Leder

Deleøkonomien skal styres

Debat
7. juni 2016

Uber kan gøre det sikrere for kvinder i den tredje verden at transportere sig rundt i det offentlige rum, skrev vi i denne avis i fredags som en del af en artikelserie, der blandt andet sætter fokus på nogle af deleøkonomiens positive potentialer.

Det førte til vrede reaktioner blandt læserne, alene fordi artiklen fremstillede den kontroversielle taxatjeneste i et positivt lys. Debatten om deleøkonomien er skiftet fra noget, som de fleste havde positive forhåbninger til, til en dybt betændt debat, der splitter.

På den ene side står dem, der gerne vil forny og omfavne de nye tjenesters opgør med gammeldags institutioner som taxabranchen og fagbevægelsen, og på den anden side står de bagstræberiske, der frygter, at den teknologiske udvikling vil ødelægge århundreders kamp for ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Her på redaktionen nærmer vi os for tiden nærmest mest det bagstræberiske, og det selv om både taxabranchen og for den sags skyld den danske fagbevægelse i den grad har brug for tiltrængt fornyelse.

Men vi bliver nødt til at stille spørgsmålet om, hvad det er for en økonomi, som de i øjeblikket mest udbredte deleøkonomiske platforme som Uber og AirBNB ser ud til at ville skabe.

For selv om den ophidsede diskussion om deleøkonomien kan blive irriterende sort/hvid, er den i den grad tiltrængt, fordi området har brug for, at man politisk diskuterer, hvilken udvikling man ønsker at understøtte. Belært af de hidtidige erfaringer med den digitale økonomi ved vi, at informationsteknologien ikke i sig selv – som mange håbede – er decentraliserende eller konkurrenceskabende, men tværtimod fører til dannelsen af gigantiske monopoler.

For det første ved at økonomisk kapital klumper sig sammen i de få store selskaber som dermed kan udkonkurrere alle andre: Uber kan ekspandere med stor aktiekapital i ryggen, holde priserne kunstigt lave, indtil konkurrenterne dør en langsom død, og et nyt de facto monopol er skabt.

Rundt omkring i verden bliver der faktisk lavet masser af gode deleøkonomiske tjenester, men det er indtil videre bare ikke de hverken særligt demokratiserende eller reelt delende, som har formået at få tiltrukket de største investeringer, mens Uber svømmer i investorkapital.

For det andet fordi selve dataene, og det store netværk af brugere på platformen, bliver dét, der gør selskabet værd at bruge frem for eventuelle konkurrenter. Alle kan skabe et nyt socialt medie, en kørselstjeneste eller en udlejningstjeneste, men det er Facebook, Uber og AirBNB, der har brugerne på deres platform, og derfor bliver konkurrencen ofte aldrig særligt reel.

Ubers lovlighed behandles stadig ved de danske domstole, og flere andre europæiske lande er allerede skredet ind over for tjenesten, mens også AirBNB både i USA og Europa har fået lovgiverne efter sig.

Derfor var det en tiltrængt opmuntring for de store tjenester, at EU-Kommissionen i sidste uge advarede mod at stille for mange forhindringer op for deleøkonomien på nationalt plan.

»I dag markerer EU-Kommissionen klart, at EU-love beskytter deleøkonomitjenester mod unødvendige restriktioner, og EU opfordrer medlemsstaterne til at revidere de regler, der underminerer tjenesternes udvikling,« sagde Ubers talsperson Oliver Carrà ifølge Ritzau.

Men man bør ikke være så bange for at lovgive eller stille krav til tjenesterne. Hvis ikke vi gør det, så overlader vi udviklingen til et marked domineret af få informationsmonopoler, som ikke nødvendigvis vil føre til øget konkurrence eller en gavnlig udvikling på langt sigt.

Når EU-Kommissionen på den måde går ud og advarer mod at regulere deleøkonomien for meget, er det altså både afpolitiserende og helt grundlæggende forkert. Vi skal nemlig nærmere passe på med ikke at ville regulere den.

For at diskutere hvordan vi skaber rammerne for den deleøkonomi, vi ønsker, er mindst lige så vigtigt som at diskutere, hvilken økonomi eller hvilket samfund vi ønsker.

Og ingen af de ting bør det være op til monopoliserende teknologigiganter at bestemme. sg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

I et interview i Weekendavisen d. 13. maj 2006 siger Tom Frank (USA) om deleøkonomi bla.
”Tag Uber – der bygger sin succes på et behændigt stykke software, hvis hovedformål er at omgå eksisterende regler om taxikørsel. Eller Airbnb, der tillader brugere og udbydere at omgå de sikkerhedsregler og andre restriktioner, som konventionelle hoteller må rette sig efter. Eller tag Task Rabbit, der gør det muligt for brugere at ’ansætte’ arbejdskraft i to timer eller ti minutter – uden nogen regler om arbejdsforhold eller pension overhovedet. ”
”Det er, hvad mange af disse nye, såkaldt innovative virksomheder er skabt for: at omgå eksisterende regler. Den såkaldte deleøkonomi er et af de mest skadelige angreb på lønmodtagerne, vi har set i mange år. Den organiserede arbejdskraft er erstattet af atomiseret arbejdskraft. Det øger ikke produktiviteten, men omfordeler bare velstanden til fordel for de i forvejen mest velstående. Samtidig afskaffes traditionelle arbejdspladser med dertilhørende sygeforsikring og pensionsordninger, og flere og flere må have to eller tre job for at hutle sig igennem, indtil de bliver gamle og opdager, at de ikke kan gå på pension, for de har ikke nogen. Og intet af dette har været en ’uundgåelig følge af udviklingen’, som det hedder. ”

Jeg citerede det i en kommentar til artiklen ’Deleøkonomiens næste bølge rammer de fastansatte’ i Information den 1. juni 2016
Er det at citere dette kritiske synpunkt at bidrage til en dybt betændt debat hr. Gjerding?
Hvad deleøkonomien gør eller ikke gør i tredjeverdenslande, er uvedkommende for en seriøs debat om, hvad den gør ved det danske arbejdsmarked. Det er de svageste, der kommer til at betale for deleøkonomiens herligheder.
Desuden vil arbejde, der udføres som deleøkonomi, ofte være lig med sort arbejde.
De digitale tjenesters enorme profitter bliver overført til skattely, og kommer ikke det danske samfund til gode.
Deleøkonomi er nedbrydende for et vældfærdssamfund, fordi merværdien ikke beskattes.
Hvornår er Information blevet (d)en blå avis?
Svar udbedes!

Jørgen M. Mollerup

Citatet er fra Weekendavisen den 13. maj 2016. Beklager fejlen.

Torben K L Jensen

Jeg forstår ikke at Information hopper på den limpind at alt nyt pr. definition er godt.Neo-liberalismen sejrede over kommunismen og historien endte med finansielle bobler,ulighed og en de facto lammelse af demokratiske institutioner med "markedets" totale dominans over fælles beslutningsprocesser.Den tilgang der siger at modstand mod tilbagerskridtet er udsigtsløs er jeg fandme ikke enig med Information i.Det lyder som en ægte radikal tankegang der her kommer til udtryk og hvis der er noget der kan bringe mit pis i kog så er det radikal gyllespredning.