Leder

Den danske logik i Irak og Syrien

Danske flymekanikere klargør et F-16 fly på en base i Kuwait under de tidligere missioner i kampen mod Islamisk Stat i Irak. I dag kommer beslutningsforslag 108 om »udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien« til andenbehandling og reel vedtagelse i Folketinget.

Danske flymekanikere klargør et F-16 fly på en base i Kuwait under de tidligere missioner i kampen mod Islamisk Stat i Irak. I dag kommer beslutningsforslag 108 om »udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien« til andenbehandling og reel vedtagelse i Folketinget.

Ulrik Hasemann

19. april 2016

I dag kommer beslutningsforslag 108 om »udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien« til anden behandling og reel vedtagelse i Folketinget.

Efter førstebehandlingen for tre uger siden kan det konstateres, at Alternativet, Enhedslisten og SF siger nej til at sende danske kampfly og specialstyrker til Irak og Syrien, De Radikale siger ja, og de øvrige partier siger ubetinget ja.

Folketingets partier har accepteret regeringens argument om, at ISIL eller Daesh, som Islamisk Stat også kaldes, er en international trussel også mod danskere. Krudttønden i februar sidste år, Paris i januar og november 2015 og Bruxelles for mindre end en måned siden viser i varierende grad tilbage til Islamisk Stat, der kontrollerer dele af Syrien og Irak.

Regeringen, sekunderet af talrige eksperter, har påpeget, at et mere planlagt og dermed effektivt terrorangreb på dansk grund kun er et spørgsmål om tid. Uenigheden går altså ikke på, om det er i dansk interesse at bekæmpe Islamisk Stat, men om hvordan.

Læs også: Militært pres kan øge Islamisk Stats terror i Europa

Er det politisk klogt, at Folketinget imødekommer USA’s opfordring til militær deltagelse i krigen mod kalifatet? Eller er det mere fornuftigt at koncentrere indsatsen om den række »planlagte civile bidrag«, der angiveligt også er »led i regeringens målsætning« med »en bred og samtænkt indsats«.

Ja, skulle man mene, men den indsats er ikke nærmere beskrevet. Rimeligvis af den enkle årsag, at den ikke eksisterer. John Kerry, den amerikanske udenrigsminister, har ved flere lejligheder mere end antydet, at der ikke er nogen strategi for efterspillet til borgerkrigen i Syrien.

Og for så vidt angår Irak, er det et postulat, at den shi’itiske regerings mandat er demokratisk, når det er tydeligt som en tegneserie, at Haidar al-Abadi står i spidsen for et brutalt flertalsdiktatur.

Hvad der ikke har indtaget nogen nævneværdig rolle i den danske diskussion for eller imod at sende danske jægersoldater og kampfly til Mellemøsten er faktisk den væsentligste: At Islamisk Stat er kommet for at blive, så længe sunnitterne i Irak og Syrien fortsat undertrykkes.

Læs også: Danmarks moralske krige fører til radiotavshed

Når Islamisk Stat er slået – og det vil ske før eller siden – opstår et nyt Islamisk Stat, bare med et andet navn, medmindre det helt grundlæggende problem er løst. Konflikterne i Irak og Syrien er politiske, forstået som sekterisk-etniske, og altså interessekonflikter, der kræver politiske løsninger.

Når Islamisk Stat i 2014 havde relativt let ved at underlægge sig et territorium på størrelse med Storbritannien, var det kun muligt med de lokale sunni-stammers støtte.

Der er tale om et bredt funderet folkeligt oprør mod shi’itisk undertrykkelse i Irak og 40 års alawitisk mindretalsterror i Syrien, som det messiansk perverterede sunni-kalifat har forstået at udnytte – også med en i begyndelsen stiltiende accept i Golf-staterne og det demokratiske Tyrkiet, der tolererede Islamisk Stat som et bolværk mod iransk indflydelse i regionen.

Når eksempelvis den socialdemokratiske udenrigsordfører Nick Hækkerup ved første behandling af beslutningsforslaget helt ignorerede det sekteriske aspekt, men begrundede sit partis uforbeholdne tilslutning til regeringens militante beslutningsforslag med, at han »opfatter ISIL som fuldstændig sammenlignelig med de store, totalitære ideologier, som fuldstændig sammenlignelige med nazisme, med fascisme, med kommunisme i deres accept af vold og folkedrab som middel til at opnå et utopisk samfund«, var det ikke kun patetisk, men historieløst på et niveau, hvor man et kort øjeblik overvejede, om manden overhovedet har huller i sin uvidenhed.

Nuvel, der er solidt flertal i Folketinget for fornyet militær intervention i Irak – og nu også i Syrien – og bortforklaringerne ved andenbehandlingen i dag vil givet gå på, at indsatsen mod ISIL ikke vil være en støtte til Bashar al-Assads styre, hvis folkemord og krigsforbrydelser mod medborgere er dokumenterede i lækkede tekster og billeder fra regimets egne arkiver, senest i det amerikanske magasin The New Yorker.

Heril er kun at sige, at det ikke kan bortforklares. Islamisk Stat er på krigsfod med regimet i Damaskus, og bomber man al-Assads fjender, støtter man al-Assad. Det er logik, ikke kun for høns, men også for udenrigsminister Kristian Jensen og socialdemokraten Nick Hækkerup.

Læs også: Hvem gavner de danske bomber?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trond Meiring

"Planlagde civile bidrag, der også angiveligt også er led i regeringens målsætning med en bred og samtænkt indsats." Med newspeak, "samtænkt" for dikteret fra Washington. Og ellers, ligesom i Afghanistan? Gennemtænkt var nok bedre.

TM jeg kan regne ud at du heller ikke ved det.

Det fremgår af internationale aftaler om førelse af angrebskrig, at:

Kriteriet om proportionalitet foreskriver, at en angriber skal sørge for, at der er rimelig proportion mellem det mål han søger, og det middel han vil bruge for at opnå sit mål. Det er altså et krav om at forhindre overdreven magt og dermed mindske mængden af lidelse, der måtte komme ud af angrebet, hvorfor mængden af krigsrelaterede redskaber kun skal anvendes proportionelt til det søgte mål.

Man kan jo så spørge sig selv om to terrorangreb med tilsammen under 200 ofre i Europa bliver proportionalt modsvaret af den forventede effekt af de planlagte luftangreb mod de tre storbyer Raqqa, Mosul og Fallujah?

Hvis målet er at stoppe terroren i Europa så ville jeg satse på noget helt andet end at bombe storbyerne.

Hvis målet er at ramme IS's økonomi, så skal man nok ikke sende 100.000 af ekstra flygtninge mod Europa. Gennemtænkt er det absolut ikke. Det må selv DF'erne kunne indse.

uffe hellum, Flemming Berger, Jens Kofoed, Jørgen Steen Andersen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Voksne politikere med personlig integritet er godt nok en mangelvare i det danske demokrati i øjeblikket.

Janus Agerbo, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Jørgensen, Jan Weis, erling jensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Regeringen, sekunderet af talrige eksperter, har påpeget, at et mere planlagt og dermed effektivt terrorangreb på dansk grund kun er et spørgsmål om tid. Uenigheden går altså ikke på, om det er i dansk interesse at bekæmpe Islamisk Stat, men om hvordan.

Det er jo nok i dansk interesse at forhindre et angreb på Danmark !
Når et lille land vælger at skille sig ud fra resten af Europas småstater, ved signalpolitisk at vælge et militær indsats mod ISIS, så kommer der måske en signalpolitisk handling den anden vej.
I 2003 gav det os Muhammedkrisen. Vi får se om vi slipper så let denne gang.

Torben Jørgensen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Hvis IS trods alt har sans for proportionalitet, så slipper I nok ikke så let fra det.

Flemming Berger, Torben Jørgensen, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Mht. de civile tab bør beslutningstagerne med Carsten Jensens ord gøre opmærksom på, at x antal bomber i Iraq og Syrien højst sandsynligt vil medføre y antal civile ofre på dansk jord. De bør gøre opmærksom, at dette er indkalkuleret i beslutningen, og at det er en pris, som man om nødvendigt er villig til at betale, for at føre krig mod en terrororganisation, som åbenbart er parat til hvad som helst.

Kurt Nielsen, erling jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi skal jo passe på vores gode rygte - det er vigtigere end alt andet, især forstanden!

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Jan Weis og erling jensen anbefalede denne kommentar

Krigspartierne i Folketinget har fået tildelt en parlamentarisk redningskrans af Forsvarskommandoen i og med, at Forsvarskommandoen i fortrolighed har redegjort over for folketingsmedlemmerne om hvem der samarbejdes med på jorden i Syrien, og som efter bombningen af ISIS skal tage magten i de udbombede storbyer. Redningskransen er, at det er fortroligt hvem man samarbejder med på jorden, og at krigspartiernes ordfører dermed ikke MÅ besvare spørgsmål om hvad der skal ske efter byerne et udbombet.

Sandheden er at der reelt ingen demokratiske sekulære styrker er, at samarbejde med, og enhver magt der tager over i Syrien uden for Damaskus vil være potentielle terrorister i al evighed.

Danmark er på vej dybt dybt ind i en permanent krigsførelse i Mellemøsten.

Mon ikke at Danmarks ulandsbistand langsomt vil blive kanaliseret over i krigs- og genopbygningsindustrien. Allerede nu har vi ydet 1,6 mia. kr. til genopretning i Syrien.

Janus Agerbo, Henrik Klausen, Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Torben Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Jan Weis og erling jensen anbefalede denne kommentar

De taler som de blinde om farverne

I hele dette skæbnefulde fremtidsscenarie for danske Jenser og familier, er det desværre svært at tage alle disse europrovinsielle og geopolitiske amatører på slap line helt alvorligt, hvilket bør være et demokratisk kendetegn, nogle ungdommelige politiske kandestøbere direkte fra gaden uden forstandig erfaring prøver at gabe over, hvad de egentlig har med at gøre uden at have fattet konsekvenserne for deres skævvridning af folkestyret med tilbageholdelse af væsentlige informationer – den ene naragtige ’politicus’ prøver at overgå andre med uforstandens dumheder og tomme snak, altid desto farligere, fordi de åbenbart er i stand til at danne en slags mindre flertal i FT …

Den demokratiske ’samtale’ opført som en totalitær anomali og parodi, som peger tilbage på dem selv – de ’gode’ græder og de ’onde’ ler …

Kurt Nielsen, Bill Atkins, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

En yderst vigtig vinkel udebliver totalt fra dækningen. En vinkel omhandlende din og min families sikkerhed. Jeg forelagde spørgsmålet i nedenstående mail til Søren Søndergaard i dag, men jeg vil også blive meget glad for jeres input. Hvorfor TALER vi ikke om det her - os ALLE her i DanmarK
"Kære Søren
Jeg har læst at den danske regering i dag blev enige om at give mandat til krigshandlinger i Syrien.
Det er dybt bekymrende og jeg er i den sammenhæng nødt til at stille dig et par spørgsmål, af hensyn til min families sikkerhed.
1. Hvad er din mavefornemmelse ifht. de krigsførende partiers KONSEKVENSANALYSE? Er der bevidsthed om at denne optrapning, ved blot én uheldig træfning, kan medføre en risiko for at Rusland trækkes endnu mere ind i konflikten, og at dette har potentiale til at gøre Danmark og andre krigsførende lande til et legitimt mål for Russisk aggression?
2. Med andre ord, er der en bevidsthed om at vi, i værste fald, åbner op for en ny europæisk storkrig / verdenskrig? Er forsvaret konsulteret ifht. risikoanalyser af dette scenario, og kunne det ikke være en, ekstraordinært relevant, vinkel at få forsvaret til at vurdere denne risiko?
Jeg syntes det er dybt foruroligende at Danmark og Vesten tror de kan blive med gennem nato’s langvarrige ekspansion, der nu har spredt sig helt op til grænserne af Rusland, naivt at forestille sig at konflikten kan indkapsles og holdes til udelukkende at foregå i Syrien, når Syrien er allieret med Rusland, som i forvejen er dybt pressede af NATO’s ekspansion.
Hvad er dine tanker om ovenstående, er der overhovedet en bevidsthed om disse kollosale riscisi på Christiansborg?
Tak for din store og vigtige indsats på Christiansborg Søren.
Mange gode hilsner"

Henrik Klausen

Konflikterne i Irak og Syrien er politiske, forstået som sekterisk-etniske, og altså interessekonflikter, der kræver politiske løsninger.

Det er rigtigt, at det er baggrunden for IS' opståen, men jeg vil påstå, at de 27-31.000 udlændinge, der er rejst til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen (Soufan Group, dec. 2015), hvoraf de fleste har sluttet sig til Al-Nusra eller Da'esh, ikke har gjort det for at kæmpe for sunni-majoritetens politiske rettigheder, men er taget afsted for at kæmpe for Kalifatet. Gu' er der en religiøs dimension.

Ernst Enevoldsen

@Bill Atkins @Trond Meiring: Danmark er vist den eneste småstat med boots on the ground, og som skal ind og skyde. Ren signalpolitik, og meget lidt forsvar af Danmark.
Nordmændene træner vist mest Peshmerga og leger med elektronik.
Politiken har
en historie om den vinkel idag.

Tak for link Ernst Enevoldsen.

Jeg synes lige denne salut skal med herover:
»Det handler om at få det maksimale ud af de bidrag, vi sender afsted, og at vi ikke har alle mulige nationale forbehold for, hvad danske soldater ikke må. Når vi sender så relativt få soldater afsted, så er det vigtigt, at de kan få maksimal effekt«, siger Peter Viggo Jakobsen

Dan Johannesson

Du kender jo allerede svarene på de spørgsmål, du stiller Søren Søndergård, og de flugter vist helt med din egen tænkning. Har du også skrevet til Marie Krarup?

birgit larsen

Jo mere vi fører krig i mellemøsten, jo større bliver målskiven på os.. vi skal holde os væk, vi er en humanitær nation, som hjælper folk i nød med humanitær støtte, ikke militær! stop nu forhelved

david sørensen

hvor bliver demokratiet af herhjemme? virker ikke som om der er den store opbakning iii befolkningen til endnu en krig. det er jo ubeskriveligt.....