Det er ikke slut, så langtfra, slagsmålet om Monsantos sprøjtemiddel Roundup.
For mange var det en uventet opmuntring, at EU-Kommissionen i torsdags for anden gang måtte opgive at presse en fornyet EU-tilladelse til glyfosat, aktivstoffet i bl.a. Roundup, igennem.
Den gældende tilladelse udløber den 30. juni, og Kommissionen anbefalede først en 15-årig forlængelse og siden et kompromis på ni år, men modstand fra bl.a. Frankrig og manglende opbakning fra bl.a. Tyskland betyder, at der ikke har kunnet skaffes det nødvendige kvalificerede flertal. Så i skrivende stund er glyfosat og Roundup forbudt i EU fra om godt en måned, med en vis frist til afvikling.
Men mægtige interesser står bag ukrudtsmidlet. Det er verdens mest anvendte sprøjtemiddel med et samlet forbrug siden 1974 på godt 8,5 milliarder ton.
Anvendelsen eksploderede i 1990’erne, da Monsanto introducerede gensplejsede Roundup-resistente afgrøder som majs, soja og bomuld og dermed skabte en skræddersyet kombination af sprøjtemiddel og såsæd, som millioner af landmænd rundt om i verden nu har bundet sig til, og som Monsanto i første halvår 2016 forventer at sælge for 6,7 mia. dollar af.
Af samme grund kan man i dag finde glyfosat overalt, hvor man kigger. I 99,6 pct. af undersøgte tyskeres urin, i samtlige testede californiske vine, i danske skolebørns urin, i tyske øl, i hygiejnebind og tamponer solgt i Frankrig …
Monsanto er en global koncern med indflydelse på mange niveauer – er f.eks. medlem af Landbrug & Fødevarer via branchemedlemmet Dansk Planteværn – og vil med næb og kløer forsvare sin fortsatte adgang til det europæiske marked.
Koncernens vicepræsident Philip Miller har erklæret troværdigheden af EU’s godkendelsessystem »undergravet« og finder støtte hos bl.a. EU’s kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, der i Landbrugsavisen stempler kritikerne som ’populister’ og opfordrer organisationer som Landbrug & Fødevarer til at gå i brechen for glyfosat.
Inden for en uge vil Kommissionen bede EU-landene give midlertidig tilladelse til sprøjtemidlet, indtil EU’s kemiske agentur ECHA sidst i 2017 har afgivet sin vurdering af stoffets farlighed.
Gives denne tilladelse, kan man det næste halvandet år fortsætte striden, om man fortsat skal gå den kemiske vej eller hellere gøre, som f.eks. 3.189 autoriserede økologiske bedrifter i Danmark allerede gør: klare sig uden.
"Dansk Planteværn" - lol, der burde uddeles præmier for "årets bedste sprogmanipulation", denne lobbyorganisation ville efter min mening sagtens kunne blive nomineret.
Oprindeligt hed foreningen, der er fra 1937, "Foreningen af Fabrikanter og Importører af Plantebeskyttelsesmidler". I saglighedens interesse ændredes navnet i 1975 til det mere retvisende "Dansk Agrokemisk Forening". Men så, formodentlig i et forsøg på at forbedre sit image, valgte foreningen i 1993 at kalde sig "Dansk Planteværn".
Foreningens formål er at værne nytteplanter mod ukrudt, insekter, fugle, frøer, storke, lærker, harer, ræve, så landmændene og den agrokemiske industri kan tjene flere penge. Eller som foreningen selv formulerer det:
"Vor væsentligste opgave er, at være i løbende og tæt dialog med myndigheder, landbrug og interesseorganisationer, som er involveret i eller berørt af vort område."
http://www.plantevaern.dk/dansk-plantevaern.aspx
God leder...
Det er en særdeles god og relevant leder jsn har produceret. Jeg syntes det er meget positivt, at Information har taget et emne op vedr. landbruget. Det erkendes, at Information primært er en avis med litteratur-, kultur- og film-stof, men jeg synes dog man kunne bringe mere om det agro-kemiske industrikompleks. Ingen andre aviser har en blot realistisk tilgang til dette kompleks.
Jeg har givet et par vink til journaliset ved Information og henvist til en af Danmark dygtigste journalister, der drive hjemmeside Gylle.dk., men ude reaktion. Jeg vil forslå, at Information give plads til Kjeld Hansen til en ugentlig klumme ved det agro-industrille kompleks. Det er der behov for.
Se senest post på Gylle.dk.
http://gylle.dk/superbakterier-vil-draebe-hvert-tredje-sekund-i-fremtiden/
Som et supplement til jsn's leder, kan jeg oplyse, at en afskaffelse af brugen af Glyphosat vil få store konsekvenser for landbruges dyrkningsmetoder og samtidig reducere belastningen af giftstoffer i vores fødevare.
I perioden 1992-2014 er der sket en 2-3 dobling af Glyphosat, bl.a. til nedvisning af korn før høst og til nedvisning af kartofler lige før kartoffeloptagning. Åbenbart unødvendige tiltag.
Lad være med at spise brød og kartofler behandlet med Glyphosat !
Følgende link viser udviklingen i brug af Glyphosat i perioden 1991-2014:
https://www.dropbox.com/s/ng2w3dnqq25351f/Mij%C3%B8lstyrelse%20Gylphosat...
Bemærk, at enheden er i tons virkstof Glyphosat! Man spreder altså over 1000 ton Glyphosat over det danske agerland hvert år. Hvis man tillader GMO-afgrøder i Danmark, kan dette stig voldsomt over den næste mange år. Kun ca. 5 % bruges af haveejere.
I øvrigt : Hvem har besluttet en så voldsom forøgelse af brugen af Glyphosat ?
"Inden for en uge vil Kommissionen bede EU-landene give midlertidig tilladelse til sprøjtemidlet, indtil EU’s kemiske agentur ECHA sidst i 2017 har afgivet sin vurdering af stoffets farlighed."
Man må håbe, at landene gør deres hjemmearbejde, og f.eks. læser dette: http://ugeskriftet.dk/videnskab/eksponering-pesticider-associeret-med-am...
Der var engang noget, der hed et "forsigtighedsprincip" - det blive spændende at se, om det stadig gælder - eller om det går som i medicinalindustrien, hvor der gælder omvendt bevisbyrde: Patienterne skal bevise, at medicinen er farlig - dette r ikke producenterne, der skal sandsynliggøre, at den er ufarlig.
Dybest set er den kemiske industri og medicinalindustrien vel to sider af samme sag?