Leder

Bryd vanetænkningen – borgerløn kan udvikle velfærdsstaten

Debat
2. maj 2016

Den internationale bevægelse for borgerløn har momentum for tiden. Bredt ud over det politiske spektrum hos både venstreorienterede, nye bevægelser, politiske teoretikere og venturekapitalister taler man om fordelene ved en universel basisindkomst som løsning på en række af samfundets nuværende udfordringer.

Baggrunden for forslagene om borgerløn er forskellige. For nogen handler det om at udrydde fattigdom og gøre op med ineffektive og uværdige aktiveringsprogrammer. For andre er det et forslag, der skal fikse den nuværende form for kapitalismes alt for store ulighedsskabelse og sikre, at den øgede automatisering og robotrevolutionen ikke fører til, at samfundet knækker så meget over, at det går ud over fremtidige muligheder for vækst.

I flere lande er tankerne endda kommet så langt, at det er på vej til at blive konkrete eksperimenter. I Finland planlægger man et større projekt, hvor en gruppe borgere får erstattet nuværende velfærdsprogrammer med en garanteret basisindkomst.

En række hollandske byer planlægger lignende projekter, mens der også i bistandsverdenen bliver lavet flere projekter med direkte overførsler af penge til fattige i tredjeverdenslande, der så selv kan bestemme, hvordan de bruges.

Men det er ikke kun statslige og kommunale eksperimenter, der er baggrunden for, at en ubetinget basisindkomst i stigende grad er en del af den politiske diskussion internationalt.

Det er en del af tankegodset hos Podemos i Spanien, mens også det succesfulde islandske Piratparti, der for øjeblikket fører meningsmålingerne i landet, har haft forslag i parlamentet om indførsel af basisindkomst med det erklærede formål at fjerne fattigdom og smadre de indbyggede uligheder i det nuværende samfund.

Begge er bevægelser, der er opstået i opposition til de klassiske partier, og herhjemme er det da også først og fremmest Alternativet, der har åbnet op for ideen om en ubetinget basisindkomst, som partiet skal diskutere ved en konference til efteråret.

Borgerlønsbevægelsen er også i høj grad udtryk for en kritik af, at lønarbejdet anses som det eneste værdiskabende i samfundet. En kritik, det til gengæld var ganske svært at få øje på ved gårsdagens traditionelle 1. maj-arrangement i Fælledparken.

Det er en presset arbejderbevægelse, der har problemer med at finde fodfæste over hele Europa, og som presses dels fra ovenstående nye politiske bevægelser og dels fra de nedskærings- og immigrationskritiske partier på højrefløjen.

Uligheden stiger, væksten kommer ikke tilbage, og flere og flere har mistet tilliden til, at de gamle centrum-venstrepartier og deres bevægelser har opskriften eller modet til at bringe den økonomiske udvikling tilbage på sporet.

Nærmest symbolsk for bevægelsens afvisning af nye impulser på området er Alternativet blevet udelukket fra at deltage i årets 1. maj-begivenheder, selv om 3F Ungdom rosværdigt brugte anledningen til i lørdagens Information sammen med partiet at argumentere for, at kravet om en nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer skal være en del af næste års overenskomstforhandlinger.

For det er påfaldende, at en af de største forhindringer for, at borgerløns-tanken kan blive mere politisk mainstream, er Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Årsagen er, at borgerløn er et markant opgør med den udbredte ret og pligt-tilgang til beskæftigelse, der har præget partiet i årevis, men også at fagbevægelsen står til at miste privilegier, hvis folk uden for arbejdsmarkedet får muligheder for økonomisk kompensation uden om a-kassesystemet.

Som den hollandske forfatter og borgerlønsforkæmper Rutger Bregman formulerede det i Information for et par uger siden: »Socialdemokratismen er den primære fjende af basisindkomst. Socialdemokrater har altid haft en tendens til at tænke, at de ved bedst, hvad der er godt for de fattige. Men ideen med en basisindkomst er, at folk selv ved, hvad de skal gøre med deres liv.«

Måske er vejen ud af den nuværende politiske krise for arbejderbevægelsen, at den i højere grad tør indoptage de nye politiske ideer. En nytænkning, der måske kan betyde, at gamle privilegier mistes, men som til gengæld kan bane vejen for en fornyet tillid til, at Socialdemokraterne ikke bare står for velfærdsstatens langsomme afvikling, men også tør udvikle og udvide den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Jensen

Forsøg med aber viser at ulighed er de-motiverende.

https://www.youtube.com/watch?v=meiU6TxysCg

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Og jeg forudser, at de ufaglærte 'fattigrøves' koner vender tilbage til grødgryderne, deres unge døtre til pigekammerene bag køkkenet hos de rige, og deres småbørn tilbage til 'asylet' eller baggården med gadedørsnøglen i snor om halsen, når mor er ude at gøre rent for bankdirektørernes fruer og skure gulve i bankdirketørnes forretningsdomiciler efter lukketid.

Der var sågu ikke ret meget kød i gryderne i danske småkårshjem, før konerne 'kom ud på arbejdsmsmarkedet' på lige fod med deres 'forsørgere'. Så der kunne blive råd til at give ungerne en bedre uddannelse, end deres forældre havde fået i 'de gode gamle dage', da 'kvindens plads' var i hjemmet, hvis husets herre var ædruelig, havde fast arbejde og kom lige hjem med ugelønnen om fredagen uden svinkeærinder med gutterne til værtshuset henne om hjørnet nede i kælderen efter fyraften.

I må have set for mange Far til Fire- og Morten Korch-film i reprise i fjernsynets som små, hvis I tror, det var sådan det var at være barn og ung i Danmark i de glade fyrrere og halvtredsere i forrige århundrede. Måske ville I have bedre af at gense et par af de andre klassikere fra hine tider, som f.eks. 'Diskret Ophold' ''Elly Petersen' og 'Altid Ballade' fra samme tidsrum.

Bill Atkins, Jan Weis, Niels Duus Nielsen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

@Grethe
Jeg er sådan set enig, dog var det røveri ved højlys dag. Fra at være afhængig af en indkomst til at forsørge en familie, skal vi nu bruge to indkomster.
Og glæden blandt kvinder er ikke blevet større de sidste 50 år, dog var det nødvendigt og en del af frigørelsen, jeg syntes bare vi stod tilbage med r*v.

Grethe Preisler

Ja Anders Jensen
- de rige har deres netværker i de højere kredse til at sikre, at deres egne unger ikke kommer til at lide nød på vejen op ad karrierestigen:

"Han kom i skole og lærte at fedte
for dem' der' store og tæve dem der' små.
Han lærte osse at la' vær' med at spørre
og at tro på det, han ikke ku' forstå.

Han havde regnet med avancementer,
og der var faktisk også chancer ret tit,
men de blev nuppet af chefens niecer
skønt i mange år had' Larsen gået og slidt.
Det sku' vær' så godt, og så var det faktisk skidt."

Jan Weis, Lise Lotte Rahbek, Anders Jensen, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Skøn video, Anders Jensen

:-)

Grethe Preisler

O what a beautiful morning! Står op til to gode nyheder i konkurrentens netavis for De kendte og Kongelige og dem, der gerne vil være det:

Byggepekulanten Donald Trump er nomineret som Republikanernes præsidentkandidat i Gods' own Country. Og den danske iværksætter og eventmager - poppedrengen Emil Thorup med det sjove hår, kendt fra 'Kender du typen' på DR-TV - tjener kassen på at designe luksushoteller og 'kvaltetsmøbler' af læder og stål til fair trade-segmentets skrammellegepladser i Københavnstrup og Dubai ;o)

Niels-Simon Larsen

Hvilke partier arbejder i forlængelse af indsigten, at der er grænser for vækst (som Torsten anfører)? Alle de, der er socialdemokratiske og det, der ligner, gør i hvert fald ikke. Når fx Lykketoft fortælles os, at nu må vi sadle om, siger han altid til sidst, at det dog ikke må gå ud over væksten. Vækst er mantraet langt ind i EL, og resultatet hedder naturudrydelse. Grøn vækst er bare en langsommere naturudrydelse.
Det er som der står i artiklen, at det er socialdemokratismen (SF og et halvt EL) der er hovedmodstanderne ikke bare af borgerløn, men af den grønne omstilling. Meget betegnende er EL et rødt/grønt parti. Den ene halvdel vil have vækst, den anden natur. Man kan ikke tjene to herrer, som skrevet står.
Og så forstår jeg i øvrigt ikke, at Leo mener, at Torsten afsporer debatten.

Herdis Weins, Randi Christiansen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Ok. Det er vigtigt, at borgerlønsdebatten forbliver en debat om borgerløn. Jeg går tit selv uden for indhegningen, men det er vigtigt, at man ved, hvornår man er indenfor og hvornår udenfor. Et interessant aspekt ved borgerløn er jo, hvor meget god ravage, den vil forårsage. Hvis vi nu siger, at den vil højne humøret hos folk, så er det dog ikke et argument, vi skal gøre for meget ud af. Ingen ved, hvor glade/sure folk bliver. Da det ikke er Marx, der har fundet på borgerlønnen, vil mange marxister nok være sure på borgerlønnen lige meget, hvor god den er.
Læs lige Torstens indlæg en gang til. Jeg har fået noget helt andet ud af det end dig.

Christian Nymark

Ingen sande kommunister afviser at der skal en vis basis til at opretholde livet - og den basis skal staten stå levere.

Når visse debatørrer ikke forstår den modstand der kan (og bør) være i de rækker mod UBI(lokal, national el. regional), er det på tide at søge skolebænken; kig under S!

De historieløses slavehær er altid de første ofre for demagogi og populisme - derfor: Bryd vanetænkningen …

Herdis Weins

Christian Nymark, Jan weiss - jeg venter stadigt på reelle, saglige modargumenter. Det lader til at være en svær opgave.

Grethe Preisler

@Herdis Weins,

Du kan vente på saglige modargumenter til UBI-isternes lobhudling af liste Å's alternative forslag til løsning af Hjort Frederikséns gordiske knude, til der gror mug på rabarbergrøden fra Arla i din frostboks. De bliver kvalt i fødslen af 'you know who' før du kan nå at spotte dem.

Bill Atkins

Christian Nymark, Spot on. En sand kommunist går ind for deling af det arbejde der ér.

Bill Atkins

Hjerdis Weines, jeg tror du selv skal finde frem problemstillingerne ved hjælp af en gennemtænkning af jeres eget forslag om, at omfordele ca. 560 mia. kr. af de penge Staten henter ind i skat og som i dag dækker alle mulige forskellige behov for hjælp.

Det er ikke gjort ved at glæde sig over udsigten til at få tilsendt 9.000 kr. hver måned fordi man er i besiddelse et rødbedefarvet pas.

Niels-Simon Larsen

Herdis: Man må ikke forvente nytænkning af nogle, der udelukkende lever højt på, at de engang var nytænkende eller stod på skuldrene af andre, der engang var nytænkende. Man må heller ikke forlange, at de forholder sig til den leder, der er oplægget. At kloge mennesker med forstand på tingene rejser rundt i verden og oplyser om det, der en dag kunne samles til levedygtige borgerlønsforslag, imponerer ikke modstanderne. Deres blegrøde selvfedme får dem bare til at ironisere og skrive elendige vers, som en alt for sød moderator lader passere. I mit forsvar for en godt skrevet leder, skal jeg passe på ikke at få karantæne igen.

For lige at kridte banen op så var der, som en vis Schlüter sagde, kun socialdemokrater i Danmark. De vil have vækst og arbejdspladser, koste hvad det vil. Disse socialdemokrater findes langt ind i Enhedslisten: Vi skal fremad, og så skal vi have vækst. Og så en gang til.
Det er det billede, der tegner sig for mine øjne.
Derfor hader de, at nogle begynder at tegne et andet billede af, hvordan tingene kunne være, og derfor har de ikke et eneste lødigt argument mod borgerløn, som du efterlyste et stykke oppe i tråden. Vi der er tilhængere, kan godt finde masser af småproblemer, men vi finder også løsningsmuligheder.
Jeg føler mig helt tilbage i 50'erne med de blegrøde: Rejs til Sovjet, hvis du vil have lighed! som man blev mødt med.

Bill Atkins

Når folk begynder at tale om "forholdene i Sovjet" er de løbet tør diskussionslyst. 560 mia. kr - det behøver vi da ikke diskutere konsekvenser af. Indse dog genialiteten.

Randi Christiansen

Jeg er måske fatsvag, men jeg forstår ikke rigtig modstanden mod borgerløn. Handler det om, at man frygter en stat, som fralægger sig ansvar udover udbetaling af statens dividende, borgerlønnen? At borgerlønnen på sigt vil blive udhulet, hvis ikke samfundets bærende strukturer ændres drastisk - væk fra konkurrencesamfundet og i retning af intelligent samarbejde?

Og kunne man ikke anse borgerlønnen som det første skridt i den rigtige retning, ligesom den tidligere arbejderbevægelses fremskridt ifht forbedrede levevilkår for de fattige? Hvor man så skal undgå den fælde, som socialdemokrater og co er faldet i - at acceptere præmissen vækst uden at betvivle kontekst?

Randi Christiansen

'tidlige arbejderbevægelse'

Bill Atkins

randi christensen, ville du - med den vide du har - turde flytte 560 mia. kr. væk fra de svageste i samfundet og fordele dem ud på alle med et rødbedefarvet pas, og gå ud fra at vi fik et mere menneskeligt og retfærdigt samfund?

Eller er det hele bare en smart gimmik for at kunne sige "borgerløn" hver gang der er politiske tiltag til at ændre i de sociale ydelser?

...man vil jo så gerne bibeholde det neutrale - men absolut holdningsløse - image, og ikke lade sig besudle af det daglige poltiske hundeslagsmål. Og så kan måske holde en 5-7% af vælgerne ude af det politiske spil. Sådan noget honoreres mediemæssigt i dagens Danmark.

Klassemarkøren ”Gratis”.
Som mange af os sikkert har observeret, vil en forretning, som averterer med et eller andet ligegyldigt junk eller medisterpølse, gratis eller stærkt nedsatte tilbud til de første kunder i butikken, tiltrække et bestemt segment af husmoderforbrugere af hvad som helst, bare det er billigt – lokkemidlet er udsigten til noget ’gratis’ – det samme kan siges om dette ’giftige’ rottefængermiddel ’Borgerløn’ – det lyder sku da tillokkende og næsten for godt, ikk’å …

Herdis Weins

Bill Atkins - jeg har ikke stillet forslag om noget som helst. Jeg er ikke medlem af noget parti eller en forening, synes blot at borgerløn tilsat nedsat arbejdstid = bedre fordeling af det arbejde, der er - er den eneste vej frem.
Jeg kan ikke se velsignelserne i den nuværende " alt eller intet" struktur på arbejdsmarkedet, ligesom jeg får kvalme over troen på og mantraet om "vækst, vækst, vækst - forbrug, forbrug forbrug - arbejde, arbejde, arbejde".
Lige nu er vi alle indsatte i arbejdslejren, skal fandengalemig messe med på trobekendelsen: "Arbeit macht frei."
Jeg holder nu fast i "fantasien til magten". Det er helt utroligt hvad folk har af potentialer, når de sættes fri - selv de, der nu er dømt ude.

Herdis Weins - du må snart lære at kende forskel på en mening og en analyse - argumenterne ligger implicit gemt i analysen ...

Steffen Gliese

Christian Weise har nu netop endnu engang udtrykt en enfoldig og håbløs holdning til borgerløn: som "opgivelse", intet minde, mine damer og herrer! Så langt er vi altså kommet, at arbejdsmarkedet betragtes som et magisk og helligt sted, som folk allernådigst tilstås en plads på. Jeg skal finde en vask! Nu!

Steffen Gliese

Og så slår det mig: det er selvfølgelig, fordi en masse mennesker som Christian Weise har job, hvor det alene er evnen til at tjene penge på at udfolde spåmandskunst, der giver ros og klap på hovedet. Om noget er der her job, som vil føles utaknemmelige, hvis man ikke kan forsvare dem med evnen til at indbringe en pæn hyre.

Randi Christiansen

Bill, nu ved jeg ikke, hvorfor det lige er tallet 560 mia, der er i spil. Men klart, budgetomstillingen må være virkelig godt gennemtænkt, således at de, der har hjælp behov, naturligvis stadig bliver hjulpet.
Det er vel grundlæggende et spørgsmål, om man ønsker et intelligent samarbejde fremfor junglelovens rundsave. Som bevidste væsener har vi en mulighed for at vælge, hvad vi ønsker, der skal gro i vores have, og når det bliver klart for et flertal, at samarbejde er bedre end konkurrencens iboende konflikt, så finder vi nok også en måde at designe en ifht livets opretholdelse hensigtsmæssig fordelingsnøgle.

Det burde være indlysende, at nuværende model har udspillet sin rolle. Af alle grunde skal vi finde en ny. Borgerløn er - såfremt naturligvis den indføres på en miljø-og socioøkonomisk forsvarlig måde - et stort skridt i retning af en retfærdig fordeling af fællesejet, en frigørelse fra det slaveri i det kapitalistiske systems fængsler og arbejdslejre, som det moderne arbejdsmarked stadig ikke har gjort op med, det er en frisættelse af den enkeltes unikke potentiale.

Det er en ny måde at tænke samfundsøkonomi, som man ikke kan indføre overnight, men opgavens iboende udfordringer bør ikke afskrække os - alene fordi det bliver stadig mere påtrængende at udvikle et alternativ til nuværende destruktive system.

Steffen Gliese

For dem, der kan tysk, foregår der en virkelig stor og grundig udredning og diskussion af ubetinget grundindkomst på https://www.bedingungslos.ch/de.

ulrik mortensen

Steffen Gliese , 18.13, også på dansk: http://basisindkomst.dk/erik-christensen-borgerlon/

Niels-Simon Larsen

Den lille familie Brokkendorf, Tværvej i Vrissenbjerg, som vi nu hører også består af sande kommunister if. eget udsagn, mangler et mål for deres brokkerier mod borgerløn. De har intet alternativ, ikke engang på ujævne vers, opkog af gamle partiparoler eller hedengangen NOAH-aktivisme, og derfor ender det i ironiske kommentarer og sure opstød. Heldigvis kender jeg andre fra EL, ellers var det den rene ynk.

En af dem fremhæver tårevædet tallet 560 mia., og så minder det meget om diskussionerne med klimabenægterne og deres trakasserier. Vedkommende glemte i forbifarten helt den enlige mor i denne omgang, men hun kommer garanteret med i næste debatrunde. Vedkommende er ganske utrættelig og kæmper snart ene mand for det rige, alle andre er flygtet fra (de sande kommunister). Hvad er der så tilbage af krummer i kagedåsen? Socialdemokratisme. Skål i skuret!

Niels-Simon Larsen

Ang. de sidste link: Erik Christensen har skrevet en masse om borgerløn bl.a. på Modkraft, og det må da tiltale nogle her.

Niels-Simon Larsen

Leo: Forventer du virkelig svar, du kan bruge til noget? Som liberal må du da kende svarene. Det er sådan nogle, der kan stå i et regneark. Filosofiske overvejelser har du vel ikke mødt, for man er jo ikke liberal ud fra andet end, hvad der kan betale sig for en selv. Modsat socialisterne (de sande som det nu hedder), de har en vision om det retfærdige samfund, eller havde rettere sagt. Nu er der kun laser og pjalter tilbage, men det generer dem ikke, for de har det som i Kejserens ny klæder - Ih, hvor nydelig en klædning, vi har på!

Hvorfor gå tilbage, Leo, til nogle ruiner? Hvad forventer du at finde?

Grethe Preisler

@Herdis Weins,

Hold tåre op at trille
- brug det link til Erik Christensens pamflet om bl.a finansieringen og størrelsen af UBI, som Ulrik Mortensen har været så venlig at lægge ind på tråden (og Leo Nygaard åbenbart ikke er enig nok i til selv at gøre opmærksom på den).

Det er efterhånden et par år siden, jeg sidst har været inde på Borgerlønsbevægelsen BIEN's hjemmeside, så det er undgået min opmærksomhed, at pamfletten fandtes og nu kan downloades gratis.

God fornøjelse med selvstudiet.

Grethe Preisler

@Jan Weis,

prøv at gå ud i bjælken til højre med indholdsfortegnelsen og læs det der. Det gjorde jeg, og det virkede.

Borgerløn: Rettigheder uden pligter – borgerlighedens rottefængermiddel
http://basisindkomst.dk/bien/pdf/SF_Borgerloen_og_solidaritet.pdf

@Grethe Preisler - det var nu mere forsidetegningen og hvad den fortæller om bogens indhold - Ebberød Bank? ...

Grethe Preisler

@Jan Weis
Ak det er en gammel Geschichte, doch bleibt sie immer neu,
og den, som har set september, ved at jeg ikke løj.

Det går fremad sagde manden han gik baglæns ;o)

Grethe Preisler

P,S. Det hedder recirkulation på nydansk

ulrik mortensen

Weis, 20:33 - måske en form for perpetuum mobile ;-)
http://landsbytossen.dk/?tag=evighedsmaskine

Herdis Weins

Jan Weiss - du henviser til en tekst fra 1994, hvor arbejdsmarkedet og aktiveringscirkusset så en del anderledes ud end i dag.
Endvidere er den gennemsyret af en grundlæggen mistillid til mennesket som sådan og et syn på lønarbejdet som det vigtigste fællesskab, identitetsmarkør og arbejdspladsen som det sted, hvor den politiske bevidsthed skabes.
Det meste af det kunne blå blok sgu også have skrevet.
Det er det enkelte menneskes evner, talenter, interesser, præferencer og personlighed, der er dets identitet.
Da folk begyndte at komme på nettet og rigtigt mange pludseligt oprettede personlige hjemmesider - så var det altså ikke lange beretninger om deres arbejdsliv, de puttede på. Det var fortællinger om deres interesser. Det er vel det samme på facebook, hvor profilerne har overtaget de personlige hjemmesiders rolle.

Randi Christiansen

Jan : "Borgerløn: Rettigheder uden pligter – borgerlighedens rottefængermiddel"

På et tidspunkt jan, så falder tiøren : det kan bedst betale sig at være social. Men selvfølgelig, for at tro på det, må man først vikle sig ud af den misantropi, som jo ikke bringer nogen videre ud i en ny oplysningstids friske brise.

Bill Atkins

randi, der er ingen problem i at forstå at "social" er menneskets idealtilstand, men hvis ikke kampen om fordelingen i samfundet bliver overordnet styret, så vil denne kamp fortsætte uhindret, og den er ikke social - den er som bekendt centraliserende (The 1%).
Hvis det ikke at tro på en "kristen" vej ophævelse grådighedens dominans er misantropi, ja så er jeg misantrop - selv kalder jeg det realist.

Det går fremad, sagde Ufferne, da de i utæmmet kreativitet gyngede i hver deres trapez højt oppe under AFUK-himlen, hvor man har rettigheder uden pligter - dog ingen jomfruer ... ;-)

Bill Atkins

randi, PS
De 560 mia. kr , er voksne (1) + børn (1/2) * 108.000 kr årligt (basisydelsen)

Randi Christiansen

"Overordnet styret," - af hvem og af hvad? Hvis 'styringen' ikke udgår fra ægte social bevidsthed hos borgerne, så vil den ene % netop kunne fortsætte manipulationen. Derimod har vi løst problemet, hvis den ægte sociale bevidsthed er fremherskende. Vi fødes som sociale væsener, det er overlevelsesstrategien - der perverteres af det konkurrencesamfund, som den ene % med hård hånd kontrollerer med frygt, brød og skuespil, så vi ender med at tro på bedraget. Et bedrag, der har været aktivt i hele menneskehedens historie. Nu nærmer tiden sig for en kollektiv opvågnen, bedraget er blevet for tydeligt.

Bill Atkins

randi, hvis frembringelsen af ægte socialpolitisk vilje hos folk kun er et spørgsmål om italesættelse og lidt ændring i omfordelingsmetoden inden for de gældende rammer - ja, så har menneskeheden spildt mange år, mange liv, og ført mange unødvendige krige...

Overordnet styring indbefatter økonomisk demokrati og en Stat til at fundamentere de demokratiske beslutninger.

Randi Christiansen

Hvem siger, at borgerløn skal stå alene? Men den kan da kun være et skridt i den rigtige retning. Tænk hvilken befrielse at slippe for jobcentrets og det hellige almindelige arbejdsmarkeds tyranni. At blive frisat til at beskæftige sig med noget fornuftigt, som korresponderer med det hele menneske, som derfor efter rekonvalescens vil kunne drage omsorg for sig selv og sin habitat. Samfundet bliver helbredt og sundt igen. Men det er nok for sent alligevel - det ubevidste menneskes rovdrift på fællesejet har undermineret vores biotop i en grad, så konsekvenserne synes irreversible.

Randi - der står altid nogen parat til at udnytte din økonomiske ufrihed, personlige undertrykkelse og i det hele taget dine 'omkostninger' ved at leve i et borgerligt såkaldt demokrati, hvor fanden tager de sidste og din frygt altid vil blive kapitaliseret af skiderikerne - tænk at blive tildelt 'rettigheder uden pligter' og kunne skide på Flobcenterets tortur ...

Herdis Weins

Jan Weiss - hvorfor er du så glad for den uværdige situation, at arbejdsgiverne stilles gratis arbejdskraft til rådighed.
A har samme uddannelse som B, men mindre joberfaring.
De har samme antal arbejdstimer og samme arbejdsopgaver. - men A får 3 gange så meget udbetalt, for A er ansat, B er på kontanthjælp. Når B er færdig på "jobbet" efter 3 måneder, kommer en anden og en anden og en anden.... med 85 % sikkerhed, når det drejer sig om det private, med 100% sikkerhed, når det drejer sig om det offentlige.
jeg har prøvet at være både A og B, begge gange fandt jeg situationen uværdig.
Hvordan kan den model på nogen måde forsvares ?
Jeg havde gladeligt arbejdet der frivilligt - jeg stort set altid i mine ledighedsperioder arbejdet frivilligt, nogen gange næsten en 37 timer om ugen. Nu må jeg ikke arbejde frivilligt mellem 8-16, for så står jeg ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det du og Bill Atkins plæderer for er mennesket som statens ejendom - en ejendom, der kan kostes rundt med for godt befindende.
Men der er intet så demotiverende og pacificirende som at blive umyndiggjort. Det skaber ikke engagerede, glade og sunde medborgere, tværtimod.
Hvis mennesket er garanteret et basisudkomme, så er det arbejdsgiverne, der må gøre sig lækre for dem, der skal udføre arbejdet - ikke omvendt, som det er i dag. Her tænker jeg ike så meget på lønnen, som på ordentlige arbejdsforhold.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jan, jeg satser på, at tiøren falder - inden alle omkommer under konkurrencestatens junglelov. Kald det naivt, men alternativet til et liv i frihed er slaveri. Jeg er ingen slave.

Randi Christiansen

Og i øvrigt er der ikke tale om 'rettigheder uden pligter' - men pligterne bliver nogen, som giver mening.

Sider