Leder

Spareslusning

Debat
27. juli 2016

En tilståelsessag er det. I januar i år vedgik finansminister Claus Hjort Frederiksen over for DR Nyheder, at Hjort ville finde billigere løsninger på folkeskolens indslusning af ikkedansktalende børn, først og fremmest flygtninge. Efter reglerne skulle disse børn i ’modtageklasser’ med højst 12 elever, indtil de har lært så meget dansk, at de kan udsluses til almindelige klasser.

KL anslog da, at der i år kommer omkring 9.000 nye flygtninge- og familiesammenførte børn til folkeskolerne. Hjort stillede i udsigt, at han med kommunerne ville forhandle om, »hvordan vi kan smidiggøre reglerne for bl.a. modtageklasser«.

Og smidiggjort er reglerne blevet. Under forårets forhandlinger mellem regeringen og KL blev det aftalt, at kommunerne selv kan bestemme, om børnene skal begynde i en modtageklasse eller i en almindelig klasse, dog med særundervisning ved siden af, især i sprog. En rundspørge fra DR viser nu, at 19 ud af 60 kommuner fra skolestart i august har valgt at sende alle eller nogle af kommunens flygtninge direkte i folkeskole.

Det giver en besparelse, fordi kommunerne får et fast beløb pr. flygtningebarn, uanset hvilken klassestart.

Kommunerne sværger, at det ikke er besparelser, de går efter, men børnenes tarv. Til DR siger næstformand i Varde Kommunes Udvalg for Børn og Undervisning, Kjeld Jacobsen (V), som har været med til at nedlægge modtageklasserne: »Denne her beslutning vil få integrationen op i et højere gear, fordi der ikke er nogen, som er bedre til at lære børn end andre børn selv.«

Modsat erklærer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College i Midtjylland: »Flygtningebørn bliver altså ikke integreret af, at man bare sender dem hurtigst muligt ud i en folkeskoleklasse.«

Lærerforeningsformand Arne Bondo Christensen taler om »kortsigtet sparepolitik« og et endnu større pres på den enkelte folkeskolelærer.

Risikoen ved sparepolitikken er åbentlyst, at den taber flygtningebørn på gulvet, og at den fjerner så megen lærerindsats fra de dansktalende børn, at deres forældre ender med at søge privatskoler. Ingen af disse følger er de sparede penge værd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Hvor mange flygtningebørn i den undervisningspligtige alder er der i Danmark?

Den højtbesungne humane flygtningepolitik er en national løgn
Er bange for, at det har de garanteret heller ikke styr på – nogle af de uledsagede flygningebørn forsvinder igen sporløst, og det har de gjort i større og større antal siden i hvertfald 2004, og ingen ved hvorhen –
https://www.information.dk/2004/05/flygtningeboern-forsvinder-sporloest
http://www.faktalink.dk/titelliste/flytninge00/flygtningehele08

Jeg kan forstå at flygtningebørn direkte i folkeskoleklasse kan være en udfordring for læreren, men jeg tror da det er en udmærket integrationsmetode, hvis ellers eleven er nogenlunde normalt fungerende.

Lærerne kan vel få coaching fra en ekspert efter behov.

jens peter hansen

At danske forældre skulle fjerne deres børn fra skoler hvor der skulle komme et par flygtninge tror jeg ikke på, men når 40/50 % af eleverne har udenlandsk baggrund så tipper båden og så flytter man ungerne uanset hvilket parti man stemmer på. Se bare på Nørrebro og her er det ikke flygtningebørn der dominerer, men børn der er født i DK og over 75 % af alle "danske" børn går i privatskole der.