

"Hvis svarer på det spørgsmål forbliver: "At lave avis, så vi kan hæve vores løn den 1. i hver måned", så vil nedturen naturligvis fortsætte."

Ja, jeg kan da frygte for Informations fremtid, når det går op for abonnenterne, som sikkert stadig opfatter Information som en "uafhængig", troværdig avis, at Information har millionaftale med Lundbeck (via Lundbeckfonden - figenblad: "uddeling af pris for formidling af forskning").
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Kvalitet%20og...

Den slags gør Lundbeck jo ikke af sit gode hjerte, men fordi denne slags samarbejder erfaringsmæssigt er med til at tøjle mediernes lyst til at se kritisk på medicinalindustrien.

Henrik Leffers

Hvis vi vil have "gratis nyheder" fra kommercielle dagblade, så er det altså en meget lille pris at slå Adblocker fra for at se dem! Jeg har ikke noget problem med, at jeg SKAL se annoncer fra Jyllandsposten, for at få adgang til deres nyheder. Det er altså det Jyllandsposten lever af! -Og jeg kan se, at Adblock har stoppet 4 annoncer på denne side, så mon ikke Information også snart vil kræve, at Adblock er slået fra...

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Leffers:

Sikkert rigtigt - man kunne så ønske sig et "guld"-abonnement, hvor man for en vis ekstrapris kunne slippe for annoncerne.

Men jeg mener stadig, at det er forkasteligt, når nyhedsmedier har halvskjulte aftaler med private erhvervsinteresser, som så influerer på deres redaktionelle linje, sådan som jeg har indtryk af er tilfældet Information/Lundbeck, Politiken/Lundbeck, DR/Lundbeck (så vidt jeg husker).

Hvis man har sådanne aftaler, så bør det fremgå lettilgængeligt og tydeligt på forsiden af avisen - evt. som link til en egentlig optegnelse over sådanne aftaler.

Henrik Leffers

Problemet er jo meget simpelt: Dagbladene er nødt til at hente et ret højt beløb hver dag, for at kunne lave en avis, og de penge skal komme et eller andet sted fra! Jeg betaler for et abonnement flere steder, hvor jeg synes de laver noget, som jeg godt vil betale for, og jeg har tænkt mig, at skifte til et rent net-abonnement på Information, og bruge besparelsen på et "premium abonnement" på Jyllandsposten. Så går jeg ud fra, at jeg igen kan have Adblock slået til når jeg læser deres nyheder. -Men ellers er jeg enig med Anne-Marie Krogsbøll i, at det burde være et krav, at alle klart tilkendegiver, hvem der betaler dem for at bringe "deres nyheder"!

Anne-Marie Krogsbøll

Har også abonnement, Henrik. Er derfor ekstra irriteret over ikke mere at kunne stole på, at Information stadig er "den mindst ringe".

Jeg er dog positivt overrasket over, at man på det seneste ikke har været helt så emsige med at slette mine kommentarer, får jeg har peget på det uheldige/skjulte partnerskab med Lundbeck, og på medicinalindustriens generelle korrumperende indflydelse på medier, samfund og sundhedsvæsen (eks. https://www.information.dk/telegram/2016/03/novo-fond-fordobler-stoette-...). Det er trods alt et fremskridt.

Måske er sponsoraftalen ved at udløbe?