Leder

Platform for omstilling

31. marts 2016

Der blev hverken sparet på penge eller store ord, da det statslige DONG Energy i 2010 indgav ansøgning om olie- og gasproduktion fra det såkaldte Hejre-felt i den danske del af Nordsøen.

»Vi er meget optimistiske og forventer at kunne firedoble vores produktion, når Hejre starter op,« sagde seniordirektør i DONG, Morten Aagesen, året efter til Ingeniøren. For en investering på godt 12 mia. kr. skulle der produceres 35.000 tønder olie og to mio. kubikmeter gas dagligt og i den sammenhæng skabes 500 nye danske arbejdspladser.

»Vi har planlagt Hejre ekstremt grundigt,« lød DONG’s melding i en overskrift i Ingeniøren i 2012, hvor en DTU-professor karakteriserede projektet som »et pionerarbejde«.

Produktionsstarten blev sat til 2015, siden blev den udskudt til 2017, og i tirsdags kl. 12.13 udsendte DONG så som lyn fra en klar himmel en meddelelse om, at »Hejre-projektet i sin hidtidige form vil blive stoppet«.

DONG og samarbejdspartneren Bayerngas har »ikke længere tillid« til det fransk-koreanske konsortium Technip-Daewoo, der for længst skulle have leveret Hejre-feltets store produktionsplatform. Derfor har DONG »med øjeblikkelig varsel« opsagt kontrakten med konsortiet og skrottet projektet.

Leverandørerne havde problemer med at levere platformens overdel, hvis vægt var svulmet til 17.500 ton og måske hverken ville kunne løftes på plads eller bæres af fundamentet.

Projektets foreløbige skibbrud er et billede på nedturen for olieeventyret. Milliardinvesteringen afspejlede bestræbelsen på at få fat på nogle af de tilbageværende olie- og gasreserver, som hidtil har været utilgængelige, skjult som de var i havbunden i fem kilometers dybde, under stort tryk og ved en temperatur på 160 grader.

Faktorer, som tilsammen stiller enorme krav til teknik og udstyr, og som i 2013 fik Mærsk til at opgive et lignende projekt med gasproduktion i Elly/Luke-feltet.

Nordsøen er under udtømning med en årlig olie- og gasproduktion, der i perioden 2007-2014 er næsten halveret, og med produktionsomkostninger, der bare stiger og stiger. Det samme gælder andre steder, hvor olien må søges under stadig vanskeligere vilkår: i dybhavet, i Arktis, i svært tilgængelige skiferforekomster. Samtidig er olieprisen faldet med to tredjedele siden sommeren 2014.

Resultatet er en livstruende indtjeningskrise i olieindustrien overalt i verden. I Nordsøen har selskaberne i den britiske sektor forlangt – og netop fået – massive skattelettelser for at fastholde produktionsplanerne. Alligevel overvejer giganten Shell nu at sælge sine britiske Nordsø-aktiver, samtidig med at man i den danske sektor har takket nej til nye efterforskningslicenser. Det samme har Mærsk.

Og i både den britiske, danske og norske del af Nordsøen fyrer selskaberne medarbejdere, sådan som man gør det verden over. DONG annoncerede i februar nedlæggelse af 280 stillinger, kort efter at man havde nedskrevet værdien af sin olieforretning med 16 mia. kr.

For den danske stat betyder kombinationen af gradvis udtømning og markant prisfald, at indtægterne fra Nordsøen er faldet fra et højdepunkt i 2008 på 25 mia. kr. til ca. 10 mia. i 2015. Ved en fortsat oliepris på dagens niveau kan indtægterne i 2016 ifølge Energistyrelsen rasle ned til under fem mia. kr.

For DONG Energy kan det være held i uheld, at Hejre-feltets leverandører ikke har magtet den komplicerede opgave. Energiselskabet kan slippe for at rode sig ud i et risikabelt produktionseventyr med massive tekniske udfordringer, høje omkostninger og tvivlsomme indtjeningsudsigter.

Er man rigtig heldig, kan man få solgt sin oliedivision fra, så man op til den kommende børsnotering fremstår som et – næsten – grønt energiselskab med fokus på vedvarende energi og uden en fossil division med fremtiden bag sig på slæb. Men held skal der til, for hvem vil købe en samling nedslidte oliefelter i dagens markedssituation?

For den danske stat er Hejre-feltets kollaps skriften på væggen. Det går ikke længere at basere en væsentlig del af samfundsøkonomien på så uberegnelig en indtægtskilde. Og det går slet ikke at fortsætte jagten på nye fossile energikilder – som bekendt skal op mod 80 pct. af verdens i dag kendte fossile reserver forblive, hvor de er, hvis det klimatiske amokløb skal forhindres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Barfod
  • Christian Curdt-Christiansen
Thomas Barfod og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Barfod

Det er trist at det alene er økonomiske interesser, der skal til for at lade de fossile brændsler ligge i undergrunden. Som Jeff Rubin tidligere har skrevet, løber vi ikke lige de næste mange tør for olie, nej den vil istedet blive for dyr. Nu må vi vente og se hvad der sker om 2-3 år når effekterne af disse nedskaleringer af produktionen får af betydning for olieprisen når udbud og efterspørgsel nærmer sig et niveau hvor de passer sammen. Nogle eksperter har peget på priser på ca 60-70 dollar pr tønde.
Billig energi har været driveren siden 2 verdenskrig og frem til 70'erne der drev væksten. De sidste ca. 20-30 år har det været øget gældsætning. Det bliver også interessant at se om efterspørgslen falder og dermed fortsat holder prisen på olie nede.