Leder

Drømmen om at komme nordpå

21. maj 2016

Set fra det nordlige Europa ligner Afrika en anden verden. Når undtages de nigerianske kvinder i Istedgade, den sporadiske udviklingspolitiske debat og enkelte mediehistorier om lokale militante bevægelser, fylder Afrika ikke meget i den nordlige kollektive forestilling om verden.

Vores medier formidler helst om konflikter, og fordi Afrika modsat for eksempel Mellemøsten er scene for relativt få af dem, ser vi medier mindre at formidle om.

Økonomisk er Afrika den eneste verdensdel, hvis kapitalbalance i forhold til resten af verden er negativ, og afrikanske forretninger fylder ganske lidt i vores forbrug. Det afrikanske aftryk på den kultur, vi forbruger, er heller ikke stort.

Set fra Afrika ser det anderledes ud. Vestlige, nordlige virksomheder henter råstoffer og leverer varer og kulturprodukter; europæiske turister, som modsat afrikanere ikke har problemer med at få visum, dukker op, besøger seværdigheder og rejser væk igen; globaliserede medier leverer et tapet af billeder af en rigere nordlig verden, hvor mennesker ved hjælp af deres samfundsøkonomier og institutioner sikrer deres børn gode fremtider.

Set fra Afrika lever vi alle, syd og nord, i den samme verden, men det sted, hvor man kan få et økonomisk sikrere liv, er ofte heroppe. Heroppe er det sted, hvor ressourcerne hentes hen, også fra Afrika, og heroppe er det sted, hvor der findes mange af de muligheder, der synes aldrig at dukke op i de afrikanske lande.

I dagens Moderne Tider fortæller antropologen Sine Plambech historien om den nigerianske kvinde Becky, der ikke ville opgive at komme til Europa. Becky er en af de kvinder, som af mange heroppe ville være blevet betragtet som en stakkel, måske endda som et offer for menneskehandel, hvis det var lykkedes hende at nå frem.

Fordi det, hun forsøgte at kæmpe sig frem til, i bedste fald ville have været et udsat liv som sexarbejder på det, vi andre betragter som samfundets bund.

Men fordi Becky undervejs, mens hun kæmpede for at komme hertil, forklarede sine drømme, ved vi, at hun ikke var en stakkel. Og vi ved, at det liv, vi betragter som bunden, for hende ikke ville have været det, simpelthen fordi hun så det, hun kom fra, som værre. Som hun forklarede det: »Jeg vil leve som en hvid kvinde – jeg vil selv bestemme.«

En anden afrikansk kvinde, fra et helt andet land og også et helt andet samfundslag end fattige Becky er den zimbabwiske forfatter Petina Gappah. Hun forklarede i sidste uges Moderne Tider, hvordan drømmen om norden ser ud fra Zimbabwe:

»Europa bliver synonym med ’et bedre liv’. Tanken om at kunne blive, hvad man vil, er en svimlende fornemmelse for folk i Den Tredje Verden! Jeg tror ikke, at I europæere forstår det afgrundsdybe håb i den fornemmelse, for derhjemme kan de bestemt ikke gøre sig håb om at blive, hvad de ønsker.«

Det handler selvfølgelig også om mere jordnære spørgsmål: »Europa er et sted, hvor man kan få ’ting’, lækre sager. Det vil de også have. De vil ha’ ’ting’. Men vigtigere er deres klare fornemmelse af, at i Europa kan man blive, lige hvad man vil,« som Gappah fortæller.

Det er på en måde den smukkeste drøm, vi kunne ønske os. Det er en drøm, der viser, at vores eksperiment med at lave et godt samfund er lykkedes.

Men det er også en drøm, der viser, at den måde, vi for tiden selv fantaserer om at opretholde og beskytte dette samfund på, er misforstået.

Vi i norden drømmer for tiden om at lukke vores grænser, så alle disse mennesker holder op med at komme rejsende. Det, vi ikke tager højde for, er, at vi selv konstant overskrider disse grænser og har gjort det i århundreder. Ikke bare ved at lænse kolonierne for værdier, som vi gjorde det i en nu overstået tid.

Men ved at operere i hele den globaliserede verden med vores forretninger, politiske projekter, kulturelle produkter, eksport, oplevelser og indkøb.

Det er ikke forkert på den måde at være aktive deltagere i en globaliseret verden. Men der følger en udvidelse af borgerbegrebet med. Vi kommer ikke uden om at prøve at forsøge at forstå de drømme, der driver migranter som Becky, hvis samfundsmodellen skal holde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • Martin E. Haastrup
Torsten Jacobsen og Martin E. Haastrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu