Leder

Der spirer en forfærdelig idé i Europa, som et overvågningskamera ikke kan opfange

Selv hvis vi bliver bedre til at skabe sammenhæng mellem de europæiske landes nye og gamle indbyggere, findes der ingen garantier mod massemordere

Ciaran Fahey

16. juli 2016

Nice er Frankrigs mest kameraovervågede by. Byens borgmester, Christian Estrosi, har ifølge avisen Libération stået bag mindst 1.000 nye overvågningskameraer.

I april forsøgte han sammen med sin konservative partifælle Eric Ciotti få lov at teste ansigtsgenkendelsesprogrammet Neoface Watch på udvalgte områder i byen.

Drømmen var at koble den omfattende videoovervågning med automatisk ansigtsgenkendelse af kendte kriminelle fra politiets registre, men det franske parlament afviste ideen.

Impulsen er forståelig. Dette er angste tider. Massemorderne har fået deres vilje og gjort os bange for hinanden. De giver os lyst til at låse os inde og til at låse dem væk. De har svækket vores tro på vores sammenhængskraft.

Men ingen af Estrosis initiativer gjorde eller kunne efter alt at dømme have gjort nogen forskel for at forhindre det massemord, som Mohamed Lahouaiej Bouhlel begik mod uskyldige børn og voksne i Nice torsdag aften.

Heller ikke en lukning af grænserne for flygtningestrømmene eller Syriens-kæmpere ville have gjort en forskel. For Mohamed Lahouaiej Bouhlel boede i Nice. Han stammede fra Tunesien, men han var nabo til de mennesker, han slog ihjel.

Læs også: Den onde cirkel fortsætter

Der spirer en forfærdelig idé i Europa, som et overvågningskamera ikke kan opfange. Det er ideen om, at nogle af os ikke er en del af vores fællesskab. Den forfærdelige udgave af denne idé handler ikke om den helt rimelige diskussion om, hvor stor en indvandring, vores stater kan bære, eller, set fra den anden side, hvor store krav, de indvandrede kan leve op til.

Den forfærdelige udgave af denne idé er funderet på en basal mistillid til, at vi kan etablere et ægte fællesskab imellem alle os, der nu engang befinder os på et fælles terræn. At vi har noget til fælles.

Den er en antihumanistisk ide, en nihilistisk forestilling. Men den kan ikke lukkes ude med en mur eller kontrolleres med et overvågningskamera. Den kan heller ikke elimineres ved at gøre nationalstater til sikkerhedsstater, som sociologen Jean-François Bayart påpeger i dagens avis.

Selv hvis vi bliver bedre til at skabe sammenhæng mellem de europæiske landes nye og gamle indbyggere, findes der ingen garantier mod massemordere.

Men naboskaber skal og må blive til fællesskaber. Det er vores eneste chance for at skabe den eneste slags overvågning, der virker: den af, om vi i fællesskab tager vare på hinanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Olaf Tehrani
  • Martin E. Haastrup
  • Steffen Gliese
  • Niels Duus Nielsen
  • Troels Brøgger
  • Torben Skov
  • Kurt Nielsen
Svend Erik Sokkelund, Olaf Tehrani, Martin E. Haastrup, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Troels Brøgger, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Der spirer en forfærdelig idé i Europa: Det er ideen om, at nogle af os ikke er en del af vores fællesskab".

Men sådan er det faktisk, - at ikke alle føler sig som en del af fællesskabet.
- I nogle lande har man sammen med et flertal af borgerne god vilje til, og bruger mange penge på at inddrage alle i samfundet. Og det lykkes faktisk langt hen af vejen.
- Og i andre lande taler man modsætningsvis helt åbent om, hvem der kan være med i samfundet, og hvem af ens borgere, der ikke er velkomne. Og de latterliggøres endda af svagt fungerende borgere.

Når jeg kommer til et bestemt land, hører jeg ofte en helt åbenlys skrøne om, at man et angivet men dog diffust sted er ved at toprenovere 1.000 lejligheder til flygtninge. De bliver angiveligt udstyret med store platte-tv, computere, lædermøbler og stor BMW på fortovet.
Man fortæller om det med sikkerhed i stemmen, og alle nikker indforstået, for de kender jo myten. Og det er ikke noget, man selv har oplevet, men alle har en eller anden farbror, der kender en, der har hørt om det. Og det er selvklart ikke i "vores" område, og lokaliteten for hændelsen for præcis den samme myte skifter fra sted til sted.

Nu er det ikke ligefrem en myte, der hjælper på at inddrage alle i samfundet. Men gæt hvilke land denne fordrukne bodega-historie florerer i:
- Danmark
- Tyskland
- Bosnien i Hercegovina
- Sverige

Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Liliane Murray og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Jeg tror altså ikke det er en ide der spirer. Den har været i Europa i generationer og når de rette forudsætninger er tilstede stikker den sit grimme hoved frem, udpeger en minoritet og siger det er dem mod os. De er ved at ødelægge det gode i vores samfund og alt det dårlige er deres skyld. Kom, vi skal slå til nu, inden de tager hvad der er vores. Hvis bare vi sidder på hænderne, så bliver det for sent, alt hvad vi kender og ved er rigtigt forsvinder og alle frikadellerne bliver fyldt med oksekød, for evigt.
Ideen bliver hentet frem, når der er visionsløse plattenslagere, som drømmer om at blive politikere, men som intet har byde ind med, ingen visioner, ingen løsninger, ingen skaberkraft. Tag bare Martin Henriksen, Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg, Lars Løkke, ikke en vision, ikke en fremtidsløsning, ikke en original tanke har de i hovedet. Hvis ikke det var for mistro, misundelse og misforståelse, ville der være helt tomt.

Bent Gregersen, Tino Rozzo, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Torben Skov, Joy Nitav, Flemming Berger, Liliane Murray, Marianne Rasmussen, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Der er ikke noget europæisk i det. Det er en almen betingelse for samfund, at nogen ikke hører selvsagt dertil. Var det ikke sådan var der ingen mangfoldighed. Og udvikling ville gå i stå - om end der ikke ville mangle 'begivenheder'.
Gert Rommes historie fik jeg forleden refereret fortalt - om Tyskland - af en græker til en syrisk flygtning i et You Tube-klip, så den eksisterer.. Jeg er ikke inde i flygtningemodtagelsens detaljer, men der er ikke meget halv sandhed i mere synes det.

Lasse Reinhold

@Gert Romme: Nu er mange af terroristerne veluddannede og har fast arbejde. Så det er ikke bare et spørgsmål om inklusion.

Og mener du, at der findes multietniske lande uden terrorisme? Kan du fx nævne et land med 20% muslimer og resten ikke-muslimer, hvor der ikke er terror?

Hans Aagaard, Kim Houmøller og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Det er ideen om, at nogle af os ikke er en del af vores fællesskab. "

I realiteten har den idé intet at gøre med debatter om "hvor stor en indvandring, vores stater kan bære, eller, set fra den anden side, hvor store krav, de indvandrede kan leve op til.".
Bl.a. arbejdsløse, førtidspensionister, hjemløse og bankdirektører er ikke dele af samfundets fællesskab. Andre som ufaglærte, håndværkere og kendte mennesker er kun delvist med i samfundets fællesskab. Befolkningsgrupper som disse har ikke engang samme indflydelse på den offentlige debat og dermed lovgivning, som terrorister har.

Nej, Mohamed Lahouaiej Bouhlels angreb kunne ikke forhindres med overvågningskamera, og et spørgsmål er, om det er ønskeligt, sådanne angreb kan forhindres. Resultatet kunne blive det samme, hvis en lastbilchauffør blev syg og mistede herredømmet over sin bil under kørsel i en by. Der kører mange store lastbiler i byer hver eneste dag. Er det virkelig ønskeligt, at enhver lastbil el. bus betragtes som et muligt våben? Er det ønskeligt, at alle lastbil- og buschauffører overvåges?

I det mindste kan overvågningskameraer minimere risikoen for, de, der ikke accepteres som dele af fællesskabet, bruges som syndebukke for forbrydelser, de ikke har begået. De kan også øge chancen for, at angreb på mennesker, der ikke accepteres som dele af fællesskabet, stoppes el. straffes, uanset om de anmeldes til politiet.

"Men naboskaber skal og må blive til fællesskaber. Det er vores eneste chance for at skabe den eneste slags overvågning, der virker: den af, om vi i fællesskab tager vare på hinanden."

En skræmmende tanke fordi den slags overvågning nemt fører til et uformelt totalitært samfund, hvor gruppepres sikrer, at alle opfører sig ens, og mange bruger sin energi på overvågning af sine naboer i stedet for sit eget liv og sin egen familie.

Pórto Qisuk

Mennesket definition af massemord har primitive sider. Massemord finder sted i vores planet. Institutionaliseret massemord er legitimt og accepteret. Hvor mange mennesker dør af indtagelse af medicin. Hvor mange dør i hospitalerne på grund af fejlbehandling kemo og stråling. Der er masser af mennesker der vælger døden på grund af medicinering. Der er er massemord i form af sult og krig. Vi skal bedre til at definere massemord. Europa er en meget fredelig verdensdel. Men Europa er dårlig til at løse konflikter i verden. Europæernes syn på andre borgere fra andre verdensdele er farvet og mild sagt arrogant. Økonomisk kolonialisme har aldrig været større. Europæernes menneskesyn økonomisk kynisme er med til at destabilisere Europa.

Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der spirer nogle mærkelige ideer om, hvad samfund og naboskab indebærer, synes jeg godt nok. Det er ikke ensartethed, der efterspørges, tværtimod er det den udprægede tolerance og accept af andres forskellighed, som vi altid har kunnet rumme i forhold til os selv, der jo mildt sagt afviger temmelig meget individuelt. Fællesskab handler om at være fælles om nogle bestemte ting, som er - fælles! Det er dér, vi skal mødes - men desværre har den perverse neoliberale logik ødelagt dette grundlæggende i velfærdsstaten, så vi i stedet forgør hinanden op i penge.

erik mørk thomsen, Lotte Folke Kaarsholm, Christa If Jensen, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Dette drejer sig ikke primært om invandrere. Læg mærke til ordvalget i ovenstående leder: "Fællesskab", "fælles terræn", "sammenhængskraft". Det er ikke en ide om, "at nogle af os ikke er en del af vores fællesskab", som pludselig er begyndt at spire pga. indvandring. Det er velfærdssamfundet, som er trængt, og det klassiske kapitalistiske klassesamfund, som er på vej tilbage. Naturligvis rammer det de nederste lag af samfundet først - og der befinder indvandrerne sig. De næste i rækken er personer på overførselsindkomst, og stigmatiseringen af disse personer er allerede i gang. Når det først er lykkedes den herskende klasse at ostrakere hele den nederste gruppe i samfundshierarkiet, bliver der for alvor ballade. I værste fald i et omfang, som kan få muslimske terroraktioner til at fremtræde som en søndagsskole. Ordet 'sammenhængskraft' vil fremtræde som en latterlig kliché fra fortiden ligesom "make love, not war". Der er to mulige scenarier: Enten begynder de ostrakerede grupper at slås mod hinanden i et rascistisk, xenofobisk opgør af fascistisk karakter. Eller også finder de sammen og vender sig mod den klasse, som har ostrakeret dem.
Lige efter brexit foreslog Jean-Claude Juncker gudhjælpemig, at CETA aftalen ikke skulle vedtages af de nationale parlamenter. Det er blot endnu et symptom på, at den herskende elite ikke fatter, hvad det er, de har gang i.

Torben R. Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins, Lotte Folke Kaarsholm, erik mørk thomsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Morten P. Nielsen, Torben Skov, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Pórto Qisuk

Jeg kommer tit til Polen. Polen er meget glad homogen samfund. Udover få sigøjnere bor 38 millioner polakker. Og når jeg kommer til København er forskelligheden en berigelse. Homogen samfund har nogle svagheder. Tankemæssige en avl er det værste gave for en homogent samfundsstruktur. Jeg er opvokset i en lille bygd i Grønland. Og det er en fornøjelse at leve sammen med få danske folk. I Grønland har vi den filosofi at vores gæster behandles med humor. Derfor få alle danske et øgenavn. I blandt grønlænderne er gæsten en grønlænder. Han, hun få øgenavn på grønlandsk. Men respekt for individet tiltales personen med den rigtige navn når vi møder personen.
Hvor er humoren hos europæeren? Eskimoernes tilgang til humor er oprigtig. At gi' en gæst et øgenavn er ikke nedladende gestus tværtimod integreres gæsten meget hurtigt i den lille samfund. Negative følelser avler negativitet. Jeg tror mange indvandrere har positive tilgang til dagligdagen. Hvorfor ikke bruge vores forskellige humoristiske sider til noget fornuftigt

erik mørk thomsen, Søren List, Jørn Stjerneklar, Christa If Jensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Nytteetikken som nødvendighedens politik. Konkret implementeret som eksklusion af de unyttige. Dem på overførsel. Politisk sanktioneret nedgørelse af store grupper i befolkningen, som mødes med kravet om at de skal leve under eksistensminimum. Som et stempel i panden fra den velbjergede middelklasse og deres lejesvende i Folketinget.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Morten P. Nielsen, spidsborgerens triumf! Men det er ikke sådan, man skaber samfund, og det er ikke sådan, mennesker er, heldigvis. Vi elsker det unyttige, det ekstravagante, og fremskridt må nødvendigvis gå ud på at give stadig mere plads til det, og stadig mindre til "nytten."

Hvis ikke vi som civilsamfund forstår, at adskille magthavernes sammenblandingen af kampen mod terror og den umulige kamp for at eliminere den ensomme ulv, så vil vi hurtigt ende i et samfund hvor man, hvis man tager afstand fra forebyggende sanktioner mod miljøer der potentielt kan fostre disse ensomme ulve (alle miljøer), så er man for terror. Vi ender i et: "Hvis du kritiserer os, så støtter du terror"-samfund.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, erik mørk thomsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@ Bill,

Vi lever i en verden, hvor det til stadighed minder mere og mere om tiden før den sidste verdenskrig, hvor der også var mange der råbte 'vagt i gevær' fordi de kunne se hvor det bar hen, det er nøjagtigt det samme nu, der er masser af advarsler, fra mange sider, men løkken og alle de andre griner bare smøret.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, erik mørk thomsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

I 1970érne medførte bølger af attentater i især Italien og Vesttyskland til skrappe reaktioner, men ikke sammenbrud. Ikke for andre end for de der udførte dem - men det gav bagslag og samfundene fortsatte. Det samme kan ske nu.

erik mørk thomsen

Skal vi ikke først blive enig om, hvilket fællesskab, vi taler om?
Det fællesskab, som eliten snakker så meget om, at jeg ikke en del af, selvom jeg få lov til, at betale mere end min del af regningen.
Det var eliten, der skabte finanskrisen, ved dens grådighed.
Det er eliten, der skabe krige overalt, for at tjene på dem.
Det er eliten, der skaber så dårlige forhold, for en masse mennesker, at de griber til våben, terror, for de har alligevel ingen fremtidsudsigter, men igen, eliten få deres skatte lempelser.
Skal man nuværende tidsperioden nu, men en historisk periode, må det være fra 1848 og fremad.
Forskellen var bare, at dengang gik man efter, at slå eliten ihjel, for de var de skyldige, i folk levevilkår, men nu er eliten forskanse, bag tykke murer, og omgivet af sikkerhedfolk/politifolk, så nu rammer den almindelige befolkning, desværre.
Men ligesom dengang, som nu, er det et rent spørgsmål, om økonomi, eliten har ravet til sig, ud over alle grænser, og de trøsteløse, kæmper med de midler, de har.

Liliane Murray, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Fællesskab, velfærdssamfund og hæderlig, demokrati i politik er på retræte.
Det med at hjælpe hinanden - du risikerer nemt mistænksomhed hvis du forsøger at hjælpe fremmede med mindre ting - gangbesværede osv.

Heller ikke ved ulykker og overfald er der rigtig reaktioner - folk glor nærmest, hvis de ikke bruger mobilens fotoapp. eller ignorerer det hele.
Må siges, at jo større by - flere reaktioner af den art.
I stedet for at overvåge alt, især med henblik på "terror" - ville lidt kvikke reaktioner m.m. have større chancer stort set.
Det er måske ikke en tilfældighed, at samtlige aviser ofte viser hjælpsomhed som dagens trækplaster?

Steffen Gliese, Liliane Murray og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Ja tænk, at medmenneskelighed og hjælpsomhed er blevet nyhedsværdigt, vi burde skamme os!

Kurt Nielsen, erik mørk thomsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Lige nu tænker jeg, at mere overvågning måske kunne gøre det nemmere at finde de mange mennesker, der bliver væk i Danmark her i sommer. Faktisk hørte jeg i radioen, at en mand, der blev efterlyst i weekenden, blev fundet i en skov ved hjælp af en mobiltelefon. Det er ikke i sig selv kriminelt at forsvinde, men politiet bruger alligevel meget tid på det.

Franske Sarkozy, håbefuld præsidentkandidat, plæderer for fodlænker til indvandrere og flygtninge...
...vi skal jo ikke lade os presse væk fra vores europæiske værdier af truslen om terror.