Leder

Irakkrigen var en nøje planlagt, helt uforberedt krig

Målet, en krig i Irak, er der aldrig tvivl om. »Jeg vil bakke dig op, lige meget hvad,« skriver Blair til Bush allerede i juli 2002. Det sker i et af mange breve, offentliggjort af Chilcot-kommissionen, hvor Blair mediterer til sin allierede over, hvordan de skal få overbevist offentligheden om målet: krig mod Irak.

Målet, en krig i Irak, er der aldrig tvivl om. »Jeg vil bakke dig op, lige meget hvad,« skriver Blair til Bush allerede i juli 2002. Det sker i et af mange breve, offentliggjort af Chilcot-kommissionen, hvor Blair mediterer til sin allierede over, hvordan de skal få overbevist offentligheden om målet: krig mod Irak.

Rick Bowmer

7. juli 2016

En uhyggelig dobbelthed ridses tydeligt op af den britiske Chilcot-rapport om Irak-krigen, som efter mange års venten blev offentliggjort i går. På den ene side slår rapporten én gang for alle fast, at krigen mod Irak, da den blev erklæret den 20. marts 2003, var blevet grundigt planlagt over en meget lang periode af dens hovedaktører med George W. Bush og Tony Blair i spidsen (og som bekendt danske Anders Fogh Rasmussen (V) ikke langt bagefter).

Allerede i oktober 2001 ser Blair i et brev til Bush en »fase 2« i krigen mod terror for sig, hvor »vi uden tvivl må ordne Saddam«.

I arbejdet for at skabe opbakning til dette mål, understreger han, »har vi brug for, at det ikke debatteres for frit i offentligheden, før vi ved præcis, hvad vi vil gøre, og hvordan vi kan gøre det«. Det kræver, skriver Blair, »en dedikeret, tæt forbundet propagandaenhed«.

Målet, en krig i Irak, er der aldrig tvivl om. »Jeg vil bakke dig op, lige meget hvad,« skriver Blair til Bush allerede i juli 2002. Det sker i et af mange breve, offentliggjort af Chilcot-kommissionen, hvor Blair mediterer til sin allierede over, hvordan de skal få overbevist offentligheden om målet: krig mod Irak.

Læs også: Briterne fejlvurderede og underspillede, hvor dårligt det gik i Basra

»Hvis vi nu gennemgår alle masseødelæggelsesdokumenterne; går videre til hans (Saddams, red.) forsøg på at sikre sig atomvåben og lægger linket til al-Qaeda oveni, vil det virke meget overbevisende herovre,« skriver Blair.

Det sker et par måneder efter, at Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen ifølge et mødereferat offentliggjort i Politiken sidste år allerede har garanteret USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, at Danmark til sin tid »utvivlsomt« vil støtte en kommende aktion mod Irak.

Og mange måneder før, at Fogh, f.eks. i januar 2003, fastholder over for Folketinget, at »hypotetiske spekulationer« om en dansk krigsdeltagelse ikke giver nogen mening, ligesom Blair længe herefter vil give det britiske underhus samme besked.

Så vidt den parlamentariske og folkelige vildledning, for slet ikke at nævne den sære besættelse af ideen om det, der skal vise sig at blive en katastrofal krig.

Den uhyggelige dobbelthed, som Chilcot-rapporten lægger frem: At krigens ledere i deres underlige kombination af kynisme og naivitet ikke bruger denne lange forberedelsestid til på nogen måde at planlægge eller forholde sig til krigens realitet.

Der er ikke noget øvre loft for drømmene; de vil som Blair skriver til Bush 26. marts 2003 »definere de internationale prioriteter for den næste generation – den sande post-koldkrigs-verdensorden« og »en global dagsorden, vi kan samle verden om« – men der er ingen kontakt med jorden under deres fødder.

Og det er der ikke, fordi de lever i en drøm, hvor krigen vil være hurtigt overstået, og tropperne skal hurtigt hjem igen. Bl.a. fordi de også skal føre krig i Afghanistan.

Læs også: Beretning om en intervention som gik 'grueligt galt'

Fordi krigens ledere valgte at manipulere sig frem til deres mål i stedet for at turde udsætte sig for demokratisk debat og faglige vurderinger, blev deres krigsforberedelse heller ikke tryktestet af de samfundsmekanismer, vi har indført til den slags.

Det betød, at de sendte soldater på jorden i Irak uden ordentlige retningslinjer for den uundgåelige situation, at de skulle tage fanger. At de kastede et helt statsligt bureaukrati på porten uden at have en plan for, hvem der nu skulle lede landet, eller hvad alle de magtvante og våbenføre mænd så skulle tage sig til.

At de skabte en situation, hvor deres udsendte tropper både på grund af manglende udstyr og manglende forståelse allierede sig med sekteriske militser og torturpoliti med deres helt egne dagsordner.

Og på den måde blev støtteenheder for det, der skulle udvikle sig til både etnisk udrensning og en ufatteligt blodig borgerkrig, som irakerne fortsat betaler prisen for.

Krigens ledere opererede ud fra den antagelse, at en veldreven solid demokratisk stat er en slags naturtilstand, der blomstrer frem, hvis man bare kapper diktaturets låg af.

Og de gjorde alt for at undgå, at nogen skulle udfordre og kvalificere denne antagelse, med ufatteligt mange menneskers død til følge.

Krig er det alvorligste redskab, en stat kan tage i brug. Og selv om vi deprimerende nok ikke får en lige så tilbundsgående undersøgelse som Chilcot-rapporten af den danske krigsindsats, så lad os alligevel drage denne lære: Lad os aldrig igen acceptere at deltage i en krig, der er så dårligt gennemtænkt af vores statsledere.

Læs også: Britisk rapport er et spejl på Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Preben Jensen
  • Torben R. Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • ingemaje lange
  • Charlotte og Hans Glæsel
  • Flemming Berger
  • Oluf Husted
  • Jakob Trägårdh
  • Peter Wulff
  • Bodil Waldstrøm
  • Ejvind Larsen
  • erik mørk thomsen
  • Ernst Enevoldsen
  • ulla enevoldsen
  • Jan Weis
  • Anne Albinus
  • Stig Bøg
  • Steen Sohn
  • Jørgen Steen Andersen
  • Torben Jørgensen
  • Jan Svenson
  • Mihail Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • uffe hellum
  • Steffen Gliese
  • Martin E. Haastrup
  • Randi Christiansen
  • Ib Christensen
  • Carsten Svendsen
  • Kurt Nielsen
Espen Bøgh, Preben Jensen, Torben R. Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange, Charlotte og Hans Glæsel, Flemming Berger, Oluf Husted, Jakob Trägårdh, Peter Wulff, Bodil Waldstrøm, Ejvind Larsen, erik mørk thomsen, Ernst Enevoldsen, ulla enevoldsen, Jan Weis, Anne Albinus, Stig Bøg, Steen Sohn, Jørgen Steen Andersen, Torben Jørgensen, Jan Svenson, Mihail Larsen, Niels Duus Nielsen, uffe hellum, Steffen Gliese, Martin E. Haastrup, Randi Christiansen, Ib Christensen, Carsten Svendsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

"Lad os aldrig igen acceptere at deltage i en krig, der er så dårligt gennemtænkt af vores statsledere" - som, vi i dette tilfælde må konkludere, har ansvaret for en af moderne tds største krigsforbrydelser.

Vibeke Hansen, Søren S. Andersen, Espen Bøgh, Laurids Hedaa, Charlotte og Hans Glæsel, Flemming Berger, Eva Bertram, erik mørk thomsen, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Ervin Lazar, Ivan Breinholt Leth, Janus Agerbo og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Fogh bør stilles til ansvar.

Vibeke Hansen, Espen Bøgh, Laurids Hedaa, Charlotte og Hans Glæsel, Flemming Berger, Eva Bertram, Jens Pedersen, Jakob Trägårdh, Peter Wulff, Bodil Waldstrøm, peter fonnesbech, Randi Christiansen, Kirsten Lindemark, Ervin Lazar, Janus Agerbo, Jørgen Steen Andersen, John Andersen, Torben Jørgensen, Hans Paulin og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Fogh og Møller : I får aldrig fred - Politikerne får aldrig fred - Før det danske ansvar bliver ordentligt udredet på lignende vis som det britiske. Det her er en slags Pandoras Æske for Danmark. Nogen mener måske, at vi skal lade det ligge, fordi vi måske ikke ville kunne leve med visheden om sandheden, men vi kan heller ikke leve med uvisheden.

At den nuværende og oven i købet mindretals-Venstre-regering forsøger af al magt at stille sig på låget og på bande-mafiask uterlig megalomansk antidemokratisk maner simpelthen bare nægter landets befolkning, at få en ordentlig udredning af vores deltagelse i Irak-krigen. - Beviser og understreger jo blot hvor meget brug der netop er for den!

Der kunne man med rette skyde dem selv den sætning i skoene i disse terror-og overvågnings-tider, som den almindelige befolkning, undskyld mig, lydigt tyr til patten med, overfor magthaverne, når det drejer sig om indførelse af systematisk overvågning af borgeres færden og forhold, i terror-bekæmpelsens navn : "Hvis I ikke har noget at skjule - har I jo intet at frygte!" ... ?

For låget vil hele tiden (true med at...) springe op og nye politiske eller/og journalistiske muldvarper vil komme til - At kalde det 'politisk drilleri' og bruge det som argument for at simpelthen nægte en stor del af befolkningens dens retsmæssige krav, er for tyndt. Det er slet ikke noget argument overhovedet! Sådan kunne man jo bekvemt sige om enhver appel fra en oppositions side - Og her drejer sig det sig ikke om bekvemmelighed. - Og en sådan muldvarp vil atter og atter forsøge at lirke det op igen og igen. Det er ligesom at have en sten i skoen. Der står for meget på spil for hele vores folkestyre, til at man bare kan lade så stor en sag sylte for evig tid.

Problemet er også, at jo mere tiden går, jo større bliver snebold-effekten for de implicerede : Jo længere tid der går, jo værre konsekvenser vil det få for de ansvarlige. Det medfører så igen, at deres (også især partiet Venstres...) ivrighed efter at barnagtigt primitivt blot stille sig på låget og simpelthen nægte nogen at få adgang, er ligefrem proportional hermed. Det vil blive mere og mere umuligt for dem, de ansvarlige, at skulle stille sig op som Tony Blair og stadig kunne bevare et nogenlunde ansigt overfor offentligheden. Heraf følger den mere og mere primitive og desperate trang til at holde sagen udtrykkeligt totalt lukket. Bandlysning! Tabu!!

Men jeg mener og fastholder urokkeligt, at den danske krigs-deltagelse i krigen i Irak, og at krigen dernede har haft så alvorlige konsekvenser for så mange mennesker og der er så mange gravsens-alvorlige kritiske aspekter omkring også den danske deltagelse, at før eller siden vil spøgelserne og spørgsmålene simpelthen af sig selv flå låget op og afsløre sandheder for os, som vil ryste os og vores folkestyre desto mere, fordi de så længe er blevet forsøgt gemt af vejen.

Jeg tænker her helt konkret på alle de mennesker, som enten er blevet presset, tvunget, betalt, stukket eller på anden vis forsøgt systematisk lukket munden på. Før eller siden løber nogen af dem over sig. Løbende vil de tale over sig med tiden.

Sådan har det altid været og sådan vil det altid være. Sandheden er måske ilde hørt, men før eller siden kommer den altid til overfladen. Især når man forsøger længe at holde den borte fra bevidsthedens lys, trænger den sig på og pludselig dukker den op på den mest uventede manér og fra den mest uventede kant og med uventet forstærket kraft!

Derfor vil jeg råde folk og befolkningen til urokkeligt at fastholde kravet om en genåbning af Irak-Kommisionen. Det kan godt være nogen af de ansvarlige foretrækker at leve med og gå i graven med deres løgne, men befolkningen og landet og vores folkestyre - og slet ikke fremtiden, kan leve videre med dem!

Laurids Hedaa, Carsten Wienholtz, Klaus Lundahl Engelholt, Charlotte og Hans Glæsel, Flemming Berger, Eva Bertram, Jakob Trägårdh, Peter Wulff, erling jensen, peter fonnesbech, Poul Erik Pedersen, Britta Pedersen, Kirsten Lindemark, Ervin Lazar, Jan Pedersen, John Andersen, Janus Agerbo, Naseem Ali, Torben Jørgensen, Anne Eriksen og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Tjah, lige nu lader der til at være massivt flertal for at vente med at se tingene i øjnene:

- Alle danskere ved nu, at der ikke var mistanke om masseødelæggelsesvåben i Irak. Det var bare en "politisk udtalelse", dvs. lodret løgn.

- Alle danskere ved, at danske soldater både udleverede fanger til tortur, medvirkede til tortur, og arbejdede bevist på at sløre beviserne for, at de kendte til torturen. Og at Fogh arbejdede hårdt for at sløre de krystalklare regler for tortur, og for at omformulere tortur med mindre middelalderlige synonymer. Danmarks kamp for mere tortur blev kæmpet på flere fronter.

- Mange danskere har på fornemmelsen, at mange irakere blev befriet fra et undertrykkende diktatur, men at antallet af døde, sårede, og torterede irakere steg voldsomt som direkte følge af de allieredes angreb.

- Mange danskere er bekendt med plyndringerne og vandalismen, udført og understøttet af amerikanske tropper, der skulle have noget med hjem, og kendte til handelsruter for alle de stjålne ting.

- Mange danskere er bekendt med de fredsskabende aktiviteter, som for eksempel en gruppe unge mænd, der tager stoffer og hører høj musik i deres kampvogn, på vej ind i en landsby. Det er jo en super opskrift påvelovervejet, modent indgreb, der sikrer varige kompromisser.

Og alt det vil flertallet af danskere altså gerne have mere af, så de stemmer på V, K , O, S, osv.

Jeg vil stilfærdigt anbefale mindretallet at stemme på fx. enhedslisten.

Carsten Wienholtz, Charlotte og Hans Glæsel, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, Peter Wulff, Poul Erik Pedersen, Arne Skov, Benny Larsen, John Andersen og Karen Helveg anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Jeg skrev dengang en kronik i Weekendavisen, hvor jeg skildrede Per Stig Møller som en person, der havde travlt med at vaske hænder og fødder ved håndvasken. Men jeg ser nu, at PSM fremturer. Han hævder fortsat, at grundlaget for at gå i krig var 100% OK. Han vil simpelthen ikke anerkende de fakta, vi nu har fået yderligere dokumenteret med den britiske rapport. Han kalder den 'sludder'.

Når vi sommetider taler om, at en del af samfundet lider af et 'postfaktuelt syndrom', så er det altså ikke kun noget, der angår Maren i kæret, men også samfundets elite.

uffe hellum, Laurids Hedaa, Torben R. Jensen, Connie Brask, Morten P. Nielsen, Kjeld Jensen, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, erik mørk thomsen, erling jensen, peter fonnesbech, Randi Christiansen, Poul Erik Pedersen, Britta Pedersen, Kirsten Lindemark, John Andersen, Janus Agerbo og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Realistisk set kunne denne rapport have været lidt anderledes, hvis en anden end Sir John Chilcot havde stået for den. Og derfor vil en dansk udgave uden tvivl se helt anerledes ud. Men også med en anden rapportskriver, vil George W. Bush, Tony Blair og lille villige danske Anders Fogh Rasmussen være skyldige som bare fanden.

Det står helt fast, at de altså "helt spontant" startede en uhyre velforberedt krig, som de havde forberedt meget længe. Og det står også helt fast, at de helt bevidst gjorde det, uden det nødvendige mandat fra FN, der i øvrigt kunne have gjort dette "lovligt.

Men til gengæld står det slet ikke fast, hvad målet var. Men på den tid var man overbevidst, at verden ville løbe tør for mineralsk olie. Og da George W. Bush, samt nogle af hans ministre og embedsmænd i øvrigt var slæbt med til Washington fra oliebranchen, ligger måle nok her.

Og eftertiden viste da også, at daværende vicepræsident Dick Cheney, som administrerende direktør og delejer af olieservicevirksomheden, Halliburton, personligt satte sig på oliekilderne i Iraq. Senere har daværende vicepræsident Dick Cheney dog måttet "slippe" halvdelen af oliekilderne igen til det dybt korrupte statsapparat i Iraq.

Hele denne sag tegner så alvorligt, at det ligger udenfor nationale stater at foretage et retsligt opgør mod de ansvarlige. Så med så mange hundrede tusinde døde - også helt uskyldige civile, og med et totalt smadret samfund, både fysisk og i den fine etniske balance, bliver FN simpelt hen nødt til at tage over.

Derfor håber jeg på, at alle de ansvarlige, - George W. Bush, Tony Blair og lille villige danske Anders Fogh Rasmussen men også alle andre ansvarlige, må stå til ansvar for deres handlinger ved Den Internationale Domstol for Krigsforbrydelser (ICJ) i Fredspaladset i Haag.

Dette retsopgør er simpelt hen nødvendigt. Både for at give en følelse af retfærdighed til de mange ofre, men også for at give et ualmindeligt kraftigt signal til nutidens og kommende tiders politisk ansvarlige.

uffe hellum, Vibeke Hansen, Laurids Hedaa, Torben R. Jensen, Carsten Wienholtz, Charlotte og Hans Glæsel, Flemming Berger, Ib Christensen, Jakob Trägårdh, Bodil Waldstrøm, Martin E. Haastrup, erling jensen, peter fonnesbech, Randi Christiansen, Britta Pedersen, Kirsten Lindemark, Ervin Lazar, Jan Pedersen, Arne Skov, Stig Bøg, John Andersen, Janus Agerbo, Torben Jørgensen, Mark Thalmay og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

"Lad os aldrig igen acceptere at deltage i en krig, der er så dårligt gennemtænkt af vores statsledere."

Hvis krigen var gennemtænkt, mener lederskribenten så at krigen var legitim? Hvorfor nævnes FN overhovedet ikke i lederen?

Espen Bøgh, Jakob Trägårdh, Mathias Wulff, Torben Jørgensen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
John Andersen

Da Fogh påstod at Saddam Hussein have masse ødelæggelses våben svarede efterretningsagenten Frank Grevil at, - ”Det ved vi ikke noget om”. Fogh fik senere en top post i NATO og Grevil fik 6 måneders fængsel. Var det ikke på tide at Frank Grevil fik en erstatning for den fængselsstraf ?

uffe hellum, Vibeke Hansen, Søren S. Andersen, Laurids Hedaa, Torben R. Jensen, Carsten Wienholtz, Morten P. Nielsen, Flemming Berger, Jan Pedersen, Ib Christensen, Eva Bertram, Oluf Husted, Jakob Trägårdh, Gert Romme, Peter Wulff, Bodil Waldstrøm, Janus Agerbo, Martin E. Haastrup, peter fonnesbech, Randi Christiansen, Poul Erik Pedersen, Britta Pedersen, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Lars Bo Jensen, Mathias Wulff, Arne Skov, Benny Larsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Som Mihail Larsen nævner det, så fastholder daværende Per Stig Møller, at krigen var korrekt. Det gør Møller alene for at holde på sin ære.
Han klamrede sig længe det såkaldte FN-spor, indtil han blev banket på plads af Anders Fogh. Taburetten var ham vigtigere end sandheden.

uffe hellum, Eva Bertram, erling jensen, John Andersen, Stig Bøg, Kirsten Lindemark og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

12.000 sider om en krig, der var en fejl og havde umenneskelige konsekvenser. Og som måtte startes på baggrund af bevidst misinformation. Men som jeg har forstået det, ikke et ord om hvorfor. De, der ville krigen, havde vel en grund til det? Mange har påstået at det var en krig om private magtfulde personers adgang til at kontrollere Iraks olie, men det kræver tilsyneladende mere end 12.000 sider, at få det afvist eller bekræftet. Så krigen var altså "bare en fejl".

Jan Pedersen, Oluf Husted, Jakob Trägårdh og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

I den store norske venstrefløjsavis Klassekampen hedder det i dag:

– Det viktigste vi kan gjøre, er å lære av våre feil. Vi kan unngå å starte flere nye problemer i regionen, og ved å opptre som en rettsstat og ikke bryte nasjonale og internasjonale lover. Vi kan også slutte å drepe sivile.

Dette bør slutte å være et karrierefremmende skritt for politikerne i Storbritannia, men også i Norge, sier informasjonsrådgiveren. Hun [Tuva Grimsgaard fra Norges fredsråd] er kritisk til at Tony Blair ikke ser ut til å kunne bli stilt til rettslig ansvar i kjølvannet av rapportlanseringen.

http://www.klassekampen.no/article/20160707/ARTICLE/160709974

Vi må herhjemme erkende, at krigsophidselse har været karrierefremmende for Anders Fogh først i NATO-job og nu oligarkrådgiver i Ukraine.

Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Janus Agerbo, Poul Erik Pedersen, John Andersen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Jan Pedersen

De vidste allerede i 2002, at de var krigsforbrydere. Derfor underskrev president Bush,
American Service-Members' Protection Act. (ASPA). eller "The Hague Invasion Act".
Her er et lille udklip fra wikipedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/American_Service-Members%27_Protection_Act
"ASPA authorizes the U.S. president to use "all means necessary and appropriate to bring about the release of any U.S. or allied personnel being detained or imprisoned by, on behalf of, or at the request of the International Criminal Court." This authorization has led the act to be nicknamed The Hague Invasion Act,[3][4] because the freeing of U.S. citizens by force might be possible only through an invasion of The Hague, Netherlands, the seat of several international criminal courts and of the Dutch government."

Søren S. Andersen, Kjeld Jensen, Flemming Berger, Eva Bertram og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Fandens til helte vi er omgivet af

Når naivitet kombineres med kynisme i samme person, skal det gå galt – den store ’demokratiske’ beslutningstager Anders Rasmussen og venner kan umuligt have haft noget som helst kendskab til de komplekse religiøse og politiske forhold i de lande, de overfaldt – det ville være at tillægge dem beslutningskompetence på oplyst grundlag, som ikke har været til stede – en cowboy fra Texas og en knold fra det jyske finder sammen og slipper fanden løs …

Men det værste af det hele her midt i vore højtbesungne fredelige demokratiske samfund er dog alligevel, at lige som en Pinochet i sit diktatur evnede at klare frisag og undgik at skulle stå til regnskab for sine massemord på landsmænd, så er det åbenbart tilsvarende svært at få ram på andre, der har ’sørget for’, at unge mennesker er omkommet i de forbryderiske krige, som startede med løgne og sluttede med løgne …

Og Møllers dumhed er bare pyramidal …

Vibeke Hansen, Torben R. Jensen, Flemming Berger, Jakob Trägårdh, erling jensen, Randi Christiansen, Poul Erik Pedersen, Anne Eriksen, John Andersen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

"Krigens ledere opererede ud fra den antagelse, at en veldreven solid demokratisk stat er en slags naturtilstand, der blomstrer frem, hvis man bare kapper diktaturets låg af" citeres det i artiklen.

Efter 2.verdenskrig lykkedes det at få skabt et demokratisk Japan , et demokratisk Tyskland, et demokratisk Italien - senere hen ad vejen og på forskellig vis blev Portugal, Spanien og en del tidligere østblok-lande også mere eller mindre demokratiske.

Demokrati og respekt for menneskerettigheder er desværre stadig ikke "den nye normaltilstand" - men det går da fremad (- nogen steder uhyggeligt langsomt, men alligevel...)

Fint nok at "eksaminere" krigens beslutningstagere , men det fører næppe til, at man på længere sigt skal acceptere lande, hvor menneskerettigheder trædes under fode - sanktioner og i sidste ende intervention ligger stadig i kortene - også selv om forholdene ikke udgør en sikkerhedsrisiko for de intervenerende parter (- man vender vel heller ikke ryggen til, hvis nogen bliver voldtaget medens man venter på bussen ?)

Emner som som Nordkorea, Ukraine/Rusland, Israel/Palæstina, Syrien/Irak/ISIS, Eritrea,Sudan, Libyen, Somalia oma giver anledning til alvorlige bekymringer, og der skal såmænd nok komme et par yderligere krige, hvor også de nordiske lande engagerer sig på en eller anden måde ( med eller uden velsignelse fra FN)..

Det er noget skidt, men det er vist nøgternt betragtet de udenrigspolitiske vilkår ?

Så tidligt som 2. 12. 2001 skrev journalist Peter Scholl-Latour) i DIE WELT ” Efter Afghanistan tager Bush sigte på Somalia og Irak. ”
Kansleren (Schröder) havde med henvisning til militære "eventyr", hvor Tyskland ikke ville deltage, trods alt, efterladt en bagdør åben. Men Gerhard Schröder burde have vidst, hvad lurede efter Afghanistan, da de tyske flådeenheder blev dirigeret til Afrikas Horn og rekognoscering køretøjer "Fuchs" - som det kaldes internt - blev sendt mod Kuwait.
Bush har fra starten ladet ingen i tvivl om, at det ville blive en globale kampagne mod international terrorisme og det ville være en langsigtet, ubegrænset kampagne, der kunne tage flere år. I Berlin havde man nok ikke været omhyggeligt nok eller undervurderet den kejserlige påstand om, at Washington nu - agter at håndhæve dette med klarhed - under henvisning til støtte af det store flertal af amerikanske borgere.
Anders Fogh Rasmussen har højst sandsynlig haft de samme informationer som Schröder, derfor tilsiger al redelighed, at man genåbner Irak-Afghanistan-kommission.

Ib Christensen, Jakob Trägårdh, Gert Romme, Janus Agerbo, John Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Hvis vi levede i en demokratisk retsstat, der tog ansvar for egne handlinger og egen befolkning - ikke mindst, ville både krigs-kommision og retslig efterspil være en selvfølgelighed som et ansvarligt folketing havde gennemført forlængst.
Vi ville have haft ansvarlige institutioner og en række mekanismer på plads til at afsløre og efterfølge løgn og bedrag blandt vores højeste ledere.

Men Danmark er ikke en demokratisk retsstat og spørgsmålet er nu om vi nogensinde har været det ?

Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Oluf Husted, Janus Agerbo og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og hvad med den uduelige håndtering af den efterfølgende ledelse af irak? Som kastede landet ud i en magtkamp imellem sunni og shia muslimer med ekstrem destabilisering af regionen til følge og med stort ansvar for bl.a. krigen i syrien.

Globalt og lokalt eroderer den politiske ledelse folkets retsfølelse. Uskyldige civile og små fisk forfølges nidkært af en international finansmafia, som konkurrencestatens fortalere tillader stadig større spillerum. Dumhed og/eller korruption?

Det siges, at når mørket er tættest, er lyset nærmest. Og det må vi så håbe på, men 'bulderbrag og tændersgnidsel' hvor er jeg vred på de banditter, som ødelægger vores jordiske paradis. Tænk, at vi som menneskehed skal igennem så megen forbryderisk dumhed, før vi forhåbentlig vågner op til dåd og forstår, at der er en anden vej end konkurrencestatens reptile junglelov.

Og til vores neoliberale udenrigsminister : det er således, at hvis vi vil være med til at bestemme vores egen fremtid, må vi træde i karakter og være villige til at gå forrest, istedet for som underdanige hunde at underlægge os de storkapitale magtalliancer, der ved gud ikke tjener folkets vel, hvilket altså - skulle du have glemt det - er en opgave, som du har påtaget dig..

Laurids Hedaa, Jan Pedersen, Jakob Trägårdh, Arne Skov og erling jensen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

ALT Gik efter PLANEN!
Der skulle skabes så meget kaos som muligt så længe som muligt!

Det er der mange flere penge i en fred og så skaber det samtidig et godt dække for alle de lyssky aktiviteter. Man kan jo ikke drive en hemmelig opium eksportvirksomhed eller stjæle vestlige støtte midler i fredelige og åbne samfund!

Det er i virkeligheden forbløffende hvor meget "eliten" fik ud af disse to krige!
Der er masser af muligheder i en god tragedie, hvis man er kynisk nok.

Flemming Berger, Jan Pedersen, Ib Christensen, Jakob Trägårdh, Randi Christiansen, Arne Skov og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Præcis, krigen i afghanistan er jo krigen om opium'en. Og cheny's irakiske olieengagement stinker langt væk.

Jens Pedersen

Nok engang ser vi en verden, hvor politikere konstant og med alle tænkelige midler forsøger at gøre den så lidt demokratisk som muligt. Offentlighedslove, samt Danmarks egen deltagelse, viser at vi på ingen måde står uden for denne tendens. Vi er jo vidner til en drejning i retning af en helt orwellsk verden. Bid for bid hugges vores rettigheder væk, men ingen tør tale om det, ingen journalister har pondus til at skabe debatten. Overvågning, tøjlingen af internettets frie natur, begrænsninger af ytringsfrihed for "hadprædikanter", hemmeligholdelse af partistøtte, begrænsninger af folks ret til at rejse ud af landet som det passer dem osv. Alle vidner om en stadig mere dystopisk verdensorden. Held og lykke til os alle.

Peter Wulff, Flemming Berger, Martin E. Haastrup, Jan Pedersen, Eva Bertram og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Den Britiske rapport afslører samtidig, at det var efter britisk ønske at den danske diplomat Ole Wøhlers blev fjernet fra posten som ambassadør og øverst ansvarlig for det sydlige Irak.

Den danske diplomat havde en fortid som ambassadør i Syrien, var konverteret muslim og havde et indgående kendskab til og respekt for de lokale mellemøstlige kulturer. Med andre andre ord hvis man ville gøre en positiv forskel i det sydlige Irak, så var Ole Wøhlers manden. (Hvilket tjener til det danske diplomatis forsvar). Ole etablerede fra start en dialog med alle de lokale klanledere og mødtes med dem på deres vilkår og med respekt for deres traditioner. Han må have ment, at hvis man skal lykkes med en genopbygning af et samfund så kræver det fuld lokal opbakning!

Ole Wøhlers fik knap 3 mdr. på posten, så fik briterne ham fjernet.
Det er svært at svindle med støtte midlerne til Iraks genopbygning hvis man er nødt til at samarbejde med de lokale, det er meget nemmere at sælge alle de lukrative kontrakter de venner i Vesten

Sjovt som Mærsk Line altid synes at klare sig bedre i tider hvor USA er involveret i en oversøisk krig!

Søren Kristensen

"Krigens ledere opererede ud fra den antagelse, at en veldreven solid demokratisk stat er en slags naturtilstand, der blomstrer frem, hvis man bare kapper diktaturets låg af". Ja, og det er som bekendt ikke ulovligt at være dum.

Randi Christiansen

Den historiske redegørelse, som regeringen erstatter kommissionen med, må hellere være nådesløst og omfattende ærlig, hvis de ikke vil tabe ansigt men redde stumperne af deres flossede ære

Søren S. Andersen

Det ville være retfærdigt, rigtigt og godt, hvis det britiske parlament sørgede for ,at krigsforbryderen Blair blev henrettet - ligesom det skete i Nürnberg med de tyske krigsforbrydere.

Han kunne passende blive begravet på en losseplads.

Måske vigtigt at huske på at uden folk der frivilligt melder sig til at myrde, så kan politikerne råbe og skrige uden at få deres krige. Ingen krige uden folk der opsøger vkrig. Ækelt nok er det gerne spænding der motiverer soldater til at rejse rundt og myrde.
I et hvilket som helst andet sted i samfundet ville disse mennesker blive indlagt på psykiatrisk
De bør skamme sig lige så meget som politikerne. Begge grupper ved at konsekvensen af deres handlinger er ødelagte familier, døde forældre og døde børn

Peter Sterling

Enhver krigforbryder lever med den sære besættelse af ideen om at der skal skabes fred.

Det sidste Bush gjorde før han gik af, var at benåde sig selv og de andre ansvarlige planlægere af krigsforbrydelserne, herunder ophævelse af Genevekonventionen i USA, oprettelse af torturcentre adskillelige steder i verden bl.a i Polen med overflyvning af Dansk luftrum.

Heldigvis er det ikke muligt herhjemme for en statsminister at benåde sig selv. Det er derfor at Magteliten har sat alle sejl ind nu på 13. år at sabotere udredninger og sagsanlæg, en svag medløbende presse og de overvejende af Magteliten ejede medier, har stærkt medvirket til udsættelsen, men sandheden kan ikke skjules, opgøret kommer, der er ingen udløbsdato for krigsforbrydelser.

Det er bidende nødvendigt at forhindre EU i at opbygge en Eurohær, historien har bevist at der altid vil dukke en krigsliderlig galning op som ikke kan styre sig. Jo større magt jo flere krige, EU tilhængerne glemmer at de to superunioner Sovjetunionen og USA konstant var/er i krig, og det er kun fordi EU hæren endnu ikke er bygget op at den ikke er taget i anvendelse.

»Har vi brug for, at det ikke debatteres for frit i offentligheden«.

De nuværende folketingsmedlemmer har i deres underlige kombination af kynisme og naivitet stået i lære hos Blair og nøje studeret hans selvbiografi, og der er ingen kontakt med jorden under deres fødder. Mørkelægningsloven er et uhyggeligt værktøj til at skjule et stigende antal ulovligheder som regeringer herhjemme skaber.

De sociale medier må tage sig sammen og skabe en dedikeret, tæt forbundet anti propagandaenhed, pressen gør ikke længere sit arbejde, de "smutter sten henover overfladen". Offentligheden må bakke enheden op, lige meget hvad, målet: krigsforbrydere kommer altid i fængsel.

Vi skal sikre os at Danmark til enhver tid »utvivlsomt« vil støtte et kommende civilt freds- og gennemsigtighedsråd, således at vi fremover sikrer os at »hypotetiske spekulationer« om at danske krigsforbrydelser ikke giver nogen mening.

»Fordi krigens ledere valgte at manipulere sig frem til deres mål i stedet for at turde udsætte sig for demokratisk debat og faglige vurderinger, blev deres krigsforberedelse heller ikke tryktestet af de samfundsmekanismer, vi har indført til den slags. De gjorde alt for at undgå, at nogen skulle udfordre og kvalificere denne antagelse, med ufatteligt mange menneskers død til følge«.