Leder

Bryd med ensretningen på økonomistudiet

20. juni 2016

Siden finanskrisen satte alvorligt spørgsmålstegn ved de økonomiske teoriers forklaringskraft, har der været debat internationalt om økonomifagets ensretning.

Få samfundsvidenskabelige retninger har så stor en slagside til fordel for én enkelt videnskabelig retning, men på økonomistudierne og blandt den økonomiske elite er der i praksis stort set kun én: den neoklassiske.

På Københavns Universitet har de studerende flere gange efterlyst, at de også bliver undervist i andre konkurrerende teoriretninger, men indtil videre uden de store resultater.

Information skrev i 2012 om en gruppe kritiske økonomistuderende, som ville ændre studiet. Dengang blev det blankt afvist af både de studerendes organisation, Politrådet, og af studieledelsen.

Som Information kunne berette i sidste uge, er det nu Politrådet, der går forrest med krav om mere pluralisme på studiet, og at det allerede skal ske på studiets bachelordel. Det er en kamp, der kan synes lille, men den er vigtig, fordi den er udtryk for en markant uenighed om, hvordan man overhovedet skal se på faget økonomi.

De studerende kræver for det første, at der kommer mere fokus på andre teorier og kritisk tænkning, der ikke bare ligger inden for det neoklassiske paradigme.

Som på alle andre samfundsfaglige fag bør man introduceres til konkurrerende forklaringer fra andre teoriretninger, så man i det mindste bliver i stand til at begrunde akademisk, hvorfor den neoklassiske forklaring eventuelt er den bedste.

At det ikke allerede er sådan i dag, forekommer absurd, men hænger sammen med opfattelsen af økonomi som en form for naturvidenskab, som de studerende nu også vil gøre op med. For det andet kræver de, at der i langt højere grad undervises i økonomi som et normativt fag, der baserer sig på valg og fravalg, som i høj grad er politiske og værdimæssige.

Blandt andet vil skat inden for det snævre neoklassiske paradigme næsten altid opfattes negativt i modellerne, og det giver selvfølgelig en slagside, hvis man slet ikke forholder sig til, hvad skatteindtægterne så rent faktisk bruges på.

For det tredje vil de studerende have mere fokus på, hvad der rent faktisk sker i virkeligheden, i stedet for det meget teoretiske fokus i de neoklassiske teorier, hvor man ofte ender med at prøve at få virkeligheden til at passe til teorien.

Studieleder på Økonomisk Institut på KU Henrik Hansen forsvarer sig mod de studerendes kritik med henvisning til, at man på bachelordelen først og fremmest har fokus på matematikken, og at man skal passe på med at akademisere det for meget på et tidligt stadie. De studerende skal altså kort sagt lære at regne, før de kan gå.

Det er svært at være uenig i, at økonomer skal kunne regne, men det er mindst lige så vigtigt, at de fra starten lærer, at der også i regnemodellerne er indbyggede forudsætninger, som man bliver nødt til at forholde sig kritisk til.

At matematikken gerne skulle passe sammen med virkeligheden, men at det altså bestemt ikke altid er tilfældet, og at store kriser netop risikerer at opstå, fordi de økonomiske videnskaber fejler i at forstå, hvad der foregår i virkeligheden.

Som en studerende bemærkede ved et debatmøde på studiet, Information deltog i, havde han hørt og lært mere om finanskrisen ved at se en to-timers film i biografen end i hele de tre første års undervisning på økonomistudiet.

Det skal selvfølgelig laves om. Studieledelsen bør være lydhør over for kravet om, at forskellige teoriretninger kommer i spil og bidrager til en langt mere bred og kvalificeret faglighed. For hele tiden bliver man mindet om, at de etablerede teorier mister forklaringskraft.

Særligt klimakrisen viser, at der er behov for kritiske økonomer til at udfordre det dominerende paradigme, som har helt åbenlyse mangler i forhold til at håndtere udfordringen.

Inden for det neoklassiske ser man først og fremmest miljøpåvirkninger som eksternaliteter og ikke som noget, man forventes at skulle tage særlig højde for, og derfor risikerer man at uddanne en hel generation af økonomer, der ikke er i stand til at komme med bud på svaret på vor tids største udfordring med at skabe en økonomi i balance med Jordens begrænsede ressourcer.

Vi har måske mere end nogensinde før brug for kritiske økonomer, der kan se ud over den faglige vanetænkning. Og fundamentet til den kritiske tænkning skal selvfølgelig lægges på studiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
  • Espen Bøgh
  • Per Jongberg
  • Jørgen Steen Andersen
  • Torben R. Jensen
  • Randi Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Peder Pedersen
  • Toke Andersen
  • Roselille Pedersen
  • Ole Henriksen
Morten Balling, Espen Bøgh, Per Jongberg, Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Peder Pedersen , Toke Andersen, Roselille Pedersen og Ole Henriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Larsen

Hvilke problemer er der forbundet med at ændre de tænkte eksempler man lærer at regne ud fra?

Hvis det er sandt at:

"bachelordelen først og fremmest har fokus på matematikken, og at man skal passe på med at akademisere det for meget på et tidligt stadie. De studerende skal altså kort sagt lære at regne, før de kan gå."

holder stik, så må der være nogle unikke problemstillinger forbundet med at lære at regne ud fra eksempler med anden teoretisk fundament. Ellers kan man vel bare lære at regne ud fra en bred vifte af teoretiske matematik-spørgsmål?

Ole Henriksen, Janus Agerbo og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvordan har ledelsen på Københavns Universitet kunnet TILLADE, at et fag i den grad har forladt sin akademiske forpligtelse til pluralisme? Naturvidenskab begrænser sig ikke til enkelte teoridannelser, men udvikler konstant nye - hvad der er et fags opgave, og hvad der bliver forsømt på samfundsvidenskab, hvis man vitterligt opfatter sig som jagende essentielle love frem for det, alle kan se: en besluttet virkelighed, der igennem historien - og i dag geografisk - har mange andre former. Man er simpelthen på vildspor - så meget mere som at man antager hypoteser fra naturvidenskaben som "evidensbaserede" og bygger sin egen teori på dem; men evidens i videnskab er en kimære.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Torben R. Jensen, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg vil mene, at matematik på økonomistudiet må være et propædeutisk fag.

Traditionelle økonomer er som skorstensfejere - andre bestemmer og bygger skorstenene.

Flemming Berger, Espen Bøgh, Jens Kofoed, Søren Johannesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peder Pedersen

Gruppetænkning

Ifølge økonomen Bill Mitchell lider de fleste europæiske økonomer og politikere af det, som psykologen Irving Janis kalder Gruppetænkning. Når elitens økonomiske politik og økonomiske teorier er i dårlig overensstemmelse virkeligheden, er der en naturlig tilbøjelighed til at fornægte den. Der er for meget magt og prestige på spil til, at eliten tør afsløre usikkerhed om deres ideologiers og teoriers validitet.

Under overskriften ”The Eurozone Groupthink and Denial continues” skriver Bill Mitchell blandt andet (min oversættelse):

”De daglige udtalelser, der kommer fra de europæiske ledere, er næsten fuldstændigt i overensstemmelse med, hvad de sagde i 2010, da regionen faldt i recession. Det ser ud til, at de intet har lært. Nogle af den tids ledere har trukket sig tilbage med gavmilde pensioner og kan ikke gøres ansvarlige for deres inkompetente politik. Andre er stadig aktive, og deres offentlige udtalelser demonstrerer, at de ikke kan se gennem Gruppetænkningens blindhed, der bestemmer adfærdsmønsteret hos de ledende europæiske politiske institutioner.”

http://bilbo.economicoutlook.net/blog/?p=32142

Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, Helmut R., Janus Agerbo, Søren Johannesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

"Inden for det neoklassiske ser man først og fremmest miljøpåvirkninger som eksternaliteter og ikke som noget, man forventes at skulle tage særlig højde for, og derfor risikerer man at uddanne en hel generation af økonomer, der ikke er i stand til at komme med bud på svaret på vor tids største udfordring med at skabe en økonomi i balance med Jordens begrænsede ressourcer."

Jeg tror, at Sebastian Gjerding hverken forstår hvad en eksternalitet er eller hvad mainstreamøkonomi har at sige om dem. Mainstreamøkonomi (eller neoklassisk økonomi) siger netop, at der skal tages højde for eksternaliteter og at forekomsten af dem fører til inefficiente allokeringer, hvis markedet overlades til sig selv. Derfor kan statslig indgriben være hensigtsmæssig. Det lærer man på 1. semester på økonomistudiet, hvor miljøforurening bruges som et eksempel.

Kristian Rikard, Poul Schou og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, at Sebastian Gjerding bare forfægter den common sense, der siger at det er de såkaldte eksternaliteter, der er substans, og økonomien, der er et mere eller mindre vellykket forsøg på at beskrive nogle forhold, men ud fra et forskudt udgangspunkt.

Jens Winther

Det er ufatteligt, at en masse mennesker, som ikke på noget tidspunkt har befundet sig blot i nærheden af økonomistudiet på et af universiteterne, mener at kunne udtale sig om 1) hvad og hvordan, der undervises på økonomistudiet og 2) hvad og hvordan, der burde undervises på økonomistudiet.

Og når så en behjertet sjæl, der ved noget om, hvad han taler om (Rasmus Larsen), kommenterer på blot lidt af det lodrette bavl, der plager kommentarerne, så kommer der en gang totalt sort snak om "common sense" fra Steffen Gliese fra hans forskudte udgangspunkt.

Det er dit udgangspunkt, Steffen, der er forskudt! Det plejer du sgu at kunne gøre bedre...!

Det er lige så totalt trættende at høre på førsteårs økonomistuderende, der har mere travlt med "alternative teoridannelser" og "pluralisme" på studiet, end de har med at sættet sig ind i det tunge stof og de nødvendige redskabsfag (fx matematik). Tag dog for f..... at tilegne jer noget viden inden i mener jer kompetente til at belære dem, der har beskæftiget sig seriøst med faget i årtier.

Det er helt fint med interesse for nye partielle og ikke færdigudviklede tilløb til teoridannelser. Det er også helt fint at ønske mere normativt stof. Men som alle samfundsvidenskaber (og i øvrigt alle naturvidenskaber), så er udgangspunktet deskriptivt - og netop ikke normativt. Hvis man som økonom tager et normativt udgangspunkt, så kommer man til at hænge og dingle løst i luften. At ville beskrive nationaløkonomiske sammenhænge og reguleringsmuligheder - og tage udgangspunkt i, hvordan husholdninger og virksomheder burde agere - og ikke hvordan de faktisk agerer - giver jo absolut ingen mening!

Men det ville de håbefulde kommende økonomer forhåbentlig selv erkende, hvis de gad koncentrere sig om deres studier!

Randi Christiansen

"De studerende skal altså kort sagt lære at regne, før de kan gå" - troede ikke man kunne påbegynde et universitetsstudium uden at kunne regne.

Jeg kan forstå på jens winther, at der er delte meninger om, hvorvidt økonomistudiets 'normative tilgang' er renset for ideologi og blot nøgternt vurderer faktuel tilgængelighed som grundlag for det efterfølgende værdibaserede valg, vi som samfund skal tage mht ressourceadministration

Rasmus Larsen

Randi Christiansen (ang. matematik):
Jeg må desværre skuffe dig. Matematikundervisningen i gymnasiet er efterhånden helt af helvedes til og så afkoblet fra hvordan man faktisk anvender matematik på universitetet, at mange studerende på tværs af studier mere eller mindre skal genoplæres i de basale matematiske kundskaber. Der er en del, som kæmper med noget så simpelt som brøkregning, ligningsløsning og differentiering af enkle funktioner, når de starter på universitetet. Desuden er matematikken på universitetet simpelthen sværere (hvilket jo heller ikke er overraskende).

Steffen Gliese

Det er spadestikket dybere, Jens Winther: erkendelsen af, at den deskriptive praksis ikke er neutral, men hviler på ikke-udfordrede forudsætninger. Det, der efterlyses, er således ikke nye, skitserede betragtningsmåder, men andre historisk valide teoridannelser, der f.eks. ikke betragter markedet som Gud.

Karsten Aaen, Janus Agerbo og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

I modsætning til hvad de fleste ikke-økonomer er økonomistudiet faktisk ikke særlig "politisk". Det skuffer faktisk også nogle af de nye studerende - især dem, der "hælder lidt til venstre..".

Som jeg skrev i mit sidste indlæg gør studiet meget ud af den deskriptive del - altså at bibringe de studerende en forståelse for, hvordan husholdninger og virksomheder faktisk reagerer, for at man bedst muligt kan gætte på de samfundsmæssige konsekvenser af forskellige indgreb. Man lægger meget stor vægt på, at det er økonomernes rolle at hjælpe politikerne med at træffe de politiske valg, derved at økonomerne illustrerer hvilke konsekvenser for husholdninger og virksomheder forskellige politiske valg har - og hvordan forskellige politiske valg påvirker de dispositioner, som husholdninger og virksomheder træffer.

Når man fx afleverer skriftlige opgaver, vil "politisering" ALTID trække ned i karakteren (uanset om politiseringen er højre- eller venstrevendt), idet en bevidst neutral faglig stil og fremlæggelse foretrækkes.

Når det er sagt, så oplæres økonomer til at foretrække orden i penalhuset. Nationaløkonomer kan fx til nød acceptere enkelte år med underskud på statsfinanserne eller betalingsbalancen - hvis der er en nogenlunde god forklaring, og det netop er forbigående problemer. Men økonomer foretrækker at der er balance. Ikke fordi økonomerne er "politiske", men fordi vedvarende underskud altid på et tidspunkt vil tvinge politikerne til ubehagelige indgreb for at rette op på situationen (og økonomerne ved, hvor ubehagelige sådanne indgreb vil blive for husholdninger og virksomheder) - og fordi ubalancerne reducerer politikernes mulighed for selvstændigt at træffe de politiske valg.

Jens Winther

@Steffen Gliese, nu ryger kæden sgu af for dig! Sikke noget vrøvl. Hvis man anvender en deskriptiv tilgang, så er man jo netop ikke normativ! Hvis du forsøger at påstå, at seriøse universitetsøkonomer er videnskabeligt uvederhæftige og useriøse - sådan helt patologisk, så er du på niveau med de mest forvrøvlede sammensværgelsesteorier.

Det er klart, at du kan have den opfattelse, at markedsøkonomien skal afskaffes, og at den er roden til alt ondt. Det mente Marx og Engels også, men de få samfund, hvor man politisk valgte den vej gik det ikke så godt.

I det danske samfund har vi - politisk - truffet det valg, at tildele husholdninger og virksomheder en god portion selvbestemmelse. Det er det, man kalder markedsøkonomi. Alternativet er, som i fortidens Sovjetunion, at politbureauets underkontorer besluttede hvor mange rundstykker, der skulle bages hver dag, hvad prisen på rundstykker skulle være, hvem, der skulle bage rundstykkerne, hvad bagerne skulle have i løn og hvornår de skulle møde på arbejde osv. - det er markedsøkonomiens modsætning. Hvis ikke markedet (dvs. vi allesammen) er Gud - for nu at bruge din terminologi - så fortæl os hvem der så skal være Gud!

Økonomer har analyseret Marx og Engels og fundet ud af (deskriptivt!) at, 1) det system virker ikke og 2) der er ingen der gider leve i Marx & Engels land.

Jørgen Steen Andersen

Jens Winther
Jeg vil godt høre din mening om Modern Monetary Theori, for det forekommer mig, at den teori giver et frisk input til Keynes teorier om markedet.
Debet - kredit globalt er på 0 - nul - og derfor forekommer det snæversynet egoistisk at forbeholde alle fordelene for sin egen nation, og kræve høje renter og enorme summer i tilbagebetaling på lån med den følge, at det naturligvis medfører høj arbejdsløshed og fattigdom i feks Grækenland.
Man kan vel ikke forestille sg en negativ rente på feks 10 %. Det ville vel føre til international kollaps.
Kunne det ikke være mere fordelagtigt for den internationale økonomiske balance og uden inflation, at slette Grækenlands gæld i et vist omfang og iøvrigt investere ret massivt i infrastruktur og bæredygtige industrier.

Rasmus Larsen

Jørgen Steen Andersen (nu er jeg ikke Jens Winter, men jeg vil da gerne give mit besyv med):
Modern monetary theory er et frisk pust efter min mening, men den har nogle mangler - dels metodisk, dels forskningsmæssigt fokus og dels formidlingen af teorien. Så vidt jeg forstår, så centreres MMT omkring følgende: penge skabes af staten via fiat, så staten kan i princippet finansiere budgetunderskud med seddelpressen. Det er jo sådan set ikke særligt kontroversielt, men spørgsmålet er så om det vil presse inflationen op til et uholdbart niveau? Empirisk har det vist sig, at det har været tilfældet, at når man giver regeringer kontrol over seddelpressen, så bruger de den med uheldige følger. MMT-økonomer mener overvejende, at inflationen godt kan styres af regeringen og derfor ikke bør være det store problem. Desuden ignoreres fuldstændigt det institutionelle setup vi har i dag i vestlige lande: regeringer har faktisk ikke adgang til seddelpressen, hvilket tvinger dem til at køre budgetter, hvor udgifter og indtægter er i balance på lang sigt. Der er altså en faktisk institutionel adskillelse af pengepolitik og finanspolitik, som MMT ikke adresserer særligt tilfredstillende. Endeligt vil jeg sige, at MMT lader til at sige, at pengepolitik - mere præcist ændringer i de pengepolitiske renter - ikke påvirker økonomien særlig meget. Det har vist sig, at lodret forkert empirisk.

De metodiske problemer:
MMT ignorerer stort set alt, der er sket siden 1970'erne (Lukas-kritikken rammer MMT hårdt). Eksempelvis benyttes ofte en traditionel keynesiansk forbrugsfunktion, hvilket har vist sig at holde dårligt empirisk, og mikrobaseret modelbygning er fraværende. Forventningsdannelse behandles heller ikke særligt rigidt. Økonometri anvendes sjældent, hvilket jo i sidste ende er vigtigt, hvis man vil finde ud af om ens teorier passer med empirien.

Det forskningsmæssige fokus:
Der er et meget stort fokus på det finansielle system og statens budget. Det er vigtige områder, men det gør også, at en masse andre aspekter ignoreres. MMT beskæftiger sig også udelukkende med makroøkonomi. Det er ikke en fejl, men der er immervæk mange andre forskningsområder.

De formidlingsmæssige problemer:
1) Meget af formidlingen af MMT lader til at foregå via blogs. Det er ikke et særligt godt primært formidlingsredskab til forskning efter min mening, 2) MMT bruger begreber på en anden måde end mainstreamøkonomi, hvilket skaber forvirring, og 3) mangel på formel modelformulering gør det svært at kommunikere med mainstream og gennemskue hvad der egentlig menes med teorien.

Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Winther, du beskriver selv, hvordan økonomistudiet er stærkt politisk ved at tage udgangspunkt i reaktioner, som husholdninger og virksomheder træffer - netop på baggrund af økonomistudiets egen logik! Det er en cirkelslutning!

Steffen Gliese

- altså: økonomerne siger, at folk vil handle på en bestemt måde, hvorefter de handler på den måde, hvorefter økonomerne kan fortælle politikerne, at det er sådan, folk reagerer.
Folk reagerer ikke sådan a priori, de gør det efter råd fra den økonomiske 'rationalitet', der herefter kan beskrive, hvad folk vil gøre. MEN de kan ikke med nogen succes påvise, at dette har gjort dem i stand til at forudsige resultatet af de handlinger, de anbefaler.

Steffen Gliese

Og nej, Jens Winther, du har da simpelthen en forgiftet tankegang. Ingen ønsker en planøkonomi, som du beskriver den - og som den i øvrigt aldrig er blevet praktiseret. Det er ikke et givtigt alternativ, og vi kommer ingen vegne ved at bruge karikaturer eller skræmmebilleder. I øvrigt ville vi i dag lettere kunne præstere planøkonomi i et vist omfang, fordi vi dels har langt bedre styr på logistik, lagre og produktionskapacitet, dels ret præcist kan kalkulere med efterspørgslen. Det bliver kun mere udbredt med automatiseringen af produktionen.
Men da vi rent faktisk nærmer os et samfund som det stalinistiske med arbejdstvang og enøjet fokus på produktivitet og overskud, var det måske meget smart at se på nogle alternative grundlag at basere økonomien på, så vi kan slippe ud af den klemme - når nu teknologien rent faktisk tilbyder os, at vi snart vil kunne blive mere frie og selvbestemmende.
Al centralisme er af det onde.

Karsten Aaen, Torben R. Jensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rasmus Larsen, seddelpressen er vel kun en fare, hvis der ikke er tilstrækkeligt med varer på markedet til at opsuge købekraften. Det forekommer mig at være et problem, vi indenfor de fleste almindelige sektorer har lagt bag os (nej, der er ikke et ubegrænset antal Rolls-Roycer, men der er heller ikke en ubegrænset efterspørgsel på lige den vare).

Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rasmus Larsen, du formidler også noget af det, der gør økonomi-faget latteligt gammeldags, når du i dit sidste afsnit skriver om dels formidlingen på blogs (hvilket du til dels kan have ret i, men hvis det er sådan, det er, er det sådan, det er), dels en anderledes forståelse af mainstreamøkonomiens begrebslighed. Ja, begreber anvendes forskelligt i forskellige teoridannelser, sådan er det i filosofien, i lingvistikken, i sociologien og alle andre steder. Og det er, hvad videnskabelighed producerer: begrebslighed til beskrivelse af fænomener i virkeligheden - med al den ideologi og dogmatik, teorien kan proppe ind i ordet. Derfor er en deskriptiv videnskab ligeså normativ som en erklæret normativ metode: selve tankegangen bag er indlejret i ordene. Det burde være en selvfølgelig viden, men jeg er holdt op med at gå ud fra, at den slags 1. trins videnskabsteori indgår i pensa.

Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Jørgen Steen Andersen, MMT anser jeg for reelt at være en forsimplet udgave Keynes' teori. MMT giver et værdifuldt bidrag til forståelsen af pengeskabelse, men er totalt blind for de inflationære risici, som en politik, ført i overensstemmelse med MMT skaber. Endvidere anset jeg sammenblandingen mellem stat og centralbank for usund. Et helt lavpraktisk problem for MMT er at hele "meningen" med MMT går tabt under faste valutakurser for slet ikke at tale om et EUR-system.

Det er usundt at køre med stor og stigende udlandsgæld, men samtidig er det er usolidarisk at udnytte sin egen evt. konkurrenceevne til at skabe stigende overskud.

Mht Grækenland, så var situationen før Euroen den, at Grækenland havde en svag konkurrenceevne. Med bindingen til EUR forværredes problemet strukturelt (ingen devalueringsmuligheder længere), men samtidig blev det lettere for Grækenland at finansiere underskuddene billigt fordi græske statsobligationer nomineret i € pludselig blev anset for lige så sikre som tyske og danske (hvilket jo ingenlunde var en realitet). Ifb med finanskrisen fik alle pludselig øjnene op for tilbagebetalingsrisikoen på de græske obligationer, og de løbende refinansieringer af gælden blev umulige. Grækerne var derfor nødt til 1) at underkaste sig kontrol af den økonomiske politik (der forsvandt selvbestemmelsen!) og 2) at acceptere højere renter på deres lån (hvilket kun forværrede problemerne).

Problemerne var aldrig blevet så store, hvis Grækenland ikke var gået ind i EUR. For så ville kursen på drachmer have skredet (hvilket havde forbedret konkurrenceevnen og reduceret importen) og renten ville være steget tidligere - inden problemerne nåede at vokse grækerne over helt hovedet.

Den "kur", grækerne er blevet tvunget til at tage, har på kort sigt forværret situationen - både internt (et gigantisk konjunkturtilbageslag med voldsom arbejdsløshed) og eksternt (det er reelt blevet endnu sværere at tilbagebetale gælden).

Der er blevet givet en delvis gældseftergivelse på den privatejede gæld. EU politikerne (tyskerne) og finansfolkene (IMF) har ikke villet eftergive grækernes gæld til EU og IMF. For IMF's vedkommende fordi man bogholderimæssigt har svært ved at håndtere en gældseftergivelse og - mere væsentligt - fordi gældseftergivelse til nogen (grækerne), som har bragt sig selv i uføre grundet slaphed (lav produktivitet og tidlig pension), umådeholdent forbrug (både offentligt og privat) og dårlig regeringsførelse (useriøs skatteinddrivelse), efter IMS's opfattelse ville være at invitere til moral hazard. For tyskernes (EU's) vedkommende skyldes modviljen, at man i Tyskland selv har taget en tørn med ret hårde arbejdsmarkedsreformer for at genskabe konkurrenceevnen. Derfor har den almindelig tysker, som har været udsat for en hård behandling ikke meget til overs for politikere, der derefter "bare eftergiver grækerne deres gæld". Fsv både forståeligt og rimeligt.

På mange måder kan man sige, at Grækenlands situation forklarer hvorfor mere klassiske (men absolut ikke kun klassiske) økonomer har forbehold overfor MMT. Man kan sige, at situationen viser, at MMT er et vildspor.

Der er for mig ingen tvivl om, at Grækenland burde have en vis gældsnedskrivning også i forhold til EU og IMF (uanset at der er tyske politikere, der så ikke ville blive genvalgt - desværre nogle af de gode). At træde ud af EUR er urealistisk, så man må lave en "indenlandsk devaluering" - dvs. lønstop i mange år, stigende arbejdstid, udskudt pension, orden på de offentlige finanser (offentlige besparelser og skattestigninger) og skabe et seriøst system for skatteopkrævning.

Investeringer i infrastruktur, ja, men kun i infrastruktur, der virker konkurrenceevneforbedrende, og det må ikke afføde lønstigninger (det ville ødelægge alt!). Bæredygtige industrier? Miseren er jo opstået fordi der ikke er (økonomisk) bæredygtige industrier i Grækenland - og industrier kan kun være ægte bæredygtige, hvis de - også - er økonomisk bæredygtige! Men grækerne har fået et vidunderligt klima og en smuk natur forærende - så turisme burde være svaret. Turisme kan potentielt skabe mange arbejdspladser hurtigt og billigt (lave investeringer/arbejdsplads), alle, der gider lave noget kan få job (lave uddannelseskrav) og samfundsøkonomisk er det en eksportindustri. Folk tager ikke længere til Egypten, så der burde være masser af plads i markedet.

Det har taget grækerne årtier at havne i moradset - og uanset hvad, tager det årtier at komme ud igen!

Steffen Gliese

Igen viser Jens Winther en fantastisk naiv opfattelse af, hvordan man da bare kan lave nogle job og tjene nogle penge på turister. Som om grækerne ikke i årtier har været et af de største turistlande i Europa og stadig er det!

Jørgen Steen Andersen

Rasmus Larsen 16:13
Tak for den udførlige redegørelse, hvor du er inde på flere interessante områder feks metodisk, forskning og formidling, for når jeg prøver at læse om, hvordan man egentlig forestiller sig at det skal praktiseres, så synes jeg, at det konkrete bliver meget usammenhængende og løst, fordi som du også skriver, at i EU er denne regel om min. max inflation, så regeringer kan ikke regulere frit i pengepolitiken, men feks før finanskrisen ville mange have stramninger på grund af overophedning, men den daværende regering mente ikke, at der var nogen grund til det, fordi begrundelsen var, at vi skulle udnytte opsvinget, og så ville det flade ud af sig selv.
Nu ved vi, at det nærmest blev et kollaps, men jeg tror, at regeringer med fordel kunne benytte pengemængden som regulering, hvis de er i stand til at time. Timing er alt!
Rette tid og rette sted er efter min mening undervurderet.
De metodiske problemer skal naturligvis tages op, men efter min mening er makroøkonomi det mest interessante, fordi det potentielt kunne løse mange problemer globalt.

Jens Winther

@Steffen Gliese, hvis husholdninger og virksomheder handlede sådan som økonomerne synes, at de burde gøre (som du hævder) - så ville det være anderledes let at forudsige den økonomiske udvikling.

Rent metodemæssigt ville det have forenklet de matematiske (økonometriske) modeller og deres træfsikkerhed enormt.

Men så enkel er virkeligheden altså ikke, Steffen.

Rasmus Larsen

Steffen Gliese:
Ang. seddelpressen: Korrekt ang. tilstrækkeligt med varer kontra købekraft. På kort sigt har større efterspørgsel med større produktion til følge dog en tendens til at øge produktionsomkostningerne, hvilket væltes over i priserne i sidste ende - også i de mere moderne sektorer. Det er ikke et særligt kontroversielt empirisk resultat.

Ang. begreber:
Ja, selvfølgelig er jeg bevidst om, at forskellige teorier anvender samme begreber forskelligt, og at begreber kan tillægges en normativ betydning (det indgår faktisk i pensum!). I sidste ende synes jeg dog, at det er fjollet, når nogle insisterer på at bruge et begreb på en anden måde end alle andre. Eksempelvis bruger nogle teoretikere inden for den østrigske skole konsekvent ordet inflation omkring en stigning i pengemængden, når alle andre er blevet enige om, at det betyder en stigning i det generelle prisniveau.

Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Jørgen Steen Andersen:
Du skriver sådan set ikke noget, der er særligt uortodokst. Pengepolitik bliver nemlig allerede brugt til konjunkturudjævning, men mange regeringer har overladt opgaven til centralbanken sammen med en mere eller mindre veldefineret målsætning. Og ja, timing er enormt vigtigt! Jeg mener så bare ikke, at timingen bliver bedre, hvis den overlades til regeringen. Timingsproblemet vil derimod blive værre, hvis der skal stemmes om hver eneste renteændring. Desuden har de folkevalgte et vigtigt kortsigtet motiv (genvalg!), hvilket kan karambolere med de pengepolitiske mål.

Steffen Gliese

Tak, Rasmus Larsen, det er bare ligesom med naturvidenskabsmænd ofte sådan, at man fornemmer, at naturen går over optugtelsen, og de gode principper glemmes i en "i virkeligheden ved vi jo"-kortslutning.
Mht. øgede produktionsomkostninger ved øget produktion er det overraskende at høre - det skyldes vel behovet for flere ansatte...? Men det vil vel så ændre sig med den stadigt mere automatiserede produktion, vi allerede er midt i?

Jørgen Steen Andersen

Jens Winther 16:49
Tak for ret omfattende forklaringer.
Der står i lærebøger, at økonomi er læren om knaphed, og hvis jeg kort skal opsummere er årsagen til Grækenlands situation, at i alt for mange år har de brugt mere end produktionen har givet grundlag for, men det er de skiftende regeringers ansvar og MMT går vel ud på, at i en iøvrigt sund økonomi med balance i produktion og forbrug, der skulle MMT anvendt med omtanke kunne få økonomien ud af nulvækst og lave renter.
Jeg er klar over, at i Japan har regeringen tilført økonomien tusindvis af milliarder af kroner uden synderlig effekt, men i detaljer ved jeg ikke mere, end at økonomien er stabil.

Steffen Gliese

Rasmus Larsen, mht. politikernes motiv, så er det jo et selvstændigt problem, at de i dag ikke længere synes at repræsentere nogen som helst, hvor de i gamle dage jo var den politiske arm for de forskellige samfundsinteresser. Derfor var det ikke den enkelte politiker, men dennes parti på vegne af vælgerne, der kæmpedes for.

Jens Winther

@Steffen Gliese, de canariske øer, som arealmæssigt er mindre end Kreta har 4 gange så mange overnatninger!

Der er ingen grund til at den græske turisme-industri ikke skulle kunne vokse betydeligt. Det kan godt være, at du mener det er naivt, men nævn en anden industri, hvor Grækenland i forvejen er etableret, hvor man kan skabe mange arbejdspladser med relativt lave investeringer og bedre handelsbalancen (store indtægter fra udlandet og meget lav importkvote).

Udspringer den megen matematik ikke af manglen på en krystalkugle?
Læren om knaphed blev derved til læren om spilteori og bayesiansk statistik.

Jørgen Steen Andersen

Rasmus Larsen 17:14
Politikernes manglende sans for timing er i sandhed et stort problem og det gælder ikke kun økonomi.
Priserne vil blive højere med øget efterspørgsel, og det vil medføre højere inflation, men det giver mere vækst og vel også højere renter, så har vi en ideel situation, som vi har efterlyst et stykke tid, fordi nu har krisen varet næsten tre år længere end de hidtidige kriser i både 1800 - og 1900 tallet.

Jens Winther

@Jørgen Steen Andersen, de afgørende problemstillinger er, at Grækenland i årtier har haft underskud på handelsbalancen og dermed har haft et stadigt stigende behov for at låne penge i udlandet. Samtidig har man haft underskud på statsfinanserne (manglende balance mellem offentligt forbrug og skatteopkrævningen).

MMT postulerer, at der er identitet mellem stat og centralbank, og at det derfor er ligegyldigt om man kræver skatter ind eller "låner" hos borgerne (hvad angår den indenlandske problemstilling). Men kan i den forbindelse "låne" hos borgeren på to måder enten ved at sælge statsobligationer eller ved at trykke penge. Det er fsv korrekt. Borgerne kan jo være lige glade om staten kræver værdier ind på den ene eller den anden måde.

Hvis men har flydende valutakurser (og er ligeglad med inflation) kan man faktisk også et stykke hen hævde, at det er ligegyldigt at øge låntagningen i udlandet år efter år.

Men problemet er, at det dels skaber inflation - dels forudsætter, at man til stadighed kan afsætte sine statsobligationer eller ny-trykte pengesedler. Dvs. både inflation og renter eskalerer. Det lærte de i Weimar-republikken i 1923!

Men i Grækenlands tilfælde gælder MMT slet ikke. For den Græske stat kan ikke trykke €, det kan kun ECB - så enkelt er det. MMT forudsætter, at staten selvstændigt kan udstede penge. Og det kan Grækenland ikke!

Ja, ensretningen på økonomistudiet viser vel også der er tale som såvel indoktrinering i økonomisk tænkning, men desværre også et lavpunkt for den universitære uddannelsesinstitution, når kun én opfattelse dyrkes fra universitetets side.

Et af de klareste eksempler på anvendelsen af denne ensidige tankegang for den liberale tilgang til økonomisk tænkning. findes allerede i én af disse økonomiske modeller "DREAM" der stædigt opererer med "ligevægtsprincippet" omkring bl.a. ledighed, og vist lyder det dejlig enkelt, men sådan er virkeligheden bagved slet ikke, for det er et dæknavn for den liberale tænkning om at lade markedskræfterne virke uden indblanding fra statens side.

Det betyder også at alt sættes på "hold" indtil(det uforklarlige sker) - "den usynlige hånd" træder til at og samfundet igen begynder at "vågne" og der kommer så småt gang i samfundets aktiviteter igen.

Keynes så andre muligheder for ledighed og økonomi for staten og dens borgere, som viste sig duelige, men med ensidigheden for liberalismens synspunkter var heller ikke til stede, derimod var det samfundets hele og bedste der var synspunktet for Keynes.

Torben Skov, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Espen Bøgh, markedskræfterne virker, hvad angår arbejdskraften: når den efterspørges, opstår der øjeblikkeligt nye kilder til at opfylde behovet.

Jørgen Steen Andersen

Jens Winther 18:20
Er det så enkelt, at det kun er ECB, som kan øge pengemængden og ikke de enkelte lande?
Hvis det kun er ECB, så er det denne institution, som er i stand til - nærmest planøkonomisk - at regulere, hvilket de også gør med obligationer, men hvad afholder ECB fra at være meget mere ekspansiv, hvis det ikke er inflationsrisikoen, men den skulle det jo være mulig at forudse og hurtigt bremse med skatter og afgifter.
Iøvrigt sker der pengeskabelse i finanssektoren, hvor der ikke nødvendigvis er nogen baggrund for udlån.
Der er solvens - og balancekrav i ind- og udlån, men ellers er det kun Nationalbanken og finanstilsynet som kan gribe ind overfor bankerne.
Fordi renten er lav tjener bankerne ingen penge på udlån og derfor investeres i mere spekulative finansarrangementer og hele denne spiral mod deflation er ødelæggende for aktiviteter i samfundet.

Jens Winther

@Jørgen Steen Andersen, jeg synes ellers nok, at ECB går hele vejen mht pengeudpumpning..

Problemstillingen er mere kompleks, for samtidig med at der pumpes penge ud i stor stil og holdes lav rente for at stimulere aktiviteten, er der andre forhold, der hæmmer væksten. Dels er der strammet enormt op på reguleringen af bankerne og deres udlån. Faktisk i et omfang, så det er hæmmende for både personers og virksomheders finansieringsmuligheder. Det betyder at virksomhederne ikke kan investere, for de kan ikke skaffe finansiering. Det gælder ikke C20-virksomhederne, men de investerer alligevel kun i udlandet. Men dansk erhvervsliv tegnes af de små og mellemstore virksomheder. Og de kan ikke låne penge til investeringer - og de lån, som de evt har i forvejen er dyre. Der er ikke noget lavrente samfund der! De manglende investeringer gennem nu 7 år er bl.a. også forklaringen på den ringe produktivitetsudvikling i perioden.

Husholdningerne er præget af forsigtighed i deres økonomi. Opsparing og gældsafvikling slår nye rekorder - der er ingen forbrugsvækst. Derfor klager detailhandelen - og derfor kommer der ikke gang i økonomien.

Bankernes overskud slår nye rekorder - uanset den lave rente. Det skyldes ikke "spekulative finansarrangementer", men en historisk høj rentemarginal - og tilbageførsel af hensættelser.

Spekulative finansarrangementer kan bankerne overhovedet ikke lave - kunne de endda bare få lov til at låne penge ud! De spekulative finansarrangementer står pensionskasser og rige enkeltpersoner for. For det der dem, der har problemerne med den lave rente inde på livet.

Mht. ECB er det grundlæggende problem, at man har en fælles mønt - men ingen fælles finanspolitik og meget afvigende strukturelle styrker/svagheder i EURO-landene. At tilrettelægge en pengepolitik som er hensigtsmæssig for både Tyskland, Grækenland, Spanien, Irland, Litauen, Slovenien og Malta er en umulighed!

Jørgen Steen Andersen

Jens Winther 21:12
Tak for en meget klar redegørelse!
Der er en høj rentemarginal, og også for høj, men jeg mener også, at der spekuleres i den lave rente på den måde, at udlånsrenter bliver kunstigt høje og det påvirker vel også konkurrencen.
Det er vel så rente- og pengepolitik, som på en eller anden måde ikke er tilstrækkelig - eller inefficient allokeret - for der er da nogle ubalancer, som trænger til et eftersyn når investeringerne ikke er profitable eller ikke- eksisterende.

Torben K L Jensen

Problemet er i realiteten at staten ikke må tjene penge og et paradigmeskifte ville være at samfundet tilbagekøbte al vigtig infrastrukturer og udlejede brugsretten til de internationale kæmpekoncerner der så betaler for renovering,udvikling og nyinvesteringer.På den måde er det os der bestemmer hvad det skal koste for brugen og ikke hvad koncerner måtte have lyst til at betale i skat/selskabsskat.Selvfølgelig er der selskaber der vil nægte,dem om det,de ejer jo ikke noget der er vigtigt og hermed ikke noget pressionsmiddel.Det er samfundet der bestemmer spillereglerne og nok så vigtigt,os der bestemmer i hvilken retning verdenssamfundet nødvendigvis skal udvikle sig,noget der ikke skal overlades til en mindre og mindre gruppe af grådige,uansvarlige personager uden samfundssind.

Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Steffen Gliese (ang. produktionsomkostninger og inflation):
De højere produktionsomkostninger kommer både via behovet for flere ansatte og mere kapital. I en gængs makroøkonomisk model indgår kapital og arbejdskraft som et miks i en produktionsfunktion sammen med niveauet for teknologi (Cobb-Douglas-funktionen). Der findes selvfølgelig andre typer produktionsfunktioner med flere inputs, men den simple type med kapital, arbejdskraft og teknologi er ret normal til almindelig kortsigtskonjunkturanalyse.

Hvorvidt stigende automatisering mindsker efterspørgselsstøds effekt på inflationen er et lidt kompliceret spørgsmål. Jeg vil nok fremhæve to ting. For det første kan man spørge sig om automatiseringen, der sker nu overhovedet er en rigtig gamechanger? Mennesket har jo altid automatiseret arbejde, men hvordan de nye former for kapital interagerer med arbejdskraft et vigtigt spørgsmål: komplementerer eller substituerer den arbejdskraft? MIT-økonomen David Autor har skrevet en god artikel "Why Are There Still So Many Jobs? The History and Future of Workplace Automation", hvor han diskuterer automatiseringens effekt på bl.a. indkomstfordeling og arbejdsløshed med udgangspunkt i substitutions-/komplementaritetsproblematikken (generelt har David Autor skrevet en del gode artikler omkring effekten af automatisering og international handel på det amerikanske arbejdsmarked). Jeg skal gerne indrømme, at jeg altid betragter historier om automatisering med sund skepsis, da man har talt om automatiseringens skrækhistorier i mange, mange år (ludditterne er et godt eksempel). For det andet så afhænger effekten af automatisering på inflation også af effekten på virksomhedernes omkostningsstruktur. Hvis det i princippet passer, at automatisering medfører, at omkostningen for det marginale produktion vitterligt er nul, så vil der ikke være nogle inflationseffekter af et efterspørgselsstød. Men så befinder man sig også i et postknaphedssamfund, og så er inflationseffekter nok samfundets mindste bekymringer.

Ivan Breinholt Leth

"at store kriser netop risikerer at opstå, fordi de økonomiske videnskaber fejler i at forstå, hvad der foregår i virkeligheden." Det er vist nok at overdrive økonomistudiets og økonomernes indflydelse på samfundsudviklingen.
Det drejer sig ikke kun om at fortolke verden, men om at forandre den.

Randi Christiansen

Jo men ivan, dream modellen har haft store grimme konsekvenser for de økonomisk underpriviligerede, og den lever kun alt for godt op til sit virkelighedsfjerne navn.

Jørgen Steen Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Økonomer har analyseret Marx og Engels og fundet ud af (deskriptivt!) at, 1) det system virker ikke og 2) der er ingen der gider leve i Marx & Engels land." Det må være det kapitalistiske system, som Jens Winther hentyder til. Marx skrev meget lidt om, hvordan et socialistisk system bør indrettes. Han var ikke spåmand, men koncentrerede sig om at analysere, hvordan det kapitalistiske system er indrettet. Men til forskel fra de klassiske økonomer, kaldte Marx sin metode 'kritikken af den politiske økonomi'. En objektiv, udelukkende deskriptiv økonomi findes ikke - ifølge Marx. Påstanden om at den findes, er i sig selv ideologisk. Det er et slet skjult forsøg på at adskille politik og økonomi, som også Jens Winthers betragtninger er gennemsyret af.
Da Alfred Nobel instiftede sin berømte pris, var økonomifaget ikke indkluderet. Nobel var enig med Marx i, at økonomi ikke er en eksakt videnskab. Nobelpris kommiteen ændrede senere denne beslutning.
Til forskel herfra var Adam Smith's ideal Isac Newton's naturvidenskabelige metode. Newton havde beskrevet naturen som et fysisk maskineri styret af 'den store kosmiske urmager' - dvs. Gud. Dette fysiske maskineri havde Gud skabt for menneskeheden, således at hvis menneskene blot lod det passe sig selv, ville det virke til menneskehedens absolutte bedste. Paralellen til Smith's teori om at markedet fungerer bedst, og at velfærd bedst sikres ved, at alle forfølger deres egeninteresse og markedet får lov til at passe sig selv er tydelig.
For det første var Smith banebrydende ved, at der før Smith næppe fandtes en disciplin, som kaldtes økonomi. For det andet ved, at Smith påstod, at samfundsøkonomien - ligesom naturen - havde lovmæssigheder, som kunne blotlægges. Alligevel blandede Smith ligesom Newton religion og videnskab. For Smith var 'den store urmager' det samme som forsynet (divine providence) og 'den usynlige hånd'. I dag blander ingen økonomer Vorherre ind i deres analyser, men når man f.eks. med Jean-Baptiste Say påstår, at ethvert udbud skaber sin egen efterspørgsel, lyder det mere som overtro end som videnskab.
I øvrigt har Sebastian Gjerding ret i, at miljøødelæggelser betragtes som en eksternalitet. Det er da muligt, at der findes virksomheder, som inkluderer miljøødelæggelser i deres regnskab, men jeg har aldrig hørt om det. De fleste virksomheder regner med, at naturen regenererer sig selv omkostningsfrit, eller at staten (skatteyderne) betaler for oprydningen, hvis det går rigtig galt.

Som flere andre har været inde på i tråden her, giver lederen ikke noget særlig retvisende billede af den moderne mainstream-økonomi som der bliver undervist i på f.eks. de største danske universiteter. Sætningerne om eksternaliteter og klimaøkonomi lyder således som om skribenten ikke har forstået pointen i hvad mainstream-økonomi siger om disse spørgsmål. På samme måde er bemærkningen om beskatning og skatteteori ikke i overensstemmelse med den økonomiske tænkning om disse forhold. Selvfølgelig tager en seriøs behandling af offentlig økonomi også hensyn til hvad skatteindtægter bliver brugt til. Typiske former for beskatning har imidlertid også nogle virkninger i form af forskellige forvridninger. En fornuftig og dybtgående analyse bør også påvise og forsøge at kvantificere disse forvridningstab, og påpegelsen heraf er ét eksempel på hvordan kendskab til økonomisk tankegang og analyse kan kvalificere samfundsdebatten.

Randi Christiansen

Det er ret ufatteligt at smiths teori "om at markedet fungerer bedst, og at velfærd bedst sikres ved, at alle forfølger deres egeninteresse og markedet får lov til at passe sig selv " stadig er gangbar. Det burde være helt tydeligt, at det er her kæden hopper af. Det er jo den rene junglelov; det kan ikke forventes, at alles egeninteresse går op i en højere enhed til det fælles bedste. Hvilket drømmeland er den ide fostret i? Spørges efter hvilken styringsramme der så bør anvendes, må netop den overordnede vurdering af helheden og visionen for denne ligge til grund. Hvor vil vi hen? Ønskes et miljø-og socioøkonomisk bæredygtigt samfund, må omstillingen ske i henhold til disse principper.

Ivan Breinholt Leth og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Ivan Breinholt Leth 03:34
Det er rosværdigt, at du midt om natten vil oplyse om det vigtige historiske forløb i økonomiforståelse.
" at ethvert udbud skaber sin egen efterspørgsel" er specielt bemærkelsesværdigt, fordi det er konsekvent blevet brugt mod kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og alle der kan krybe og gå, for ikke nok med, at det påstås, at det er bedst for dem selv, så skaber udbuddet af arbejdskraft sin egen efterspørgsel.
Det er marginaler, og det kan lige så vel skyldes inefficient allokering dvs små som store unøjagtigheder i de bagvedliggende tal og beregninger som det kan skyldes andet.
Det er meget bekvemt at have en sådan økonomiopfattelse i en nem og slagkraftig kort sætning: udbud skaber efterspørgsel.
Politisk bliver den kraftigt misbrugt i forsøget på at redde renommeet på den neoliberalistiske samfundsorden, men det er kun et spørgsmål om tid før alle disse medføbende politikere må se en kollaps i øjnene, for det er helt til grin, hvis det ikke var så uendeligt tragisk.

Jens Winther

@Poul Schou, ja - du har helt ret i dine betragtninger om diverse kommentatorers manglende indsigt i og forståelse af, hvad der rent faktisk foregår.

Fx @Randi Christensen: der bliver undervist i Adam Smiths tanker som en del af indføringen i udviklingen af den økonomiske tænkning. Altså økonomiens historie. Men der er sgu da ikke nogen universitetsøkonomer, der i dag tager Smiths tanker bogstaveligt. Der er løbet meget vand i åen siden den gang, man talte om "the invisible hand". Og ingen INGEN! seriøse økonomer advokerer for et totalt reguleret marked. Hvilket så heller ikke findes nogen steder. Og økonomerne er de første til at finde på reguleringsmekanismer i forhold til "markedet" - som derfor er mere reguleret end nogensinde (uanset at folk herinde hårdnakket ukorrekt påstår det modsatte - uvidenhed om de faktiske forhold afholder ikke nogen fra at udtale sig her!).

@Ivan Breinholt Leth: der findes faktisk massevis af virksomheder, der som led i deres eksterne og interne rapportering også rapporterer systematisk om miljømæssige forhold - "environmental footprint" - og opsætter konkrete målsætninger om reduktion i miljøpåvirkningerne. Det lyder, som om du sjældent hygger dig med at læse årsrapporter.

Vedr eksternaliteter: den økonomiske tænkning og teoridannelse om eksternaliteter, sigter netop på, at man gennem klassiske økonomiske virkemidler kan straffe fx miljømæssigt uønsket adfærd, og skabe baggrund for, at man i virksomhederne træffer beslutninger, der er både økonomisk og miljømæssigt optimale (både på samfundsniveau og på virksomhedsniveau). At politikerne ikke er gode til at tage handsken op, er den anden ting. Men et helt simpelt praktisk eksempel er CO2-kvoter og markedet fro CO2-kvoter. Og inden én eller anden ryger op gennem loftet: NEJ, CO2-kvotesystemet har faktisk vist sig at virke! Men det er klart, at når systemet virker (dvs. når virksomhederne reducerer CO2-udledningen), så falder efterspørgslen efter CO2-kvoter og dermed prisen på dem. Det er jo det, der er meningen. Staterne kan jo så vælge at købe CO2-kvoter op (billigt) og "makulere" dem for at opnå yderligere reduktioner i CO2-udledningen. Alternativt kan man reducere tildelingen af kvoter. Men når politikerne klovner rundt i et i øvrigt velgennemtænkt og velfungerende system - så står selv økonomerne måbende tilbage.

Jørgen Steen Andersen

Jeg gad vidst, hvordan vi er havnet i en masse paradokser, modsatrettede interesser og en ikke bæredygtig politisk økonomisk verdensorden, og hundredevis af højt uddannede økonomer tænker og skriver og regner side op og side ned og lige lidt hjælper det.
Ingen forstår en hujende fis af hvad der foregår, og hvorfor gør de så ikke det?
Fordi det kapitalistiske system er så komplekst og uberegneligt i fremskrivning, på godt dansk om fremtiden kan alle være lige gode spåmænd, dermed ikke sagt, at der ikke er skrevet meget, som sikkert har været fornuftigt i kortere eller længere tid og heller ikke sagt, at der ikke skal gøres alt, hvad der er menneskeligt muligt for at forstå den politisk/økonomiske virkelighed, som vi alle er dybt forbundet til og afhængig af.
Men hvorfor et neoliberalt, reguleret marked - måske ikke reguleret nok- kan bringe os ind i det næste århundrede er der sikkert mange, ikke mindst børn, der meget gerne vil have et svar på, for det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
21. juni, 2016 - 18:09
"Der findes faktisk massevis af virksomheder, der som led i deres eksterne og interne rapportering også rapporterer systematisk om miljømæssige forhold - "environmental footprint" - og opsætter konkrete målsætninger om reduktion i miljøpåvirkningerne."
'Rapporterer' og 'opsætter målsætninger' samtidig med at de stadigvæk betragter miljøødelæggelser som en eksternalitet. For min skyld kan de rapportere og opsætte målsætninger herfra og til Langtbortistan.
Vi står over for nogle problemer, som kræver radikale forandringer, og det er måske problemets kerne vedr. økonomistudiet? Både Jens Winther og Rasmus Larsen synes at have en solid viden om, hvordan det bestående system fungerer. Men kunne det ikke tænkes, at I er så dybt nedsunkne i økonometri, at I fuldstændig har mistet evnen til at se bagom fremtrædelsesformer og tænke alternativt og kritisk? Og det netop i en tid som skriger på alternativer og kritisk tænkning. Det går efterhånden op for flere og flere, at den frie markedsorienterede og vækstbaserede økonomiske model ikke er holdbar hverken socialt eller miljømæssigt, og at vi også savner økonomer, som kan tænke kritisk. Jeg påstår ikke at besidde nogen dyb indsigt i økonomistudiet, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om de personer som udklækkes fra dette studie er rustede til at medvirke til at tackle de enorme problemer (ikke blot udfordringer), som menneskeheden står overfor?
I øvrigt er jeg bange for, at CSR blot er endnu en fidus, hvis hensigt udelukende er at øge profitraten.

Randi Christiansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Sider