Leder

LO’s lange ende

12. marts 2016

Det skaber bølgegang i fagbevægelsen, at LO’s formand, Lizette Risgaard, på integrationsområdet har indgået en aftale med arbejdsgiverne. Aftalens mål er ligeså agtværdigt, som metoden er kontroversiel.

LO og DA har i de standende trepartsforhandlinger foreslået en ny såkaldt integrationsgrunduddannelse for flygtninge. Foruden et uddannelsesforløb på 20 uger åbner LO for, at virksomhederne i op til 24 måneder kan nøjes med at betale flygtningene elevløn.

Av, her rammer forslaget ømme tæer i fagbevægelsen. For er det ikke det samme som acceptere den indslusningsløn, fagbevægelsen hidtil har været arg modstander af? Nej og ja. Nej, der er tale om et uddannelsesforløb. Men ja, perioden på elevløn er så lang, at der reelt er tale om løndumping og ulige konkurrence med danske kolleger, lyder automatreaktionen.

Kritikerne – og blandt dem tælles FOA-formand Dennis Kristensen – er bestemt ikke uden pointer. Vi må ikke skabe et arbejdsmarked med en ny underbetalt underklasse af flygtninge. Vi må heller ikke skubbe arbejdsmarkedet ud i yderligere ulighed.

Men over for det står læren fra tre årtiers fejlslagen integration: Afgørende er det, at flygtningene hurtigt kommer i arbejde, får danske kolleger og lærer sproget. Det viser også de reportager, denne avis de seneste uger har bragt fra integrationens kommunale forposter i Furesø, Esbjerg og Ballerup. Og disse artikler viser samtidig, at det ikke sker af sig selv. Desværre.

De fleste virksomheder går – forståeligt nok – efter at få de højeste kvalifikationer til den laveste løn. Vi kan kun appellere til, at landets virksomhedsledere viser større samfundssind ved at ansætte flygtninge eller på anden vis bidrager til integrationen, men det bliver aldrig tilstrækkeligt.

Derfor må der tænkes nyt, og desto mere påskønnelsesværdigt er det, at LO’s formand har modet til at betræde stier, der hidtil har været regnet som forbudt område.

Det er ikke vanskeligt at mobilisere ideologisk modstand mod det konkrete forslag. Men det er værd at erindre, at indslusningsløn på andre områder er en etableret del af arbejdsmarkedet. Afgørende er det derfor, at der i de kommende trepartsforhandlinger kan opnås en rimelig balance mellem uddannelse og arbejde.

Vi kender kun alt for godt konsekvenserne af ikke at gøre noget. Det har ingen råd til. Hverken flygtningene eller det danske samfund. Derfor har LO fat i den lange ende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

"De fleste virksomheder går – forståeligt nok – efter at få de højeste kvalifikationer til den laveste løn."
Det er jo netop derfor vi har en....MINDSTELØN!

Christian Jensen bliver ved med at velsigne forslaget om, at flygtninge skal integreres ved hjælp af underbetalt arbejde. Og dem der ikke mener det samme som Christian Jensen, befinder sig på et sted med bølgegang, har ømme tæer og argumentere ved hjælp af automatreaktioner! På trods af at jeg befinder mig på land, har bløde velduftende glade fødder og ikke er en robot, bliver jeg ved med - indtil videre - at undrer mig over, at en redaktør på Information kan argumentere for denne løsning.

Jeg forstår ikke Christian Jensens argumentation: "For er det ikke det samme som acceptere den indslusningsløn, fagbevægelsen hidtil har været arg modstander af? Nej og ja. Nej, der er tale om et uddannelsesforløb." Øhhhh - der er tale om et uddannelsesforløb? Nåh joh, i 20 uger ud af de 24 måneder. I de resterende små 80 uger skal der så arbejdes for en løn, der svinger mellem 53 kroner og 94 kroner i det første elevår. Pudsigt - Claus Hjort Vader har i et tiår plæderet for at få mindstelønnen ned på den der flade 50'er.. Men messer Christian Jensen og Lizette Risgaard i artiklen "Lo-formand: Det her er en uddannelse", det her er en uddannelse. For mig er det sort tale, de 80 ugers indhold bliver ikke forvandlet til ikke-arbejde, selvom det udelukkende er uddannelsesdelen der tales højt om.

Er det fordi Christian Jensen ikke tror på de fagfolk der mener at lavere ydelser - uanset om vi kalder dem kontanthjælp, integrationsydelse, flygtningeuddannelsesydelse eller noget femte - har en afsmittende effekt på arbejdsmarkedets lønninger, at dette aspekt ikke nævnes?

Argumentationen fortsætter: "Vi kan kun appellere til, at landets virksomhedsledere viser større samfundssind ved at ansætte flygtninge eller på anden vis bidrager til integrationen, men det bliver aldrig tilstrækkeligt." Hmmm - jeg tror sgu ikke at Christian Jensen og jeg kommer på det samme arbejdsmarked. Der hvor jeg kommer, vil det udelukkende være socialøkonomiske virksomheder der ved hvad samfundssind betyder. Den resterende del har udelukkende blik på bundlinjen.

Christian Jensen beskriver Lizette Risgaards forhandlingstaktik som " at LO’s formand har modet til at betræde stier, der hidtil har været regnet som forbudt område." Jeg ville beskrive det således, at her har vi endnu et medlem af Socialdemokraterne der aktivt fører Venstre-politik.

Og C. J. fortsætter: " Det er ikke vanskeligt at mobilisere ideologisk modstand mod det konkrete forslag. Men det er værd at erindre, at indslusningsløn på andre områder er en etableret del af arbejdsmarkedet." Lige præcis! Der er i forvejen masser af ordninger der udhuler det, der engang var den danske model på arbejdsmarkedet, også kaldet flexicurity. Udenrigsministeriet støttede Ubers etablering i Danmark. Kommunale medarbejdere kontakter private virksomheder i en lind strøm, for at faldbyde under-danskere til lavpris. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år sætter varer op i Coops (ja, også i Irma) butikker 37 timer om ugen til 5000-og-noget-før-skat-om-måneden. De sidste 20 års neoliberale dagsorden har elimineret sikkerheden på underdanmarks arbejdsmarked, godt hjulpet på vej af både kommunale og statslige forordninger.

Jeg kan kun opfordrer til at der argumenteres for at alle får en overenskomstmæssig løn.

For dem der har lyst til at høre Kirsten Birgit ( Den Korte Radioavis på 24syv) om ulovligheden ved at tilbyde virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, medmindre der er tale om en nettoudvidelse, en såkaldt merudvidelse af en virksomhed:
http://www.radio24syv.dk/programmer/den-korte-radioavis/13006671/den-kor...
Fra ca 9:00

Ebbe Overbye, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sup aya laya - det er sandeligt ikke bare kontanthjælpsmodtagere under 30, der 37 timer om ugen sætter varer på hylder eller andet de krummer, de modtager.
Kontanthjælpmodtagere, der ikke er forsørgere, får en timeløn på ca. 60 i aktivering. Og her er der fandme sjældent tale om "uddannelsesforløb", "opkvalificering" og "en fod indenfor", som jobkonsulenter gerne taler om. Der er tale om de dødkedelige rutineopgaver, de rigtige medarbejdere helst vil slippe for som ikke kvalificerer til noget som helst og forløb, hvor de personaleansvarlige allerede ved din 1. dag på jobbet har sat kryds i kalenderen ved den dato, hvor de næste gang skal bede jobcentret om gratis arbejdskraft - uanset hvor godt den gratis udleverede klarer sig og uanset hvor vellidt denne måtte være af personalet.

Ebbe Overbye, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

@ Herdis Weins
Jeg har slet ikke styr på alle ordninger-der-misbruger-mennesker i Danmark, men det du skriver understreger pointen i min kommentar :)

Sup aya laya - ja misbrugsordningerne er mange, pakket ind i pæne ord, og ingen har styr på antallet af dem. Det kunne være sjovt at se en opgørelse over, hvor mange timers arbejde, offentlige og private arbejdspladser hvert år får fra aktiverede ledige i diverse ordninger - og hvad det ville koste dem, hvis de skulle betale bare mindstelønnen (altså den mindsteløn, vi faktisk ikke rigtigt har i DK) for det.
Skal vi to væde om, at den opgørelse aldrig kommer ?
Skal vi to blive enige om, at fagforeningerne burde kræve det - og undre os over, at de ikke gør det.

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hmmm - antallet af arbejdstimer udført via diverse underbetalende ordninger kan måske blive opklaret ved hjælp af aktindsigt ...

Sup aya laya - - ja den kan den bestemt, da alle ved , hvor mange timer, der skal udføres - og alle arbejdspladser registrerer sygemeldinger, fordi du - hvis du har for mange trækkes i ydelse. Altså simpelt regnestykke.
Men det regnestykke ha ingen interesse i at udføre - det ville jo også koste penge - så det bliver aldrig udført. For hvem skulle presse på for at få det udført? Tænk hvis det viste, at de lediges underbetalte arbejde faktisk betød noget - av, av av.
De ledige har ikke midler til at udført en sådan undersøgelse - og de organisationer, der burde være interesserede - fagforeninger og a-kasser - har for længst solgt deres sjæl til den nødvendighedens politik, der betyder, de kun interesserer sig for at skaffe mere arbejde og mere løn til de, der allerede har arbejde.

Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Danmark har ingen lovbestemt MINDSTELØN
Det er en særlig udfordring i Danmark, at der hverken findes almengyldige overenskomster eller en lov om mindsteløn. I stedet forhandler arbejdsmarkedets parter selv, hvad lønnen i en branche skal være, og den er kun forpligtende for virksomheder, der er bundet af overenskomsten.
Bekæftigelsesministeriet

...men min kommentar var udløst af Jan Pedersen 12:44. :-)

Med fare for at komme til at spille klog forsøger jeg hvor jeg opdager det at putte fakta ind hvis jeg ser et en tvivlsom begrebsdefinition er i fare for at afspore en interessant debat.