Leder

Frokost i Det Hvide Hus

13. maj 2016

Midt i en demokratisk mørketid gav det håb, da forsvarsminister Peter Christensen (V) tidligere på foråret forsikrede om, at vi nu står foran en »lang, skøn og herlig« debat om indkøb af nye kampfly til Forsvaret.

Det manglede bare. Der er tale om den suverænt største statslige investering i nyere tid. Den slags beslutninger kræver lang og grundig politisk drøftelse. Helt rigtigt, Peter Christensen.

Men puf: Onsdag i denne uge lod regeringen pludselig meddele, at valget af kampfly nu er truffet. Danmark køber det amerikanske F-35 Joint Strike Fighter-fly. Punktum. Slut. Regning: 30 mia. kr. plus-minus. Ikke mere at snakke om. Bortset fra antallet af fly, som Folketingets partier nu skal købslå om.

Men hvad blev der af forsvarsministerens »lange, skønne og herlige« debat? For at svare på det spørgsmål, må der rejses et nyt spørgsmål, der sår tvivl om en af konklusionerne i den granskning af Danmarks udenrigspolitik, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen i øjeblikket turnerer med.

Ambassadøren fastlår således, at Danmarks aktivistiske og militaristiske udenrigsrigspolitik – manifesteret med deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan – ikke kan reduceres til spørgsmålet om at blive inviteret til frokost i Det Hvide Hus. Deri har han selvfølgelig ret, men derfor kan det godt være en del af forklaringen.

Læs også: Joint Strike Fighter giver bingo i Washington

Ganske vist gjorde selvsamme Peter Taksøe-Jensen her i avisen forleden sig til talsmand for, at den danske udenrigspolitik burde fokusere mere på forebyggelse og udvikling end ’krudt og kugler’, men det er altså ikke just sådan, regeringen med flykøbet vælger at prioritere ressourcerne.

Vi har ingen grund til at betvivle F-35-flyenes krigstekniske kvaliteter, men hvorfor havde regeringen pludselig så travlt med at få besluttet sig for at købe den flytype, som også den amerikanske hær skal have i sin flyflåde? Hvorfor valgte Lars Løkke Rasmussen at se bort fra sin egen forsvarsministers demokratiske løfte? Hvorfor?

Kan det hænge sammen med, at Lars Løkke Rasmussen sammen med sine nordiske kolleger i netop denne weekend besøger Barack Obama i Det Hvide Hus? Er det derfor, at regeringen valgte at kortslutte sin egen demokratiske proces?

Nu ved vi ikke, hvilket traktement Barack Obama vil byde på. Men frokost eller ej, så har Lars Løkke Rasmussen i hvert fald allerede kvitteret godt og grundigt for invitationen. Velbekomme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
Jørgen Steen Andersen, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Redaktøren må ikke forvente alverden af en politiker, der har fået jobbet pga. sin grænseløse loyalitet med statsministeren - ikke pga. åbenlyse kvaliteter eller evne til at håndtere sit embede.

peter fonnesbech, Carsten Wienholtz og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Du godeste arne lund, skulle kvalitet eller evner pludselig være kriterier til at blive minister i Løkkes regering? Så var de jo røget ud på røv og albuer hele banden.
Længden og farven på tungen synes absolut at være vægtigste kriterie i den sammenhæng.

Anne Eriksen, peter fonnesbech og erling jensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Moralen og evnerne hos lederen (her nede i maskinrummet) tegner ofte firmaets kompetencer og indtjening på medarbejdernes vegne.