Den internationale bevægelse for borgerløn har momentum for tiden. Bredt ud over det politiske spektrum hos både venstreorienterede, nye bevægelser, politiske teoretikere og venturekapitalister taler man om fordelene ved en universel basisindkomst som løsning på en række af samfundets nuværende udfordringer.
Baggrunden for forslagene om borgerløn er forskellige. For nogen handler det om at udrydde fattigdom og gøre op med ineffektive og uværdige aktiveringsprogrammer. For andre er det et forslag, der skal fikse den nuværende form for kapitalismes alt for store ulighedsskabelse og sikre, at den øgede automatisering og robotrevolutionen ikke fører til, at samfundet knækker så meget over, at det går ud over fremtidige muligheder for vækst.
I flere lande er tankerne endda kommet så langt, at det er på vej til at blive konkrete eksperimenter. I Finland planlægger man et større projekt, hvor en gruppe borgere får erstattet nuværende velfærdsprogrammer med en garanteret basisindkomst.
En række hollandske byer planlægger lignende projekter, mens der også i bistandsverdenen bliver lavet flere projekter med direkte overførsler af penge til fattige i tredjeverdenslande, der så selv kan bestemme, hvordan de bruges.
Men det er ikke kun statslige og kommunale eksperimenter, der er baggrunden for, at en ubetinget basisindkomst i stigende grad er en del af den politiske diskussion internationalt.
Det er en del af tankegodset hos Podemos i Spanien, mens også det succesfulde islandske Piratparti, der for øjeblikket fører meningsmålingerne i landet, har haft forslag i parlamentet om indførsel af basisindkomst med det erklærede formål at fjerne fattigdom og smadre de indbyggede uligheder i det nuværende samfund.
Begge er bevægelser, der er opstået i opposition til de klassiske partier, og herhjemme er det da også først og fremmest Alternativet, der har åbnet op for ideen om en ubetinget basisindkomst, som partiet skal diskutere ved en konference til efteråret.
Borgerlønsbevægelsen er også i høj grad udtryk for en kritik af, at lønarbejdet anses som det eneste værdiskabende i samfundet. En kritik, det til gengæld var ganske svært at få øje på ved gårsdagens traditionelle 1. maj-arrangement i Fælledparken.
Det er en presset arbejderbevægelse, der har problemer med at finde fodfæste over hele Europa, og som presses dels fra ovenstående nye politiske bevægelser og dels fra de nedskærings- og immigrationskritiske partier på højrefløjen.
Uligheden stiger, væksten kommer ikke tilbage, og flere og flere har mistet tilliden til, at de gamle centrum-venstrepartier og deres bevægelser har opskriften eller modet til at bringe den økonomiske udvikling tilbage på sporet.
Nærmest symbolsk for bevægelsens afvisning af nye impulser på området er Alternativet blevet udelukket fra at deltage i årets 1. maj-begivenheder, selv om 3F Ungdom rosværdigt brugte anledningen til i lørdagens Information sammen med partiet at argumentere for, at kravet om en nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer skal være en del af næste års overenskomstforhandlinger.
For det er påfaldende, at en af de største forhindringer for, at borgerløns-tanken kan blive mere politisk mainstream, er Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Årsagen er, at borgerløn er et markant opgør med den udbredte ret og pligt-tilgang til beskæftigelse, der har præget partiet i årevis, men også at fagbevægelsen står til at miste privilegier, hvis folk uden for arbejdsmarkedet får muligheder for økonomisk kompensation uden om a-kassesystemet.
Som den hollandske forfatter og borgerlønsforkæmper Rutger Bregman formulerede det i Information for et par uger siden: »Socialdemokratismen er den primære fjende af basisindkomst. Socialdemokrater har altid haft en tendens til at tænke, at de ved bedst, hvad der er godt for de fattige. Men ideen med en basisindkomst er, at folk selv ved, hvad de skal gøre med deres liv.«
Måske er vejen ud af den nuværende politiske krise for arbejderbevægelsen, at den i højere grad tør indoptage de nye politiske ideer. En nytænkning, der måske kan betyde, at gamle privilegier mistes, men som til gengæld kan bane vejen for en fornyet tillid til, at Socialdemokraterne ikke bare står for velfærdsstatens langsomme afvikling, men også tør udvikle og udvide den.
Bill Atkins, jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, du siger og mener.
Steffen Gliese, det trigger mig lidt at du ikke forstår hvad jeg skriver. Jeg føler at Alternativet er ved at foretage Nyrup. At fjerne kontanthjælpen med dens behovsvurdering er, som at fjerne efterlønnen for de, der er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarket. Det rammer en stor økonomisk meget dårligt stillet befolkningsgruppe.
Ikke sålænge, at gruppen økonomisk stilles bedre, Bill Atkins. Behovsvurderingen bruges jo ikke til at andet end at tryne folk og udsætte dem for fysiske og psykiske eksperimenter med henblik på at fastslå, hvad de kan tåle.
At fjerne kontanthjælpen til fordel for en universel ydelse er at vende tilbage til baggrunden for bistandshjælpen: at fjerne det sociale stigma, det havde været at spise nådsens brød, og som kontanthjælpen desværre synes at have udviklet sig til at være igen.
Nå jeg synes ellers at hele borgerskabet fik ondt i røven over en familie med fem børn der i kontanthjælp fik 480.000 kr. årligt. Men det kan se ud som om Steffen at du ikke aner hvad I har gang i...
Det kan du da overhovedet ikke sammenligne! Der er jo netop tale om, at kontanthjælpssystemet er udsat for mistænkeliggørelse, fordi det ikke er en almen rettighed, men både kan fratages folk og bruges til at angribe dem for snyderi. I øvrigt er regnestykket sådan: Et ægtepar på over 30 år på kontanthjælp med tre børn kan årligt få 454.215 kr. i samlet værdi af kontanthjælp, børnecheck, boligsikring og tilskud til daginstitution. Det fremgår ikke, om der er tale om brutto eller netto, hvilket er ganske nyttigt at vide.
Hvis vi forestiller os en ubetinget basisindkomst på 9.000 for voksne, det halve for børn indtil skolealderen, så vil familien have netto godt 30.000 om måneden, hvilket alt andet lige er en pæn slat.
En ubetinget basisindkomst er en umistelig rettighed, som alle kan benytte på den måde, de vil - om det er en beskeden livsførelse eller det den nødvendige økonomiske sikring for at skabe sig en levevej, eller det er et lønmodtagerjob, der finansierer det større hus - det er en frisættelse fra tvang.
Steffen Gliese, så vil du måske forklare mig hvad en enlig mor med 3 børn får i basisydelse ?
22500, hvis alle tre børn er under skolealderen.
Bill Atkins - hvordan fanden kan det være til fordel for arbejdsgiverne, at folk er sikret en basisindkomst/borgerløn, så de egentlig kun behøver at arbejde i det omfang, de selv finder det nødvendigt.
At få udbetalt 9.000 vil stort set svare til, hvad jeg får nu. Til gengæld skal jeg 2 gange om året i idiotisk aktivering, så offentlige eller private arbejdsgivere kan råde over min arbejdskaft uden selv at betale en øre. Jeg skal også finde mig i, hele tiden at skulle oplyse om min økonomi i mindste detalje - og jeg må ikke tjene så meget som en krone ved siden af. Jeg skal sværge på, at elskeren ikke bor hos mig, og skulle jeg have en veninde, der er overgang, der var i ægteskabelig krise, manglede en bolig en måneds tid, havde et 3 måneders vikariat her i byen og derfor i den periode flyttede ind på sofaen - ja så ville jeg blive trukket i kontanthjælp og nærmest blive tvunget til at redegør for, at hun altså ikke betaler for morgenkaffen - og hvis hun skulle få den ide, at forære mig et glas Nescafe som bidrag til husholdningen, så er det galt.
Jeg fatter simpelthen ikke, at man kan synes, dette på alle måder uværdige system det er bedre end borgerløn. Jeg kan kun se det som en angst for at sætte folk fri og et ønske om, at kontrollere borgeren og insistere på, borgeren skal have et bestemt værdisæt og levemåde.
Det har INTET at gøre med, at samfundet kerer sig om en, som Bastian Brax, der sikkert ville være en glimrende beskæftigelsesminister som værdig arvetager efter de CHF, IS, MF og den nuværende, bilder sig ind.
Borgerløn vil i hvert tilfælde være en garanti for mere lighed OG demokrati.
Balancen mellem kapitalens magt og den enkelte borger gaber mere og mere. Det skaber ikke alene fattigdom, men også utilfredshed og skader sammenhængskraften.
Borgerløn kunne samtidig fjerne en del af den tvang der er indført mange steder, der fratager mennesker deres ret til selvbestemmelse. Til ingen nytte i øvrigt.
Det kan fjerne den nedladende hån mange er udsat for.
De allerfleste mennesker vil virke her i livet. Livet går i stå og bliver tomt uden mål, aktivitet og fællesskab.
Netop, Alan Strandbygaard, og borgerløn vil give mange mulighed for at beskæftige sig med noget, de virkelig gerne vil, fremfor hvad andre tvinger dem til.
Det er vel i sidste ende meget svært sådan på forhånd at gisne om, hvordan en udrulning af en form for borgerløn i stor skala, vil påvirke vores samfund og vores kultur. Derfor er det for mig forstemmende at se en så rygmarvsfæstet modstand langt ind i den såkaldte 'venstrefløjs' rækker.
kapitalismens mest fortvivlende sejr, er drabet på fantasien.
Her kæmper vi med Bill Atkins, der ikke vil forstå, at et alment gode letter og frigør alle, i USA kæmper Bernie Sanders med forbenede skattenægtere, der ikke kan forstå, at de vil have økonomisk fordel af et skatte- fremfor et forsikringsbaseret sundhedsvæsen.
Basisydelse vil skabe en underklasse fanget i fattigdom, hvor der ikke er råd til daginstitutioner til børnene, hvor der vil ske en forslumning af boligforholdene (container- og trailerparker) hvor folk vil være daglejere på arbejdsmarkedet i konkurrence med migranter til lønninger presset helt i bund. En ghettoisering vil sammen med dårlig stimulering i førskolealderen sænke indlæringen og dermed skabe taberskoler, hvor ingen har en chance for at fortage en social opstigning.
Fortsat...
Nogle kreative vil i deres ungdom kunne udnytte den frihed som basisydelse giver i form of ren overlevelse, men rigtig mange vil være fanget i et livslangt limbo hvor de er afkoblet fra samfundets dynamik og hvor deres overlevelse afhænger overklassens villighed til at betale basisydelsen. Misundelsen rettet mod dem der kan udnytte basisydelsen kreativt til større frihed vil hurtigt få overklassen til at klappe kassen i. De fås frihed på de svages bekostning. Præparatet skabes af den kreative klasse. Usolidarisk.
Citat fra artiklen: "Ideen med basisløn er, at at folk godt selv ved, hvad de skal gøre med deres liv".
Denne grundtone i forslaget opfattes som et slag i ansigtet af de partier, der har kæmpet for arbejderklassen. De kan ikke forstå, at de ikke er dem, der ved bedst mere. Det stammer helt tilbage fra tanken om det med, at 'partiet skal have den ledende rolle', og som fører til et eller andet paradissamfund. At paradis skulle være det enkelte menneskes frigørelse, selvstændighed og myndighed som samfundsborger, ligger for langt væk. Borgeren er nærmest inficeret af djævlen, og derfor kan man ikke fæste lid til borgerne. Gives de fri, vil de flå hinanden, de stærke de svage osv. Derfor skal de stadig være bundne, stå til rådighed også selv om der ikke er arbejde til dem, aflægge rapporter om alt mellem himmel og Jord. Krølle og hans forsumpede venner skal presses for de sidste dråber arbejdskraft, for hvis de ikke skal det, så skal alle de andre vel heller ikke - og hvor lander vi så?
Socialdemokratismen og de andre afledte partier har sejret og dermed haft deres tid. Alligevel fungerer de videre - for man kan jo ikke nedlægge sig selv, vel? De er selv blevet reaktionære. At der er vokset en human, politisk tendens frem, der går på en social indstillet selvstændighed, som jeg selv har mødt i de små samfundsforandrende bevægelser, har de gamle partier overhovedet ingen sans for. Hvis de havde det, skulle de nedlægge sig selv og se verden med nye øjne, gud forbyde det.
Så er der en her, der hele tiden tager den enlige mor med to eller tre børn til indtægt for sin holdning. 'Giv pengene til de fattige', som overskriften hed for lidt siden. Hvor svært kan det være? Men når man er med i et parti, hvis hele grundlag er et særligt syn på de fattige og det, de kan bruges til, så bliver 'synet' det vigtigste og ikke de fattige.
I halvfjerdserne sagde vi: "Folk kan selv". Med det mente vi finde på, udfolde sig, administrere deres eget liv. Det sidste er svært, men man kan lære det, og hvis ens nærmeste tror på en, går det nemmere. Det samme med skolebørn. De kan også. Hvorfor skal de så gøres til kanonføde for et hav af undersøgelser? Kontrolsamfund. Konkurrencesamfund. Partidirigeret samfund. Det hel resulterer i det nedbrydningssamfund, der æder sjæle op, hvad enten man er den udnyttede eller man selv er udnytteren.
Marianne: Vores indlæg krydsedes. Jeg tænker lige lidt over, det du skrev.
Jeg kom lige til at tænke på, at denne kamp er set før i Europas historie. Kampen mellem centralisterne og decentralisterne, systemopbyggerne og vi der mener, at folk kan selv. Katolikker og kommunister i betonblokken og flippere og frie fugle i skoven.
Skal vi vædde på, Niels-Simon Larsen, at Bill Atkins godt selv ville kunne finde ud af at finde mening i livet sammen med nogle andre, men at det er alle de andre stakler, hans hjerte bløder for?
Det handler om mægtiggørelse og det handler om den ændrede indstilling, det fører med sig: at der ikke længere skal etableres hierarkier i samfundet, udføres opgaver i frihed og fællesskab.
Bill Atkins, synes jeg, vender om på faktorernes orden, når han ser på de usle og arme uden at forstå, at deres usselhed kommer af mangel på muligheder, af en bunden situation, af et socialt stigma.
Niels Simon Larsen, jeg så hvad der blev tilbage i slumstormerbevægelsen i 70'erne da de universitetsstuderende forlod slummen og stofferne. Det var ikke kønt at se på. I mange år efter mødte jeg nogle af taberne foran Mændenes Hjem i Istedgade, mens de kreative satte sig i de vellønnede job i den hastigt voksende offentlige sektor, mens nogle få gik direkte ind i dén private sektor, de havde udråbt og bekæmpet som værende boligmarkedets anonyme boliginvestorer.
Steffen Gliese, jeg er ked af hvis jeg smudser dine "fine" tanker...
Præparatet skabes af den kreative klasse.
skal selvfølgelig være
Prækariatet skabes af den kreative klasse.
Måske, Bill Atkins, var det gået resterne af slumstormerbevægelsen lidt bedre, hvis de havde haft en basisydelse at falde tilbage på.
Steffen, jeg er glad for du bruger vendingen: "måske" ...det tyder på tvivl midt den skråsikre selvtilstrækkelighed.
Jeg sidder lige med her på sidelinien ..- er det I, Atkins og Gliese, er uenige om, hvorvidt mennesker kan konstruere en tilværelse uden statens indblandig,
eller er uenigheden mere om hvorvidt en borgerløn vil blive brugt af den politiske og økonomiske magt til at knægte/jokke yderligere på underklassen ?
Jeg er selv i tvivl
Marianne: Først den med venstrefløjen og Å. Jeg har en utopi-linje, jeg måler med, og det drejer sig bl.a. om, hvem der tør udsætte sig selv for hån, spot og latterliggørelse i deres forsøg på at komme frem til et bedre samfund. Her placerer jeg Å længere ude end Ø, men for hovedgruppen er begge partier 'langt ude'. Så nej, Å er ikke venstreorienteret, men så sandelig heller ikke højreorienteret, som nogle vil gøre os til.
Ingen ved, hvad borgerløn er - endnu. Der er mange forslag fremme, men på den danske scene er der ingen - endnu. Det kommer. Jeg arbejder med nogle om det, men jeg er meget ydmyg over for det, for borgerlønnen er foreløbig bare en prik i horisonten. Dog er den ved at tage form. Dybest set tror jeg, at borgerlønnen lige så langsomt vil ændre samfundet. Forhåbentlig.
Du nævner 8000kr. Hvis vi begynder med det, vil nok kun de hjemløse hoppe på vognen. Siger vi 10.000kr vil flere gå med. Der må være nogle talknusere, der kan gøre sig overvejelser der. Siger vi 20.000kr bliver der nok oprør, for selvfølgelig skal de rige, dem med rentefradragene og andre der skummer fløden, betale.
Hvis alle skal have borgerløn, ligesom med folkepensionen, skal der reguleres over skatten. Joakim von And får også, men bliver klippet af skattefar. Skattefidusfolket skal vi komme efter - effektivt NB. Global borgerløn ser jeg som genistregen. Den vil jeg arbejde for. De fattige lande skal da have borgerløn. De rige lande skal punge ud. Al det ulandshjælpspladder er blot en stribe afladsbreve, og selvfølgelig hedder svarbrevene, Send flere penge!
'Lortejobbene'. Åh, hvor er der mange, der er bekymret for, at der så aldrig mere bliver renset lokummer. Hvorfor dog ikke det? Drejer det sig ikke mere om at indgå i en helhed? Og vil folk ikke det? Se en større mening i og med deres liv? Det mener vi vel begge, tror jeg.
Solidaritet er noget andet i dag end før. Jeg gør alt for at komme ud blandt andre, især unge. I Å er der tit 50 års forskel på mig og de andre. Jeg lytter til dem, siger et par bemærkninger, men læser ikke op for dem af de hellige bøger. Bare det at kunne være sammen på en god måde er solidaritet. En del af dem tilhører prekariatet, og jeg lytter.
Og så ved jeg godt, at vi er enige om, at bankerne skal have enden på komedie. Ikke engang Nationalbanken er neutral, for den postede tusindvis af milliarder i bankredningen dengang, for at redde dem der havde smidt pengene ud ad vinduet til samfundsnedbrydende foretagender.
Nej, Bill, det var bare en sproglig konvention - for jeg kan ikke se, hvorfor dine slumstormere skulle ende på mændenes hjem, hvis de har en ubetinget økonomisk sikkerhed.
Bill: Tak for dit indlæg 8.55. Mange unge var desperate efter at få et sted at bo. Nogle var på 'skideren', og hvad skal der blive af mig osv. Klart at nogle røg på stoffer og mente, at paradis lå i Nepal. Nogle kom aldrig tilbage, en enkelt blev for resten lama.
Der er desværre altid nogle dumme svin i dine indlæg, og det er aldrig dig selv og dine venner. Det foruroliger mig. Ser vi det over en bred kam, så er der nogle, der falder for fristelsen til at udnytte andre. Har du aldrig set dig selv i udnytteres rolle? Hvis ikke skulle du næsten have en pris.
Jeg ser ingen i miljøbevægelsen, der går til bunds, og det er nok, fordi det daglige arbejde er meget håndgribeligt. Man bliver ved jorden. Man har venner at forholde sig til, nogle der vil det samme - et ordentligt liv.
Jeg ser med stor bekymring på den splittelse, der er mellem alle os, der vel egentlig vil det samme bare på forskellig måde. Der er ikke et bæredygtigt modstykke til den sorte blok, der har magten. Det er meget, meget bekymrende, og det er vi vist enige om.
Spot-on, Liselotte Rahbek, det er lige præcis min tvivl - bliver det en frigørelse af alle mennesker som følge af robotternes indtog på arbejdsmarkedet, eller bliver det yderligere en spareøvelse, der skal nedbringe udgifterne til overførselsindkomsterne..
Og Niels-Simon Larsen, hvad angår "lortejob" - gad vide, hvorfor man ikke har opfundet en robot, der kan rense lokummer? Er det mon fordi det er billigere at have lavtlønnet arbejdskraft til at udføre opgaven?
Netop, Niels Nielsen, jeg tror nu nok, at der er opfundet en sådan robot, men ikke til privat brug; men med en borgerløn vil det næppe kunne svare sig andet end at automatisere.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8627189/robotter-hjaelper-aeldre-pa...
Borgerløn er kun kommet på tapetet, fordi en vis Uffe Elbæk har et eksistentielt problem efter sin glorværdige tid i FT – hvad skal han dog leve af – han kan jo ikke mere, med sin gigt, svinge sig i trapezen i cirkus AFUCK sammen med Fock, undskyld Akademiet. For Uhæmmet Kreativitet – så lad os foranstalte en indsamling – crowdfunding - hedder det vist med et jysk ord i dag … ;-)
Niels Simon-Larsen, du fortrænger problemerne - alene at du påpeger at der ikke skulle blive renset lokummer hvis borgerydelsen var en realitet. Der vil være arbejdskraft til en 50 i timen hvis borgerydelsen blev en realitet. Med hensyn til de forskellige muligheder for de veluddannede og de ikke uddannede i slummiljøerne i København eller på borgerydelse, der er din analyse også helt på Månen. Det har intet med dumme svin at beskaffe. Det er simpelt hen en statistisk sandhed at der skal være behovsvurdering i den offentlige bistand hvis alle især børn skal have lige muligheder for social mobilitet. At du opfatter mig som et dumt svin er du velkommen til.
Seneste undersøgelse
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sam- menhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor man havner som voksen. En tredjedel af underklassens børn ender i dag selv i underklassen, og denne andel er steget fra 2003 til 2013. Underklassebørn har 4,6 gange så stor risiko for at havne i underklassen, som overklassens børn har. Det skyldes bl.a., at næsten 40 pct. af underklassebørnene stadig står uden uddannelse som 25/26-årig.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Beklager mit - åbenbart - dumme spørgsmål, men hvem skal betale gildet?
Så de ydelser der bliver betalt nu, får bare et andet navn?
Man fjerner blot alt hvad der hedder behovstænkning og dividere det samlede beløb til sociale ydelser med antal voksne + børn til halv pris. 9.000 kr. mdl til alle voksne og 4.500 kr. mdl til alle børn. Og så fyrer man alle ansatte i socialforvaltningerne. Som jeg har forstået det.
Det jeg kan se UBI principtænkningsmæssigt som socialudlignings-relevant i forhold til, er folkepensionernes grundsatser og diverse uklædelige 'nedsat kontanthjælps'-ordninger.
Er det tilfældigt at trådens store anbefaler er folkepensionist ?
Sandt nok er kontanthælpen som tilbud ikke beregnet til brug i over 6 måneder. Det fremgik af brugsvejledningen allerede fra starten i halvfjerdserne. Men den har ingen læst endnu ...
Sådan har jeg også opfattet det, Bill Atkins,
Hvad udad tabtes, skal indad vindes! Og det, vi sparer på finansloven ved at fyre alle "papirnusserne i socialsektoren", har vi så til rådighed til "iværksætterstøtte" til kreative eventmagere, UBI og skattelettelser til bestyrelsesmedlemmer, aktionærer og spildesignere i "vækstlokomotiver" som Mærsk og LEGO-koncernerne.
Så De Nyrige ikke fristes til at placere deres formuer i skattely, men kan fortsætte deres velsignelsesrige bestræbelser på at omdanne Det Danmark, vi Kender og Elsker, til en attraktiv ferie- og forlystelsespark for Kendte og Kongelige fra Hele Verden med sans for Ny Nordisk Folklore, Nyt Nordisk Køkken og Ny Nordisk Træskovals i ægte kopier af folkedragter, som vor mor selv designede dem hjemme i den stråtækte, før robotterne overtog hendes arbejde ved rokken, væven og strikkepindene i hosekræmmernes pittoreske boliger mellem lyngklædte kæmpehøje.
Rikke: Betale gildet? Hvem betaler i dag det 16 milliarders forfølgelsesløb af prekariatet? Er du tilfreds med det som modtager eller bidrager?
Ydelserne får et andet navn? Så har man ikke forstået, hvad borgerløn er, men der er også nogen, der kalder kontanthjælp for fattighjælp.
Desuden indgår mange ydelser i borgerlønnen, så der må du nok finde et navn for det.
Der er en tre fire stykker, der altid husker at anbefale hinanden. Fint at I holder sammen og bakker hinanden op. Det er åbenbart nødvendigt. Den ene skriver sarkastisk og vrissent. Den andet overgearet. Den tredje bidende. Det skyldes nok jeres fælles fortid på den autoritære venstrefløj.
Spøg til side. I forsvarer i dag socialdemokratismen, hvis indhold udelukkende er, at vi skal have væksten tilbage, vækst og arbejdspladser. Koste hvad det vil på natursiden.
Peter Hummelgaard er lige blevet interviewet, og var rigtigt ude på det dybe vand. Redningen bestod i, at nu måtte det lyserøde parti finde noget at profilere sig på, og dvs. fremgang for alle. At fremgang betyder nedgang for naturen og bagefter for os, turde han ikke indse, og hvem gør det ud over Å? Radikale og SF? Ha, det var SF, der fik den første vækstminister, Ole Sohn, der lukkede og slukkede for strømmen i DKP. EL skal nok lige først spørge sin faglige fløj.
Socialdemokratismen har spillet fallit, men man tør ikke indrømme det. Å er i gang med at opfinde et nyt samfund. Janteloven bringes straks i anvendelse.
Vi fyrer alle kommissærerne i morgen kl. 7, men de finder bare noget i det private erhvervsliv, for der er masser af arbejdspladser. Dog skal de lige først have et jobsøgningskursus og ind i et ressourceforløb, og hvis det ikke er nok, må de arbejdsprøves i en række nyttejob. Ægte socialdemokratisme 'on the rocks'. Sikke en fest.
Reelt set vil det også give et mere fleksibelt arbejdsmarked. Flk vil ikke være afhængige af 37 t ( hvilket de kræver for ellers kan de ikke leve) , men vil måske finde det antal timer som passer ind i deres familieliv og deres helbredssituation, og det lille firma som kun mangler en arbejder 1/2 dags kan måske nemmere finde en til det, eller har flere ansat færrer timer. Jeg tror faktisk både arbejdsgivere og lønmodtagere kan have glæde af det. Dog ikke de arbejdssteder med elendige forhold og ekstrem lave lønninger, men de må jo enten undvære eller tilpasse deres firma, så det bliver en attraktiv arbejdsplads. Mon ikke der også vil dukke en masse små firmaer op?
Det skal laves som et negativt-kapitalindkomstfradrag.
Samtidigt skal skatten reformeres, fradrag fjernes og der skal være en flad kildeskat på alt der optjenes udover den sats som svarer til UBI. (F.eks. 10000,-)
Det ville så afskaffe en masse jurister, forvaltere og administratorer. (Det ser jeg personligt ikke noget skidt i.)
... nej, Anders, for de æder jo bare en masse oksekød ... ;-)
Rudolf Steiner (1861 - 1925) har i den sociale grundlov påvist, at et samarbejdende menneskesamfunds velfærd er desto større, jo mindre den enkelte stiller krav om selv at få udbyttet af sine ydelser, d.v.s., jo mere han afgiver til sine medarbejdere af dette udbytte, og jo mere hans egne fornødenheder tilfredsstilles, ikke af hans egen ydelse, men af de andres.
I vor tid er den sociale grundlov basis for UBUNTU Contributionism, der af Michael Tellinger beskrives således:
“Moving from a money-driven society of greed and separation, to united communities driven by people, their talents and their passion for life. Where everyone contributes their natural talents or acquired skills to the greatest benefit of all in their community.”
http://ubuntuplanet.org/
Måske kunne man vende sagen lidt på hovedet, og så spørge hvad alternativet til en borgerløn - i en eller anden udformning - egentlig er?
Skal man besvare det spørgsmål, er der et par underlæggende præmisser, som man enten må anerkende eller forkaste:
1. Der er grænser for vækst
2. der forsvinder fremadrettet flere jobs end der skabes.
Accepterer man disse to præmisser, burde det stå klart, at: 1) danskere må forbruge mindre i fremtiden. 2) I en nær fremtid er et job et privilegium, snarere end en byrde man påtager sig.
Så hvad er alternativet til en form for borgerløn? Allerede i dag er det for nogle af os, der arbejder for under 120 kr i timen i ikke just vanvittigt meningsgivende jobs, under ikke specielt inspirerende arbejdsforhold, at et interessant og velbetalt job et stykke hen af vejen - og i helt bogstavelig forstand - bærer lønnen i sig selv. Det er muligt at mange i disse interessante og velbetalte jobs ikke åbent vil vedkende sig dette, men da de ikke i stort antal synes at have udskiftet livet i arbejdets jammerdal med en plads i de solbeskinnede kontanthjælps- og dagpengemodtageres rækker, så kan det jo være at de i deres stille sind priser sig ganske lykkelige.
Og hvorfor er det egentlig at vi alle sammen forventes at henslæbe en tredjedel af vores alt for korte tid på denne klode, i mere eller mindre meningsfuldt arbejde? Hvorfor er det for de fleste mennesker så skide vigtigt, om man tjener 20.000 eller 40.000 om måneden? Hvad skal vi dog med alle de penge i overskud, når de faste udgifter er betalt, og en slat eventuelt er stukket under stolen til alderdommen eller dårligere tider? Svaret er naturligvis forbrug. Et fuldstændigt ubæredygtigt forbrug, hvis man anerkender præmissen om grænser for vækst. Et forbrug som også psykologisk set er en blindgyde, en umættelig søgen i det ydre, efter den mening som i det indre er fuldstændig fraværende.
Hvad i alverden er alternativet til en form for borgerløn?
Torsten Jacobsen - smukt skrevet.
Og jeg mangler stadigt i denne tråd at se et - bare eet eneste - nogenlunde fornuftigt argument imod borgerløn.
Alternativet til borgerløn?
Et bud: en extinction event? Der har indtil videre været fem kendte "udryddelsesbegivenheder" i klodens historie, og vi står på tærsklen til den sjette:
"6. Holocene extinction: Currently ongoing. Extinctions have occurred at over 1000 times the background extinction rate since 1900. The mass extinction is considered a result of human activity."
https://en.wikipedia.org/wiki/Extinction_event
9000,- garanteret om måneden... Jeg forudser kvinderne tilbage ved kødgryderne når der ikke længere er brug for deres arbejdskraft for at forsørge den lille familie. 9000,- om måneden plus værdien af daginstitutioner til 2 børn er knap 15000,- om måneden. Så er det da smartere at kun far går på arbejde, han tjener jo typisk mest.
Sider