Danmarks rød-hvide flag vækker stadig varme følelser i befolkningen. Hele 83 procent ser Dannebrog som noget at samles om. Men andelen af de flagglade er faldende.
Det kunne Kristeligt Dagblad forleden berette – med udgangspunkt i en rundspørge, som analyseinstituttet YouGov aktuelt har foretaget for avisen, sammenholdt med en tilsvarende undersøgelse, som Epinion lavede for Grænseforeningen i 2012.
De, der er »helt enige« i, at flaget er et positivt symbol, er faldet fra 71 til 54 procent. Det modsvares af en mindre stigning af dem, der bare er »enige« – fra 21 til 29 procent. Samlet er de positivt indstillede på fire år gået tilbage fra en total på 92 procent til 83 procent.
Tilbagegang er der også i brug af flaget. Kun 81 procent lader det pryde på lagkager, juletræer eller guirlander. Det gjorde 90 procent for fire år siden. Vifteflagssvingere ved fester og i lufthavne er faldet fra 78 til 61 procent. Og nok er der 50 procent, der hejser Dannebrog ved familiebegivenheder, men i 2012 var det 63 procent.
Faneflugten forekommer navnlig på venstrefløjen. 92 procent af blå bloks vælgere ser med glæde på flaget, mens rød bloks vælgere kun kan mønstre 75 procent. Her begynder vi at nærme os forklaringer.
På spørgsmålet om, hvilket parti folk forbinder med flaget, svarer 42 procent af de adspurgte i dag til YouGov: Dansk Folkeparti. Dermed holder DF pænt skansen i forhold til de 44 procent, der for fire år siden udtrykte tilsvarende over for spørgere fra Megafon. Socialdemokraterne er derimod faldet grimt tilbage fra 19 til syv procent.
Skiftet forklares i Kristeligt Dagblad af Christian Albrekt Larsen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen Den danske republik – forandringer i danskernes nationale forestillinger. Han udtaler: »Der er kommet en nationalkonservativ aura omkring Dannebrog. Det forbindes i stigende grad med de værdier, som Dansk Folkeparti står for.«
Hvis det er sandt, er det for galt. Dannebrog er Danmarks flag og tilhører alle danskere. Ved sine iscenesatte faneindbæringer skal Dansk Folkeparti ikke have lov til at kapre et symbol på nationen.
Forud for folketingsvalget i 2011 erklærede Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre, at de ville fratage Dansk Folkeparti »patentet« på Dannebrog. Det ser ikke ud til at være lykkedes.
Men så må folket træde til. Den bedste måde at fratage en enkeltgruppe monopol på et symbol er, at alle bruger det. Op, op med Dannebrog, alle steder hvor det kan udtrykke, hvad Danmark handler om: Vores oplevelse af at høre til og høre sammen. Vores glæde over, hvad landet har udrettet; vores håb om, hvad det kan gøre bedre; vores drøm om at opnå mere i større fællesskab.
Kristeligt Dagblads rapport om det faldende flag var passende bragt i onsdags, der var den 15. juni og dermed Valdemarsdag, som siden 1913 har været national festdag til fejring af den tilsvarende dato i 1219, hvor ifølge legenden en mirakuløs begivenhed fandt sted.
Det skete ved Lyndanise nær Estlands hovedstad Tallinn: Den danske kong Valdemar var på korstog og med sin hær kommet i svært bekneb på slagmarken. Da kom det rødhvide flag svævende ned fra oven og landede i armene på den medbragte danske ærkebisp, der med oprakte hænder bønfaldt højere magter om undsættelse. Med det himmelfaldne klæde sat i spidsen for de danske stridskræfter genvandt de modet og sikrede sejren.
Sådan en flagfødsel kan andre lande ikke stikke. Og jo, flaget har hyppigt været båret foran krigeriske fremstød og svunget af kræfter, som nutidige generationer kan føle meget lidt tilovers for.
Men det er også den lange historie om, hvordan Danmark er blevet det land, vi er: Et land styret af sit folk. Et land, som stadig træffer krigeriske beslutninger, men dog gør det på demokratisk vis. Et land med stolte oplysnings- og uddannelsestraditioner, som det er værd at holde i hævd og forny.
Hvordan det vil gå med det europæiske sammenhold, henstår dunkelt og farefuldt. Men vores lille land er her og vil fortsat være her. For sin befolkning og for andre folk, vi kan finde ud af noget sammen med.
Det markerer vi – også – ved det flag, der er verdens ældste nationalflag stadigt i brug. Brug det flittigt.
Særlig kønt er det nu ikke, faktisk ret kedeligt. Så jeg siger med Otto Gelsted:
"Gør jer fri af selvbedraget og et liv,
der længst er dødt.
Slet det grimme kors af flaget:
Gør det rødt!"
Man kunne også citere fra Broby-Johansens Fædrelandssang:
- vort gamle flag
til hælften rødt
skal bli det helt
den skønne dag
en tordenregn
vil tvætte af
det gustne galgetegn
og folket råde Danmark
(1942)