Leder

Grønlands omstilling

20. maj 2016

I dag diskuterer Grønlands parlament Inatsisartut endnu en gang, om grønlænderne skal til folkeafstemning om, hvorvidt man vil tillade udvinding og eksport af uran.

Uran-spørgsmålet har i sjælden grad engageret grønlænderne politisk. De gik på gaden i Nuuk i den måske største demonstration i Hjemmestyrets historie, da uranforbuddet blev ophævet i 2013, og i går demonstrerede uranmodstanderne igen.

Men som studenterformand Vivi Vold har pointeret her i avisen, burde den demokratiske inddragelse af borgerne ikke være et spørgsmål om ja eller nej til uran bundet op på et konkret mineprojekt i Sydgrønland. Det burde være et spørgsmål om, hvordan grønlænderne generelt vil udvikle Sydgrønland med alle de muligheder, der er for landbrug, turisme og minedrift.

Grønland har brug for udvikling. Underskuddet i statskassen vokser fortsat, og det står mere og mere klart, at der ikke findes et quick fix i form af udefrakommende råstofindtægter. Fire ud af fem olieselskaber har netop meddelt, at de regner med at droppe Vestgrønland ved årets udgang.

En del af det politiske svar på den udvikling har været en grønlandisering af samfundet. Som Information har beskrevet i en artikelserie, er der gode argumenter for at se kritisk på eksempelvis den centralisering og lukning af bygder, som Danmark har forsøgt sig med siden 1950’erne.

Hvad mening giver det at flytte folk, hvis de selv ønsker at leve et andet liv, som er i større overensstemmelse med deres kultur, og hvis der i øvrigt intet arbejde er til dem inde i byen.

Én ting er at distancere sig fra Danmark og de samfundsstrukturer, vi har forsøgt at bygge op efter dansk forbillede, og som ikke nødvendigvis passer til Grønland. Men den vigtigste del af svaret mangler Grønland endnu at tage fat på: Hvordan skal man bygge et samfund, som i højere grad er baseret på folkets værdier?

I Østgrønland har eksempelvis bygden Kulusuk allerede i dag rige muligheder for at satse på turisme, som Selvstyret selv nævner som et potentiale til at forbedre landets økonomi.

Men de lokale indbyggere har ikke uddannelsen eller midlerne, og måske heller ikke viljen. Hvis grønlænderne skal tage ansvar for deres eget land, må de også ærligt diskutere, hvad de vil, og hvad det kræver af dem selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu