Leder

Stopklodser

Debat
8. april 2016

En grundig oprydning af den seneste gymnasiereform fra 2004 virker til at være hovedformålet med regeringens nye gymnasieudspil. Blandt andet står de uoverskueligt mange studieretninger til at blive trimmet, så studenter ikke havner i det suppleringshelvede, som mange har måttet døje med, efter at de fik studenterhuen på.

Det altoverskyggende tema har indtil nu været det foreslåede generelle karakterkrav på 4 i både dansk og matematik som forudsætning for at komme ind på en gymnasial uddannelse. Men under overfladen står også den toårige HF-uddannelse over for den nok største revision.

Mest bemærkelsesværdigt skal HF-uddannelsen ifølge oplægget ikke længere være adgangsgivende til bacheloruddannelserne på universiteterne, som omkring 13 pct. af HF-studenterne i dag kommer ind på. HF-uddannelsen skal i stedet strømlines til at sigte mod professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademierne.

At flere skal gå en direkte erhvervsrettet vej, synes at være formålet. Men forligsparterne bag den kommende reform bliver nødt til at passe på, at den ikke også får en social slagside.

Det generelle karakterkrav virker til at være ren symbolpolitik, da der allerede i dag foretages en grundig vurdering af, om eleverne er egnede til at læse videre på gymnasialt niveau. Og især virker det uovervejet at ville indføre kravet på HF, der længe har fungeret som en social løftestang for dem, der ikke har kunnet følge den direkte vej igennem uddannelsessystemet.

For en mere broget flok af elever har HF fungeret som en anderledes vej gennem en gymnasial uddannelse. Aldersgennemsnittet for dem, der starter, er to år højere, og 60 pct. af eleverne kommer fra familier, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse.

Det er markant anderledes sammenlignet med det almene gymnasium, STX. Og undersøgelser viser, at kursister fra uddannelsesfremmede hjem klarer sig bedre på HF og i højere grad gennemfører uddannelsen. Det er den gruppe af elever, der nu kan få sværere ved senere at komme ind på universitetet eller vil få en længere vej dertil.

Det er derfor vigtigt, at den nye gymnasiereform ikke sætter stopklodser for de elever, der ikke har taget den lige vej gennem uddannelsessystemet, eller som kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Det gælder, både når de skal ind på en gymnasial uddannelse, men sandelig også, hvis de ønsker at læse videre på universiteterne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her