Leder

’Du er jo en dinosaur’

Debat
18. maj 2016

Hvad godt kommer der ud af, at offentligt ansatte kritiserer forholdene på deres arbejdsplads? Sjældent noget. Og ofte noget dårligt for den, der rejser kritikken. Det resultat er sociolog og lektor ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, nået frem til. Når Willig inden for de seneste syv år har været rundt og holde foredrag om offentligt ansattes ytringsfrihed, har han bedt tilhørerne om at nedskrive de svar, som deres chefer har givet på kritik.

Willig samlede svarene sammen i en skotøjsæske. Det har gjort ham til indehaver af landets største samling af sætninger fra offentlige ledere. En del af svarene udgiver Willig nu i sin bog Afvæbnet kritik.

Til fagbladet Gymnasieskolen forklarer Rasmus Willig: »Der er et tydeligt mønster af, at hvis den enkelte medarbejder kommer til sin leder med et strukturelt problem om arbejdspladsen, så bliver det vendt til, at der er en individuel udfordring til den, som kommer med problemet.«

Blandt de nedgørende svar, der skubber arbejdspladsens problemer tilbage på den ansatte som en privat skyld, opremser Willig: »Er du ikke forandringsparat?«; »Skal du have hjælp til at prioritere dine arbejdsopgaver?«; »Du er jo en dinosaur.«; »Du, hvordan går det på hjemmefronten?«; »Du er da vist udbrændt.«

Nogle af cheferne lader skinne igennem, at de heller ikke er stolte ved situationen, men at den er pånødet dem ovenfra: »Sådan er det alle steder.«; »Det er noget, vi er blevet pålagt.«; »Vi skal ikke bruge krudt på noget, vi alligevel ikke kan ændre.«

Willig mener at kunne konstatere, at det er tidsånden, der slår igennem – oppefra og nedefter: Neoliberalismen ’konkurrenceudsætter’ offentlige institutioner og deres ansatte. New Public Management søger – omspundet af floskler – at evaluere alt og alle. Såkaldte reformer vælter ind over hinanden, uden at de ansatte har en jordisk chance for at overskue, hvad det praktisk indebærer. Jovist, vi brugere af den offentlige sektor – forældre, patienter, kriminalitetsramte, passagerer – oplever systemernes svigt. Hvorpå vi spises af med forklaringer om, at problemerne vil blive løst, når der bliver styret noget mere, og de ansatte løber noget hurtigere.

Den offentlige sektors krise forværres af den selvcensur, som chefers nedgørende svar tvinger de ansatte ud i. Det oplever Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Til Berlingske siger hun: »Man opbygger en tavshedskultur, fordi de ansatte frygter sanktioner, hvis de lufter deres kritik

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, samtykker: »Nogle får at vide, at de skal tage ja-hatten på. Andre, at det ikke er karrierefremmende at fortælle om de opgaver, de ikke kan løse.«

Elisa Bergmann, formand for pædagogerne i BUPL, slutter sig til: »Hvis man ytrer sig kritisk, er man bange for at blive udpeget som en af dem, der ikke vil fremskridtet.«

Med i billedet hører retfærdigvis, at kritik også kan være kævl og selvretfærdiggørelse. Mange vil fra deres arbejdspladser kunne berette om kolleger, der spilder deres egen og andres tid på endeløse jeremiader om de urimelige forlangender, de er udsat for.

Men det ændrer ikke ved, at Rasmus Willig har fat i noget væsentligt, når han til dagbladet Politiken siger: »Kritik har været motoren i og den drivende kraft for forandring i det danske samfund. Kritik er forudsætningen for et levende demokrati. Når vi oplever ting, der ikke fungerer, eller uretfærdigheder, ytrer vi kritik, og på denne baggrund peger vi på, hvordan tingene kunne være anderledes og bedre. Når man eliminerer kritikken, sådan som vi ser det nu, efterlader det oplevelsen af, at det ikke rigtig nytter noget at ytre sig – og så forsvinder meningen med det hele.«

Den nuværende regerings ulyst til at lade kritik komme frem fra forvaltningens indre rækker bekræftes af en afsløring forleden i selvsamme dagblad Politiken: For et år siden anbefalede et ekspertudvalg under Justitsministeriet, at der blev oprettet en særlig whistleblower-ordning, så offentligt ansatte – uden frygt for karrieren – kunne advare om ulovligheder på deres arbejdsplads. Resultat: Ikke en eneste whistleblower-ordning er oprettet i landets 17 ministerier og underliggende styrelser. På nudansk: ’Lær, at det at ytr ikke nyttr.’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er, som om kritikken endnu ikke er skarp nok til at indfange problemet. Det er symptomer på en mere alvorlig sygdom, der har sat sig i knoglerne, vi taler om.
For mig at se begynder forståelsen lige præcis med den ubærlige og dræbende perpetuelle omstillingssyge, som har ramt mest i den opgivne kamp imod opportunisme, der kom ind med opgivelsen af tjenestemandssystemet og indførelsen af Ny Løn. Det fører simpelthen til, at de forkerte, især i toppen, søger embede eller i dag simpelthen rekrutteres.

Bill Atkins, Einar Carstensen, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Toke Andersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Rasmus Knus, Benny Larsen, Christian De Thurah og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

En væsentlig faktor i hele denne misere er, at man med New Public Management-filosofien har forsøgt at udviske forskellen på privat og offentlig virksomhed - eller rettere: at drive det offentlige som en privat virksomhed. Det er en af grundene til, at f.eks. Statsbanerne og postvæsnet fungerer så elendigt. Man vil ikke anerkende, at private virksomheders opgave er at tjene penge, mens offentlige virksomheders - groft sagt- er at bruge dem. Man vil have offentlige virksomheder til at køre forretningsmæssigt, og derfor skifter de offentlige lederes fokus fra det faglige til det økonomiske med kvalitetsforringelse som resultat. Når de offentlige ledere er optaget af bundlinien og deres egen resultatløn, gider de naturligvis ikke høre på kritik fra de ansatte, uanset hvor fagligt velbegrundet den måtte være.

Martin E. Haastrup, Alvin Jensen, Bill Atkins, René Petersen, Einar Carstensen, Carsten Svendsen, Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen, Maria Rasmussen, Elisabeth Andersen, Per Jongberg, Torben Jørgensen, Bruger 196134, Jens Kofoed, Erling Arne Vetterstein, Oluf Husted, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, Toke Andersen, Niels Duus Nielsen, Morten P. Nielsen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

"Ja hatten" er neoliberalismens svar på konspirationfrygtens stanniol hat, med den på kan intet ondt ramme os.

Alvin Jensen, Bill Atkins, Einar Carstensen, Anne Eriksen, Jens Kofoed, Toke Andersen, Kurt Nielsen, Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Christian de Thurah er dejlig præcis i sin beskrivelse.
Selv har jeg altid sagt, at en anden skavank er manipulerende vrid, hvor det blev comme il faut at sige, at virksomheder bare skal tænke på at tjene penge. Det skal de, fordi deres funktion er at skaffe midlerne til samfundets drift, ikke for at proppe penge i kapitalisternes lommer.

Einar Carstensen, Jens Kofoed, Toke Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

"For et år siden anbefalede et ekspertudvalg under Justitsministeriet, at der blev oprettet en særlig whistleblower-ordning, så offentligt ansatte – uden frygt for karrieren – kunne advare om ulovligheder på deres arbejdsplads. Resultat: Ikke en eneste whistleblower-ordning er oprettet i landets 17 ministerier og underliggende styrelser."
SKAL VI VIRKELIG FINDE OS I DÉT???
Der må da kunne opnås et parlamentarisk flertal for, at samtlige ministerier SKAL oprette whistleblower-ordninger!!!
Hold fast i emnet - jer på Information!!!

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Alternativet har i går (tirsdag) fremlagt forslag om central whistleblowerordning for Folketinget.

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/josephinefock/ECE8664263/danmark-s...

René Petersen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Sup Aya Laya og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Per Jongberg

Rablende dogmatisk aandformoerkethed hersker blandt de troende ... jo, den herskende oekonomiske teori, er dogmatisk, og jo, dogmatiske systemer, som f.eks. ogsaa den katolske kirke og Folkekirken med, er per definition i en vis grad aandsformoerkende.

Neo-liberal-ekstremisterne har ret til deres tro, men lad "os andre" , eller nogen overhovedt for himlens skyld ikke tro, at de har fat i den endegyldige formel for samfundsorden.

Det er dogmatik.

Einar Carstensen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Fra Det Røde Felt uge 19, 2016 (1)
" AFVÆBNET KRITIK. De utilfredse er bare kværulanter. De vrede trænger til individuel behandling. I de senere år er ethvert antrit til kritik af vores fælles og almene liv blevet forvandlet til personlige eller ligefrem psykiske problemer: Én af Danmarks skarpeste sociologer, ph. d. og lektor på Roskilde Universitet, Rasmus Willig, er aktuel med en ny bog ‘Afvæbnet kritik’. Er du pædagog, lærer, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver og har du en snigende fornemmelse af, at det er blevet sværere at ytre dig kritisk på din arbejdsplads, og at de svar, som ledelsen leverer, afvæbner og sender kritikken tilbage til dig selv? Så er du i hvert fald ikke alene. I bogen beskrives, hvordan kritiske medarbejdere i stigende grad bliver udstødt og gjort til selve problemet. Hør om hvordan ‘flexisme’ er blevet Danmarks nye statsideologi. Lars Trier Mogensen ".

http://www.radio24syv.dk/programmer/det-roede-felt/13481577/det-rode-fel...

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Jeg vil anbefale udsendelsen jeg linker til ovenover!
Dejligt at Information ( endelig ) nævner udgivelsen, synes dog ikke Rehlings omtale er skarp nok skåret.
Som jeg har forstået det, er een af Willigs pointer at de offentlige ansatte bombarderes med de såkaldte reformer
( der oftest er nedskæringer. Jeg forstår ikke at journalister bliver ved med at bruge reform-ordet, når enhver idiot kan se at det er nedskæringer. Som f.eks. ved den såkaldte skole-reform. Indholdet i parentesen er for egen regning, og har intet med Willig at gøre).
Disse når ikke at blive implementeret før den næste nedskæring rulles ud. Det medfører at medarbejderne er i et konstant alarmberedskab. Når så bossen svarer på kritik, ved at relatere den til kritikeren - er der dobbelt pres på medarbejderen.
Desuden gør Willig opmærksom på den - for kvaliteten - nedadgående spiral ved at f.eks. to hospitaler, to universiteter eller to politikredse konkurrerer med hinanden.
Der er absolut intet samfundsopbyggende ved dette cirkus!

Lise Lotte Rahbek, Einar Carstensen, Per Jongberg, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Per Jongberg
Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Desværre er Ove Kaj Pedersen i høj grad løbet med framingen, hvad man kunne se i Deadline i går, hvor de reelle, grundlæggende problemer kun blev overfladisk berørt til fordel for en temmelig sløret og vattet strukturel forståelse.
Det er selvfølgelig et stort problem i et lille land som vores, at forskere i dag tror, at sandheder kan findes i statistikker, fremfor konkrete erfaringer, indhøstet fra de kræfter, der udfører opgaverne.
Før det sker, vil det alene handle om den magtudøvelse, politikerne i højere og højere grad udøver fremfor at skabe optimale rammer for arbejdets mest hensigtsmæssige udførelse uden hindring.
Men nogle har lavet præcis den slags undersøgelse og dermed kvalificeret kritikken af den skizofrene måde, de forskellige honnørord pålægger folk at tænke: på den ene side beskæres ressourcerne, på den anden side overlades ansvaret for at få det til at hænge sammen trods dette til de ansatte. Dette selvstændige ansvar forsvarede Ove Kaj Pedersen med iver, nok til fleres overraskelse; men det er heller ikke rimeligt - ligesom det ikke er rimeligt at ændre så kraftigt på strukturer i det offentlige, som virkede, indtil de blev pålagt forandringsledelse og stadigt flere høvdinge til alt for få indianere.
Undersøgelsen om lærernes kritik findes her: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3210655/laererne-stopper-naar-till... Desværre følger den en tendens, som har bredt sig på Politiken på det sidste, hvor mange vigtige debatindlæg ikke kan debatteres. Må man udtrykke et håb om, at Kristian Jensen vil rette op på det.

Bill Atkins

Det er naturligvis en kæmpe fordel for demokratiets håndtering internt og eksternt, at embedsmændene er deres rolle bevidst, men det frikender ikke politikerne fra ansvaret, hvis embedsmændene ikke lever op denne rolle. Måske skal politikerne overveje en administrationssekretariat der sætter konkrete bestemmelser op for embedsmandsvirket.

Keld Albrektsen

Eller Rasmus Willigs tidligere bog "Umyndiggørelse"...

Sup Aya Laya

Sproglaboratoriet på DR P1:
" 'Du må se det som en udfordring'. 'Ryst pelsen og kom videre'. Sådan lyder nogle af de vendinger, som medarbejdere i det offentlige bliver mødt af, når de rejser kritik. Svarene får ansatte til at 'lukke røven' og droppe sund og vigtig kritik! Mønstret og tendensen i svarene truer tillid, åbenhed og i sidste ende demokratiet, mener sociolog Rasmus Willig, som har samlet mange års forskning i bogen 'Afvæbnet kritik'. Sproglaboratoriet dissekerer flosklerne, så vi kan lære at genkende og gennemskue dem, når de møder os. Medvirkende: Sociolog Rasmus Willig (RUC). Vært: Helle Solvang."
https://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/sproglaboratoriet-2016-05-12