Leder

Frigørelse ved tvang

18. august 2016

Portrætter af nøgne kvindekroppe hænger i øjeblikket på Nytorv i København i forbindelse med udstillingen Female Beauty 2016. Kvinderne er fotograferet omgivet af natur, uden makeup og retouchering, blottede og ugenerte.

Sidste år skabte udstillingen international debat, da den kort før jul blev stoppet, efter at Københavns Politi over for Københavns Kommune vurderede, at billederne kunne virke krænkende.

Nu har kunstneren Mathilde Grafström alligevel fået tilladelse til at udstille sin fotokunst, der ifølge hende skal udfordre det kvindelige kropsideal og vise, at skønhed ikke er noget objektivt målbart, men en følelse hos den kvinde, der bliver udstillet.

»Skønhed er en tilstand, hvor man er sig selv og har det godt med at være det – og hvor man ikke er bange for at vise, hvor smuk og skøn man er,« siger Mathilde Grafström til Berlingske.

Hendes kunstprojekt er i mellemtiden kommet i modvind. For mens nøgenfotografierne er blevet trykt i hendes bog, publiceret på nettet og nu kan iagttages af turister og lokale i København, truer en af modellerne med at sagsøge hende for tort.

»Billederne går virkelig over min grænse. Det er virkelig ubehageligt. Jeg føler mig meget utilpas ved, at min fisse hænger til offentlig skue. Det er ikke noget, jeg selv har valgt,« har 22-årige Ida Sørensen udtalt til MetroXpress.

Ida Sørensen har, siden hun så fotografierne første gang, givet udtryk for, at hun ikke føler sig tilpas med en håndfuld af de mange nøgenbilleder, der blev taget af hende.

I e-mails bad hun derfor flere gange Mathilde Grafström om ikke at bruge dem. Kunstneren valgte at se bort fra hendes ønske og henholder sig til den kontrakt, de begge har underskrevet, hvori der står, at hun har ret til at bruge billederne, som hun vil.

Kunstneren fortæller, at hun flere gange forsøgte at tale med modellen om billederne. Som argument for at bruge de billeder, Ida Sørensen ikke ønsker publiceret, har hun til Berlingske svaret:

»Jeg har valgt at hylde hende ved at offentliggøre dem i stedet for at gemme dem væk, for hun er et godt eksempel på naturlig kvindelig skønhed.«

Det bør som udgangspunkt altid være kunstnerne, der har redigeringsretten over deres værker. Hvis alle medvirkende i et kunstværk skulle være med i den proces, ville kunstnernes arbejde blive både mere besværligt og ringere.

Hertil kommer, at Ida Sørensen endda har underskrevet en kontrakt med kunstneren, der formentlig gør, at Grafström juridisk set er i sin gode ret til at bruge alle de billeder, hun har taget af hende.

Ida Sørensen har med sin underskrift givet kunstneren frihed til at bruge hendes krop, og det er derfor også Sørensen, der formelt set har et problem, når hun senere fortryder.

Det er imidlertid ikke alt, der handler om, hvad der er ulovligt eller lovligt. Hvis Mathilde Grafström med sin kunst vil vise, at skønhed er en tilstand, der opstår hos en kvinde, der »ikke er bange for at vise, hvor smuk og skøn hun er«, er hendes projekt blevet sin egen selvmodsigelse.

For det vil selvfølgelig kræve, at de kvinder, der optræder på billederne, har den følelse, når de poserer. Og så kan hun ikke gøre sig til dommer over, hvornår andre kvinder er smukke eller ej.

Mathilde Grafström skal have ros for at forsøge at ændre vores syn på kvindekroppen. Men hun kan ikke i kvindefrigørelsens navn retfærdiggøre at dele nøgenbilleder af en kvinde, der ikke selv ønsker det, fordi hun har en vision om at udfordre nogle normer og idealer.

Det er feminismens forbandelse at tro, at man kan frigøre kvinder mod deres vilje. Hvis Mathilde Grafström vil kæmpe den moderne kvindekamp, bør hun respektere Ida Sørensens ønske om at få fjernet billederne fra udstillingen, ligesom hun fra start burde have lyttet til sin models ønske om ikke at offentliggøre dem.

For kvindekampen rummer andet end ønsket om at ændre de eksisterende kropsidealer. Den rummer noget, der i dag er mindst lige så vigtigt at huske på, nemlig kvinders ret til egen krop. Og deres frihed til at vælge, hvordan og hvor den udstilles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"Det er feminismens forbandelse at tro, at man kan frigøre kvinder mod deres vilje."

Det er en meget udbredt misforståelse, som ikke kun feminister lider af. Faktisk er det en grundlæggende samfundsteoretisk misforståelse, som blev forsvaret af ingen ringere end en af de mere indflydelsesrige grundlæggere af den moderne samfundsorden: Jean Jacques Rousseau. Som hans argument lyder i den engelske oversættelse af "Du contrat social" fra 1782:

"In order then that the social compact may not be an empty formula, it tacitly includes the undertaking, which alone can give force to the rest, that whoever refuses to obey the general will shall be compelled to do so by the whole body. THIS MEANS NOTHING LESS THAN THAT HE WILL BE FORCED TO BE FREE..." (min fremhævelse).

Så til den stakkels pige, der fortryder, at hun har skrevet under på en kontrakt, er der kun at sige: Velkommen til det moderne samfunds frihedsopfattelse. Du har endda selv skrevet under på din kontrakt med fotografen, mens Rousseaus sociale kontrakt blot er et idealistisk postulat, som vi alle er underlagt.

Lad mig straks slå fast, at Rousseau efter min mening har kvajet sig med dette absurde argument, ligesom fotografen har kvajet sig i den konkrete sag. At holde sig til kontraktretslige formalia i stedet for konkrete menneskers forbehold, fremmer ikke forståelsen, især ikke når budskabet er at fremstille den menneskelige skønhed i naturtilstanden.

Kontraktteoriens blinde plet sidder dybt i os alle - i den moderne verden er frihed et spørgsmål om tvang. Spørg bare regeringen.

http://www.constitution.org/jjr/socon.htm

(Citatet optræder i bog 1, kapitel 7)

Steffen Gliese

Rettigheder, formaliserede aftaler m.m.m. er det, der mest tydeligt nedbryder den indbyrdes sammenhæng og tillid i samfundet.
Elever og studerende skal have krav på så og så mange timer - jamen, det er jo ikke en måde at indrette samfundet på! I gamle dage blev den slags vedtaget af de kompetente lærere i faglige foreninger og i studienævn.
At påtvinge andre frihed er heller gået så skide godt i diverse nylige krige, ligesom det i det små også har været en evig kamp i det homoseksuelle miljø, om de er i orden at oute andre. Selvfølgelig er det ikke det - medmindre vi taler om visse magthavere, der igennem tiderne har påført mange begrænsninger og skam, for blot selv at have en rem i huden, som de i det skjulte har dyrket.

Rikke Nielsen

Mathilda Grafström har ødelagt sin egen vision med sin tvang af den unge model.

Ikke at jeg dog nogensinde har fattet visionen som andet end en kommerciel objektivisering af kvinders nøgne kroppe præcis som ethvert underlødigt soft-pornoblad i et patriakalsk samfund. Men tager jeg Mathilda Grafström på ordet, så viser hun nu kvinders frihed - under tvang.

Jeg kan da også være i tvivl om Mathilda Grafström har retten på sin side ift. den underskrevne kontrakt. At en ung pige har underskrevet en hjemmelavet kontrakt er ikke ensbetydende med, at den holder ubetinget i retten. Mange love har minimumskrav til netop beskyttelse af den svage part (underskriveren); dvs, Mathilda Grafström kan ikke bare tro, at hun har ubetinget krav på den unge pige sjæl - eller i denne situation krop.

Så lad os håbe, at denne affære ender i retten.

Vivi Rindom, Sup Aya Laya og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Høj komik. En kvindelig kunster vil illustrere "kvindens ret og lyst til at vise sin lykkelige nøgne krop i det offentlige rum" og har håndslag (underskrift) på at hun må bruge en håndfuld billeder - bla. af en model, som senere fortryder og tydeligvis ikke er helt så lykkelig ved tanken alligevel. Som om de fleste af begge køn ikke allerede ved at kvinder normalt er overdrevent optaget af TØJ - altså at klæde sig på i modsætning til at klæde sig af, uden dermed være sagt at de er overdrevent blufærdige. Det ville også være spildt overfor i det mindste mænd, som har det med at se kvinder for sig nøgne, uanset hvor meget tøj de har på. Kunstneren kunne med andre ord lige så godt forsøge at bevise at Jorden er flad ved at fotografere horisonten. Pointen er jo at (flotte) kvinder allerede har ret (hævd på) til at vise nøgenhed, i hver fald i langt højere grad end mænd og det skyldes naturligvis at de er smukkere at se på.

Mathilde Grafström udtalte i et radioprogram, at der er forskel på seksuelle billeder og ikke seksuelle billeder: https://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-eftermiddag-2016-07-01/#!/00:39:58

Se på fotografierne: http://www.mathildegrafstrom.com/
Jeg er ikke hverken kunst- eller foto-anmelder, men i min optik er det usensuelle amatøragtige dårlige fotografier. Og det er da utroligt så glad hun er for at havelinsen helt oppe i modellernes køn - altså uden at det er seksuelt ...

Hvad menes der med modellens køn? Det er da oplagt allerede fra ansigtet, at modellen tilhører kvindekønnet. Kønnet er ikke noget, som man kan være oppe i.