Leder

Terrortilstande

23. marts 2016

Med profetisk klarsyn havde Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon, advaret mod det terrorangreb, der i går ramte Bruxelles. Ministeren kunne advare, men han kunne ikke afværge angrebet. Og dermed blev Bruxelles i går i dobbelt forstand offer for terrorens nye virkelighed i Europa.

For selv om politikere over hele Europa forsikrer om intensiveret indsats mod terrorismen, så viser sandheden sig igen og igen at være, at vi kan lave nye antiterrorberedskaber, som Belgien gjorde tidligere i år. Vi kan skabe undtagelsestilstand, som Frankrig har gjort. Og vi kan øge bevillingerne til efterretningstjenesterne og intensivere overvågningen af borgerne, som de fleste europæiske lande løbende gør. Men vi kan ikke forhindre selvmorderiske terrorister i at slå ihjel. I går kostede det 30 menneskeliv og 230 sårede i Bruxelles’ Zaventem-lufthavn og i byens metro.

Islamisk Stat påtog sig i går ansvaret for angrebene, men vi kender endnu ikke gerningsmændenes præcise baggrund og motiv. Flere iagttagere var dog hurtige til at koble deres forfærdelige gerninger til mandagens anholdelse af en af de hovedmistænkte i terrorangrebet mod Paris sidste år, den 26-årige belgisk-marokkaner Salah Abdeslam. Det må den videre efterforskning søge at finde svar på. Men politisk var der i går ikke meget at betænke sig på. Hverken i Danmark eller resten af Europa. Fordømmelse og kondolence skabte en følelse af europæisk skæbnefællesskab.

Når vores frie og åbne samfund på den måde angribes, må vi svare igen. Og her rækker den stærkeste fordømmelse af terroristerne og varme tanker til ofrene og deres pårørende ikke langt. Der skal konkret handling til, og det politiske sprog ser endnu engang ud til at være begrænset til hurtig handling med skærpet terrorindsats. I befolkningen skaber det muligvis en følelse af øget tryghed, men om det vil skabe øget sikkerhed, er derimod stærkt tvivlsomt.

I Danmark så vi det samme reaktionsmønster efter terrorangrebet mod Krudttønden og Københavns Synagoge i februar sidste år. Kort tid efter lancerede SR-regeringen en terrorpakke til en mia. kr., hvoraf størstedelen gik til netop efterretningstjenesternes bemanding og beredskab mod terrorister i ind- og udland.

Siden har Venstre-regeringen forberedt at iværksætte den såkaldte sessionslogning, der vil gøre det muligt foretage en komplet overvågning af danskernes færden på internettet. Af økonomiske grunde blev den i sidste uge droppet, selv om justitsminister Søren Pind ikke tidligere har efterladt nogen tvivl om, hvad han ønsker. Prisværdigt manede ministeren i går til besindighed. Men ud fra den herskende politiske logik, vil gårsdagens angreb formentlig gøre det nemmere at finde den mia. kr., det vil koste koste at indføre dette vidtgående og retssikkerhedsmæssigt stærkt bekymrende tiltag.

Til gengæld er den danske – og europæiske – indsats langt mere sparsom på det område, vi med sikkerhed ved forbinder flere af de seneste års frygtelige terrorhandlinger i Europa: radikalisering i fængslerne. Sådan var det med gerningsmændene bag terrorangrebet mod Charlie Hebdo, brødrene Kouachi. Sådan var det med Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Derfor tilsiger den sunde fornuft, at den mest effektive indsats mod terroren bør sættes ind, hvor terroristernes forudgående radikalisering finder sted. Men i den seneste danske terrorpakke er indsatsen mod radikalisering i fængslerne kun beskrevet med en løsrevet slaglinje. Det er symptomatisk for en terrorindsats, der ofte synes at ville stimulere befolkningens følelse af tryghed snarere end reelt at øge sikkerheden ved at undgå yderligere radikalisering.

I kampen for det frie samfund risikerer vi ydermere at etablere et så omsiggribende terrorberedskab, at det reelt undergraver den frihed, vi jo egentlig ønskede at forsvare. Vi kan skabe tryghed med efterretningstjenesternes overvågning af internettet og bevæbnet politi på gaderne, men vi kan ikke skabe sikkerhed. Det er det paradoks, terroren stiller vores åbne demokratier i, og det er i den mentale og politiske tilstand, vi må træffe vores valg. Intet er nemt, men meget vil være fortabt, hvis vi selv vælger at lukke det åbne samfund og de frihedsrettigheder og individuelle værdier, vi kæmper for. Det bør terrorangrebet i Bruxelles i går også minde os om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • uffe hellum
  • Per Jongberg
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
uffe hellum, Per Jongberg, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

ET PS: Hvad med tonen i debatterne - kan den ikke også være medvirkende til " radikalisering".?
Jeg ville da selv blive påvirket, hvis jeg ofte høre hvor rædsom min religion er og hvor middelalderlig jeg selv er.

Mads Berg, Per Jongberg, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Arne Lund, Thomas Toft og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Christian Jensen

Jeg kan da sagtens se dilemmaet:
En kriminel muslim bliver idømt en fængselsdom, og er efter afsoning blevet til en radikaliseret muslim.

Men hva' Dælen er løsningen??

Ifølge din leder åbenbart ikke en forstærket efterretningsindsats, og bevæbnede betjente her og dér heller ikke - men hva' så???

"Vores frie og åbne samfund" ? Hvem er de frie og hvem/hvad er vi åbne for? Og skulle løsningen være en indsats mod radikalisering i fængslerne? Problemet starter vel længe før fængslet skulle jeg mene. Vi skal først og fremmest stoppe med militæraktionerne og i stedet hjælpe de berørte landes befolkninger til en tålelig tilværelse. Her mener jeg hjælpe DEM, der hvor de er, og ikke pådutte dem vores menneskesyn og kultur. Alle de penge vi sparer (bare Afghanistan kostede 14 milliarder + 45 danske soldaters liv), kan vi bruge til sociale tiltag, så vi undgår radikaliseringen i fængslerne. Det er ikke altid kun de andres skyld.

Sup Aya Laya, Per Jongberg, Aksel Gasbjerg, Anne Eriksen, Ejvind Larsen og Thomas Toft anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Radikalisering i fængsler er ligegyldig, så længe hele befolkningen radikaliseres af de store, danske medier og Folketinget.

Dybest set er komplet overvågning af hele befolkningens færden ikke bare på internettet men også i samfundet eneste måde, terror måske helt kan forhindres. Så langt tænker de, der kræver fuld beskyttelse mod terror, desværre ikke. I stedet har de en forestilling om, det er indlysende, hvem der vil begå terror.

Bedre reaktioner er en kombination af støtte til de relevante myndigheder og så vidt muligt opretholdelse af normal adfærd. Det er for nemt, når fx. det danske samfund går i panik og kræver øget sikkerhed, fordi tre bomber bringes til sprængning i et andet land 913 km. fra Danmarks hovedstad. Det blev kun mere underligt og truende af dansk politis reaktion, som antydede en forventning om en direkte forbindelse fra Bruxelles til København.

For mig virker det mere og mere, som om Naser Khader har ret i, Islamisk Stat har medarbejdere i Danmark, men at disse medarbejdere el. samarbejdspartnere i realiteten sidder i danske mediers redaktioner med direkte adgang til Folketinget. I Danmark er det jo medierne, der hele tiden anfægter vestlige værdier med krav om fuld beskyttelse mod terror, tegner et negativt billede af danske muslimer og Islam samt er selektive i sin dækning af terrorangreb. Den seneste måned var det meget tydeligt, da lovforslag i Folketinget blev begrundet med udsendelser på TV 2, hvor Islams voldelige budskaber blev fremhævet. Det lignede mest af alt markedsføring af Islamisk Stat, især da nogle debattører antog, imamers råd var bindende for det danske samfund. Til gengæld har Danmark kun været udsat for få og sjældne attentater.

Mads Berg, Anne Eriksen, John Rohde Jensen, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

arne lund
tidligere var socialdemokratiet, da mere for resocialisering og forebyggelse fx. var Ole Espersen og Dorte Bennesen (eller hvordan det staves) fortaler for forebyggelse mv. og talte imod hårde straffe.

Arne Lund, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Hvis en person har besluttet sig til at dræbe nogen, så er det næsten umuligt at forhindre. Det er en deprimerende sandhed.

Det, som giver anledning til en smule optimisme er, at det i det store og hele er lykkedes at skabe samfund, hvor vi ikke dræber, stjæler, misbruger osv hinanden.

Måske skal vi bare gøre noget mere af det, som i dagligdagen virker?

Henrik Brøndum, Anne Eriksen, Poul Brunhøj og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg ville da selv blive påvirket, hvis jeg ofte høre hvor rædsom min religion er og hvor middelalderlig jeg selv er. Skrives der.
Påvirket til at gøre hvad !! For som det der skrives:
Til gengæld er den danske – og europæiske – indsats langt mere sparsom på det område, vi med sikkerhed ved forbinder flere af de seneste års frygtelige terrorhandlinger i Europa: radikalisering i fængslerne. Sådan var det med gerningsmændene bag terrorangrebet mod Charlie Hebdo, brødrene Kouachi. Sådan var det med Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Hvor er det let sagt, men hvad vil Informations medarbejdere rent ud sagt gøre for at benhårde bandemedlemmer skal blive artige borgere ???

Det er fantastisk, som "Danmark" kan reagere hver gang der sker voldsomme ting - nu terror i Belgien (DK skal tage initiativer - politikerne slår sig for brystet) - Vi har en terrorsag, men var han bare utilpasset og påvirket af "reklamen" terror og muslimer".
Brand i diskoteker i Norge og på Bali. Danmark tager straks initiativer til at det også sker her osv. ???

Jørn Petersen

Hvor meget skal vi mennesker fornedre hinanden og hvor meget fornedrelse kan vi udholde før vi lærer at leve sammen og sammen passe på kloden og vores liv.

Dem der overlever os selv, har den bedste chance for at undgå de samme fejl en gang til.

HAHA det var bare for sjov............(((((

Torben Kjeldsen

Det er fuldstændigt umenneskeligt at nogen skal opleve så ondskabfuld og vilkårlig terror som den der er overgået ofrene i Bruxelles og alle de andre der ramt af denne 'ondskabsfulde virlkårlighed'. Der er desværre snart 'hverdag', og nok ikke sidste gang. Og nej vi kommer ikke til at vinde over terror ved at sætte flere kampsoldater og politi på gaden. Det er desværre også en kendsgerning:
Ja væk skal IS, men hvordan? Islamisk Stat er en moderne bevægelse. Den er fx forskellig fra al-Qaedas budskab: Kom og slut dig til os, spræng dig selv i luften og få adgang til de 72 jomfruer i himlen. Islamisk Stats budskab er: Kom og slut dig til os, vi giver dig en kone, en familie og muligheden for at være med til at opbygge det ideelle islamiske samfund. Og de gør det konkret ved at skabe velfærd og arbejde, og indtil videre uden korruption. Det er to meget forskellige budskaber, og hvis ikke vi forstår denne grundlæggende forskel og dermed den tiltrækningskraft, som IS har så undervudere vi Islamisk Stat. Har vi selv været med til skabe problemet? Ikke alene der skal to sider til men...Vi har haft den nye type af terror i mange år og vel i sin værste form siden 2001. Det er 15 år med øget sikkerhed, øget militærindsats i mellemøsten og mange tab af menneskeliv, både militære, men flest civile. De største tab er ikke den konkrete og enkelte terror i EU fx, men den der har ramt den civile befolkning i Mellemøsten. Alene dronedrab har kostet mere end 2000 civile mennesker livet, lavt sat og de rammer vilkårligt voksne og børn. Hertil skal lægges de tab der er forårsaget af direkte krigshandlinger fra bombninger og kampe på jorden. Især har Syrien's konflikten skabt er helt uoverskueligt menneskelig katastrofe med over 200000 døde og mange millioner flygtninge. Det er uden tvivl en væsentlig grund til at IS kan gro!!! Vores nuværende indsats i mellemøsten og i særdeleshed i Syrien har åbenbart øget IS's stigende held med rekruttering. Især mange unge fra EU. Mange er taget dertil med tanke om at befri Syrien fra en diktator. Her er vores rolle nok lidt uklar, mildt sagt og passiv. Især nu hvor det ser ud til at Assad hjælpes tilbage til magten. Ja vi bomber IS og svækker deres militære indsats, men nok ikke til at standse deres mål at skabe et Kalifat, måske tværimod? Og nu hvor IS står alene tilbage (næsten) om at skabe et Mekka for Islam, så er der mange unge mænd, Syrienskrigere, der vender tilbage. Og tilbage til hvad, det er jo ikke ligefrem hyggestemning vi har, i forhold til muslimer. Mange følte sig dertil marginaliseret i forvejen. Det er vel evident, at de unge mænd åbenbart har valgt angribe deres eget land, EU lande og USA. Det er det vi ser. Er problemet født i vores egen baghave eller? Hvis ja, hvad er så løsningen. Husk vi taler om borgere født og opvokset i Europa, de er statsborgere. Jeg vil opleve det som et tab til terror hvis svaret er en politistat. Hvad er løsningen?

Terroristerne kan og skal stoppes. Men desværre har politikerne igen svigtet og det vil de fortsætte med. De tror fejlagtigt, at "mere af det samme" kan løse problemet. Der findes løsninger, men debatten og visionerne udebliver. Befolkningens sikkerhed behøver ikke være på bekostning af retssikkerheden. En række visionære mennesker har allerede for flere år siden anvist løsninger, der bryder med forældede tankegange og "silotænkning" i statsadministrationen og hos politikerne. Men de bliver ikke hørt og derfor vil galskaben fortsætte og terroren intensiveres.

Jeg føler mig ikke tryggere ved at internettet skulle blive overvåget mere end det er nu. Jeg føler mig heller ikke tryggere ved mere bevæbnet politi på gaderne. Lige nu føler jeg mig rimelig tryg også i København. En eller flere tumper udstyret med bombebælter eller kuffert med sprængstof kan ingen gardere os imod. Derimod vil jeg føle mig mere og mere utryg, jo mere staten begynder at overvåge os alle sammen. Jeg har ingen tillid til, hvad systemerne i staten vil bruge overvågningen/oplysningerne til.