Ældrebyrden. Det er et grimt begreb, for det lyder af øgede offentlige udgifter til nogen, der ligger samfundet til last. Og det er ikke sandheden om dem, der nu bliver ældre.
Sådan sagde forleden i DR’s P1 Morgen Signe Trier. Hun er cand.mag. i medievidenskab og har været med til at stifte foreningen ’Alder 3.0’.
Den fortæller på sin hjemmeside: »Tiden er inde til at gøre op med forestillinger, der sætter lighedstegn mellem alder, affældighed og problemer, og i stedet undersøge og bringe de ressourcer og potentialer i spil, der knytter sig til livets anden halvdel.«
En glædelig sandhed er det, at den gennemsnitlige levealder er steget betydeligt, og at mange ældre er i fin fysisk form.
Alder 3.0 tilføjer: »De nye ældre, anført af 68-generationen, adskiller sig markant fra tidligere generationer. De har gennemgående en sundere livsstil, er bedre uddannede, og de accepterer ikke at blive usynliggjort og passiviseret. De forventer at kunne fortsætte den livsstil, de hele tiden har haft – og de opfatter ikke sig selv som ældre.«
Kritikere af 68-generationen kunne her syrligt tilføje, at den nok vil gøre højtråbende krav på positiv særbehandling helt op i Himmerige.
Den glædelige vigør i gruppen af mennesker over 60 år rejser også kildne spørgsmål. Folketinget har sat det mål, at danskerne gennemsnitligt skal have 14,5 leveår at modtage folkepension i. Pensionsalderen, der i dag er 65 år, bliver i 2023 forhøjet til 67 år, og i 2046 kommer den op på 72 år.
Men er det alt for længe at strække tilpasningen? Finansminister Claus Hjort Frederiksen har rumlet med en hurtigere forhøjelse af pensionsalderen.
Her dukker et andet kildent emne op: Mens de 68’ere, der – som Signe Trier og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Alder 3.0 – har haft en erhvervskarriere som det, man kan kalde ’symbolanalytikere’ og derfor i deres sene år kan boltre sig, er der andre, der har haft et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsliv og beskeden egen pensionsopsparing, og derfor har brug for at blive offentligt pensioneret.
Hvis denne forskel udløser politisk krav om helbredsbedømmelse forud for tildeling af folkepension, kan man muntert forvente, at der måske er en del 68’ere, der kommer i tanke om, at så raske er de heller ikke.
Nu skal vi ’68-ere ikke skilte offentligt med, hvor godt en del af os i realiteten har det, som skrevet står – så kunne det være, vi blev beordret tilbage på arbejdsmarkedet og ud i Produktionen – det ville da være en krank, men retfærdig, skæbne - især for en overvægtig og kronisk svedende Frederiksen … ;-)
Det lyder som en meget eksklusiv klub.
http://www.alder3nul.dk/om-os/vedtaegter/
Det må da også snart være på tide at hæve pensionsbeløbet, det er haltet lidt bagefter udviklingen og kostpriserne her de sidste mange år synes jeg.....
Egentlig er vi alle mere friske og sunde op i alderdommen end vores forældre. Og egentlig er jeg ganske åben overfor at løfte pensionsalderen overfor dem, der fortsat har lyst, gåpåmod og i øvrigt er i stand til at arbejde.
Og det sidste er vigtigt, for man kan altså ikke have en 70-årig stilladsarbejde med dårlig ryg og knæ til at hænge oppe i 17. etages højde i sin sikkerhedssele. Og hvis der findes "ansvarlige" politikere, der ikke mener, at det er et problem, bør de jo kravle foran i stilladset, og vise vejen - eller gå af.
Men - der er altså et stort men. For det er fuldstændig urimeligt at tale om løftet pensionsalder i Danmark nuværende situation, hvor det i år er 45 (hele femogfyrre) år siden, der sidst var nærlig fuld beskæftigelse.
Faktisk vil det være bedst for arbejdsmarkedet, hvis man fjernede en del af udbuddet af arbejdskraft, så der kunne blive lidt bedre plads til de børnefamilier og andre, der nødvendigvis skal ud og skaffe sig en fast indkomst. Et mindsket udbud af arbejdskraft vil også bevirke lidt højere løn og mere attraktive ansættelsesforhold.
Jeg fatter ikke en skid!
Hvornår fa'n blev det forbudt at være virksom i en høj alder - også lønnet?
Jeg kan forstå, at en senil læge må stoppe, ligesom en blind buschauffør o.s.v.
Hvad er problemet???
SKAL man arbejde ud over en rimelig alder, blot fordi man stadig har fysikken til det?
"Ja selvfølgelig", vil de der arbejder primært af lyst sikkert sige. Men de af os, som arbejder i ikke videre ophidsende jobs, til en ikke videre ophidsende løn, og uden videre ophidsende karriereudsigter, Ja vi har - i det mindste nogle af os - en lidt anden mening om sagen.
Vi lever nemlig ikke for at arbejde. Vi arbejder for at leve. Og fordi vi tror på, at enhver der kan, må yde sin indsats - for en tid. Det står nemlig i den samfundskontrakt, som vi underskrev allerede i livmoderen, i kraft af vor ganske eksistens som mennesker i dette samfund, på denne klode.
Vi tror også på - i det mindste nogle af os - at tanken fortjener ro og rum. At lediggang ikke er roden til alt ondt, men tværtimod et must, hvis man ønsker at skabe gode betingelser for udviklingen af modne og eftertænksomme individer. Vi tror på, at der er et liv både før, ved siden af og efter arbejdslivet, og vi insisterer på - i det mindste nogle få af os - at dette andet liv, som i virkeligheden er det første og det eneste, respekteres.
Men det respekteres ikke. Ikke i denne verden. Ikke i denne tid. Og det tror jeg ærligt talt at mennesker som David Rehling - mennesker der arbejder primært af lyst - trods megen ærlig velvilje har meget svært ved helt at se..helt at forstå..
Men mon ikke det snart - man kan frygte meget snart - bliver helt umuligt at overse - for en tid..