Leder

Grænser for civilsamfundet

Debat
5. april 2016

Det er ikke små udfordringer, verdens stater har besluttet at uddelegere til deres civilsamfundsorganisationer.

Da den frygtede ebola-epidemi igen brød løs i Afrika for et par år siden, stod civile organisationer som nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser sammen med lokalt sundhedspersonale meget længe alene med opgaven med at håndtere den eksplosivt smittefarlige, ekstremt dødelige sygdom, mens rige lande med stærke sundhedssystemer så forfærdet til på afstand.

Da syriske og andre flygtninge forrige år for alvor begyndte at drukne på Middelhavet i stort tal i deres desperate forsøg på at nå til Europa, måtte nødhjælpsorganisationer som Læger uden Grænser sætte ind på et hav, der ellers er Europas baghave, fordi Europas rige stater ikke kunne mestre noget så simpelt som at hjælpe de druknende op.

Og da samme flygtninge begyndte at fylde så meget i det i forvejen pressede Grækenland, at modtagesystemet stort set brød sammen, var det igen lokale, tilrejsende frivillige og civile organisationer, der måtte gribe den ellers åbenlyst statslige opgave med at sikre humanitære forhold ved grænsen.

Det er godt, at civile organisationer har kontakten og fleksibiliteten til at rykke ud, hvor det brænder på. Men erfaringerne med de største udfordringer viser også, at det ikke er ansvarligt af staterne at bruge organisationerne som sovepuder.

Som Information over de seneste dage har fortalt, betød overdreven forsigtighed og manglende politisk ledelse, at den stort anlagte danske ebola-indsats i 2014-15 underlagde sig retningslinjer, som var indrettet til små civile organisationers akutte nødindsats, selv om indsatsen trak på både udstyr og højtuddannede læger, der kunne have udrettet langt mere. Det kostede ifølge de udsendte danske læger, der nu råber op, menneskeliv. Og det kalder på politiske overvejelser om, hvor langt uddelegeringen af basalt statsligt ansvar skal gå.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lotte Folke Kaarsholm

Det er et væsentligt emne, du skriver leder om.

Alle har så travlt med at pålægge EU et ansvar i forbindelse med flygtningekrisen.
Det er en blindgyde.
EUs medlemslande kan ikke blive enige om en fælles politik på området, så hvis problemløsningen overlades til EU, så sker der bare ikke noget - mens folk drukner.

Tilsvarende med ebola-epidemien - det er en oplagt opgave for WHO.

Men hvis FN's medlemslande ikke kan blive enige om en fælles indsats - eller finansieringen heraf - må de enkelte lande handle selv, som Danmark heldigvis gjorde. Selvfølgelig skal Danmarks indsats koordineres med andre landes indsats; men ikke underlægges en ngo - heller ikke en velrenommeret organisation som GOAL.