Leder

Læren af Panama-papirerne

14. april 2016

Der er en vigtigt lære, man kan drage af Panama-papirerne og andre tidligere lækager af dokumenter, der påviser selskabers og rige personers benyttelse af internationale finanscentre til skatteunddragelse: Det animerer straks de politiske beslutningstagere i EU og USA til at stramme eksisterende lovgivning og regulativer mod skattespekulation, hvidvask af indtægter fra kriminel virksomhed, omgåelse af sanktioner og hemmeligholdelse af udemokratiske regimers illegitime formuer.

Lækagen i 2014 (LuxLeaks) om multinationale selskabers placerering af deres overskud i banker i skattelyet Luxembourg ansporede EU-Kommissionen til at vedtage et direktiv, der gør det obligatorisk at udveksle bank-oplysninger mellem medlemslandenes skattemyndigheder.

Det såkaldte kapitalkravsdirektiv er nu blevet accepteret af over 100 lande verden over og vil træde i kraft i 2017-2018.

I sidste uge strammede Finans- og Økonomiministeriet i USA reglerne for bankers pligt til at identificere kontoindehavere og investorer til at omfatte skuffeselskaber i en håndfuld delstater, der har specialiseret sig i at tilbyde indenlandske og udenlandske investorer anonymitet.

Obama-regeringen benyttede samtidig lejligheden til at slå ned over for en udbredt praksis i store amerikanske erhvervsvirksomheder, der gennem fusioner med udenlandske selskaber flytter deres adresser til lande med lavere beskatning, alt imens de bevarer produktions- og servicevirksomhed i USA.

Især USA har gennem de seneste år håndhævet en meget striks praksis over for statsborgere, der unddrager sig fra skat ved at placere deres formuer i skattely.

Eksempelvis gik Obama-regeringen i 2009 efter en række schweiziske banker, der havde tilbudt rige amerikanere skatteunddragelse. Den konkrete sag angik Union Bank of Switzerland (UBS); en tidligere ansat havde lækket bankens praksis under en kongreshøring.

Læs også: Høring om skattely afdækker Folketingets afmagt

USA truede med sanktioner, og de schweiziske banker og myndigheder gav hurtigt efter. Affæren bidrog til at undergrave den hævdvundne bankhemmelighed i Schweiz.

I denne uge har EU-Kommissionen skyndsomst reageret på Panama-lækagen ved at stramme et direktiv, der har været undervejs i længere tid.

Oprindeligt skulle det have begrænset sig til at forpligte multinationale selskaber med en omsætning på over 750 mio. dollar inden for EU-området til at fremlægge deres profit og skatteregnskab i internationale finanscentre indenfor skattely i EU.

Men i løbet af nul komma fem blev kravet, som skal godkendes af de enkelte medlemslande, udvidet til at omfatte skattely udenfor EU.

Alle disse initiativer er prisværdige. Men de er ikke tilstrækkelige, hvis man skal komme kriminel udnyttelse af skattely til livs.

G7- og G20-gruppen har sammen med OECD og Financial Action Task Force i Paris gennem flere årtier søgt at sætte en stopper for et fænomen, der fremfor at blive mindre er vokset i omfang. Der er nu et klart behov for at gå mere drastisk til værks på internationalt plan.

Det nytter ikke længere kun at stramme reglerne inden for USA og EU. Resultatet er bare, at de illegitime formuer flygter til skattely – som f.eks. Panama – der ligger udenfor de to regioners jurisdiktion. Hongkong og Singapore er i takt med Asiens voksende betydning i den globale økonomi også blevet prominente skattely.

Problemet er så akut, at både Frankrig og Tyskland vil have oprettet en sortliste for internationale finans-centre, der ikke efterlever et krav om fuld gennemsigtighed.

De skal oplyse navne på indehavere af bankkonti samt truster, fonde og skuffeselskaber, lød det tirsdag fra tyske økonomiminister Wolfgang Schäuble og hans franske kollega Michel Sapin. Til Financial Times sagde Schäubles talsmand, at Tyskland gerne ser straffesanktioner som et stop for pengeoverførsler gennem Swift-systemet til skattely, der nægter at følge reglerne for transparens.

For blot nogle år siden blev ngo-gruppers forslag om så håndfaste og utvivlsomt effektive sanktioner mod skattely affejet som politisk urealistiske. I dag bliver de bakket op af de to største EU-lande.

Efter alt at dømme er USA også rede til at gå så vidt for at bekæmpe udbredt kriminel virksomhed i internationale finanscentre. Men som altid ligger djævlen begravet i detaljen. En ting er at udstede regler, noget andet at håndhæve dem. Måske endnu en kæmpe lækage skal til for at nå i mål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læren er at privatkapitalen skal styres af en stærk og demokratisk Stat.
...at Staten derfor undermineres med alle mulige midler, er den dybere indsigt.

Kjeld Jensen, Ervin Lazar og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bill Atkins

En stærk & demokratisk stat er hverken helt eller halvt nok.

David Rehling refererer fra Folketingets høring om skattely og citerer advokat Tommy Bagge, »Det er ligesom med rindende vand; det løber derhen, hvor det kan komme frem.«

Et Fata Morgana, som et enigt EU i samarbejde med et handlekraftigt USA kunne tvinge mange skattely til at åbne bøgerne.

Men det er nok en ønskedrøm allerede med et enigt EU - Luxembourg og Østrig er blevet nævnt som lande, der ikke vil udveksle bankoplysninger med de resterende EU-lande.
Andre lande har tiltrådt direktivet; men efterlever det i øvrigt ikke - Cypern & Malta er blevet nævnt.

Storbritannien kunne gøre en hel del ved sine 14 "British Overseas Territory" og 3 "Crown Dependency", der alle sammen faciliterer skatteunddragelse i stor stil; men det er der ikke noget tegn på vil ske. Jeremy Corbyn har luftet et forslag om at kræve skatteoplysninger fra disse områder; men Labour er jo ikke i nærheden af at kunne tælle til 323 MP'er.

Under alle omstændigheder starter enhver løsning af skatteundragelsesproblematikken med at forstå, at der kræves en international løsning - et nationalt forsøg på løsning vil blot være en pudsig hybrid mellem at slå vand på en gås & skyde sig selv i foden.

Torben Lindegaard, Enhedslistens plan et to-strenget. På den lange bane skal man arbejde internationalt på at begrænse mulighederne for skattely-landene. På den korte bane skal man skærpe skattelovene så alle led i svindlen omfattes, forbedre kontrollen og ikke mindst skærpe strafudmålingen. Det sidste skal nok hjælpe. De rige hader fængsel.

Det er ligesom korruption: afskaffe dem kan vi ikke helt, men det er da positivt, hvis det kan kontrolleres bedre. Og selvfølgelig kan nogle banker påvirkes til at fjerne deres mest skadelige initiativer.
Udover skatteunddragelse er der en anden stor og vigtig funktion af visse banker: betjening af hele den "sorte økonomi", som skønsmæssigt måske er 15% af det hele. Vi ved i sagen natur meget lidt om dette, og det er ekstremt usundt for journalister at skrive om. Det er kæmpesummer, der er i cirkulation her, og det ville være naivt at tro, at de ikke nogle steder finder ind i vores anerkendte finansinstitutioner, banker og børser. Det kan ikke ske uden medvirken på højt plan.