Leder

Snig ikke vestlige værdier ind i Kina

Debat
11. maj 2016

Anholdelse af journalister, menneskerettighedsadvokater og aktivister har præget udviklingen i det kinesiske civilsamfund i de seneste år.

Nu har Kina vedtaget en ny lov, der strammer kontrollen med de omkring 7.000 udenlandske ngo’er med aktiviteter i landet. Det er et vink med en vognstang om, at landet ikke ønsker vestlige forsøg på at snige vores værdier ind ved at samarbejde målrettet med civilorganisationer.

Dermed slutter Kina sig til rækken af lande, der de seneste år har strammet kontrollen med internationale ngo’er. Det gælder bl.a. Rusland, Indien og Egypten.

De ændrede vilkår for internationale ngo’er betyder, at Danmark er nødt til at forholde sig til, hvordan vi fremover vil samarbejde med lande, der ikke er tiltrukket af de samme liberale, demokratiske principper, som vi er.

Kinas nye lov er et opgør med et lovgivningsmæssigt skyggeland, der har præget forholdene for internationale ngo’er i de seneste tre årtier, hvor landet i takt med økonomiske og juridiske reformer skiftevis har budt internationale organisationers ekspertise velkommen og afvist forsøg på at præge landet i en mere demokratisk retning. Inden loven træder i kraft til januar, skal internationale ngo’er forholde sig til de nye lovgivningsmæssige rammer: De kan forsøge at gentænke deres aktiviteter og udfase risikable projekter, og de kan søge dialog med kinesiske myndigheder for at opbygge tillid til deres projekter.

Med loven vil Kina formelt »standardisere og vejlede oversøiske ngo’ers aktiviteter på det kinesiske fastland, for at beskytte deres juridiske rettigheder og fremme udveksling og samarbejde«.

I praksis betyder det, at alle udenlandske ngo’er skal registreres ved en myndighed under ministeriet for offentlig sikkerhed og acceptere »overvågning« fra disse organer.

Med loven får politiet magt til at indkalde ngo-repræsentanter til afhøring, tilbageholde personale og dokumenter, bede om bankoplysninger og indefryse konti, lukke aktiviteter, hvis en ngo er under mistanke for at have ulovlige aktiviteter i landet.

Loven forbyder udenlandske ngo’er at foretage »politiske aktiviteter«, men det er ikke uddybet, hvad det betyder, og giver derfor mulighed for at fortolke loven efter forgodtbefindende.

Hvis loven bliver strengt implementeret, vil det ændre mulighederne for internationalt samarbejde mellem civilorganisationer på tværs af landegrænser. De første udkast til loven skabte frygt for, om den ville kaste grus i maskinen for internationalt samarbejde inden for forskning og uddannelse.

Det har heldigvis med den endelige tredjebehandling vist sig ikke at være tilfældet.

Det skyldes formentlig, at Kina ikke ønsker at lukke sig fuldstændig om sig selv, men fortsat ser en fordel i samarbejde med internationale organisationer inden for områder, hvor landet har gavn af international ekspertise: Det gælder bl.a. forurening, fødevaresikkerhed, fattigdomsbekæmpelse, sundhed og uddannelse. Derimod er hele retsområdet, religion og medier forbundet med langt større skepsis i Kina.

Den nye lov udgør ikke i sig selv en opstramning. I stedet giver den juridisk opbakning til den øgede kontrol, der allerede er sket. I januar blev den svenske menneskerettighedsaktivist Peter Dahlin varetægtsfængslet under anklager om at arbejde for »anti-Kina-kræfter« på grund af sin støtte til kinesiske menneskerettighedsadvokater. Han blev i al hast ekspederet ud af landet efter at have givet en offentlig tilståelse på kinesisk tv.

Sammen med de seneste års anholdelser af journalister, menneskerettighedsadvokater og aktivister tyder det på, at Kina allerede har trukket en streg i sandet for, hvilken type aktiviteter landet ønsker, at udenlandske aktører skal forsøge sig med.

Grænsen er dog fortsat utydelig og efterlader internationale ngo’er i en tilstand af usikkerhed.

Muligvis er usikkerhed et nødvendigt vilkår for at samarbejde med et land, der ikke bifalder de samme demokratiske og retmæssige principper, som vi gør.

Spørgsmålet er, om vi er klar til at erkende, at Kina siger nej tak til vores værdier, men ja tak til vores ekspertise, der kan være med til at styrke partistaten?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Er det kineserne, der skal udvikle deres samfund, eller er det bedrevidende vesterlændinge, der skal komme og belære dem om, hvad der er ret og vrang?

Toke Andersen

De udelukker vel ikke nødvendigvis hinanden !? I øvrigt er 'kineserne' slet ikke nogen homogen størrelse. Fx er ikke alle kinesere enige om et-parti-diktaturets lyksaligheder...

Af denne årsag burde vi nok revidere og systematisere rammerne for vores samarbejde/handel/udveksling etc af varer, tjenester og diplomati til lande med autoritære regimer.
Således at vi undgår at bidrage til disse nationers tåbelige og ofte brutale undertrykkelse af egne eller regionale befolkninger som det fx foregår i Kina, Saudi-Arabien eller Israel.