Leder

En demokratisk skandale

Debat
11. juni 2016

Så er det ganske vist. Midt i Afghanistan-evalueringer og vedtagelse af en ny planlov annoncerede regeringen, at Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har besluttet, at Danmarks nye kampfly bliver det amerikanske Joint Strike Fighter.

Og præcis som ventet bliver der tale om 27 fly, sådan som kampflykontoret og regeringen har anbefalet. I første omgang bestiller Danmark ganske vist kun 21, mens de sidste seks bestilles senere, hvis prisen holder.

Valget af JSF overrasker ingen. Lige siden Danmark gik med i udviklingen af det topmoderne kampfly, har det ligget i kortene, at man også skulle købe det. Og det gør Danmark så nu til en samlet pris på 56,4 milliarder kroner.

Læs også: Det ender med en JSF

Set i bakspejlet er der imidlertid tale om en særdeles uskøn proces. Allerede i første runde af den langtrukne købsproces trak europæiske Eurofighter sig fra konkurrencen, med den begrundelse at valget var afgjort på forhånd. Og siden fulgte svenske Gripen efter.

Det undrede derfor mange, at både Eurofighter og Boeing gik med i denne seneste udbudsrunde, men måske var det JSF’s massive udviklingsproblemer som et kort øjeblik fik dem til at tro, at de havde en chance. Det havde de ikke. Det stod klart i samme øjeblik, kampflykontoret offentliggjorde beregninger, der viste, at JSF var både bedst – og overraskende nok – også billigst.

De seneste uger har den »store og herlige debat«, som forsvarsminister Peter Christensen (V) lovede befolkningen, sat store spørgsmålstegn ved beregningerne. Og de er da også bemærkelsesværdigt mere optimistiske end dem, Norge har foretaget af det samme fly.

Ikke bare er et dansk JSF væsentlig billigere at købe end et norsk, det er også meget billigere at vedligeholde, og så kan det flyve væsentlig flere timer om året – for blot at nævne nogle få besynderligheder.

Hvordan det kan gå til, er et af de mange spørgsmål, som kritikerne ikke nåede at få svar på, før aftalen blev hastet på plads. Og det er ikke kun Enhedslisten, SF og Konservative, der er skeptiske over for, om de danske beregninger holder. Også Eurofighter beskyldte fredag kampflykontoret for at have fiflet med tallene for at få JSF til til at se bedre og billigere ud, end der er belæg for.

Hvis Eurofigter har bare det mindste ret, så er Folketinget blevet ført bag lyset, og danskerne har været vidne til en vaskeægte demokratisk skandale.

Læs også: Joint Strike Fighter giver bingo i Washington

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Knudsen

Når vi taber 5-0 til Sverige i fodbold, så er det også de ringeste eksperter vi har valgt til at sætte holdet.
Hvordan kan det være at 'wise guy' altid er uden for de besluttende organer?
Iøvrigt en skændsel, at fred skal skabes med våben og så af Danmark.
De nye fly er blot en videreudvikling af nakkeskuddet, som kan ses som underholdning i farver på DR1. Ren neadertal.

Kurt Nielsen, Bodil Waldstrøm og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Er det egentlig ikke bare typisk for danske offentlige investeringer, at man regner med, at noget bliver langt billigere, end det ender med at blive? Jeg kan selvfølgelig ikke vide det i dette tilfælde, men jeg vil undre mig meget, hvis det ikke sker.

Kurt Nielsen, Janus Agerbo, Claus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Hvad mener vores piloter og flymekanikere om valget ???

Hvis de som fagfolk/eksperter er enige i valget, så er det OK
- hvis de hellere ville have haft et andet fly , så er der anledning til at se sagen efter i sømmene.

Jens Winther

To observationer:

For det første, er det imponerende så mange, der ud fra en objektiv vurdering absolut intet ved om kampfly, men alligevel føler sig kaldet til at danne en mening om, hvilket fly, der er det bedste for Danmark. Samtidig med, at de ikke har selv den mindste tillid, til vurderingerne fra folk, som rent faktisk ved noget om kampfly. At tro, at vi kan have en meningsfuld, bred, demokratisk debat om, hvilket fly, Danmark bør købe, er uhørt naivt!

Det er lige så himmelråbende naivt, at tro på Boing og Eurofighter producentens påstande om, at JSF er der forkerte valg. Man kan være helt sikker på én ting: deres syn på den afgørelse er milevidt fra objektivt - af helt legale og forståelige kommercielle årsager, mener de naturligvis, at JSF er et dårligt valg!

Keld Albrektsen

@Jens Winther:
Nu er det jo ikke kun konkurrenterne, der mener at JSF er det forkerte valg. P1 Debat havde indkøbet på programmet, jeg tror det var torsdag. Her gav bl.a. Karsten Riise (og Rasmus Jarlov) hvad der lød til at være velbegrundet kritik, dels af valget og dels af de forudsætninger, som Kampflykontoret har lagt til grund for deres anbefaling af JSF.

Det er vel ikke naivt at mene, at der bør være en i det mindste offentlig debat om, for det første hvilke opgaver, forsvaret skal løse (og deraf om hvilke fly, der så er bedst egnet), og for det andet om netop hvorledes de udvalgte eksperter kommer frem til deres anbefaling.

Bare som eksempel et par af forudsætningerne:
Det antages at de danske fly kan klare 50% flere flyvetimer end de norske.
Det forudsættes, at piloterne får flere årlige arbejdstimer, at deres merarbejde ikke kan afspadseres, men skal udbetales og at deres ansættelse forlænges til godt 14 år mod nu godt 8 år.

Det synes jeg jo, som udenforstående, lyder naivt, og derfor mener jeg, at en debat ville være på sin plads.
Så vidt jeg husker, har en talsmand for forsvarets piloter udtalt sig skeptisk om den øgede arbejdsbyrde.

I øvrigt kan Boeings og Eurofigthers producenter vel godt have ret, selvom de ikke er uvildige.

Kurt Nielsen, Sascha Olinsson, Mads Berg, Janus Agerbo, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Claus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Keld Albrektsen, som jeg har forstået Rasmus Jarlov, mener han, at JSF er det rette fly - men at vi burde købe flere af dem. Og det kan man jo altid mene!

Ja, i de danske kalkuler forudsættes det, at flyene flyver 250 timer/år (og F16 har historisk fløjet 160 t/år og nordmændene regner også med 160 flyvetimer/år for JSF). Det forekommer at være et uhørt lav udnyttelse af så dyrt isenkram! Den tid, flyene står på jorden, skal reduceres fra 98% til 97% - det synes ikke at være totalt urealistisk, hvis man tænker sig lidt om.

Og ja, piloterne skal - nogle måneder - levere flere arbejdstimer. Men en meget stor del at piloternes arbejdstid er de på beredskabsvagt. I den tid udfører de faktisk ikke aktivt arbejde. At piloterne er "skeptiske" er næppe udtryk for andet end gammeldags fagforeningstankegang.

Det er klart, at hvis man forudsætter, at alt skal foregå som hidtil, så kan man ikke forvente ændringer. Men hvis det danske flyvevåben tænker sådan, er det da på tide, at nogen stiller krav om omtanke, fordomsfrihed og udsyn.

Jens Winther

@Søren Bro, USAF har mange droner - men bestiller godt et par tusinde F35/JSF!

Til info foretages der daglig testflyvninger med F35.

Randi Christiansen

Indkøbet af de amerikanske fly er danmarks kontingent til nato/usa. Kan nogen efterhånden være i tvivl om det?

Henrik Bjerre

F35 er ligesom Femern-forbindelsen. De skal bare være der af en grund som offentligheden i bedste fald får at vide engang om 100 år.

Randi Christiansen

Og demokrati? Følg pengene - find magten.

Randi Christiansen

Ja, hvilket formål har kampfly ud over "bare at være der", spørger henrik .... vel egl ret indlysende hvis man ser på, hvad den slags bruges til ude i verden. Not good, penge og våbenmagt danner en uhellig alliance - samtidig med at kombattanterne går glip af muligheden for det gode liv. Med begrundelsen at der kæmpes for det gode liv. Men det gode liv er fjernt fra penge og våbenmagt, som bruges til at centralisere magten og tage kontrol over individets frihedsrettigheder, og der kan ikke opnås enighed i denne stadige kamp om ressourcerne. Læs og forstå tao te king og vær dermed nærmere en forståelse af livets grundvilkår, og dermed hvad det gode liv er.

Robert Kroll

Til spørgsmålet ovenfor om formålet med kampfly kunne man måske henvise til England ved udbruddet af 2. verdenskrig.

Havde englænderne ikke kunnet se ideen i at bygge en masse Spitfires m v og holde stand uanset hvor håbløst det så ud i første omgang , så havde Nazi-Tyskland og det fascistiske Italien i lyntempo erobret hele Europa plus en del mere, og så havde Danmark været et lille nazistisk protektorat.

Så længe der er fare for, at typer som Napoleon, Hitler, Stalin m v kan sætte sig på magten i et land, så er et effektivt forsvar nødvendigt , og en forsvarsalliance mellem ligesindede demokratiske lande en fornuftig ting.

Historien viser gang på gang , at de grove (nationalistiske) "lømler" altid er volds-parate, og hvis de "pæne mennesker" naivt og troskyldigt lukker øjnene og tror på, at det "gode" altid sejrer, så bliver de "sorteper".

Jens Lindtner

F35 er en massivfejlinvestering

"Professor om favorit-kampfly: F-35 er et højrisikabelt it-projekt
Den anerkendte it-professor Kim Normann Andersen advarer politikerne mod at købe F-35: De funktioner, der gør flyet unikt, bliver måske aldrig færdige"

"Pentagons testchef advarer: F-35 er ikke egnet til kamp"

"Tidligere officerer advarer mod at købe F-35"

"Politikere revser F-35 kampfly: Det er et »flyvende IC4-projekt«"

Johannes Lennar

Folketinget er ikke blevet ført bag lyset. Alt er foregået som planlagt. Flertalsdiktatur er jo hvad der hersker i folketinget, og flertallet i folketinget har fået det lige som de vil have det. En handel med JSF, og så følger der jo nok nogle penge med til de politikere der var med til at vedtage det hvilket jo er flertallet i folketinget.
Det er jo ikke uden grund at parlamentarismen er en del af kapitalismen

uffe hellum, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

EU bør stå bag udviklingen af våben til en fælles kampstyrke, det vil i endnu højere grad binde landene sammen på en måde, der vil forhindre fremtidige indbyrdes krige.

Det er forkert at sige "lige siden vi gik med i projektet", - ganske vist blev det udlagt sådan retorisk, men reelt var der tale om et forsalg af JSF, F-35 som vi bandt os til, så der har aldrig været tale om nogen reel vurdering af de muligheder for indkøb af fly som erstatning for F-16 på noget tidspunkt.

Vist var det en smart måde at omgå den reelle konkurrence på ved flyindkøb, men konkurrenterne skal så tage ved lære heraf til næste gang, - "lokke med deltagelse i udviklingen af et nyt fly" med forkøbsret.

Det hele er og har været en helt uskønproces styret fra amerikansk side via dette såkaldte forsalg til F-35, som reel har udelukket såvel Saab med Gripen NG og især Eurofighteren allerede inden der blev givet bud til Danmark på indløb af nye fly.

Nu har og kommer vi til at subsidiere arbejdspladser i Amerika og dermed afhjælpe ledigheden, - den samme ledighed som mange Europæiske arbejdere også har tæt inde på livet, men som i stedet må se dem selv og deres landsmænd betale til via skatten, i stedet for at staten sørger for sine egne landsmænd før andre!

uffe hellum, Kurt Nielsen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Det klart billigste var at købe nogle af de mange F-16, som bliver til overs når (hvis?) de afløses af Joint Strike Fighter F-35.

Nå politikkerne ikke diskuter denne mulighed så er det fordi de er korrupte.

Christian Heebøll-Nielsen

Jeg kan anbefale @Jens Winther at følge lidt med hos det eneste medie i DK, der seriøst har dækket hele processen http://nytkampfly.dk/archives/8893. En anden anbefaling er, at få læst rapporten. Man behøver ikke være pilot for at se, at den på mange områder er korrupt (slå ordet op inden du brokker dig over alvorlige anklager, der kræver dokumentation). Endelig vil jeg anbefale ikke som udgangspunkt at tro, at alle andre med en mening er idioter. Valget af kampfly blev trukket for længe siden, hvorfor også SAAB trak sig. Det samme gjorde Boing oprindeligt. De har med garanti fortrudt, at de genindtrådte.

Jens Winther

@Christan Heebøll-Nielsen, jeg har læst "Rapport fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly" i sin helhed.

Debatten ender hurtigt på hvilket fly Danmark skulle have valgt. Det svarer til i offentligheden at diskutere hvilken supercomputer meteorologisk institut skal anvende.

Spørgsmålet er om Danmark overhovedet skal have et angrebsvåben som F35. Trusselsbilleder for Danmark er ikke-eksisterende i folks bevidsthed - ud over det der er indpodet:

Ruslands angreb på Vest Europa.

Krim er den regionale stormagt Ruslands sikring for en Sortehavs- og Middelhavsflåde. Før 1954 tilhørte Krim den russiske sovjetrepublik, men Khrusjtjov overdrog Krim til den ukrainske sovjetrepublik i en vodkabrandert. Krim har russisktalende befolkningsflertal og har i tre omgange efter 1989 stemt sig mere eller mindre fri af den ukrainske nation.

Manglende proportionssans og krigsliderlighed præger dansk folkedebat.

Fredelig sameksistens er et muligt alternativ.

Dan Johannesson

"Hvis Eurofigter har bare det mindste ret, så er Folketinget blevet ført bag lyset, og danskerne har været vidne til en vaskeægte demokratisk skandale."
Nej Danskerne har IGEN været vidne til politisk KRIMINALITET og korruption Bilderberger-studehandler, og NWO dagsordner, hvor dk kontinuerligt udelukkende agerer som den amerikanske delstat, nationen i praksis bliver til under TTIP og TISA helvedet.

Poul Brunhøj

jeg er skide træt af at købe flyvemaskiner jeg ikke må flyve i. Som at købe Ic4 tog jeg ikke må køre i. tænk hvis vi købte skoler vores børn ikke måtte komme i. Hvorfor skal vi altid købe noget jeg ikke må bruge. Jeg betaler til banker der ikke vil låne mig penge. Det er meget mærkeligt det hele.