Selv om det forekommer hyppigt, er det alligevel forbavsende, hvor hurtigt vi glemmer selv de mest dyrt købte indsigter. Tag nu regeringens forslag om at fritage kommunerne for det obligatoriske sundhedstjek af alle flygtninge hos en praktiserende læge, der skal afdække mulige fysiske og psykiske helbredsproblemer.
Ifølge et nyt lovforslag, som nu er i høring, skal kommunerne fremover selv skønne, hvorvidt det lægefaglige tjek er nødvendigt, skrev Politiken søndag. Hvordan nogle tilfældige kommunalt ansatte skal udrede, hvorvidt der i flygtningefamilier, som har været på flugt i årevis, er tale om dybe traumer, er en gåde.
Hvad sker der med mennesker, der har levet i flygtningelejre i Beirut? Skal ti minutter hos en sagsbehandler kunne afgøre det? Ifølge det danske center mod tortur, Dignity, er cirka 30 procent af alle asylansøgere traumatiserede, mange har været udsat for tortur, lider af PTSD, sygdomsangst, handicap eller kroniske lidelser.
Det er her, pointen om det politiske hukommelsestab kommer ind. Efter Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorhandling ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København betonede netop Dignity vigtigheden af de obligatoriske lægetjek, fordi en af de mulige forklaringer på kriminel eller radikaliseret adfærd kan findes i flygtningeforældres traumatiserede baggrund, der påvirker deres børn.
Årsagssammenhænge i den konkrete sag kan have været overordentligt svære at fastslå, men det er indlysende, at traumer og vold i disse familier som i alle andre familier kan være voldsomt tabuiseret, som det også er fremgået af debatten om Yahya Hassans beskrivelser af sin opvækst. Også andre debattører som for eksempel afghanskfødte Khaterah Parwani har fortalt om en kærlig, men voldelig barndom.
Dengang, hvor alle stod parat til at gøre alt for at forhindre terror, fastslog Dignity, at der ikke sker »en systematisk kortlægning i kommunerne eller Kriminalforsorgen af risikofaktorer hos børn, der vokser op i traumatiserede flygtningefamilier, og som kan føre til, at børnene udvikler voldelige og ekstreme tendenser, der senere opfanges af kriminelle eller radikaliserede miljøer.« Det bliver der nu endnu mindre mulighed for.
Forebyggelse er altid nemt at spare væk, og en del sundhedsforebyggelse kan forekomme mindre relevant. Det er absolut ikke tilfældet her.
