Leder

Uvidenhed nærer ulighed

28. juli 2016

Ligeløn til mænd og kvinder er ikke noget reelt problem, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Baggrunden for den udmelding er, at Ligebehandlingsnævnet kun har modtaget 37 klager over ulige lønforhold de seneste 16 år. Det viser en opgørelse lavet for Jyllands-Posten.

Det kan virke absurd, at så få kvinder føler sig kaldet til at klage, når mænds løn generelt ligger 20 procent over kvinders. Når uddannelse, jobfunktion og personlige kvalifikationer tages med i opgørelsen, så får kvinder stadig 4-7 procent mindre i løn, viser en undersøgelse fra 2013. Den uforklarlige lønforskel ser arbejdsgiverne dog ikke som diskrimination, »men blot en ting vi ikke kan måle«.

Men ulige lønforhold kan måles, hvis DA ellers var villige til det. I efteråret droppede V-regeringen den tidligere regerings netop indførte krav om, at virksomheders ledelser skulle opgøre lønforskelle mellem kønnene på de enkelte arbejdspladser. Kravet blev droppet på opfordring fra DA, som mener, at det er en privat sag, hvad man får i løn.

Men åbenhed om lønforhold er vejen til mere lige løn, lyder ekspertvurderinger ellers: Hvorfor klage, hvis man reelt ikke aner, om ens mandlige kollegers løn er højere trods det samme arbejde? Sådan er det i dag, og sådan vil det blive ved med at være, så længe vi ikke ved mere om de forskelle, som hersker lokalt på arbejdspladserne.

Nok så mange generelle lønopgørelser over ligeløn viser jo ikke noget om, på hvilke arbejdspladser der hersker ulovligt ulige lønforhold på.

At dække over den viden, der reelt kunne afklare ulige lønforhold, gør ikke problemet mindre. Ulige lønforhold er ikke en privat sag, men et samfundsanliggende, der hindrer halvdelen af den arbejdende befolkning i at opnå de samme levevilkår trods et stadigt højere uddannelsesniveau. At DA og Venstre ikke kan se, at det hverken kommer virksomheder eller dansk økonomi til gode, er endnu et resultat af uvidenhed. lila

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Lederen indeholder nogle (utilsigtede?) uklarheder. Relaterer de omtalte lønforskelle sig udelukkende til det private arbejdsmarked, eller er forskellene et gennemsnit for det samlede danske arbejdsmarked?
Inden for mit akademiske fagområde udgør lønforskellen mellem privat og offtenlig ansættelse ofte 20 procent på kandidatniveau.

Steffen Gliese

Det eneste rigtige er fuld klarhed over den løn, som folk modtager. Det har vaccineret lande som Schweiz imod ublu udnyttelse, men her er det værste, man kan forestille sig, at det bliver kendt, hvad lønnen rent faktisk er.

Hvad er egentlig usikkerheden på de angivne tal ?
Og hvad er usikkerheden på måling af 'personlige kvalifikationer'?

Henrik Munk Molke Rediin

Der har været forsket meget i dette emne, og fakta er at der er en forskel i indtægt, ikke i løn.
Det vil sige at det ikke er lykkedes nogen at påvise en kønsbaseret forskel på løn.
Faktisk er det i dag sådan, at en nyuddannet kvinde med en naturvidenskabelig uddannelse kan se frem til en højere løn end sine mandlige medstuderende.
Når så kvinderne kommer op i 30'erne og får børn (eller blot større bevisthed om de mange andre mål de har end lige karriere) ændre deres prioriteringer sig, hvilket f.eks. afspejler sig i at mange kviknder er på deltid og i vel-regulerede offentlige stillinger, som giver dem gode muligheder for at prioritere andre ting end arbejde.
Til sammenligning er mænd generelt væsentligt mere ensporet og tillægger arbejdet meget større værdi, hvorfor de ofte prioriterer arbejde over alt andet. De løber en stor risiko ved at 'investere' deres resurser så ensidigt, hvilket vi også klart ser i statistikkerne, men det har også den effekt, at mænd arbejder mere og er mere fleksible ift. arbejdet. Begge dele noget som arbejdsgivere sætter pris på og som medfører en højere betaling for arbejdet.

Hvis vi ønsker en situation hvor kvinder og mænds indtægt er den samme, handler det altså om at få de 2 køn til at have samme holdning til arbejde og livsmål.
Er den slags sindelagskontrol virkelig hvad vi ønsker?
Herfra er svaret nej.

Jens Winther

SUK! Hvor er jeg efterhånden træt at høre på visse kvinders evindelige klagesange!

Jeg har haft ledende stillinger i erhvervslivet i ca. 35 år, og jeg har aldrig-aldrig skelet til medarbejderes køn ved lønfastsættelse/forhandling eller hørt om andre chefer, der gjorde det. Samme gælder hvad angår forfremmelser og ansættelser. Det er muligt nok ikke nogen stor stikprøve, men det er en konkret iagttagelse "lokalt på arbejdspladserne" - som lederskribenten efterlyser det.

Kan lederskribenten måske henvise til konkrete iagttagelser på arbejdspladser, der dokumenterer forskelsbehandling? Kan andre? De 37 klager på 16 år afspejler nok "problemets" størrelse ganske godt.

Og uanset at ansættelseskontrakter nogle gange indeholder bestemmelser om, at lønforhold skal behandles fortroligt, er det tydeligvis således, at kolleger på forunderlig vis kender hinandens lønforhold ganske præcist.

De kvindelige medarbejdere, jeg gennem årene har haft og har ansat, var i øvrigt ikke mindre aggressive eller argumenterende end deres mandlige kolleger ved den årlige lønsamtale.

Anne Eriksen

Mænd får også børn og de er mere aggressive ved lønforhandlinger, fordi de ser det som en selvfølge...
Det skal kvinder så lige lære (hvilket selvfølgelig også vil få kritik med på vejen).

Steffen Gliese

Nej, Henrik Munk Molke Rediin, det handler om at se løn og arbejde som de to, adskilte ting, de er. Det er lykkedes alt for godt at overbevise folk om, at lønnen afspejler arbejdets værdi. Det gør det ikke, det har det aldrig gjort, der er tale om magtforhold.

Steffen Gliese

Jeg har svært ved at finde dette med "lønforhandling" optimalt. Følg det schweiziske eksempel og fastsæt lønnen efter arbejdets karakter. Tiden med bon-bon-uddeling som belønning er håbløst gammeldags.