Leder

Nogle ting skal opleves med kroppen

Debat
21. juni 2016

I en artikel i Information i weekenden, »En verden, voksne ikke forstår«, kan man læse, at der er sket en revolution i danske børns hverdagsliv. Danske børn er i dag blandt de unge i Europa, der bruger mindst tid med vennerne og mest tid foran skærmen.

I slutningen af 1980’erne var 80 procent af børn og unge sammen med venner hver dag efter skole. I dag tilbringer kun syv procent af de 15-årige danske piger og 13 procent af de 15-årige danske drenge hyppigt fysisk tid sammen med vennerne efter skoletid. Samtidig bruger omkring 70 procent af de 15-årige mere end to timer dagligt foran en skærm.

»Det fysiske samvær ser i høj grad ud til at være erstattet af et digitalt samvær,« siger professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Pernille Due, i artiklen. Hun påpeger desuden, at børns hverdagsliv har forandret sig totalt, uden at forældre, voksne og eksperter har ret meget føling med, hvad det gør ved vores børn, at de har digitaliseret deres sociale liv.

Det er nok nærmere reglen end undtagelsen, at forældre er bekymrede for det, der optager deres børn. Engang var det rockmusikken, som blev mistænkt for at forurene ungdommens tanker. Så blev tegneserierne suspekte. De hæmmede børns koncentration og frie fantasi, sagde man. Så gav fjernsynet firkantede øjne, og senere mente man, at børn blev voldelige af at lytte til rapmusik.

I dag er det videotjenesten YouTube, som har kapret de unges interesse, der står for skud. YouTube-stjernerne stimulerer hverken ungerne intellektuelt, åndeligt eller kulturelt, lyder kritikken.

Det er dog sjældent indholdet i sig selv, vi bør frygte. Ligesom Lucky Luke viste sig ikke at være synderlig farligt, er det formentligt heller ikke farligt at se YouTube-stjernernes videoer om makeup, baconsmoothies og gaming. Det, der kan give anledning til bekymring, er, hvordan teknologien påvirker børn og unges sociale kompetencer.

I weekendens artikel medvirker Dicte på 10 år, Maja på 15 og Rasmus på 18. De er med til at tegne billedet af en generation af unge, som har digitaliseret deres sociale liv. »Jeg er social, jeg er det bare ofte gennem skærmen,« siger Maja Juul. Og Rasmus Brohave, som er én af Danmarks mest lovende YouTube-stjerner med 158.447 følgere, siger i artiklen, at det er tre uger siden, at han sidst har været sammen med en af sine venner.

Også Dicte Madsen får brændt en del af sin sociale energi af på nettet. Om det siger hendes mor Marie Louise: »Jeg anerkender, at fællesskaber ikke behøver være fysiske. Jeg tror på, at man gennem computeren kan få en form for fællesskabsfølelse, som kan fungere som et supplement til det, hun har med vennerne.« Måske har Dictes mor ret. Måske kan man uproblematisk erstatte et fysisk samvær med et digitalt. Omvendt virker det naivt ikke at spørge, om børn virkelig ikke mister noget ved at digitalisere deres sociale liv?

Man kan ikke måle, hvad det betyder, at børn kan røre dem, de er sammen med. Man kan heller ikke præcis sige, hvilke kompetencer man får af at fare vild i en skov med sin bedste ven. Men det er ikke det samme som at sige, at børn ikke får noget unikt ud af at flette hår på hinanden eller sidde i hver sin ende af en sofa og føle, man er ved at kede sig ihjel.

Det er svært at forestille sig, at den slags kropslighed er uden værdi. Med fare for at lyde reaktionær er det svært at tro, at der ikke går noget tabt, når man ikke længere står over for hinanden og ser, om ens ord sårer eller glæder en anden.

Børn er ikke blevet sociale analfabeter. Heldigvis. De klatrer stadig i træer, klæder sig ud sammen og tager i Amager Centeret. Men udviklingen viser, at det fysiske samvær blandt børn og unge er på vej ud. Nutidens unge er den første generation, der har digitaliseret deres sociale liv, og vi ved ikke, hvilke konsekvenser det får, så vi famler alle sammen lidt lige nu.

Men vi skylder vores børn, at vi som forældre støtter dem i at dyrke legen og det kropslige samvær med andre børn, og at skærmen ikke bare bliver noget, vi giver dem lov til at gemme sig bag, fordi det er nemt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her