Leder

Alle skal udskammes til at være med i kampen mod skattely

5. april 2016

I en globaliseret verden strømmer penge over landegrænser. Om sorte penge er det som med vand: De strømmer ned under jorden – og når de pibler frem igen, er det ikke til at se, hvor de præcist kommer fra.

Omfanget af den globale sorte pengestrøm er antydet af en læk af 11,5 millioner dokumenter fra Panama-advokatfirmaet Mossack Fonseca. Den, de blev lækket til, den tyske avis Süddeutsche Zeitung, har valgt at inddrage 108 medier i 70 lande i afsløringerne. Sagen er opsigtsvækkende – i sin helhed, i sine forgreninger og i sine detaljer.

At unddrage sig beskatning i det land, hvor pengene kommer fra, er en bevæggrund til at søge dem skjult. Men der er andre dystre faktorer i spil.

Pengene kan have sammenhæng med andre forbrydelser: Terror, narko, afpresning, handel med prostituerede eller våben, bedrageri, bestikkelse – alt hvad skummelt nævnes kan. Og motivet kan være at snyde andre end myndigheder: Kreditorer, forretningspartnere, ægtefæller ved skilsmisse eller tvangsarvinger ved bodeling.

At banker, der foregiver at være respektable, medvirker til sådanne forbrydelser, burde udelukke sig selv. Men sådan er det langtfra. Til kunder med behov for kapitalskjuling synes prominente banker hyppigt at have en rådgiver, måske i et baglokale, måske i et datterselskab, måske i et datterselskabs skuffeselskab.

I lækagen fra Mossack Fonseca optræder talrige henvendelser fra Jyske Bank og Nordea. Jyske Bank har tidligere været inddraget i skandaler om pengeskjul og befinder sig nu sammen med Nordea i en tillidskrise over for den danske befolkning.

Det var et stygt syn at se ’chef for International Private Banking’ og adm. dir. i Nordea Bank Luxembourg, Thorben Sander, optræde i DR1-dokumentaren søndag aften: ’Det store skattelæk’.

Med sine indstuderede afværgende håndbevægelser, skælmske smil og udenadlærte remser fremstod Thorben Sander som et eksempel på faren ved, at risikotruede virksomheder sender deres talspersoner på kursus i krisestyring: Den totale selvafsløring.

Lækken vil få det til at skvulpe verden over. Kredse omkring Ruslands præsident Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping optræder i Mossack Fonsecas kundekartotek. Også den islandske statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson er inddraget. Og den britiske premierminister David Cameron, der tidligere har lovet at stille sig i spidsen for den globale kamp mod skatteunddragelse, kan finde sin afdøde far, Ian Cameron, blandt pengeskjulerne.

Uundgåeligt må man – som dagens avis – spørge, hvad er der gjort siden løfterne efter sidste store skattelæk i 2013, den fra Luxembourg? Hvad blokerer indsatsen?

Men der er også grund til, at forargede samfundsborgere udøver selvkritik: Hvad har vi gjort for at drage konsekvensen af den globaliserede verden?

Som den franske økonomikritiker Thomas Piketty har påpeget, er pengestrømmene blevet verdensomspændende, mens kontrollen med dem stadig er mestendels national.

Insisteren på national styring kendes også som ’fastholdelse af suverænitet’. Ironisk nok er et globalt fænomen netop nu at insistere på, at nationalstaten er bedst til at løse de globale problemer. Det er budskabet, som Donald Trump tiltrækker frustrerede amerikanske vælgere med. Det er budskabet fra den britiske exit-fløj, fra Frankrigs Marine Le Pen og fra nye tyske højrebevægelser ved delstatsvalg – snart nok også på forbundsplan. Herhjemme har budskabet bredt sig fra Dansk Folkeparti langt ind i andre partier.

Uanset, hvilke globale bevægelser der kan true demokratier – terror, folkevandringer, sorte penge, nævn selv flere – er det indlysende svar, at landene må slå deres suveræniteter sammen – og at de, der vil drage fordel af at undslå sig, skal udskammes til at være med.

Alligevel synes en udbredt folkestemning at foretrække den nationale lammelse. Denne mismodige konstatering må gøres i et land, hvor befolkningen nyligt har nedstemt at gå med i det europæiske retlige samarbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Rasmus Knus
  • Ernst Enevoldsen
  • Jørgen M. Mollerup
Mihail Larsen, Rasmus Knus, Ernst Enevoldsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Undskyld David Rehling, men det er altså betydeligt under lavmålet, at give nej-sigerne ved den seneste EU-afstemning skylden for dit mismod. Noget af det jeg sagde nej til ved den afstemning er et EU, der hyrer selve den person, der stod bag den - indtil i går - største skattesvindelaffære, der er blevet afdækket, til en af verdens mest magtfulde positioner.

Du plejer ellers at have en god fantasi, Men at forestille sig, at nationalstater kan arbejde sammen om fælles mål ligger åbenbart udenfor rækkevidden.

Men fortvivl ikke. Prøv igen - det skal nok komme.

John Sørensen

Det var ikke et større samarbejde, jeg stemte nej til, men mere suverænitetsafgivelse til et EU i demokratisk underskud!!

Torben Lindegaard

@David Rehling

"Denne mismodige konstatering må gøres i et land, hvor befolkningen nyligt har nedstemt at gå med i det europæiske retlige samarbejde."

Jo, du har da ret i, at vi stemte NEJ til det foreliggende forslag, som Erik Boel så elegant kaldte "en nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning", jævnfør "Folk" d. 12.11.2015
https://www.information.dk/debat/2015/11/folk-15

Men Folketinget kunne have lagt et andet forslag frem -
allerhelst om helt at ophæve det lede Retsforbehold.

Jeg har ellers været fast mand på JA-fløjen siden 1972.
Dengang i 1972 kørte jeg endda rundt med en "JA TIL EUROPA"-plakat klistret på bilen - i København - hvilket ikke nødvendigvis var helt uden risiko, hvis vi taler buler i bilen & smadrede bilruder. Det var dengang.

Men jeg kunne d. 3.12 kun stemme NEJ til det foreliggende selvfede forslag.

"Det er visseligen ikke nemt at være pro-europæisk vælger. "
citat fra samme "Folk"

Torben Lindegaard

@David Rehling

Ang. Thorben Sander, chef for International Private Banking i Nordea

Ja - det var godt nok en storslem optræden på DR1 Thorben Sander lagde for dagen, mest egnet til at skræmme hæderlige kunder skrigende væk fra Nordea.

Men måske har han gavnet sin egen afdeling med "Private Banking" - hvem ved?

Nordea roser ham i hvert fald til skyerne i denne pressemeddelelse fra 14.3.2016:
https://www.nordea.com/en/press-and-news/news-and-press-releases/2016-03...

Svend Ferdinandsen

Det er mærkeligt at høre skatteministeren sige, at man må være forsigtig med at bruge oplysningerne.
Den forsigtighed udvises ikke overfor anmeldere af fusk og socialt bedrag. Det var og er ligefrem sat i system.
Det skulle lige have været en kontanthjælpsmodtager.

Einar Carstensen, Mihail Larsen, uffe hellum, Kurt Nielsen, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Det er ikke helt korrekt at skrive, at budskabet har bredt sig fra Dansk Folkeparti til langt ind i de andre partier. Folkebevægelsen mod EU er ældre end DF. Det har primært været blandt socialismens internationale, at man fandt stærst modstand mod internationalt samarbejde.

Henning Kjær

Et af problemerne med bankerne og efterhånden en lang række store selsakber, er UDYGTIGHED. De kan ikke leve op til egne og chefers forventinger, derfor forfalder de til svindel og småkriminel adfærd. De er bange for at skulle leve af den kontanthjæl/understøttelse som de mener andre skal leve for. Efterhånden har en lang række store selskaber betalt bøder for karteldannelse-mestergrise og lignende Store international banker har svindlet med rentefastsættelse. Andre banker skaffer sig fordele på nogle millisekunder i værdipapirhandel så de kan høste nogle promilles profit på hver handel. Samtidig forventer bankerne statens hjælp, når de er i vanskeligheder, og efterfølgende udergraver det det økonomiske grundlag for same stat. Når bankerne skal "polstres" bedre til nedgangstider/kriser, så skal kunderne betale gebyrer, hvor det burde være aktionærernes udbytter der blev sat ned.

Hvis det fortsat lykkes den aktuelle whistleblower at skjule sin identitet - og hvis dette ikke er for vanskeligt - så lover det jo godt for fremtidige afsløringer - og så er det dejligt ildevarslende for klodens asociale finansfyrster ; - )

Mihail Larsen

International solidaritet

Det er en efterhånden gammel ønsketænkning blandt socialister, at der kan skabes en international solidaritet. Hvorfor? Fordi hovedmodstanderen, kapitalen, forlængst har organiseret sig internationalt. Det nytter ikke noget at vinde slaget omkring gadekæret, hvis det afgørende slag finder sted på de internationale marker.

I denne sag har vi en klassisk, e k s e m p l a r i s k illustration af, hvad det værste ved den internationale finanskapital er. 'Eksemplarisk' fordi den ikke kun er et enkeltstående eksempel, men fordi den rummer selve kernen og er velegnet til åbne øjnene og bevidstgøre.

Kan problemet løses på nationalt plan? Overhovedet ikke, for det ligger i kapitalens natur, at så flytter den blot til mere gunstige biotoper. Og dem er der - i en splittet verden - altid nok af, lige som der i et splittet samfund også altid er nok af opportunister og strejkebrydere.

Derfor kan kapitalen ikke tæmmes på et nationalt niveau, men kræver en stærkere, overstatslig, politisk organisation. Hvis man ikke vil have, at det er USA, der skal indtage denne rolle, må man finde en anden, mere nærliggende: EU.

Hvad nytter det, hvis Danmark (eller ethvert enkeltstående europæisk land) boycotter de forskellige skattely? Ingenting, absolut ingenting. Men hvis EU som helhed iværksætter en boycot mod (i dette tilfælde) systematisk skatteunddragelse, så vil det virke.

Hvis og hvis og hvis. En enkelt af kommentatorerne på denne streng (Kurt Nielsen) mener at have fundet de vise sten ved at henvise til EU-kommisionsformandes involvering i Luxemborg skattepolitik. Javel, han fortjener en gang spanking. Men betyder det, at vi så slet ikke skal foretage os noget? Heller ikke, hvis benævnte formand har fuld tillid til vores egen kommisær Vestager, der vil gøre op med alle skattefiduserne?

Kritikken og svaret blæser i vinden.

Hvad er alternativet? I stedet for at levere påstande, der alene støtter sig negativt på defamering af personer, man ikke sympatiserer med, så levér en argumentatorisk kritik, der er substantiel.

Burde vi ikke støtte ham i dette forehavende, i stedet for at læne os tilbage i uforpligtende kritik af kommisionsformandens mulige involvering i problemerne (som han nu selv aktivt kritiserer)? Er det mere vigtigt at give udtryk for sin vrede end at finde løsninger? Er det konstruktivt?

Niels Duus Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen.

Du har sikkert ret i alt det der med det internationale. Men så ved du vel også hvad de foreslåede løsninger er? Det er de samme nu som for 80 år siden. Tiden, der er gået siden er så dygtigt, omhyggeligt og med rettidig omhu blevet brugt til at eskalere problemet (bl.a. med omtalte persons uundværlige hjælp) - og ikke til at få løst problemet.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har givetvis personligt ikke rigtig tid til at vente yderligere 80 år, med de samme løsningsforslag på banen. Jeg foreslår at vi i stedet laver en lovgivning her i Danmark som effektivt vil kunne eliminere problemet her i landet.

Hvordan lovgivningen skal formuleres ved jeg ikke, men det er vel det, vi har politikere og embedsværk til at tage sig af.

- Og så må kapitalen jo flytte sig, som den nu vil.

Trond Meiring

Skal vi håbe på at EU kan tæmme kapitalen? Det der idag er EU, blev skabt for at fremme frihandel og frie tøjler til kapitalen. Dette er også sentralt forankret i alle forfatningstraktater. Det er det, såvidt jeg ved, ikke i USA, der ligevel har været og er det største kapitalistimperium i verden. Måske er der endringer på vej. Vi får håbe på at Sanders bliver valgt. Bliver det Clinton, så får vi TTIP, TISA, TPP, og ellers business as usual for finansnasserne og det militærindustrielle kompleks.

Torben Lindegaard

@Curt Nielsen 6.4 1:01

"Jeg foreslår at vi i stedet laver en lovgivning her i Danmark som effektivt vil kunne eliminere problemet her i landet.
Hvordan lovgivningen skal formuleres ved jeg ikke, men det er vel det, vi har politikere og embedsværk til at tage sig af.
- Og så må kapitalen jo flytte sig, som den nu vil."

Hvis kapitalen flytter sig som den vil - og det gør den, vær sikker på det - så har vi da netop ikke elimineret problemet - heller ikke her til lands.

Kernen i Nordea's Luxembourg-baserede Panama-finte er jo, at pengene bliver i Nordea, blot under et andet kundenavn, som ingen Djævel i SKAT vil kunne forbinde med en dansk skatteyder.

Retfærdigvis bør det vel nævner, at Mossack Fonseca blot er det 5. største advokathus i Panama, så alle de andre danske banker, som ikke lige er nævnt i skandalen, har vel blot benyttet et andet advokathus.

Torben Lindegaard (jeg går ud fra, det er mig du skriver til?)

Det er muligt, du har ret, men jeg skulle naturligvis have nævnt som en del af 'pakken' at vi i Danmark må kunne lukke af for kapitalens frie bevægelighed.

Når vi nu ikke kan få resten af verden med på ideen.