Leder

Alternativet gør det svært for sig selv

13. august 2016

Alternativet er et parti, det er nemt at gøre grin med. De snakker meget om venlig revolution og empati, og så danser de, når de holder møder. De er ikke som de andre partier, og det er fint.

Partiet kommer også gerne med radikale og vidtløftige forslag som at sænke den ugentlige arbejdstid for danskerne til 30 timer. Et forslag, der ifølge en ny beregning fra Finansministeriet angiveligt koster op mod 130 milliarder kroner.

Partiets leder, Uffe Elbæk, har også foreslået at sænke indkomstskatten – på lang sigt endda helt at afskaffe den. Det vil ultimativt betyde manglende indtægter til statskassen på over 500 milliarder. Begge forslag har Politiken tidligere beskrevet.

Men det er åbenlyst, at alene de to forslag er svære at realisere uden at have en solid idé om, hvordan det skal foregå, og hvor pengene skal findes. Også selv om begge forslag er tænkt som visioner, der ikke umiddelbart skal realiseres i næste folketingssamling.

I den sammenhæng ville det være fornuftigt, hvis Alternativet var lidt mere som de øvrige partier og faktisk havde en nogenlunde sammenhængende plan for, hvordan de flotte visioner engang skal rykkes fra rundkredssnak til virkelighed. Men i stedet påstår Alternativets finansordfører, Josephine Fock, blot over for Ritzau, at Finansministeriets regnestykke er ugyldigt. Hun påpeger i stedet, at sænkningen af arbejdstiden også vil have gavnlige effekter såsom en stigning i produktivitet og færre udgifter til behandling af stress.

Men det giver ikke mening, at partiet på den ene side godt kan fremhæve de positive effekter og samtidig ignorere, at der kan være udgifter.

Partiet behøver ikke nødvendigvis ukritisk at sluge påstanden om, at det vil koste 130 milliarder at sænke danskernes arbejdstid, som Finansministeriet vurderer. Det er ikke ligefrem et ministerium med stor tradition for at medregne effekter som eksempelvis det at sænke antallet af stresstilfælde i befolkningen.

Men det fritager ikke Alternativet for at have bare en nogenlunde idé om, hvordan visionerne kan realiseres, og hvad udgifterne i så fald vil blive. For der er mange flere planer i Alternativets partiprogram, som der også skal være penge til, hvis partiet får indflydelse.

Alternativet ønsker for eksempel en offentlig fond, der skal opkøbe forgældede landbrug. Et erhverv, der vel at mærke skylder omkring 371 milliarder væk. Partiet vil også erstatte kontanthjælpen med en basisydelse uden nogen særlige kontrolforanstaltninger. Og den offentlige transport skal være fuldstændig baseret på vedvarende energi. Hvilket er en ret omfattende ambition, når man kigger på, hvor meget politisk ballade et initiativ som Togfonden allerede har skabt. Desuden skal landbruget skal være 100 procent økologisk inden år 2040, og Danmark skal generelt omstille til vedvarende energi i løbet af det næste kvarte århundrede.

Det lyder dyrt, så Information forsøgte i den forgangne uge at få flere tænketanke til at regne på de mest konkrete forslag. Det lykkedes ikke. Meldingen fra tænketankene var, at forslagene i de fleste tilfælde ikke er konkrete nok.

Men der er nok næppe nogen tvivl om, at flere af forslagene kan ende med at koste statskassen betydelige milliardbeløb. Alternativets forslag til, hvor pengene skal hentes, er også langtfra konkrete: på formuer, boliger, arv og finansielle transaktioner. Men hænger den plan sammen? Vi mangler at se mere end bare skitser.

Det er bemærkelsesværdigt, for det burde være lige så visionært at finde på konkrete forslag til, hvordan vi sikrer statskassen indtægter, som hvordan vi bruger pengene. Alternativet har lovet at fremlægge en samlet økonomisk plan efter sommerferien. Hvis den ikke bliver mere konkret, end partiet har for vane, skader partiet de selvsamme sager, som de kæmper for.

Alternativet vil tages alvorligt som et visionært parti, der udfordrer den gamle måde at føre politik på. Det er et smuk og væsentlig ambition. Men den kræver, at Alternativet selv tager deres visioner så alvorligt, at de viser, hvordan de kan blive til virkelighed. Hvis de ikke gør det, kan vi ikke tro på, at de selv tror på deres visioner. Og så vil det ikke alene være let for de andre partier at afvise Alternativet som hippiedrømmerier. Det vil også være rigtigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
  • Lars Knudsen
  • Erik Karlsen
  • erik mørk thomsen
  • Peter Møllgaard
Niels P Sønderskov, Lars Knudsen, Erik Karlsen, erik mørk thomsen og Peter Møllgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Steffen Gliese – dit link kunne med nøgternhedens forstand sagtens tolkes i den retning, at en vis form for provinsiel megalomani har angrebet organisationen – håber bare for dem, at det hele er ’bæringsdygtigt’ i længden …

Sider