Leder

Kødparadokset

26. juli 2016

I disse år viser en hastigt voksende mængde forskning, at en række dyr er mere intelligente og har et mere komplekst følelsesliv, end vi hidtil har troet.

Listen af træk, som vi tidligere mente, adskilte mennesket fra dyrene – kultur, redskabsbrug, selvbevidsthed, selvkontrol etc. – observeres i dag blandt stadig flere dyr, og det skubber til den skarpe adskillelse mellem dyr og menneske, som har eksisteret siden René Descartes i 1600-tallet beskrev dyr som sjælløse maskiner uden indre liv.

I dag ved vi, at chimpanser udviser empati, at ravne planlægger fremtiden, og at spækhuggere har kultur, og de videnskabelige opdagelser slører grænsen mellem dyr og menneske. Det har konsekvenser for hvordan, vi bør behandle dyr.

Det store spørgsmål er, hvordan vi kan forsvare at opdrætte og dræbe dyr alene for deres kød – det er nemlig overraskende svært at fremføre en konsistent moralsk argumentation for den sag.

Menneskeracen har ikke partout brug for kød, og dyreslagteriet kan dårligt forsvares med, at svin og køer er mindre intelligente og mindre følsomme end mennesker.

Hvis vi ophøjede kognitiv kapacitet til at være det generelle kriterium, som vi tildelte individer rettigheder efter, skulle vi også anvende princippet på os selv – og så ville nyfødte og mentalt handicappede miste deres menneskerettigheder.

I dag taler man om ‘kødparadokset’, det faktum at størstedelen af mennesker både mener, at dyr har ret til at leve, og at mennesker har ret til at spise kød.

Det er derfor, at 20 mio. danske svin hvert år bliver slagtet, samtidig med at antallet af kæledyrsbegravelser stiger.

Vores forhold til dyr er alt andet end moralsk konsistent. De fleste vil være enig i, at højtudviklede dyr som chimpanser, delfiner og elefanter bør have rettigheder, og de fleste er tilsvarende enig i, at fluer, som knap registrerer det, hvis man plukker vingerne af dem, ikke bør have samme rettigheder.

Men hvor på kontinuummet mellem chimpanse og flue bør vi trække grænsen for, hvornår dyr kvalificerer til at have særlige rettigheder?

Det er i sagens natur et empirisk spørgsmål, og her flytter grænsen sig med hver nye videnskabelige opdagelse. Det må vi aktivt forholde os til – selvom det er ubehageligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Ågård Bennike

En ting er, at 20 mio svin slagtes hvert år alene i Danmark - en anden ting er de elendige levevilkår dyrene har i deres levetid. Det er et endnu større moralsk problem.

Og man kan sagtens gøre listen længere - tænk blot på minkopdræt.

Torben Bror Larsen

Og hvorfra ved lederskribenten så at en flue knap registrerer det, hvis man river vingerne af den? Er det fordi den ikke siger AV? Selvfølgelig registrerer den det, selvfølgelig gør det ondt på den. Dem der ikke registrerer det er de mennesker, der river dens vinger af.

Steffen Gliese

1) Jo, mennesket har brug for kød, der er essentielle aminosyrer, som vi kun kan få fra animalsk proterin.
2) Der er ingen grund til at tro, at de nye opdagelser om dyrene ikke også viser sig at gælde planteriget, der er altså potentielt ikke mere grund til at beskytte fauna end flora.

Konsekvensen synes at ligge snublende nær: at man behandler dyrene ordentligt under opdræt, ikke mindst i form af stimulering af deres artsspecifikke centre for fornøjelse, om dette så er at tumle om på en mark eller løse rubik-terninger; men der er ingen grund til at afstå fra slagtning, vi har ligeså meget ret til kød som løverne. Jeg tillader mig også at tro, at det trods alt er behageligere at være en ko i en vinterstald end en antilope på jagt efter vand i tørketiden.

Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere dine pkt. 1 & 2; men dit sidste afsnit er bare så sandt.
Simpelthen spot on.

Hans Hüttel

Hvis mennesket havde brug for kød for at overleve, ville jeg og mange andre mennesker være døde. Det er vi ikke.

Hans Hüttel

Importeres? Boghvede og hamp dyrkes allerede i Danmark, og sojabønner og quinoa er på vej til at blive dyrket her også.

Britta Hansen

Steffen Gliese, måske tænkte du på vitamin B12, da du skrev, at det kun kan findes i kød? Dette er nemlig tilfældet.

"Aminosyrer findes i de fleste fødevarer i den danske kost, både fra vegetabilske og animalske kilder. Fødevarer indeholder generelt en god blanding af de fleste aminosyrer, dog i forskellige
Selv om protein findes i de aller fleste fødevarer i den danske kost, anses de animalske kilder at have højest indhold af de essentielle aminosyrer.

Gode vegetabilske fødevarekilder til proteiner er:
⦁ nødder
⦁ bælgfrugter som bønner og linser
⦁ kornprodukter
⦁ grøntsager

En gennemsnitlig dansker har et daglig indtag på ca. 1,1 g protein per kg kropsvægt, hvor kroppens gennemsnitlige behov er 0,66 g protein/kg kropsvægt/dag."

Det betyder, at danskerne med deres kødfulde kost indtager knapt dobbelt så meget protein som nødvendigt!
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdo...

Kombinationen af ris og bønner sikrer indtag af det fulde proteinbehov. Og Quinoa indeholder samtlige essentielle aminosyrer!

https://da.wikipedia.org/wiki/Quinoa

Lennart Kampmann

Nogle vegetarer havner i den missionerende gruppe. Jeg undgår dem og lader dem nyde deres grøntsager i fred.
Med venlig hilsen
Lennart