Leder

Tilbagevirkende ’Støjberg’

Debat
1. juli 2016

Man må lade Inger Støjberg, at hun sjældent forsømmer en lejlighed til at forfølge sine politiske mål, heriblandt at få færre udlændinge til Danmark. Tag nu hendes fortolkning af konsekvenserne af, at Menneskerettighedsdomstolen i maj gav en mærkbar begmand til den danske 26-årsregel.

Reglen har siden 2004 gjort det lettere for danskere, der har været statsborgere i mindst 26 år, at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, fordi myndighederne i kraft af reglen kunne se bort fra det såkaldte tilknytningskrav.

Det krav drejer sig om, hvorvidt et givet ægtepar har mest tilknytning til Danmark eller til udlandet, og det betyder, at mange ansøgninger ender med et afslag. Der skal nemlig ikke meget til, før et ægtepars samlede tilknytning til udlandet er størst.

Så da Inger Støjbergs ministerium for en lille uge siden oversendte en orientering til Folketinget om de umiddelbare konsekvenser af dommen, havde embedsmændene indføjet et ord, som kun de færreste i første omgang hæftede sig ved:

Ministeriets tolkning skulle, skrev ministeren, gælde for både »verserende og kommende konkrete sager om ægtefællesammenføring«.

Der er, oplyste ministeren, 1.297 verserende sager, hvor den herboende danske statsborger er over 26 år. Formentlig vil de fleste af dem nu få sværere ved at få deres ægtefælle til Danmark.

Ministeriet kunne også, erkender ministeren, have fortolket domstolens begmand således, at hele tilknytningskravet skulle bortfalde. Men det har Inger Støjberg valgt ikke at gøre.

Hun kunne også have valgt at lade 26-årsreglen være et krav om en bestemt alder frem for et åremål for længden af det danske statsborgerskab, hvad der jo klart tilgodeser alle dem, der er født danske statsborgere. Den tolkning ville stille alle ansøgere ens, og den har tidligere fået støtte fra bl.a. højesteretspræsidenten.

Men det gjorde Inger Støjberg heller ikke. I stedet valgte ministeren at se bort fra 26-årsreglen og lade tilknytningskravet gælde for alle. Alle bliver så behandlet lige – nemlig lige dårligt. Langt de fleste af de 1.297 ansøgere skal nu vurderes efter strengere regler, end de havde forventet, da de ansøgte. Det sandsynlige resultatet er, at der vil komme færre udenlandske ægtefæller til Danmark.

En rigtig Støjberg!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

Forstemmende og forbløffende at dette intellektuelt og menneskeligt middelmådige individ repræsenterer et flertal af den danske befolkning.

Klaus Lundahl Engelholt, Arne Lund, Jette M. Abildgaard, Liliane Murray, Calle Hansen, Torben Skov, Tino Rozzo, peter fonnesbech, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Johnny Werngreen,

Forstemmende - javel. Men ligefrem "forbløffende" er nok i overkanten, henset til at Inger Støjberg er minister i den smalleste et-partiregering i DK i umindelige tider.

Konen er vel ikke dummere end at hun er helt på det rene med, at hendes forbliven på den ministerpost, hun er så glad for at beklæde, står og falder med hendes evne til at forvalte sit høje embede uden at træde regeringen Lars Løkke Rasmussens parlamentariske støttestav v/udlændinge- og integrationsordfører MF Martin Henriksen fra Dansk Fjolleparti mere end højst nødvendigt på ligtornene i lakskoene, som er købt for små på udsalg.

Herdis Weins, Arne Lund, Hans Larsen, Jette M. Abildgaard, Keld Albrektsen, Liliane Murray, Calle Hansen, Torben Skov, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Det er altid nemmere ikke at bestemme end at bestemme, derfor har vi sådan en elendig regering. "Vi" ligger som vi selv har redt eftersom så mange af de politikere vi har stemt på ikke LIGE har lyst til at sidde i regering. Der kan man jo blive stillet til ansvar for sine beslutninger Uha.
Støjberg tør beslutte noget, derfor er hun minister.

Troels Brøgger

Det er ikke et udtryk for at jeg kan lide hende eller hendes embedsførelse.

'Bræk-refleks virkende Støjberg' havde muligvis været en grovere - men mere korrekt overskrift....