Leder

København kvæles i monotoni

25. april 2016

Musikforeningen PB43 lukker med en afskedsfest den 29. april, og det er en forbandet skam. Som del af kulturhuset og foreningen PB43 måtte de sidste år flytte fra Prags Boulevard 43 på Amager til langt færre kvadratmeter i Nordhavnen. Den overordnede forening måtte vinke farvel til omkring to tredjedele af sine kreative iværksættere, fordi der ikke var plads. Og nu må den altså lukke og slukke for sin musikalske afdeling, fordi reglerne for området angiveligt forhindrer den i at arrangere den rette form for events.

Det er en forbandet skam, fordi vi her ser endnu et eksempel på den stigende tendens til at lukke byrummene for kunstneriske og kreative sjæle, iværksættere, undergrundsoperatører – til fordel for langt mere profitabelt og dyrt nybyggeri til beboelse og til erhverv.

Gennem de seneste år er musikkollektivet Henning Young på Krimsvej på Amager samt det store kunstner-værkstedskollektiv HCØ Hus på Frederiksberg blevet lukket af samme grund. Og det vigtige musikalske kraftcenter for københavnsk eksperimentalmusik Mayhem får ikke nødvendigvis fornyet sit lejemål på det yderste af Østerbro.

I Københavns Kommune kniber det med en overordnet reaktion på det stadig mere presserende problem. Visse lyspunkter er der dog. Ved Amagerbanen Syd er et nyt beboelses- og erhvervsprojekt, hvor der i startredegørelsen fra borgernes side udtrykkes ønske om at give plads til kreative erhverv og iværksættere.

Det lyder godt. Men det er langtfra nok, og udviklingen i Carlsberg Byen taler sit tydelige sprog om utilstrækkelig kommunal indsigt i lokalmiljøernes behov for diversitet og i kulturens behov for ordentlige rammer. I Carlsberg Byen bliver de kunstneriske iværksættere nu smidt på porten efter at have modnet området. En klassisk gentrificeringsstrategi med henblik på at skabe merværdi har været bragt i anvendelse: Send kunstnerne ind og gør det attraktivt for beboelse. Se værdien stige, til du ikke kan holde dig længere. Smid dem ud. Og byg, for helvede, byg!

Sidste år mente kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) her i avisen, at kreative iværksættere måtte finde sig i kortsigtede lejemål. »Man er nødt til at udnytte de muligheder, der er, og hele tiden være omstillingsparat.« Og han ville ikke være »klynkeborgmesteren«. Men de kreative iværksættere og alternative kunstnere har faktisk bare brug for arbejdsro og fleksible rammer. Ikke medynk. Og hvor skal de i øvrigt flytte hen næste gang?

Uden ordentlige betingelser for vækstlag og anderledestænkende vantrives kulturlivet. Og husk på, at der skam også kan være økonomi og branding bag de humanistiske floskler. Tre af vores absolut største internationale musiksucceser – nogensinde – har alle nydt godt af de alternative byrums frihed i deres kunstneriske virke.

MØ trådte sine barnesko i Ungdomshuset på Jagtvej, ja, viste stedet respekt ved at optræde i dets nye lokaler på Dortheavej i september sidste år med sit gamle punkband, MOR. Lukas Graham formede sit udtryk ved gratis og improviserede koncerter i Børneteateret på Christiania. Og Iceage, der har sat sig dybe spor i international, moderne rock, huserer stadig den dag i dag på Mayhem.

Den kulturelle – og sociale – diversitet er ved at blive udvasket i det centrale København. Og så ender vi med at leve i hyperhomogene velfærdsbobler uden ordentlig ilttilførsel. Samtidig med at de alternative kulturer bliver ghettoiserede. Ungdomshusets nye placering et godt stykke ude i Nordvest har således fjernet stedet så langt fra centrum, at dets kulturelle betydning for andre end den hårde kerne er stærkt formindsket.

Vi kommer ikke længere forbi det overrumplende. Fordi stederne, der kan præsentere det, er ved at forsvinde. I stedet får København i vid udstrækning pengestærke etablissementer, der giver folk, hvad de har regnet sig frem til, at de vil have. Men det er der ingen udvikling i.

Og det er i øvrigt svært at forudse storhed. Hvem ville have troet, at en knægt fra Børneteateret ville være superstjerne i dag? Eller at nogle mutte drenge fra Mayhem skulle modernisere rocken? Eller at en pige fra Ungeren, der råbesang »Fisse i dit fjæs!«, en dag skulle samarbejde med verdens mest celebre musikproducere? Hvem giver den næste generation af utilpassede unge en scene at fyre den af på i deres formative år? Og ikke mindst: Hvor står den scene i København om bare 10 år?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Saxe Lomholt
  • Leif Høybye
  • Steffen Gliese
Saxe Lomholt, Leif Høybye og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Mondænintet er en pest, men det herskende vækstparadigme arbejder desværre for mere og mere af det. Indtil folk pludselig får nok.

Børge Rahbech Jensen

Samtidig i en anden del af landet: På Værket i Randers genåbner scenen Turbinen i maj efter ombygning: http://turbinen.dk/om-turbinen/. Første koncert efter ombygningen bliver d. 6. maj.

Økonomiske forhold er vist en mindre udfordring i København. Hvis " den kulturelle – og sociale – diversitet er ved at blive udvasket i det centrale København", er det nok snarere, fordi befolkningen ønsker det. Det er ikke mondænitet men støj og uorden, Københavns befolkning udtrykker mest utilfredshed med. På den måde har befolkningen selv valgt, at byen skal "kvæles i monotoni".

Herman Hansen

...Danmark og danskerne er nok det mest kedelige verden har frembragt. Danmark består kun af statistisk korrekthed - Alt uden for den ramme er betragtes som uartig og uhørt :-(

Jette M. Abildgaard, Steffen Gliese og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Århhh......Hvad er der nu galt med priviligerede forstads hipstere i forældrekøbslejligheder, og endeløse rækker af spelt tosser med to go kaffe, og yuppier...som alle kun er interesseret i at "ligusterificere" vores gamle skæve KBH...?

Børge Rahbech Jensen

morten rosendahl larsen:

"Århhh......Hvad er der nu galt med priviligerede forstads hipstere i forældrekøbslejligheder"

Det ved jeg ikke. Jeg bor ikke i byen, men har bare læst om protester mod mennesker, der taler i mobiltelefon i S-tog og utilfredshed med fester i city, når børnene skal sove. Generelt er København vist efterhånden bedst kendt for utilfredshed og kriminalitet.

Folk med både talent og manglende "fingerspidsfornemmelse/tilpasningsevne/normalitet" har det svært - hvad enten det er kunstnere, forskere eller andre kreative grupper.

Så vi går nok glip af en del "eksorbitant geniale/gode ting" p g a intens økonomistyring og krav om "straks-resultater" .

Sund fornuft tilsiger, at vi også skal give plads til "de skøre/atypiske/nørdede" genier med en utypisk baggrund..

Tue Romanow, Steffen Gliese og Leif Høybye anbefalede denne kommentar

Danskerne har en tendens til at ville rydde op alle steder - også der hvor de ikke selv kommer. Der må ikke være nogen stede i landet hvor mennesker bare kan passe sig selv, der må ikke være områder der ikke er underlagt myndigheds kontrol, tænk hvad de kan finde på hvis vi ikke kontrollere dem? Jeg kommer aldrig på Christiania eller i Thylejeren - men jeg syntes efterhånden at det er trist der ikke er plads til flere af den slags steder i DK, tænk lige over at der ikke er nogen steder af den slags der er dukket op siden? Hvorfor? Tror ikke kun det er fordi trangen ikke er i de unge mennesker, men mere fordi statslig indblanding i alt kvæler den slags i fødslen. Som småborgerlig lidt højreorienteret græmmes jeg over at hele den liberale tanke om at mennesket skal have lov til at passe sig selv hvis de ønsker det er fuldstændig forduftet fra det politiske område og lovgivning.

Steffen Gliese

Der sker en indsnævring, som er så syg, Jens Bald, at det ikke er til at bære. Når man tænker på, hvor vi var for ganske få år siden. Dengang handlede det om at give tid og plads til udfoldelse, både for individer og grupper; men nu strammes der til - senest med angrebet på indvandrerpigers mulighed for at gå i svømmehallen uden det maskuline blik.
Jeg kan huske, da bøsser og lesbiske dannede Idrætsforeningen PAN - det viste sig, at masser af især mænd aldrig havde lært at svømme, fordi de af blufærdighed havde holdt sig væk. Sådan er det hele raden rundt, og et demokratisk samfund skal åbne sig, ikke lukke sig og kræve, at folk marcherer i takt.