Leder

Uber-opgør

31. marts 2016

Forklædt som moderne deleøkonomi og miljøvenlig samkørsel har taxatjenesten Uber skabt splittelse i både Folketinget og fagbevægelsen.

Forretningskonceptet er lige så simpelt, som det er på kollisionskurs med den danske arbejdsmarkedsmodel: Via en app på sin mobiltelefon kan man hyre en privat chauffør, der kører i privatbil og afleverer 20 pct. af sin omsætning til det amerikanske Uber-selskab. Priserne er langt under, hvad det koster at køre med organiserede vognmænd.

Så nej, Uber er ikke udtryk for visionær deleøkonomi, brændstofbesparende samkørsel og sund konkurrence til et problematisk taxamonopol, som særligt borgerlige partier mener. Uber er et gennemkommercielt forretningskoncept baseret på moderne teknologi.

Såvel ny teknologi som nye forretningskoncepter skal være velkomne her i landet. De skal blot leve op til de fælles aftaler, det danske arbejdsmarked er baseret på. For taxakørsel handler det bl.a. om uddannelse af chaufførerne, indgåelse af overenskomster og den fornødne sikring af passager nes sikkerhed.

Ingen af delene lever Uber i dag op til, og derfor kan vi ikke leve med Uber i den nuværende form. Det er Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne enige om. De er blot uenige om, hvad der skal gøres ved det.

Enhedslisten, SF og DF vil således bede en regeringsnedsat gruppe bestående af skattemyndigheder, trafik- og boligstyrelsen samt politiet at »gennemføre en særlig indsats for at sikre, at forholdene omkring Uber bringes i overensstemmelse med taxalovgivningen«.

Socialdemokraterne vil med en ændring af taxaloven også sikre »bedre service til forbrugerne, klogere udnyttelse af ressourcerne, inddragelse af ny teknologi, og bekæmpelse af trængsel«.

De to ting bør ikke være hinandens modsætninger, og derfor må de fire partier hurtigst muligt finde sammen om en fælles politik, der kan lægge det fornødne pres på Venstre-regeringen. Politisk taktik må ikke blive stopklods for det nødvendige opgør med Ubers underløb af den danske arbejdsmarkedsmodel. Dertil er alt for meget på spil.

Meget i denne sag handler om politikernes beslutninger. Men lige så meget handler i sidste ende om de valg, vi hver især træffer, når vi lader os transportere. Uber bliver ikke stærkere, end passagerne vælger at gøre dem til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Kurt Nielsen
Sup Aya Laya og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Det er klokkeklart ulovligt som privatperson i privatbil at køre taxakørsel mod fortjeneste. Også uanset om en eller anden smart app hjælper med at chauffør og kunde let finder hinanden. Eller hjælper med at formidle betalingen. Derfor er der også anlagt en lang række sager som må formodes at ende med passende straffe i følge gældende lovgivning. Og heldigvis for det!

Uber derimod har ikke kørt en eneste kilometer. Selskabet har ikke en eneste chauffør ansat. De formidler betalinger på vegne af andre som udfører en ulovlig handling, og tager en fortjeneste på denne service. De opererer efter en forretningsmodel som der grundlæggende ikke er taget højde for i dansk lovgivning. Der er anlagt en sag mod selskabet, men det er nok yderst tvivlsomt om anklager vil vinde. Jeg finder selskabet dybt usympatisk, men problemet er ikke Uber, problemet er manglende lovgivning som gør formidling af deling af resurser mod fortjeneste ulovligt.

Deleøkonomi er kommet for at blive, og heldigvis for det. Vi har så mange privatejede resurser (biler, værelser, trailere, maskiner, værktøj, computerkapacitet, ...) som står ubrugt hen størstedelen af tiden. Tænk hvis vi kunne bruge disse resurser mere effektivt. Tænk hvis vi med moderne teknologier kunne skabe mere sammenhængskraft i samfundet ved at udbydere og forbrugere af disse resurser lettere kunne finde hinanden og lettere kunne deles om udgifterne. Tænk hvis også alle de mennesker som ikke ejer en bil, et værelse, en bestemt maskine, en efterspurgt computerkapacitet lige pludselig ekstremt let kunne finde ejere af samme og få mulighed for at forbruge mod at man deles om udgifterne med ejerne. Et win win for både 'ejer' og 'lejer'. Selvfølgelig skal det være muligt at tilbyde kørelejlighed til andre som skal samme vej når man skal fra A til B. Og selvfølgelig skal man kunne deles om udgifterne uden at transportvæsen, skattevæsen, hotelvæsen og mange andre skal inddrages. Og lige så selvfølgelig skal man ikke kunne gøre det til en forretning med mindre man opfylder alle betingelser for det pågældende erhverv (f.eks. erhvervskørekort, momsregistrering, skatteregnskab, ...).

Udfordringen bliver således at indføre en passende regulering så vi fremmer den sympatiske form for deleøkonomi og hæmmer eller ligefrem ulovliggører den ødelæggende form for deleøkonomi. Til den sympatiske form hører alle former hvor resurser bliver udnyttet bedre uden at der går forretning i den. Udbyder må gerne få godtgjort sine direkte udgifter, men må ikke tjene på det. F.eks. at man deler udgifter til benzin for en køretur. Eller at man får dækning for varme og proprotional andel af husleje for et værelse. Man skal kunne dele sine resurser uden indblanding fra nogle væsener sålænge man samlet set fortsat har en udgift uanset om resursen så er delt 100 % af tiden.

Deleøkonomi er en trussel mod taxibranchen. Og hotelbranchen. Og andre brancher. Folk som tidligere kun havde mulighed for at tage en taxi, eller leje et hotelværelse får lige pludseligt masser af nye muligheder. Dette er ikke et problem ved deleøkonomi. Dette er et historisk problem som endeligt bliver løst. Endelig kan vi - ved hjælp af moderne teknologier - få udnyttede ledige sæder og ledige værelser langt bedre. Taxi- og hotelbranchen har i mange år levet stort på at denne teknologi ikke var tilstede, og der venter nu brancherne nogle hårde år. Men lovgivningen skal tilgodese forbrugerne, ikke brancherne som har levet højt på at alle de uudnyttede resurser ikke blev effektivt brugt. Ja, forbrugerne vil spare på taxier og hoteller i fremtiden, men de sparede penge vil jo nok blive brugt andre steder.

Så herfor er det hamrende populistisk - og håbløst bagudskuende - når EL, DF og SF nu vil nedsætte en gruppe bestående af skattemyndigheder, trafik- og boligstyrelsen samt politiet som skal »gennemføre en særlig indsats for at sikre, at forholdene omkring Uber bringes i overensstemmelse med taxalovgivningen«. Det ville have været meget mere fremadskuende hvis de havde brugt denne ukønne sag til at sikre at vi fik indført al den lovgivning der skal til for at vi netop fremmer den sympatiske deleøkonomi. Og her kan ovenstående gruppe ikke hjælpe, her er det politikerne som skal på banen. Og komme med en lovgivning som rækker langt ud over problemet Uber. Heldigvis er der andre partier som netop har forstået dette.

Ih - hvor dejligt at læse et debatindlæg om danske arbejdsmarkedsforhold, skrevet af en Information-redaktør, der adskiller sig fra hvad der kunne være udsendt fra Venstre og LAs kommunikationsafdelinger!
" Såvel ny teknologi som nye forretningskoncepter skal være velkomne her i landet. De skal blot leve op til de fælles aftaler, det danske arbejdsmarked er baseret på. For taxakørsel handler det bl.a. om uddannelse af chaufførerne, indgåelse af overenskomster og den fornødne sikring af passagernes sikkerhed." Hvis Information har intention om at fremstå som en venstreorienteret avis, er definitionen i citatet åbenlys.
Så pt er det "kun" flygtningene Christian Jensen ikke har problemer med skal arbejde på en sulteløn, der kommer til at presse hele lavtlønsområdet og dermed ændre " de fælles aftaler, det danske arbejdsmarked er baseret på": https://www.information.dk/debat/leder/2016/03/los-lange-ende
Det ville være skønt hvis Information vil begynde at grave i betydningen af de tusinder der er i nyttejobs, job med løntilskud, virksomhedspraktik og hvad der ellers er af ordninger der udhuler det danske arbejdsmarked.
Hvor mange årsværk arbejdes der under disse forhold i Danmark om året? Altså forhold hvor der ikke optjenes ferie, pension, optjening til ny dagpengeperiode og hvor borgerne mister deres eksistensgrundlag hvis de siger op.
Hvilke politiske partier har støttet dette undergravende system i tidernes morgen?
Har Dansk Industri eller Dansk Arbejdsgiverforening opgørelser over hvad deres medlemmer tjener på systemet?
Hvilke tanker har de forskellige fagforeningsformænd om problematikken?

Ja, det er højst besynderligt, at politikere og pressen til vendtre for midten stort set ignorerer udnyttelsen af de ledige som gratis arbejdskraft og ikke borer i, hvad det har af konsekvenser - både for den ledige og arbejdsmarkedet.
Mit gæt er, at det skyldes fagbevægelsens foragtelige accept af tingenes tilstand. Skal man til at dokumentere den og hvilke vilkår man - med fagforeningernes accept byder ledige, så skal man også tage bladet fra munden og give fagbevægelsen en verbal ørefigen så stor, at den kan mærkes. Det vil man naturligvis ikke, da man ikke vil bide den hånd, der er med til at fodre en.

Flemming Berger, Ebbe Overbye og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar