Leder

Læren fra Libyen

Debat
18. marts 2016

Det er ydmygende for vestlige lande, der opfatter sig selv som demokratier, at måtte acceptere belæringer fra Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, som står i spidsen for et stadig mere brutalt militærdiktatur – senest fordømte Europa-Parlamentet egypternes forsøg på at afspore opklaringen af mordet på en italiensk forsker i Kairo, Giulio Regeni, som havde været udsat for tortur.

Alligevel bør al-Sisis udtalelser til den italienske avis La Repubblica vedrørende en intervention i Libyen, som angiveligt er under opsejling eller allerede er begyndt, ikke overhøres.

Al-Sisi, som bruger konflikten i nabolandet til at retfærdiggøre politistatsmetoderne over for islamister og den egyptiske opposition i almindelighed, stiller seks spørgsmål: Hvordan skal der interveneres i Libyen? Hvordan skal tropperne trækkes ud igen? Hvem får ansvar for at genopbygge hæren og politiet?

Hvordan skal civilbefolkningens sikkerhed beskyttes under interventionen? Er det muligt at beskytte alle befolkningsgrupper i det splittede land? Og hvem skal stå for den økonomiske genopbygning af landet?

»Man må holde sig to lærestykker for øje,« siger al-Sisi: »Læren fra Afghanistan og den fra Somalia. Der har været vestlige interventioner i mere end 30 år, men hvilke fremskridt er opnået?«

I 2011, da Danmark sammen med en række andre vestlige lande intervenerede i Libyen for at stoppe Gaddafi-regimets angreb på civilbefolkningen i Benghasi, fik spørgsmålet om konsekvenserne lov at vente. Resultatet blev, at borgerkrigen nu har varet i fem år.

Samtidig er Islamisk Stat (IS), der er opstået som følge af den mislykkede krig i Irak og Syriens sammenbrud, også ved at vinde fodfæste i Libyen. Derfor virker et militærindgreb efterhånden uundgåeligt, selv om det netop er, hvad IS ønsker og håber.

En uigennemtænkt aktion for at beskytte europæernes sikkerhed og interesser vil være en nem propagandasejr for IS – et nyt bevis på, at Vesten vitterligt er i krig mod alle muslimer. Sådan opfattes det selvfølgelig ikke i Vesten, hvor interventionerne i lande som Libyen og Irak bliver solgt til offentligheden som kliniske indgreb.

Dette stykke fiktion har ført os til et punkt, hvor en diktator som al-Sisi kan tillade sig at være belærende og samtidig true lidt:

»Hvad ville der ske, hvis Europa skulle klare en flygtningetilstrømning, der var tre til fire gange større end den aktuelle?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

”men hvilke fremskridt er opnået?” spørger al-Sisi
Svaret er ingen.
Vi har spredt ødelæggelse, vold og død i ufattelig grad med vore såkaldte humanitære interventioner. De må hade os af et rent hjerte.
Det, der foregår i Mellemøsten nu, er en religionskrig. Det er Mellemøstens ækvivalent til vores Trediveårskrig.
Se f.eks. http://mondediplo.com/2015/12/03conflicts