Leder

Gammel vin på nye flasker

10. juni 2016

Hele tre evalueringer af den danske og internationale indsats i Afghanistan så dagens lys i går. Og alligevel befinder vi os fortsat i mørke.

Efter offentliggørelsen af hundredvis af rapportsider, bunker af anbefalinger og adskillige ihærdige forsøg fra forfatterne på at forklare, hvad det egentlig er, de har fundet ud af, er hverken danskerne eller politikerne blevet meget klogere.

Hvordan kan det gå til? Årsagen er enkel. Ingen af de tre danske evalueringer besvarer de nøglespørgsmål, som de fleste sidder tilbage med efter mere end 13 års krig og bistandsindsats i Afghanistan. Har den danske indsats virket? Har de 17 milliarder kroner, Danmark har brugt i Afghanistan, gjort en forskel? Og for hvem?

Har Danmark bidraget til at gøre Afghanistan til et sikrere og bedre sted? Eller har 43 danske soldater mistet livet for ingenting? Kort sagt; står resultaterne mål med indsatsen?

Når evalueringerne ikke svarer på de mest brændende spørgsmål, skyldes det, at det slet ikke er meningen. De tre evalueringer beskæftiger sig kun med en lille del af den danske indsats – den såkaldte samtænkning, der går ud på at få militære og civile indsatser til at spille sammen.

Derudover skal evalueringerne ikke evaluere. De skal blot referere, hvad der allerede står i de erfaringsrapporter, som Danmark og en række andre koalitionslande allerede for længst har udgivet.

Læs også: Fik Helmand så noget ud af otte års dansk tilstedeværelse?

Det bør derfor ikke overraske, at der reelt ikke er kommet noget nyt frem. Det er gammel vin, som forskerne fra Dansk Institut for Internationale Studier, Forsvarsakademiet og analysefirmaet Landell Mills har hældt om på nye flasker.

Ifølge flere forskere er det helt bevidst. De danske evalueringer er med vilje designet på en måde, så det bliver umuligt at konkludere noget entydigt ud fra dem. I stedet for at se på effekten af den danske indsats kigger de kun ned i tre små kasser, ser kun på gamle papirer og taler i øvrigt ikke med nogen om, hvordan situationen ser ud nu, der hvor den danske indsats er slut. Og ganske betegnende indgår der ikke en eneste afghansk kilde.

Læs også: Politikerne ønsker ingen dom efter Afghanistan

De magre danske resultater står i grel kontrast til den grundige Afghanistan-evaluering, som Norge offentliggjorde tidligere på ugen. Her vurderer et internationalt forskerteam den samlede norske indsats – og fælder en bemærkelsesværdig hård dom.

Bortset fra at styrke Norges forhold til USA har den norske indsats ikke sat sig store spor i Afghanistan, vurderer de. Det er ganske vist lykkedes at bekæmpe al-Qaeda og Taleban, men begge grupper er fortsat til stede i Afghanistan, og med hensyn til demokratisering og stabilisering af landet har nordmændene ikke efterladt et varigt fodaftryk.

Flere af forfatterne til den norske rapport mener, at de norske konklusioner stort set kan overføres til Danmark, også selv om Faryab-provinsen, hvor Norge brugte de fleste af sine af sine midler, var væsentlig roligere end Helmand. Om de har ret, afhænger som så ofte før – når det kommer til at vurdere indsatsen i Afghanistan – af øjnene, som ser.

Spørger man den afghanske viceudenrigsminister Hekmat Karzai, så går det væsentlig bedre end forventet. I modsætning til hvad mange havde forudset, er det ikke lykkedes Taleban at overtage kontrollen med nogen af landets 34 provinser – og det kommer de heller ikke til, lovede han torsdag i et interview med Information.

Spørger man de mere skeptiske, befinder Afghanistan sig på randen af en ny katastrofe. De afghanske sikkerhedsstyrker kan ikke klare opgaven, regeringen er korrupt, og derfor er det kun et spørgsmål om tid, før Taleban igen sidder på magten i Kabul.

Sandheden ligger formentlig et sted midt i mellem. Og det gør det kun endnu vigtigere at finde ud af, hvorfor Danmark og resten af det internationale samfund ikke har fået mere ud af indsatsen i Afghanistan.

Det kan godt være, at der er nogle embedsmænd i ministerierne, som kan bruge de danske samtænkningsrapporter til noget. Men både danskerne og afghanerne fortjener at få et ordentligt svar på, hvad der er gået godt, og hvad der kunne gøres bedre.

Det svar kan de kun få, hvis også de danske politikere er modige nok til at iværksætte en uvildig undersøgelse af den samlede danske indsats.

Og det haster faktisk, hvis ikke Danmark skal gentage de samme fejl i Irak, Syrien, Somalia, Mali eller andre af de fejlslagne stater, som har brug for hjælp til at komme på fode igen.

Læs også: ’Man kan ikke lave udvikling midt i en krigszone’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Charlotte Aagaard

"Og det haster faktisk, hvis ikke Danmark skal gentage de samme fejl i Irak, Syrien, Somalia, Mali eller andre af de fejlslagne stater, som har brug for hjælp til at komme på fode igen."

Shit - du mener da ikke, at Danmark skal stille tropper til genoprettelse af de 4 stater.
Vi er til stede i Mali med hæren og luftvåbnet i Syrien.
Mig bekendt er vi ikke til stede - længere - i Irak eller Somalia.

Målet må være, at få alle mand hjem nord for Flensborg Fjord - også fra Syrien & Mali.