Leder

Vil Erdogan lære af kupforsøget?

Debat
18. juli 2016

To fremtidige scenarier tegner sig efter det forkølede kupforsøg mod Recep Tayyip Erdogan fredag aften – men ikke nødvendigvis mod demokratiet som styreform.

Som en erfaren politisk redaktør i Istanbul observerede, »kan udgangen på kupmagernes fiasko ende som enten ’Prag 68’ eller ’Berlin 33’«.

Civilbefolkningens og de politiske partiers unisone svar på kupforsøget afstedkom flash backs til Prag-forårets Dubcek og hans tilhængere foran de sovjetiske kampvogne, der bebudede Vaclav Havels og konsorters Charter 77, hvorimod Erdogans militante reaktion leder tanken hen på kupmagerne i rollen som Marinus van der Lubbe, der påsatte Rigsdagsbranden, som forærede Hitlers en anledning til at skrotte den demokratiske Weimar-forfatning.

Efterhånden som nyhedsstrømmen kvalificeres tyder en hel del på, at kupmagerne handlede i panik. Første side i håndbog for militærkup tilsiger, at militærkup altid skal iværksættes før daggry, ikke en glad fredag aften i juli, hvor alt vibrerer.

Men en årsag til deres hastværk er muligvis, at myndighederne var orienteret om kuppet og havde planlagt at arrestere hovedmændene lørdag morgen, hvorfor de valgte at tage chancen i utide.

Læs også: Kupforsøg giver Erdogan en blankocheck

Desuden forlyder det, at kupforsøget oprindelig var et sammenrend af ældre, ultranationalistiske kemalist-officerer, der ville torpedere den islamiske elite i tyrkisk politik, og yngre officerer med forbindelse til islam-prædikanten Fethullah Gülens Hizmet-netværk (Hizmet: at tjene), der er ofre for Erdogans udrensninger i retsvæsen, bureaukrati og militær.

Et konkret motiv til kupplanerne kan være kupmagernes udsigt til militærets ’store vaskedag’ – den årlige evaluering af officerskorpset, der skal finde sted om et par uger, og som tidligere medførte afskedigelser af officerer mistænkt for islamiske og kurdiske sympatier.

I dag, hvor Erdogan siden 2007 har haft generalstaben på sin side, er det stædige kemalister og mistænkte ’gülenister’, der fjernes fra geledderne.

Teorien i Istanbul er, at nogen i komplottet sprang fra og ’sang’ om den øjensynligt omhyggelige plan, der også indbefattede gendarmeri-enheder i alle de 81 provinser.

Den i sociale medier udbredte konspirationsteori om, at Erdogan selv orkestrerede kuppet, holder næppe vand, men meget tyder på, at regeringen var advaret. Det var f.eks. påfaldende, at premierminister Binali Yildirim som den første var ude med, at et kup var på vej.

Og som den dansk-kurdiske journalist, Deniz Serinci, fortalte i DR2’s Deadline lørdag aften, blev hans forældre i Tyrkiet adviseret om kuppet i en sms fra ingen ringere end Erdogan selv, ligesom Istanbuls metro forblev pivåben, så støtter for præsidenten ikke behøvede at spadsere op til Taksim-pladsen for at beskytte hans særegne version af demokratiet.

Så nu, hvor der igen er ro i lejren, er det springende punkt: Hvad er fremtiden for det tyrkiske demokrati?

Berlingskes udlandsredaktør, Anna Libak, havde faktisk en pointe, da hun på DR2 søndag gjorde gældende, at godt nok er det imod de demokratiske værdier, at regeringer væltes ved militærkup, men at det i dette tilfælde var i demokratiets interesse, hvis kuppet var lykkedes – og vi kan tilføje: I hvert fald på den korte bane.

Her skal man huske, at det tyrkiske militærs fire foregående kup siden 1960 hver gang er endt med, at demokratiet er blevet leveret tilbage til de civile politikere – javist, mere eller mindre, oftest behæftet med forbud mod kurdiske og islamiske partier, med bånd på ytringsfriheden, etc., men dog med forsamlingsfrihed og frie valg.

Læs også: Erdogan overlever kupforsøg

Ingen ved, om de kluntede kupmagere havde levet op til deres programerklæring om tilbagevenden til det demokrati og den ytringsfrihed med uafhængig justits og respekt for basale menneskerettigheder, der er udhulet i Erdogans og AK-Partiets snart 14 år lange periode ved magten.

Og de vil næppe få en fair mulighed for at forklare sig ved de retssager, der venter – og hvis mest sandsynlige forløb allerede nu bekymrer Tyrkiets allierede i såvel USA som Europa i lyset af den bratte fjernelse af 2.745 dommere og premierminister Yildirims snak om genindførelse af dødsstraffen. Angela Merkel har løftet en pegefinger, og selv vor egen Lars Løkke Rasmussen har sagt noget fornuftigt om behovet for »en robust samtale« med Erdogan.

Det bliver interessant at følge, om han besinder sig, så kupforsøget ender med at være et ’Prag 68’, eller om hans politiske paranoia, der gør, at han ser konspirationer overalt, munder ud i et ’Berlin 33’. Det sidste er nok mest sandsynligt. Desværre for tyrkerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glimrende, deprimerede leder. Berlin '33.

Jakob Trägårdh

EU er Tyrkiets politiske ‘gidsel‘ i flygtningekrisen—Indsatsen for flygtningene, dvs. freden og stabiliteten Mellemøsten må ske uden om Tyrkiet og (sultan) Erdogan. Det er ikke nok at EU-landenes udenrigsministre protesterer, advarer, der skal mere til.
Er det acceptabelt at NATOs største atomvåbenarsenal befinder sig i Tyrkiet? Mere her: "According to Hans M. Kristensen, the director of the Nuclear Information Project at the Federation of American Scientists, underground vaults at Incirlik hold about fifty B-61 hydrogen bombs—more than twenty-five per cent of the nuclear weapons in the nato stockpile.": http://www.newyorker.com/news/news-desk/the-h-bombs-in-turkey

Herman Hansen

...Evner magt mennesker overhovedet træde et skridt tilbage og tage ved lære af andre? Thjaaa, det må vi nu igen bevidne med såvel amatør kup forsøg i Erdogan's Tyrkiet som brexit i Juncker's EU.

Herman Hansen

...Altså, hvis Erdogan og hans tilhængere ikke har haft en finger med i spillet, så er vilkårlig lyn fængsling og "halshugning" af modstandere ikke ligefrem en særlig demokratisk løsning.

...Og hvis nogen tager brexit alvorlig er CETA, TTIP, "Goldman-Sachs-finanskrisestyring", "vandhane-bekendtgørelser" og alle mulige andre neo liberalistiske "krumme-agurker" forhandlinger og forløb uden sociale hensyn til den stadig større ulighed og utryghed på bunden heller ikke en særlig demokratisk og folkelig løsning.

Herman Hansen

...Og arbejdskraftens fri bevægelighed for særligt lavtuddannede, som er hovedårsagen til brexit - Den skal lige med.

Poul Sørensen

Vil Trump blive mere præsidentiel!....Nogen mennesker lære intet, det har historien bevist igen og igen.

Herman Hansen

...i dag tæller kun en ting. Mig og min magt :-(

Herman Hansen

...Lige noget helt andet. Inden for en time kan kommentarer skrevet her googles - Det er dæleme godt nok hurtigt og overraskende. Google's net crawler og serverpark verden rundt er altid på vagt 24/7.

Går man til Asia Times og M K Bhadrakumars Blog Indian Punchline:
I dag har den berømte Saudi whistleblower kendt som 'Mujtahid' komme ud med en sensationel afsløring, at UAE spillet en rolle i kuppet. Desuden har den afsatte hersker over Qatar Hamad bin Khalifa Al-Thani (som er en nær ven af Erdogan) påstået, at USA, et andet vestligt land (formentlig Frankrig) havde iscenesat kuppet, og at Saudi-Arabien var involveret i det .I mellemtiden har det iranske parlament (udenrigsminister Mohammad Zarif? Antydet at Saudi og Qatar var involveret i kuppet. Forhåbentlig kan WikiLeaks læk af 100.000 dokumenter om Tyrkiet skabe lidt lys.

”Berlingskes udlandsredaktør, Anna Libak, havde faktisk en pointe, da hun på DR2 søndag gjorde gældende, at godt nok er det imod de demokratiske værdier, at regeringer væltes ved militærkup, men at det i dette tilfælde var i demokratiets interesse, hvis kuppet var lykkedes – og vi kan tilføje: I hvert fald på den korte bane.”
Lasse Ellegaard NATO er så blevet et interventionsforbund med en ideologisk og geopolitisk overbygning. Hvem afgør hvornår et kup mod en demokratisk regering er tilladt Ellegaard? S.U.

Erdogan vs. at Lære? Goddag med en økseskaft... Han er en kynisk og pragmatisk survivor.
Der er stadig en dunkel side ved det bizarre kup sen Fredag aften strækkende sig over lørdag morgen. Erdogans Ata Gulf-stream privat fly lettede fra Bodrum og forblev roterende i luften ca. en time nær Marmara havet med en "live" transponder før det landede i Atatürk lufthavnen i Istanbul som angiveligt skulle være under Juntaens kontrol. Den viden var tilgængelig "live" for enhver nysgerrig, dødelig sjæl over nettet, og hvorfor og hvorledes det mon lykkedes ham at redde sig fra de mange af Juntaens F-16 fly som havde total kontrol over luftrummet i det vestlige Tyrkiet i mange og mange timer takket være to air2air optanknings fly som lettede fra Incirlik basen?

Peter Hansen

Det synes at Erdogan er i gang med et kup efter kupforsøget......