Den internationale bevægelse for borgerløn har momentum for tiden. Bredt ud over det politiske spektrum hos både venstreorienterede, nye bevægelser, politiske teoretikere og venturekapitalister taler man om fordelene ved en universel basisindkomst som løsning på en række af samfundets nuværende udfordringer.
Baggrunden for forslagene om borgerløn er forskellige. For nogen handler det om at udrydde fattigdom og gøre op med ineffektive og uværdige aktiveringsprogrammer. For andre er det et forslag, der skal fikse den nuværende form for kapitalismes alt for store ulighedsskabelse og sikre, at den øgede automatisering og robotrevolutionen ikke fører til, at samfundet knækker så meget over, at det går ud over fremtidige muligheder for vækst.
I flere lande er tankerne endda kommet så langt, at det er på vej til at blive konkrete eksperimenter. I Finland planlægger man et større projekt, hvor en gruppe borgere får erstattet nuværende velfærdsprogrammer med en garanteret basisindkomst.
En række hollandske byer planlægger lignende projekter, mens der også i bistandsverdenen bliver lavet flere projekter med direkte overførsler af penge til fattige i tredjeverdenslande, der så selv kan bestemme, hvordan de bruges.
Men det er ikke kun statslige og kommunale eksperimenter, der er baggrunden for, at en ubetinget basisindkomst i stigende grad er en del af den politiske diskussion internationalt.
Det er en del af tankegodset hos Podemos i Spanien, mens også det succesfulde islandske Piratparti, der for øjeblikket fører meningsmålingerne i landet, har haft forslag i parlamentet om indførsel af basisindkomst med det erklærede formål at fjerne fattigdom og smadre de indbyggede uligheder i det nuværende samfund.
Begge er bevægelser, der er opstået i opposition til de klassiske partier, og herhjemme er det da også først og fremmest Alternativet, der har åbnet op for ideen om en ubetinget basisindkomst, som partiet skal diskutere ved en konference til efteråret.
Borgerlønsbevægelsen er også i høj grad udtryk for en kritik af, at lønarbejdet anses som det eneste værdiskabende i samfundet. En kritik, det til gengæld var ganske svært at få øje på ved gårsdagens traditionelle 1. maj-arrangement i Fælledparken.
Det er en presset arbejderbevægelse, der har problemer med at finde fodfæste over hele Europa, og som presses dels fra ovenstående nye politiske bevægelser og dels fra de nedskærings- og immigrationskritiske partier på højrefløjen.
Uligheden stiger, væksten kommer ikke tilbage, og flere og flere har mistet tilliden til, at de gamle centrum-venstrepartier og deres bevægelser har opskriften eller modet til at bringe den økonomiske udvikling tilbage på sporet.
Nærmest symbolsk for bevægelsens afvisning af nye impulser på området er Alternativet blevet udelukket fra at deltage i årets 1. maj-begivenheder, selv om 3F Ungdom rosværdigt brugte anledningen til i lørdagens Information sammen med partiet at argumentere for, at kravet om en nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer skal være en del af næste års overenskomstforhandlinger.
For det er påfaldende, at en af de største forhindringer for, at borgerløns-tanken kan blive mere politisk mainstream, er Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Årsagen er, at borgerløn er et markant opgør med den udbredte ret og pligt-tilgang til beskæftigelse, der har præget partiet i årevis, men også at fagbevægelsen står til at miste privilegier, hvis folk uden for arbejdsmarkedet får muligheder for økonomisk kompensation uden om a-kassesystemet.
Som den hollandske forfatter og borgerlønsforkæmper Rutger Bregman formulerede det i Information for et par uger siden: »Socialdemokratismen er den primære fjende af basisindkomst. Socialdemokrater har altid haft en tendens til at tænke, at de ved bedst, hvad der er godt for de fattige. Men ideen med en basisindkomst er, at folk selv ved, hvad de skal gøre med deres liv.«
Måske er vejen ud af den nuværende politiske krise for arbejderbevægelsen, at den i højere grad tør indoptage de nye politiske ideer. En nytænkning, der måske kan betyde, at gamle privilegier mistes, men som til gengæld kan bane vejen for en fornyet tillid til, at Socialdemokraterne ikke bare står for velfærdsstatens langsomme afvikling, men også tør udvikle og udvide den.
Jeg har gjort mig den ulejlighed at gå de sidste udslip og link igennem fra familien Brokkendorf. Jan linker til et bogomslag af Erik Christiansen og beder os om at overveje, hvad der sker på billedet. Jeg kender det samt bogens indhold, så jeg undrer mig mere over, hvad der sker inden i Jans hoved.
Det næste Jan linker til er en 22 år gammel artikel fra et SF blad, Solidaritet for alle. Herregud dog, hvorfor gå tilbage til 1994 for at finde kritikpunkter imod borgerløn? Inf. har masser af aktuelle artikler med overvejelser, men Jan vil gerne promovere SF, som nu nærmer sig spærregrænsen. Mærkeligt som folk flygter fra solidariteten, eller det er måske mere solidaritetens fortalere, der er noget i vejen med. Den samme tragikomedie som tilforn: Folk stemmer med fødderne.
Grethe fortsætter sine forvirrede kommentarer, som ligger langt udenfor reglerne om at holde sig til emnet.
Ulrik linker til Landsbytossen, Nordjyske Fækalietidende, og det anbefales selvfølgelig af Jan og Grethe. Har intet med borgerløn at skaffe. Kaster blot fækalier på den til stor fryd for andre af familien fra Vrissenbjerg.
Randi formoder i Jans tilfælde, at det blot drejer sig om noget, der skal dæmre for ham. Jeg tror, det er noget dybere.
Bill fortsætter sin forelæsningsvirksomhed. Han har en gang for alle fået sandheden indopereret, og det må vi så leve med.
'Ufferne' skriver Jan. Sådan kunne Grethe også skrive. Hvor er det dog synd for jer, at Å går frem. I andre dele af Ø har man det dog rigtigt godt med Å alligevel. Jeg møder dem til møder ude i byen. Den fjendtlige holdning, som fam. Brokkendorf indtager, har intet med Ø at gøre, og hvad vil den kære familie gøre den dag, Ø nærmer sig borgerløn?
Amen ...
@Randi Christiansen og Herdis Weins,
Tag jer ikke af amatørastronomen Jan Weis og hans spydigheder mod 'astrologerne' fra liste Å og Borgerlønsbevægelsen BIEN. Bag hans barske maskuline logo banker et hjerte af det pureste guld.
Når jeg ikke ved, hvad jeg selv skal finde på for at adsprede mine triste tanker fra de grumme realiteter i det Danmark vi kender og elsker ihjel, ser jeg fjernsyn. For tiden sender de en reprise af samtlige afsnit fra 'Huset på Christianhavn' på public service kanalen DR-tv. Navnlig afsnittet 'Farvel Skat' fra 1974 (året efter 'jordskredsvalget' i 1973) er godt at få forstand af, hvis man ikke ligefrem er oplagt til at starte forfra på studiet i nationaløkonomi på CBS (tidligere Handelshøjskolen), før man stiller stiletterne for good og kryber ned i en etværelses med låg på Assistens Kirkegaard.
Bryd vanetænkningen - borgerros kan udvikle debatten.
Da flere studentikose seniordebattører åbenbart er sendt til psykolog, må det her være tilladt, også af moderator, at bringe et behørigt gensvar og ile med alt andet end bare utidig skamros til en mimosedebattør par excellence -
Å – denne satanz humor.
Folk, der går og ser fortrædne ud,
har måske en grund til deres tristhed;
men der er nu osse no’n, der er
edd’kesure udfra den bevidsthed: -
hvis de blot – en enkelt gang imellem
smiler lidt og tér sig som normal,
tænker man – forbløffet og betaget: -
”faktisk er han jo en prægtig ka’l!”.
De 560 mia kan investeres bedre end i et småligt, nidkært, stressende, mistænksomt, kreativitetsdræbende og livsfjendsk system. Et system, som udmatter mennesker i en grad, så de kun ser efter ethvert smuthul for at blive fri. Bliver de midler frisat, vil der i stedet gro nye dejlige blomster i vores fælles have. Monokultur har fanden skabt. Giv rum til biodiversitet og vi vil se, at den mest grundlæggende eksistentielle drivkraft er samarbejde. Konkurrence er krig. Vi vil leve i fred og kærlighed.
Hvor er du dog henne grethe? Har dit menneskefjendske sortsyn formørket dit udsyn, så du slet ikke kan få øje på kærlighedens og glædens livsforandrende potentiale?
Netop, godt set, Leo, kunne være skrevet idag ...
En generel regel - som jeg bestemt ikke altid selv er for dygtig til at overholde - i fælles rum som disse, er at jo mere man føler sig nødsaget til at kommentere på sine medrejsendes habitus, jo mindre er chancerne for at en egentlig samtale kan finde sted.
For mit vedkommende regner jeg - og jeg taler udelukkende ud fra egen erfaring her - samtlige medvirkende i denne (degenererede) tråd for forstandige mennesker, med interessante meninger om både dette og hint. Derfor er det da også i en lige blanding af moro og melankoli, at jeg - under iagttagelse af Leo Nygaards sikkert velmente råd og henstilling - har betragtet diskussionens udvikling, sådan set lidt fra sidelinjen.
Hvis dette er alt hvad de af Grethe Preisler så ofte refererede 'landets bedste hoveder' formår, så er det vel ikke ligefrem et under, at det er krypto-fascisterne som i sidste ende løber af med sejren?
Og det får så være. Så lærer vi vores lektie. Igen. Som vi har lært den før. En i og for sig betryggende tanke, især for de af os, som ikke for alvor kommer til at betale prisen...
Leo Nygaard,
Jeg går ind for borgerløn i en eller anden form. Er det gået helt hen over hovedet på dig?
Torsten Jacobsen: ... krypto-fascisterne? - hvor? ...
Leo Nygaard - det synes jeg faktisk Torsten Jacobsen har gjort i et indlæg, du helt og aldeles misforstod :-)
Men for nu at uddybe, som du beder mig om:
Jeg finder ingen dybere mening i at diskutere 'borgerløn' løsrevet fra de omstændigheder vi nu engang finder os selv placeret i. Derfor er det efter min mening værd at opholde sig lidt ved de underliggende præmisser for diskussionen.
Her postulerer jeg, at især to forhold er relevante for diskussionen om borgerløn:
1. Grænser for vækst => Behovet for lavere forbrug i de mest forbrugende lande, herunder Danmark.
2. Øget automatisering => færre arbejdspladser.
For hvis man anerkender begge forhold, så har jeg meget svært ved at se, hvad alternativet til en form for borgerløn egentlig skulle forestille at være? Hvis vi ikke kan 'vækste' os ud af problemerne (grænser for vækst), og hvis selv en øget vækst ikke kan veksles til et øget udbud af arbejde (automatisering), hvad er det så egentlig for eksempel jeg eller min søn forventes at gøre, for at opretholde et værdigt liv i fremtiden?
Et muligt svar er naturligvis en 'Blade Runner'-lignende dystopi, hvor et magtesløst flertal holdes i ave af en forsvindende lille overklasse. Et andet svar er en fortsættelse af status quo, i et optimistisk håb om, at det liberale demokrati kan besvare et nyt årtusinds udfordringer, præcis som det tilfredsstillende (for os, de privilegerede) løste udfordringerne i den sidste halvdel af det 20. århundrede.
Begge svar er efter min mening utilfredsstillende. Det første er uacceptabelt i sig selv, og det andet en romantisk drøm udviklet i hjerner, der aldrig for alvor er blevet udfordret på deres grundlæggende livsbetingelser.
Så hvorfor er det egentlig tilhængerne af en form for borgerløn, som konstant skal retfærdiggøre sig selv i forhold til tilhængerne af status quo (kapitalister såvel som socialister)?
Status Quo er helvede, vi har bare ikke opdaget det for alvor endnu...
Jan Weis,
DF og deres åndsfrænder i Europa. Hvem ellers?
Torsten Jacobsen,
hvor ser du socialister, der er tilhængere af status quo? ...
Jan Weis,
Status Quo udgøres jo ikke alene af de mennesker (kapitalisterne), som ønsker at alt skal forblive som det er. Deres 'ying' modsvares af den klassiske socialismes 'yang'.
Det er vel i og for sig ikke så overraskende, i og med at man ikke kan forestille sig en Marx uden en Adam Smith? Og her skal man vel og mærke lægge mærke til, hvem der kom først...
Modsvares er forøvrigt ikke det rette ord. 'Suppleres' er bedre..
Leo Nygaard,
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg skal overbevise nogen om noget som helst. Jeg bilder mig heller ikke ind, at en selverklæret liberal som dig selv - hvis jeg har forstået dig ret - sådan uden videre kan give slip på indgroede forestillinger om, hvad det egentligt vil sige at være selv-forsørgende. Hvad det vil sige at være værdig til at eksistere og leve med værdighed på denne kolde planet.
Det får som sagt være. Jeg dukker mig, ryster på hovedet, og finder mig selv i en dyb erkendelse af, at øjeblikket er alt, hvad jeg nogensinde kommer til at eje for alvor. Det må så slå til, i det mindste indtil videre...
Eller sagt på en anden måde:
Vi taler ikke samme sprog. ;)
Så længe kapitalismens selverklærede fjender ser lønarbejde som livets mål og mening og messer
" vækst og arbejdspladser" som svaret på den kendsgerning, at teknologi og digitalisering dag for dag udrydder offentlige og private job - så har kapitalismen/den nuværende samfundsordning intet at frygte.
Så længe kapitalismens selverklærede fjender synger med på præmissen om, at mennesket dybest set er grådigt og dovent, så hænger vi fast i et "alt eller intet", " ""ude eller inde" samfund, hvor den enkelte borger - og især de ledige og syge - må underlægges et stadigt mere omfattende kontrolsystem.
Er der nogen af jer der husker, at ungdomsoprøret faktisk fik lavet om på ikke så få tankemønstre, levemåder og dogmer i samfundet, fordi man turde sige "skråt op" til alt - deriblandt også ideologier og diverse ismer ?
Det var ikke "munkemarxister" og andre ideologisk bundne, der frigjorde undervisningssystemet, parforholdet, børneodragelsen, kønsrollerne og kulturinstitutionerne - for bare at nævne noget.
Spørgsmålet er om vi overhovedet vil kunne stemme os til borgerløn? Jeg mener, er dk ikke solgt til den ene procent?
randi, tak for at bringe lidt realisme ind i sværmernes retorik...
...men det sjove - som en ægte liberalist åbenbart ikke ser noget problem i - er at "den ene procent" - repræsenteret ved CEPOS - ikke er utilbøjelig til at indgå en kontrakt om, et samfund hvor lønmodtagerne indretter sig med borgerløn, bare lønmodtagerne selv betaler, og i øvrigt er det en helt anden fattigdomsgrænse, der tales om. I arbejdsløshedsperioder vil der blive rigtig mange ledige boliger, og rigelig rift om en plads i trailerparkerne.
https://www.information.dk/debat/2016/01/borgerloen-boer-vaere-politisk-...
Leo, hvem ansatte obama som usa's finansminister? Den ene procents mand. Hvorfor kunne goldman sachs købe dong aktier til spotpris? Hvorfor arbejder corydon nu for den ene procent? Osv
Men jeg har heller ikke opgivet håbet om en reel miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling, som tilgodeser hele fællesskabet, og vi må begynde et sted. Det er jo ikke sikkert, at bills scenario for borgerløn bliver det, som sker.
Imod:
Det er usolidarisk overfor resten af verden - en verden vi indtil videre har levet i næsten så asymbiotisk et forhold med, som muligt. Vores købekraft bliver altså ikke mindre med UBI (på kort sigt i hvert fald).
For:
Reformering af socialpolitikken i DK er afgørende for at der ikke kommer flere sort-blok enthusiaster, som ikke ænser samfundet omkring dem, som noget der har med dem at gøre. Det er ikke længere et samfund, men blot nogle fysiske rammer. Hvis det skal blive et samfund igen, skal det være sammen med borgeren, ikke imod borgeren.
Alle der er opvokset med båndbredde ved at det er en udpræget konsekvens af digital tilstedeværelse at binde sig i et (eller flere) community(ies) - et fællesskab hvor du kender og deler værdier med mange andre i samme fællesskab - også kendt som sammenhængskraften. Den er ved at være sluppet op når de gælder forholdet til selve Staten (for nogle mere end for andre, men alt for meget alt i alt er det mit indtryk).
Kan den lille, patetiske, xenophobiske, egennyttige, besidderiske, glubske, krigeriske og morderiske stat, Danmark, med sit beskedne teknokrati ikke løfte opgaven med social omfordeling, er statsudbetalte resourcer en vigtigt faktor. Hvordan er det gået de sidste 20 år med omfordelingen?
Jeg tænker på alt det "arbejderen" (som ikke findes mere; læs: ufaglærte) skal gennemgå - og det der bliver langt værre fremadrettet. På den korte bane gør min empati altså hvad den skal; det gør mig ked af det og bekymret for denne grå, ufaglærte (det kunne være mig) borger, at vedkommende skal udstå mere med mindre.
Og så lyder en UBI jo pludselig ret godt.
Borgerlønnen er ikke partout adskilt fra det nuværende socialsystem!
Hvor det ville være flot om nogle debatører undlader at lægge flere ord, i hvert fald i min kæft - ellers skal jeg fandme lægge ordene i jeres(din; No-Sense Larsen).
Og så synes jeg termen "munkemarxist" er ægte lækkerbisken, så tak til dig for den. ;)
Dertil er det vel kun fair at gøre en enkelt (sjælden) indrømmelse overfor de vederstyggelige, horrible og gennemsyrnet ondskabsfulde Socialdemokrater;
Det er til stadighed Foreningens fortjeneste at danske arbejdsforhold ikke er mere forrykte - det rystende er at det er en tabt kamp som den fløj kaster deres tid, mandskab og øvrige resourcer ind i. En indsats der på kort og mellemlang bane, nok ville være bedre at lægge for UBI-bevægelsen..
Men så har Børsting, Tesfaye og alle de andre idiotiske nazi-guldgravere jo ikke længere noget smart job..
Og hedder hun ikke Lizette nu, i øvrigt? Jeg er ikke just stiv i foreningsdramaer.. som de kulørte blade er det lidt for lækkert for undertegnet.
Dream on leo - måske når vi at omvende den ene % og co, inden iskapperne og permafrosten smelter helt og metangassen slipper ud. Det satser vi på, det ka vi lisså godt. Ok
Randi:
Hvorfor satse på det, når alt forskning peger på at en årlig 10% reduktion med start i 2011, var den sidste mulighed for at holde temperaturen under 2. Celcius.
Det eneste vi reelt kan satse på for menneskehedens overlevelses skyld, er at nogle få (velhavere) formår at beskytte sig i tilstrækkelig grad til at det er bæredygtigt. Med måske en mio eksemplarer, løser klimaproblemerne sig forhåbentlig i sidste ende autonomt. Jeg gætter på at feedback-mekanismerne er et udtryk for en langsommelig regenerations-proces mod et mere stabil(?) klima -
eller Svensmark har ret og kosmos dikterer så absolut planetens skæbne (baggrundsstråling -> partikeldannelse->skydannelse(eller mangel på samme.)).
Vedrørende "spillereglerne" for web-debatten i dagbladet Information (det forum, hvor landets bedste hoveder debatterer de mest presserende emner):
Pkt. 1. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatoplæg.
(den lader vi lige stå et øjeblik)
Dagbladet Informations bagsideleder 2. maj 2016:
BRYD VANETÆNKNINGEN - BORGERLØN KAN UDVIKLE VELFÆRDSSTATEN
(det var så "det konkrete udgangspunkt" for debatten i nærværende underafdeling af nævnte debatforum)
Hvordan Borgerlønnen - eller UBI som tilhængerne af den seneste aflægger af RV i det danske folketing (liste Å) foretrækker at kalde columbusægget Borgerløn - skal finansieres, er åbenbart mindre væsentligt.
Det vigtigste er, at ingen af partierne i "Rød Blok" (S, SF og EL) har så stor fidus til liste Å's oprør fra midten med de hidtil gældende regler for finansiering af offentlige velfærds-ydelser, at de sætter sig ned og lytter andægtigt til "eksperterne" fra Borgerlønsbevægelsen BIEN, før de tager stilling til finansminister Claus Hjort Christensens forslag til finanslov 2017.
Rettelse:
finansminister Claus Hjort Frederiksen, forstås - Christensen er 'cheføkonomen' i Borgerlønsbevægelsen BIEN, som hedder Erik til fornavn ;o)
Grethe : "Hvordan Borgerlønnen - eller UBI som tilhængerne af den seneste aflægger af RV i det danske folketing (liste Å) foretrækker at kalde columbusægget Borgerløn - skal finansieres, er åbenbart mindre væsentligt."
Du mener, hvordan vi skal anvende de ressourcer, som frigøres, når diverse kontrolforanstaltninger og tåbelige, inkompetente private aktører ansat til at chikanere de, som er uden for de hellige, almindelige, kritikløst vækstfremmende arbejdslejre konverteres til frie kreative indsatser? Når ressourcer kommer i frit løb, og den ene % mister magt. Som vi, som frie borgere, må være top opmærksomme på, at de ikke genvinder med den anden hånd. Det er, hvad den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling til gavn for hele fællesskabet handler om. Med andre ord essensen af socialisme.
Og husk, at 95% af alle penge er elektroniske.
@randi christiansen - 8. maj 2016 kl. 13.51:
"husk at 95% af alle penge er elektroniske"
Du mener, at "Vi Folket" i "Det Alternative Parallelsamfund" slet ikke har brug for Staten til at opkræve og fordele pengene til overførsel af rundt regnet 9.000 skattefri kroner pr. måned til alle stemmeberettigede borgere i kongeriget DK? Vi skal med andre ord bare gå ind for sagen, sætte kryds ved liste Å på stemmesedlen hvert fjerde år og trykke vores elektroniske penge selv. Så ordner "vores folkevalgte repræsentanter", der hver for sig modtager et grundløb på 50.000 skattepligtige kroner pr. måned fra statskassen som "kompensation for tabt arbejdsfortjeneste'' resten?
Jeg mener, at der er mange vinkler at huske på, når den nye fordelingsnøgle designes.
@randi christiansen,
Kunne du ikke prøve at være bare en lille smule mere konkret end at minde os om, at der er mange vinkler at huske på, når en ny fordelingsnøgle skal designes?
- Hvad er det for en husholdningskasse, der skal 'designes en 'ny fordelingsnøgle' til, hvis det ikke er statskassen?
- Og hvad har "de folkevalgte" at gøre godt med i den kasse?
- Bortset fra de betalingsmidler, det lykkes "papirnusserne" i Told & Skat at fravriste borgerne i form af skatter og afgifter + 'egenbetaling' for diverse offentlige tjenesteydelser i konkurrence med aktørerne i "den private sektor", der også skal kaste udbytte af sig til "kuponklipperne"?
@Leo Nygaard: "Hvad snakker I om?"
Hvor pengene skal komme fra til finansiering af statens udgifter, herunder såkaldte UBI.
Hvis det mod forventning ikke lykkes for de økonomiske eksperter fra 'Borgerlønsbevægelsen BIEN' og 'Alternativets politiske Laboratorium' at blive enige om, hvilken af "de vidt forskellige metoder afhængigt af politiske holdninger", der skal lægges til grund for den nødvendige skattereform, før finansloven for 2017 er forhandlet på plads i foketinget.
See what I mean, randi christiansen og Herdis Weins?
Keine Hexerei nur Behändichkeit ;o)
Idehistorisk er borgerløn ikke særlig velunderbygget. Hvis samfundet vil foretrække lighed, er skatte-instrumentet normalt det, der giver bedst resultat, men hvis ligheden fremdrives af sociale overenskomster (du contrat social, jf Rousseau), så er skat ikke så godt et drivmiddel som social bevidsthed. Hvis samfundet er socialt bevidst om borgerlønnens velsignelser, så skal der nok findes en vej frem.
Grethe, som jeg skriver 13.51, er det et spørgsmål om, hvor pengene bruges. De mennesker, som mister deres job i arbejdsløshedssektoren, og dermed frigør en lønudgift, vil jo - indtil de finder et nyt i den grønne sektor, som i forbindelse med omstillingen skal bruge flere hænder - jo kunne klare sig med borgerlønnen - der naturligvis skal være på et acceptabelt niveau - men ikke nødvendigvis betyde, at man kan opretholde en eventuel luksustilværelse. Tiden er inde til at nedsætte forbruget til det nødvendige.
@Michael Kongstad Nielsen,
tak for belæringen, Michael
- nu venter jeg spændt på, hvor lang tid der går, før "samfundet bliver tilstrækkeligt socialt bevidst" om borgerlønnens velsignelser", til at der kan findes en løsning på en ikke-skattefinansiet finansiering af en skattefri UBI, som det kan lade sig gøre at leve af for borgere uden andre indtægter end UBI ;o)
Foregangsdanskere
En form for ’borgerløn’ i 10.000-kroners-klassen pr. krumnæse pr. måned er da allerede indført for tilflyttere, asylanter eller hvad de nu bliver betegnet som, samtidig med, at de efter sigende nyder visse privilegier i øvrigt – stiller en masse morsomme og kreative egennyttige ændringsforslag til samfundsindretningen og taler med højrystet stemmeføring …
Nede i Tyskland har de kvikkeste af dem fundet ud af, mens de ansøger om asyl, at konvertere til kristendom ved at lade sig døbe i en vandpyt i amerikansk stil – hold dig for næsen, lad dig kaste bagover til hovedet er helt under vand, og så se rimelig frelst ud, når du vader op på det tørre uden at have mistet din brune lød – efter sigende breder denne nye kult sig med målbar hast – om det har nogen betydning for deres asylansøgning om at blive ny-germanere, melder historien indtil videre intet om …
Når fænomenet i tidens fylde sandsynligvis finder vej til vore koldere breddegrader, er det ikke alle, der uden at lyve kan synge med på denne fædrelandssang om vor smørklat til samfund og ikke mindst vore mødre:-
Det er et land, som har et folkestyre,
med ret til barket, ærlig arbejdsflid,
hvor mænd og raske svende trindt får hyre,
udhvilede fra kamp og arbejdsstrid.
Et land med frie organisationer,
Som styre der, hvor andre ikke gør;
dertil en presse, stemt i stærke toner,
som aldrig tier, men altid tør.
Det danske sprog, det er min moders stemme,
og fager smiler end den danske kyst.
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
så – lad det være da min sidste trøst: -
Lad gamlemed sin vang og vænge
bestå – med no’d af alt, som var og er;
så også vi – lidt voksne – pi’er og drenge,
at også vi får lov at være her.
Nu er den stillede opgave imidlertid at bryde vanetænkningen, kan man forstå – så måske kunne luftkastellets hyperaktive proselytter oppe i trapezen komme op med, på hvilke områder vi gamle også skal til at vende skråen og stadig deltage i udviklingen af velfærdsstaten, som de fleste af os har gjort de seneste par generationer, inden den lukkes helt ned – dog kan det afsløres allerede nu, at nul oksekød og alle de andre snapsideer og bluffnumre bliver ikke genstand for forhandling … ;-)
Satanz - hvor kunne det dog ske -
Lad gamle Danmark med ...
Min kompliment, Jan Weis.
Bortset fra et par mindre ligtorne og fodvorter på versefødderne er det den slemme brodere og kølhale mig en flot opdatering af den gamle traver "Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden" du der har begået. Den kunne Bertl Bims ikke have lavet bedre selv.
Skulle det knibe med at få UBI'en til at slå til, når vi bliver for gamle til at tørre os selv og hinanden i bagen, ku' vi jo altid åbne et fest-sang-skrivnings-bureau på internettet ..... ;o)
Så I tænker, at alle møgjobbene, dem er der nu ingen, der vil ta? Nå, men hvad så med at sørge for ordentlige løn - og arbejdsvilkår i disse job. Det vi ellers i kapløbet mod bunden har kigget i vejviseren efter - så man fx ku leve af et halvtidsjob. Og møgjobbene ville måske blive erstattet af meningsfulde job. Vi taler miljø-og socioøkonomisk omstilling, det er ikke for sjov - og det bliver det bestemt heller ikke uden.
En af kapitalismens absurditeter er at møgjobbene, varetages af uuddannede, er lavt betalte og samtidig er nødvendige for samfundets funktion. Dobbeltabsurditeten opstår når disse job qua en borgerydelse, til at dø af, bliver attraktive for den personlige 'nu og her økonomi' og lønnen presses endnu længere ned. Den økonomiske model kendes fra de fattige lande hvor fattige mennesker slås for deres revir på lossepladserne.
Hvorfor bill, går du ud fra det værst tænkelige scenario for borgerløn?
randi, det er som om du går ud fra at hvis borgerydelse (fattighjælp) bliver vedtaget så ophører klassekampen og kapitalisterne ophører med at udbytte de fattigste. Jeg befinder mig i øjeblikket i Folkerepublikken KIna og jeg kan se hvordan et tredjeverdensland indretter sig med enorme lønforskelle. Hvis ikke staten holder mindsteindkomsten over sultniveau, og åbner for skolegang og hospitalshjælp, så er der ingen mekanisme i kapitalismen, der vil sikre disse menneskerettigheder for de fattigste. Det er der heller ikke i Danmark, selv om Danmark er rigt. En af måderne at fastholde socialstatstanken på er, at fastholde behovssondringen, også for de fattigste. Giver vi plads for konkurrencestatens lønsomhedsbetragtninger, så vil vi hurtigt få en underklasse på ulandsniveau. Arbejdsmarkedet udgør nok konkurrencestatens vigtigste indre profitfokus. Og rent faktisk så er de 9000 kr I drømmer om i borgerydelse - og som qua mit link ovenfor nok nærmere er 6000 kr/mdl - ikke mere (købekraftsmæssigt) end hvad alle andre lavtlønnede får. Herude er mindstelønnen for en heldags hushjælp ca. 2000 kr./mdl og med fødevarepriser på en tiendedel, men med boligpriser på niveau med de danske, så er der alligevel lange udsigter til at få en bolig uden for Huton'erne. Og prøv at putte børn ind det regnestykke.
Løsningen er at dele det arbejde der er, og skabe en fagbevægelse der interessere sig for et sammenhængende samfund, istedet for at de som nu sidde med røven begravet i de asociale selvpensioneringskasser. Socialsamfundet er mere værd end egenpensionering og fattighjælp.
PS randi, du tager aldrig til genmæle overfor de følgeslutninger, der opstilles i forbindelse med kritik af borgerlønnen - du henviser blindt til borgerlønspakken, som den magiske løsning.
Bill Atkins -
" Løsningen er at dele det arbejde der er, og skabe en fagbevægelse der interessere sig for et sammenhængende samfund, istedet for at de som nu sidde med røven begravet i de asociale selvpensioneringskasser. Socialsamfundet er mere værd end egenpensionering og fattighjælp."
Jamen det er der sgu da ingen tilhængere af borgerløn, der er det mindste i tvivl om !!!!!
Når nu du er i Folkerepubliken Kina, overvejer du så, hvorfor de europæiske folkedemokratier - der ganske vist sikrede sine borgere en basisindkomst, men til gengæld kontrollerede dem i hoved og røv, krævede en arbejdsindsats om så det betød 20 tjenere i en restaurant med plads til 20 gæster - blev fravagt af borgerne ?
Jeg ved Herdis Weines, at der ikke var stressede tjenere i østblokken, og heller ikke her i Folkerepublikken, i modsætning til eksvis. Tyrkiet ,Marmaris, som nærmest er en arbejdslejer hvor tjenerne fiser rundt i 20 timer i døgnet, og sover på stole og bænke, fra 3:00 - 7:00. Men Hjerdis det trigger måske dit indre overklassegen at tjenerne i Østlandene og Folkerepublikken har tid, og ikke føler sig som slaver, og ikke forstår hvad drikkepenger er. Og overvågningsmæssigt tror jeg ikke Vesten har så meget at lade de socialistiske stater høre for.
Men igen kryber du uden om problemet med borgerlønnes indvirkning på et frit løndannelsesmarked og ikke mindst et privatkapitalistisk marked hvor virksomheder lukkes og flyttes - uanset samfundsnytten - hvis ikke profitten er høj nok-
Men du skal have et point for at bevæge dig fra de personlige fornærmelse, til nu at udstikke en stråmand - nemlig den kolde krigs socialistiske handelsboykottede lande.
Nej, Bill Atkins, men magtbalancen tipper igen.
Du er gammel nok til, tror jeg, at huske, da bistandshjælpen var en ret til den, der ikke havde nogen indtægt - og da man som dagpengemodtager kun var forpligtet til at tage arbejde indenfor sit fagområde.
Med en garanteret månedlig indkomst på et pænt stykke over subsistensniveauet, får man det magtmiddel tilbage: ubekvemt arbejde skal betales ordentligt, hvis man vil have det gjort.
Der er én måde, hvor UBIen kan virke ulighedsskabende: det vil være muligt for den, der arbejder og modtager UBI, at spare op i højere grad; men det modvirkes nu alligevel også af, at den grundlæggende økonomiske sikkerhed gør det muligt for flere at arbejde efter kunnen og behag til en løn over sulteniveau.
Sider