Leder

Bryd vanetænkningen – borgerløn kan udvikle velfærdsstaten

Debat
2. maj 2016

Den internationale bevægelse for borgerløn har momentum for tiden. Bredt ud over det politiske spektrum hos både venstreorienterede, nye bevægelser, politiske teoretikere og venturekapitalister taler man om fordelene ved en universel basisindkomst som løsning på en række af samfundets nuværende udfordringer.

Baggrunden for forslagene om borgerløn er forskellige. For nogen handler det om at udrydde fattigdom og gøre op med ineffektive og uværdige aktiveringsprogrammer. For andre er det et forslag, der skal fikse den nuværende form for kapitalismes alt for store ulighedsskabelse og sikre, at den øgede automatisering og robotrevolutionen ikke fører til, at samfundet knækker så meget over, at det går ud over fremtidige muligheder for vækst.

I flere lande er tankerne endda kommet så langt, at det er på vej til at blive konkrete eksperimenter. I Finland planlægger man et større projekt, hvor en gruppe borgere får erstattet nuværende velfærdsprogrammer med en garanteret basisindkomst.

En række hollandske byer planlægger lignende projekter, mens der også i bistandsverdenen bliver lavet flere projekter med direkte overførsler af penge til fattige i tredjeverdenslande, der så selv kan bestemme, hvordan de bruges.

Men det er ikke kun statslige og kommunale eksperimenter, der er baggrunden for, at en ubetinget basisindkomst i stigende grad er en del af den politiske diskussion internationalt.

Det er en del af tankegodset hos Podemos i Spanien, mens også det succesfulde islandske Piratparti, der for øjeblikket fører meningsmålingerne i landet, har haft forslag i parlamentet om indførsel af basisindkomst med det erklærede formål at fjerne fattigdom og smadre de indbyggede uligheder i det nuværende samfund.

Begge er bevægelser, der er opstået i opposition til de klassiske partier, og herhjemme er det da også først og fremmest Alternativet, der har åbnet op for ideen om en ubetinget basisindkomst, som partiet skal diskutere ved en konference til efteråret.

Borgerlønsbevægelsen er også i høj grad udtryk for en kritik af, at lønarbejdet anses som det eneste værdiskabende i samfundet. En kritik, det til gengæld var ganske svært at få øje på ved gårsdagens traditionelle 1. maj-arrangement i Fælledparken.

Det er en presset arbejderbevægelse, der har problemer med at finde fodfæste over hele Europa, og som presses dels fra ovenstående nye politiske bevægelser og dels fra de nedskærings- og immigrationskritiske partier på højrefløjen.

Uligheden stiger, væksten kommer ikke tilbage, og flere og flere har mistet tilliden til, at de gamle centrum-venstrepartier og deres bevægelser har opskriften eller modet til at bringe den økonomiske udvikling tilbage på sporet.

Nærmest symbolsk for bevægelsens afvisning af nye impulser på området er Alternativet blevet udelukket fra at deltage i årets 1. maj-begivenheder, selv om 3F Ungdom rosværdigt brugte anledningen til i lørdagens Information sammen med partiet at argumentere for, at kravet om en nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer skal være en del af næste års overenskomstforhandlinger.

For det er påfaldende, at en af de største forhindringer for, at borgerløns-tanken kan blive mere politisk mainstream, er Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Årsagen er, at borgerløn er et markant opgør med den udbredte ret og pligt-tilgang til beskæftigelse, der har præget partiet i årevis, men også at fagbevægelsen står til at miste privilegier, hvis folk uden for arbejdsmarkedet får muligheder for økonomisk kompensation uden om a-kassesystemet.

Som den hollandske forfatter og borgerlønsforkæmper Rutger Bregman formulerede det i Information for et par uger siden: »Socialdemokratismen er den primære fjende af basisindkomst. Socialdemokrater har altid haft en tendens til at tænke, at de ved bedst, hvad der er godt for de fattige. Men ideen med en basisindkomst er, at folk selv ved, hvad de skal gøre med deres liv.«

Måske er vejen ud af den nuværende politiske krise for arbejderbevægelsen, at den i højere grad tør indoptage de nye politiske ideer. En nytænkning, der måske kan betyde, at gamle privilegier mistes, men som til gengæld kan bane vejen for en fornyet tillid til, at Socialdemokraterne ikke bare står for velfærdsstatens langsomme afvikling, men også tør udvikle og udvide den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det er post til tiden det her. Det, der er brug for nu, er en god og grundig debat og ikke dumme spørgsmål a la "Hvor skal pengene komme fra"? Vi er et samfund, der svømmer i penge. Fordeler vi dem på en anden måde, er der til det hele og selvfølgelig også til at hjælpe andre lande på fode, men vi har ikke råd til et banksystem, der skaber penge ud af den blå luft og en Nationalbank, der holder hånden under dem i billionklassen, så kapitalismen kan fortsætte, ikke et landbrug der humper af sted på tiggerstave fra både EU og os selv og slet ikke milliarder til nye dræberfly.

Til borgerløn er der masser af penge.

Peter Hansen, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Per Jongberg, Christel Larsen, Anders Graae, Jens Kofoed, Ditlev Nissen, Troels Brøgger, Torben Kjeldsen, Torben K L Jensen, Bernd Åke Henriksen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, David Hajek, Randi Christiansen, Torsten Jacobsen, Oluf Husted, Anne Eriksen, Herman Hansen, Thomas Barfod, Annette Hjort Knudsen, Steffen Gliese og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...ABSOLUT JA.

Man skal være mere end usædvanlig blå i hovedet for ikke at forstå værdien af velfærdssamfundet og borgerløn. Fordelene er enorme. Såvel økonomisk, for lige at tage det ført (som er på mode) som menneskeligt. Det vil give samfundet, samlet set, en enorm fleksibilitet, som der vil være brug for i fremtidens mere eller mindre automatiserede produktion. Velfærdssamfundet og borgerløn er fleksibilitet og frihed til alle landet borgere og ikke til kun de få priviligerede.

Og at velfærdssamfundet fungere har de nordiske lande forlængst bevist igennem snart 100 år. At påstå andet er ren og sker ideologisk tænkning. Borgerlig blå-tankesæt mere-af-det-samme gode-gamle-dage ideologi vel at mærke opdelt i klasser med HMD Margrethe II øverst på hierakiet som samlingssted for den priviligerede selvudnævnte økonomiske magt elite, som mener alene de har retten.

...Og ja. Finansieringen er alderede tilstede. Det er belyst.

Peter Hansen, Bjarne Andersen, Bernd Åke Henriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Fremtiden er (lidt groft udskåret måske):

1. Velfærd og borgerløn med frihed til alle.

Eller

2. Facisme og slavelignende arbejdsforhold for de fleste.

...Vælg selv. For mig er valget let.

Peter Hansen, Carsten Wienholtz, Ditlev Nissen, Bjarne Andersen, Bernd Åke Henriksen, Jørgen Steen Andersen og David Hajek anbefalede denne kommentar

Borgerløn vil ødelægge solidariteten mellem borgerne - ligesom hos kuponklipperne, der næppe kerer sig om hinanden ...

Rikke Nielsen, Jesper Oersted, Grethe Preisler, Bill Atkins, Bastian Barx, odd bjertnes og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg har lidt svært ved at se, at borgerløn skulle øge ligheden, idet den jo gives til alle, rige som fattige. Hvis fattigdommen er absolut (dvs.hvis folk dør af sult), er borgerløn selvfølgelig en hjælp, men fattigdommen her i landet er hovedsageligt relativ, dvs.at man er fattig sammenlignet med dem, der er rigere. Den forskel ændrer borgerløn ikke på, den skubber blot uligheden et trin op - en slags inflation.

Henrik Bjerre

@Jan Weis

Jeg tror du har ret. Borgerløn er en lidt smartere form for madkuponer - der igen er tæt på slaveri. Men hvordan forklarer man det til fantasterne?

odd bjertnes

Spådomme er risikable, men jeg ser umiddelbart gammel vin på nye flasker. Kontanthjælpen, den universelle basisindkomst er for længst indført. Den er allerede lav, men kan naturligvis sænkes yderligere hvis man, når snart Fonseca-Panama forsvinder fra forsiderne, kan få venstrefløjen med på endnu en omgang 'åbensindet international solidaritet'
Forestillingen om at en samfundsledelse ville lade en UBK-ordning stå og suge af statskassen til evigt tid er nok falsk. Automatiske kontinuerlige 'dyrtidsportioner' er realpolitiske illusioner, og der skal måske endda mindre end et regeringsskifte til før en modydelse vil blive forlangt. 'Nedskæringer' i samme vil en hær af logistiskere og rationaliseringseksperter stå i kø for at tjene en ekstraskilling på at udtænke.

Niels-Simon Larsen

Det er synd for jer fire sidste kommentatorer at borgerlønstanken breder sig.
Der er altid nogle, der har det bedst med det bestående, ved jeg.

Jens Kofoed, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bastian Barx

Borgerløn er på en måde en form for komplet kynisk liberalisme. Tanken lader til at være, at taberne kan da bare forsumpe i deres eget lort.

Hvis man tænker på, at det selv i dagens Danmark, på trods af S.U og gratis universiteter, forholder sig sådan, at de ufaglærtes børn som regel heler ikke får en uddannelse. Så synes jeg det er åbenlyst, at indfører man borgerløn, så vil vi i løbet af en enkelt generation bo i et ekstremt klasse opdelt samfund, bestående af det pjalteproletariske taber segment, borgerlønnerne, forsørget og styret af den højtuddannede elite.

Man skal huske på, at de første der vælger at bliver hjemme fra arbejde hvis de kan, er dem der er ufaglærte. Dem der har opslidende og kedelige jobs. Det er tilfældigvis også dem der har mindst at tjene ved at gå på arbejde, hvis der for eksempel var en borgerløn på 10.000 kr - eller hvad den nu skulle være. Sammenført med den indflydelse ens forældres liv har på hvad man selv senere kommer til at lave, så synes jeg det er indlysende, at der vil være betydelig menneskelig omkostning ved at indføre borgerløn. Selvfølgelig vil der også være en masse gode ting ved det. En masse kreative typer ville for eksempel få fred for at blive jaget rundt af sagsbehandlere, og kunne nu bruge alt deres tid på at berige os andre med deres kunst. Jeg ved bare ikke om det er prisen værd.

Personligt er Jeg glad for at bo i et samfund, der kerer sig om hvad jeg bruger mit liv på.

Rikke Nielsen, Vivi Rindom, Peter Ravn-Olesen, Henrik Bjerre og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Saudi Arabien har ret beset haft "borgerløn" i mange år - man taler om regimets kontrakt med folket, der tier og adlyder kongefamilien mod til gengæld at få del i olieindtægterne.

Borgerløn kan blive en succes i et velfungerende demokrati, men risikoen er, at folk bliver politisk apatiske og går med til hvad som helst, bare borgerlønnen er fed nok.

Valgkampene vil meget let komme til at centrere om hvilket parti, der vil hæve borgerlønnen mest - så borgerløn forudsætter en realistisk vælgerbefolkning med høj moralsk standard.

Steffen Gliese

Og Bastian Barx, hvad tror du så, der vil ske med lønnen for de job, der i dag er ekstremt ringe betalt, men nødvendige? Folk har alternativet til ikke at gå på arbejde - hvis de skal arbejde med noget, de kan, og som samfundet har brug for, må der være et betydeligt incitament.

Christel Larsen, Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jan sörensen

Uden at snakke økonomi...
Hvor stor skulle borgerlønnen så være ?

Steffen Gliese

Man kunne jo også, Robert Kroll, være så græsk-katolske, at man forbandt politisk aktivisme med borgerlønnen. :-) De berømte to oboler om dagen for at deltage i folkeforsamlingen.

Steffen Gliese

9.000 kr., Jan Sørensen.

erik mørk thomsen

Typisk fortæller der ikke, fra tilhængerne af borgerløn skal hænge sammen.
Skal alle havde 9.000 - 10.000 med ret til at tjene penge ved sidden af?
Hvad så med dem, der af sociale grunde,psykiske sygdom, m.m. ikke kan tjene penge ved side af, skal de udgøre pjaltepoletaret?
Svar udbedes.

Steffen Gliese

Man er ikke pjalteproletariat med 9.000 netto om måneden.

Mikkel Bech

10.000 i borgerløn og så lidt sort arbejde ved siden og vupti, så har jeg den samme levestandard for færre timer.

Det er sgu' smart.

Jørgen Steen Andersen og Jesper Oersted anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sort arbejde er ikke smart.

Steffen Gliese

Jeg synes, man skal kalde det samfundsdividende og se det som det udbytte, vores solidarisk opbyggede samfundsmodel indbringer - merværdien, med andre ord, ved f.eks. at have nedbragt omkostninger på sundhed og uddannelse for den enkelte ved at lade det finansiere over skatten.

erik mørk thomsen

Steffan Gliese
Hvis 9.000 ikke gør en til en del af pjaltepoletaret, hvor langt skal man så ned i indtægt, for man bliver så fattig, at man kan bruge betegnes pjaltepoletaret?
Så vidt jeg har forstået, afskaffe alle andre ydelser, ved borgerlønnen, så ingen hjælp til bolig, vuggestuer m.m.
Så må man da være fattig, med kun 9.000 udbetalt.

Randi Christiansen

Det lyder forkert, at alle uden hensyn til egen formue skulle kunne modtage borgerløn?

Steffen Gliese

Det er ikke ganske rigtigt, Erik Mørk Thomsen. Borgerlønnen vil sluge en tredjedel af det nuværende statsbudget i store træk og dermed være lidt billigere end de sociale ydelser; men den vil ikke gå i stedet for velfærdsstatens eksisterende service.

Pórto Qisuk

Nuværende A kasse og bistandshjælp system er straffe system. Kontrol og trusler er dagligdag for arbejdsløse. Systemet er for stiv og uintelligent. Systemet har ikke plads til kreative evner. Fokus på 8 til 16 arbejde er dræbende. Der er masser af mennesker som har kreative evner som kan berige samfundet. Men kreative mennesker bliver slagtet af systemet. Mindste fejl belønnes med trusler og økonomiske sanktioner. Der er masser af penge og skattepenge hos lidt skæve folk. Men systemet kvæler fantastiske mennesker

Christel Larsen, Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen, David Hajek, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

De med kreative evner og fantasi skal nok klare sig. De der er helt almindelige ufaglærte kommer uanset familie og børn til at konkurrere på minimallønninger lige over den offentlige borgerydelse. Fanden tager de sidste...
...men dem tænker de kreative og fantasifulde næppe ret meget på. Borgerydelse er benzin på konkurrencestatens ulighedsskabende undergravende lønkamp.

David Hajek

Det er svært at bryde vanetænkningen.
At fjerne denne "arbeit macht frei"-velfærd ville gøre ondt på velfærdsindustrien, og mange af de unødvendige arbejdspladser knyttet dertil vil være i fare for at blive nedlagt.

Det er sørgeligt at se arbejderen og lønmodtageren sparke nedad - og man kalder det endog 'solidaritet'.
Det hele begynder i folkeskolen, hvor børnene samles i grupper, sammenligner sig selv med konkurrenterne og lærer at stå skoleret: man behøver fællesskab for at skabe denne hær af lønslaver.
Senere i livet har arbejderne en interesse i at mobbe dem, der er udenfor; man føler også, at man er berettiget til det, og det giver stadigvæk en følelse af magt, når man gør brug af denne mørke 'sammenhængskraft'.

Man kan bare ønske, at man også i Danmark ville reagere stærkt imod aktivering, praktik og løntilskud, ligesom man f.eks. gør i Boycott Workfare-bevægelsen.
Desværre har vi en slags samarbejde mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, der sørger for, at slaveriet bliver institutionaliseret og brændemærket på hver arbejder, således at det gør ondt, hvis disse vælger at sidde ned.

Her er altså nogle af argumenterne for velfærdsindustrien og tvangsaktiveringen:

"Borgerløn vil ødelægge solidariteten..."
"Jeg har lidt svært ved at se, at borgerløn skulle øge ligheden..."
"Borgerløn ... er tæt på slaveri"
"Tanken [er] ... at taberne kan da bare forsumpe i deres eget lort"

Man ved ikke om man skal grine eller græde. Det lader altså til, at vi nyder den solidariske brændmærkning alt, alt for meget.

Derfor synes jeg bl.a. at Robert Kroll har ret, når han varner for, hvordan en evt. borgerløn kan blive omtalt i valgkampene.
"Så borgerløn forudsætter en realistik vælgerbefolkning med høj moralsk standard."
Evt. er dette altså ironi, men det peger i hvert fald på at man burde se borgerlønnen som en rettighed, der skal være udenfor demokratisk indflydelse. Lønnen kan f.eks. bestemmes af en slags centralbank eller nogle uafhængige eksperter, så at politikerne kan fokusere på noget mere trivielt/legitimt.

Britta Hansen, Jens Kofoed, Ebbe Overbye, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, de skal ikke, Bill Atkins. Du aner ikke, hvad du taler om. Skuespillere indtager nu sidstepladsen i blandt opgørelser af livslønninger. Kunst vil ingen betale for - kun formidlingen af den, som nok skal vide at tage sig betalt.

Jørgen Steen Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Lad os nu komme i gang med at diskutere ideen om borgerløn.
den behøver jo ikke være 9.000 kr. den kan lige så godt være 20.000 kr.
og hvem siger at de rigeste også skal ha`den, jo ok, men så skal beskatningen også være mere progressiv.
Borgerløn på den rigtige måde, skal medvirke til at formindske forskellen mellem rig og fattig, ellers er der ingen grund til at indføre den.
Og Bill, så må vi jo bare sørge for, at tøjle de mest kreative!!

Jørgen Steen Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Bill Atkins - rigtigt, rigtigt mange billedkunstene, musikere,forfattere, skuespillere m.fl. kan kun drømme om at have en årsindtægt som en ufaglært arbejder. Det gælder også hel hærskaren af akademiske løsarbejdere, der hutler sig igennem fra en projektansættelse til den næste - og det er endda de heldigste af kun de heldigste, der får dem. Resten kan så spilde deres tid på at være i nyttejob og aktivering, så de rigtigt kan føle, hvordan "samfundet kerer sig om dem"

Carsten Wienholtz, Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Et rigtig godt argument mod borgerydelse er at se på hvem der støtter forslaget...
...fagbevægelsen er ikke varm på ideen. Hvorfor mon ikke?

Steffen Gliese

Sidst vi havde noget, der mindede om borgerløn, arbejdsløshedsunderstøttelsen frem til 1. januar 1994, medførte det en eksplosion i foretagsomhed og kreative projekter. jeg husker stadig den konservative formand for kulturudvalget i Aarhus sige: det er kontanthjælpen, der er den største bidragyder til kulturlivet.

Carsten Wienholtz, Jørgen Steen Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Må jeg i øvrigt lige minde om, at som det er i dag, må folk på kontanthjælp ikke tjene en krone ved siden af, da der modregnes krone til krone.

Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, odd bjertnes og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

"...fagbevægelsen er ikke varm på ideen. Hvorfor mon ikke?"
Fordi fagbevægelsen er lige så stokkonservativ og reaktionær som arbejdsgiverne.
Hvor bliver kampen mod alt det gratis arbejde - løntrykkeri kalder man det i andre sammenhænge - de ledige tvinges til at udføre, af ?

Carsten Wienholtz, Christel Larsen, Britta Hansen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Herdis Weins, de krative og de uddannede løsarbejdere i kamp mod et langt større antal ufaglærte i lavtlønsjob. Den kamp vil jeg kalde den negative lønkamp mod bunden. Arbejdsgiverne gnider sig i hænderne mens de høster profitten.

Steffen Gliese

Arbejderbevægelsen og socialdemokraterne er hunderædde, for at fraværet af arbejdspladser og indlysende arbejdspligt vil forarme folk. Så meget for tiltro til demokratiske beslutningsprocesser - det er Stalins måde at tænke arbejdsmarked.

Steffen Gliese

Tværtimod, Bill Atkins, så er det et magtmiddel for en anstændig løn, at man ikke behøver tage arbejde af nød.

Christel Larsen, Jens Kofoed, Jørgen Steen Andersen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Steffen Gliese, er du opmærksom på at mange børn af kontanthjælpsmodtagerfamilier ikke kan leve op til de økonomiske forpligtigelser som forventes i middelklassedanmark. Vi vil få et klassedelt samfund på basisforbruget, som det vi ser i USA.

Jesper Oersted

Nu har UBI været prøvet før: Nemlig under Anker "Ødeland" Jørgensen i 70'erne, hvor dagpenge og bistandshjælp blev givet uden nogensomhelst kontrol og krav. Det medførte bare flere på offentlig forsørgelse. I Kuwait sætter de unge sig på røven og modtager UBI fra staten, samtidigt med at udenlandske arbejdere gør al arbejdet. Så rig er Danmark ikke.

Herman Hansen

erik mørk thomsen
02. maj, 2016 - 17:36

Svar: Læs finansloven og bliv klogere.

Niels-Simon Larsen

"En løn til at leve af", hed det i de røde dage. Det samme med borgerløn.

Nu må jeg komme med en frygtelig tilståelse. Jeg har været på folkepension i 13 år, og den har fuldstændig ødelagt mit liv. Jeg er blevet en døgenigt og ligger altid på sofaen. Politisk aktiv er et ukendt begreb for mig, og jeg kan se på de andre pensionister, hvor hurtigt de går i hundene, når de ikke mere er slaver. Vi kender det også fra Vi venter på Godot, hvor de to kuffertbærere mistede livslysten, da de ikke skulle bære byrder mere.

Jeg forlanger ikke, at man skal tænke ud af boksen, man kan godt tænke inde i den, sådan bare lidt menneskefornuftigt. Det er da klart, at S og LO ikke giver magten fra sig. Det er der jo ingen der gør. Den skal vristes fra dem. Det sammen med dem, der ellers sidder på magten og bruger den forkert.

Åh, hvor jeg dog savner nogle revolutionære på barrikaderne. Nogle der vil noget nyt og ikke bare have mere af det samme. Hvor er EL henne? Jeg møder sjældent en ildsjæl fra EL. Jeg mødte dog en i forrige weekend til Det fælles Bedste. Hvor det glædede mig, men ellers gab, gab.

Det er også som om flere af debattørerne ikke rigtigt har læst artiklen og tråden ned og tænkt over indholdet. Kors i den røde fane!

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Steffen Gliese, det er lidt for ekstrabladssmart at afvise fagbevægelsen som stalinistisk. Jeg havde anset dig som mere velovervejet.

Det der sker når der er en basisydelse fra staten, som virker som en slags madkuponordning, så vil arbejdsgiverne i ikke overenskomstdækkede job presse de ansatte ned mod en minimalløn lige over basisydelsen (fattighjælpen)

Bill Atkins

Ja det ser faktisk ud tal at ingen af basisydelsesforkæmperne har taget stilling til, at der er sket et brancheskred fra industrivirksomheder (200.000 job nedlagt i industrien), og over i servicefagene, hvor der ikke er nær den samme overenskomstdækning som i industrifagene. Det betyder at migrantarbejdere og andre konstant underbyder folk i beskæftigelse. Lønglidningsslidsken er sat i stilling. Og arbejdsgiverne godter sig. Og arbejdsgiverne godter sig. Og arbejdsgiverne godter sig. Og arbejdsgiverne godter sig. Over borgerydelsens komme.

Steffen Gliese

Tankegangen er stalinistisk, Bill Atkins, og det har været under udvikling længe pga. de færre og færre job til især ufaglærte: man er bange for at blive overladt til at dø i rendestenen, hvis man ikke kan bevise, man er noget værd. Det er en kamp, der er defensiv og uden realitet i et samfund, hvor vi i realiteten har pisket afsted de seneste tyve år for at finde noget bare tilnærmelsesvist nødvendigt at sætte folk til at lave.
Mht. Jesper Ørsted, så tager du helt fejl - arbejdsløsheden steg i 00erne og førte bl.a. til efterlønnen. Det fortsatte op i 80erne. Først med Nyrup begyndte man offensivt at hjælpe folk i job og på den måde rejse økonomien, selvom det også her er virkelig kritisabelt - bl.a. fordi manglen på arbejdspladser førte til indførelsen af førefterlønnen "Overgangsydelse", hvor man først som 55-årig, siden som 52-årig! kunne få lov at slippe for aktivitet på arbejdsmarkedet på en nedsat dagpengesats. Og alligevel er vores BNP steget, sammen med vores overskud på betalings- og handelsbalancen - og ikke at forglemme: balancen imellem dansk gæld til udlandet og udlandets gæld til Danmark.

Carsten Wienholtz, Jens Kofoed og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Steffen Gliese, en bevidstgørelse omkring de muligheder et samfund har, er bedre end at give efter for laveste organiseringsniveau. Den erfaring vi har om det tidligere socialsamfund skal kolporteres til nye tider.

Jeg skal se "De unge hjemløser" hej så længe.

Niels-Simon Larsen

Der er intet alternativ til borgerlønnen.
Arbejdsløshedsstatistikkerne taler ikke sandt. Der er masser af skjult arbejdsløshed. Vi skal frem til noget bedre end det nuværende samfund.
Det, der ligger og roder i fleres baghoved, er et uklart billede af et socialistisk samfund, som ikke har kunnet realiseres noget sted. Det, der kommer nærmest, er økokollektiverne i Danmark, hvor vi for en gangs skyld er et rigtigt foregangsland. De bygger nærmere på andelstanken, højskolerne og landsbyfællesskabet end på et eller andet med autoritær socialisme.
Spørgsmålet er, hvem der tør tænke nyt. Det kommer vist ikke, fra dem der for 100år siden ville indføre et nyt samfund. De har for meget at miste.

Steffen Gliese

Bill Atkins, der er tale om en frigørelse, der netop åbner for adgang til fællesskabets goder, sådan som det engang var Socialdemokratiets og fagbevægelsens ambition, at det skulle være.
jeg kommer aldrig til at forstå denne angst for frihed. Jeg har investeret mit liv i kampen for det og udlevelsen af det.

Steffen Gliese

Noget, der desværre kendetegner vor tid, er en vrantenhed og en opfattelse af, at intet kan lade sig gøre. Det modsatte er tilfældet.

Britta Hansen, Jens Kofoed, Alan Strandbygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Tjah, jeg synes tiden kendetegnes ved de stærkes løsagtige omgang med de svageres vilkår, til klar benefice for kapitalisterne...

Steffen Gliese

Ja, og du kan kun bryde det ned ved at give de svagere magtmidler, hvilket er at gøre dem uafhængige af arbejdsmarkedets udbytning.

Bill Atkins

Steffen Gliese, den holdning fra folk med deres på det tørre kunne få mig til at stemme DF.

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes ofte,
hvis nogen udtrykker bekymring eller kritik overfor hvad andre anser som indlysende sandheder,
så er det fordi de er vrantne og modstræbende.
Det må man nok lære at leve med.

Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Sider