Er det egentlig for LGBT-folkets skyld, når politikere markerer sig med støtte til dem? Som beskrevet i dagens avis er LGBT-feltet blevet en storpolitisk kampplads.
Det tiltrækker i stigende grad magthavere, der vil fremme egne interesser i alt muligt andet ved at koble dem sammen med kampen for de seksuelle minoriteters rettigheder.
I den proces taber budskabet troværdighed, skaber mistænksomhed og følges også ofte af politisk hykleri.
Læs også: Der er gået storpolitik i at se lyserødt
I går inviterede SF’s leder Pia Olsen Dyhr eksempelvis Danmarks imamer til at gå sammen med hende i dagens Pride-optog. Gjorde hun det, fordi hun var stået op om morgenen og var bekymret over LGBT-folkets rettigheder? Eller var det, fordi hun havde fundet en udmelding, der kunne mætte danskernes sult efter nye måder at kritisere islam på og give meningsmålingspoint i en tid, hvor mange oplever at den muslimske indvandring udfordrer vores nationale sammenhængskraft?
Den slags dobbelthensyn har kritikerne i dagens avis et ord for; de kalder den homonationalisme.
Det gode er, at der er et ret enkelt trick, magthavere kan anvende til at modarbejde mistanken om, at de skjuler andre interesser bag kønne symbolsager. Og det er at støtte trængte grupper i tilfælde, hvor det ikke specielt fremmer magthavernes egne interesser.
De danske imamer kunne eksempelvis finde en anden – og for dem mere spiselig – måde at arbejde for respekt for LGBT-rettigheder på, hvor de var sikre på ikke at blive misbrugt til nemme islamkritiske point.
Eller SF kunne markere sig på mindre populære sager som eksempelvis statsstøtte til moskeer for de danske muslimer eller asylbehandling på ambassaderne, der vil hjælpe flere af de svageste krigsflygtninge med at komme væk – også til Danmark – eller noget helt tredje.
Prøv det! Vi tør vædde med, at vi straks ville lytte mere.
Jeg tror, hun gjorde det, fordi SABAAH har udtryk ønske om, at venstrefløjen langt tydeligere støtter "minoriteten i minoriteten".
Pia Olesen Dyhrs invitation til imamerne minder lidt om den taktik, visse organisationer, der kaldte sig noget med " - for fred", brugte under den kolde krig: Hvis I ikke støtter os, er I krigsgale. Ud fra den samme logik er imamerne homofobe, hvis de ikke går med. Men så er alle, der ikke går med, vel homofobe? Der kunne jo tænkes andre bevæggrunde end homofobi til ikke at deltage aktivt i Copenhagen Pride. F.eks. kunne nogle måske mene, at det ikke er den bedste måde at støtte disse minoriteter på. Den støtte, minoriteterne får her fra diverse politikere og virksomheder, holder ikke nødvendigvis længere, end til flagene og ballonerne (og reklamerne) er pillet ned igen, mens den aggression, der fremprovokeres i intolerante kredse, må formodes at vare betydeligt længere.
Dette er ikke et forsvar for imamerne, deres holdning er der vist ikke meget tvivl om, men et udtryk for ubehag ved den omklamring og selvpromovering, der også er en betydelig del af Copenhagen Pride.
Two can play that game...:
'I går bragte Information eksempelvis flere artikler om LGBT. Gjorde avisen det, fordi man er reelt bekymret over LGBT-folkets rettigheder? Eller var det, fordi avisen havde fundet et emne, der kunne mætte læsernes sult efter identitetspolitiske problemstillinger, og dermed større omsætning i en tid, hvor mange dagblade oplever problemer med samme?'
Torsten Jacobsen
Det ved jeg ikke. Min pointe er, at man ikke deraf kan slutte, at de aviser, der i går ikke skrev om LGBT-rettigheder, er homofobe.
Min bemærkning var ikke til dig, Christian - sorry :)
Det var en kommentar til Lotte Folke Kaarsholms tekst, helt specifikt dette lille afsnit:
"I går inviterede SF’s leder Pia Olsen Dyhr eksempelvis Danmarks imamer til at gå sammen med hende i dagens Pride-optog. Gjorde hun det, fordi hun var stået op om morgenen og var bekymret over LGBT-folkets rettigheder? Eller var det, fordi hun havde fundet en udmelding, der kunne mætte danskernes sult efter nye måder at kritisere islam på og give meningsmålingspoint i en tid, hvor mange oplever at den muslimske indvandring udfordrer vores nationale sammenhængskraft?"
Torsten Jacobsen
Ja, den fik jeg ikke lige fat i - trods citationstegnene. Beklager.
Sjovt. Artiklen bekræfter præcis min fornemmelse gennem ganske mange år efterhånden.
Så det er ikke noget, der er sket fra den ene dag til den anden. Det har været en progressivitetsmarkør for politikere ganske længe. Af venstrefløjen som opposition mod den borgerligt kristne højrefløj - og sidenhen af den højrenationalistiske populisme mod den reaktionære islam. Det nye er vel, at venstrefløjen nu har overtaget populisternes yndlingsfjendebillede.
Man havde jo også altid en besynderlig fornemmelse af kognitiv dissonans, når DFs reaktionære præster tog de homofile i forsvar, som del af deres korstog mod Islam. Var det virkelig oprigtigt ment - eller var de i virkeligheden når det kom til stykket på linie med imamerne på dette spørgsmål?
/O
Kognitiv dissonans?
Viljen ser Vorherre på, og hvis MF Pia Olsen Dyhrs mediestunt kan gøre det lidt lettere for LBGT's målgruppe at færdes i "det offentlige rum" uden at blive forulempet på det groveste af "heteronormative" bisser og bøller og religionsforstyrrede tosser, er det sikkert i orden med de fleste af "os danskere", at Pia O D går med i Regnbuefolkets Pride-parade for at vise sin sympati med alle verdens undertrykte minoriteter, uanset hvad undertrykkelsen beror på, og hvad den undskyldes med fra undertrykkernes side.
Om det kaster goodwill af sig i form af flere stemmer til SF er dog nok tvivlsomt. Tænk bare på, hvor lidt ud over medieomtalen - Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg fik ud af deres velvillige assistance med at kaste glans over indvielsen af Asa-templet i mediedarlingen og vikingehøvdingen Kim Lyngvilds vikingeborg på Fyn.
Ølsjatterne var næppe nok blevet tørre i blotkarret på Fyn, før Lyngvild meddelte den forsamlede danske verdenspresse på Bornholm, at han havde meldt sig ud DF og ind hos De Konservative. Så der fik både Pia K og Inger S vel nok en lang næse og et solidt angreb af kognitiv dissonans.
Det lader til at LGBT-folkets årlige parade Copenhagen Pride også denne gang på festlig, folkelig og fornøjelig vis blev afviklet uden brådne pander, sæveøjne og brækkede arme og ben til dem, der gik med i optoget. Og bortset fra DF's folketingsgruppe var alle partier fra liste A til liste Å repræsenteret på smukkeste vis ved en eller flere af deres koryfæer iført et til lejligheden passende outfit - casual style hedder det vist.
Statsministeren var iført kortærmet skjorte, blue jeans og flade snøresko, og sådan var det hele vejen igennem. Lige indtil Alternativets forkvinde dukkede op på skærmen i rullestol med entourage forklædt som Fru Fernando Møhge, datteren Misse og Oberst Hackel fra nationalklenodiet 'Matador' i det Herrens år 1940. Fed nostalgi og ros herfra - Uffe Elbæk har aldrig været mere nuttet at se på end i denne version af sig selv med hvid paryk med fjer og perler, rævecollier om halsen, hørerør og stok og ternet plaid om understellet. Hvis han førte sig frem i den mundering til hverdagsbrug, ville jeg alvorligt overveje at stemme på ham.
Gad vidst forresten, hvorfor medlemmerne fra liste O brillerede med deres fravær og således forstyrrede billedet af 'sammenhængsraften i det danske folk'. Var der nogen, der havde antydet, at de var uønskede, eller havde de vigtigere ting at bekymre sig om ved denne lejlighed til at mænge sig med det folk, de holder så meget af og så gerne vil passe på?
Statsministeren var iført kortærmet skjorte, blue jeans og flade snøresko, og sådan var det hele vejen igennem
Det lyder ikke just specielt 'kinky' :-)
Selve statsministerens deltagelse bekræfter ganske godt artiklen pointe: Der er stort set ingen, der tør ignorere begivenheden i al stilfærdighed. Det vil i så fald blive brugt mod dem.
Vi så i øvrigt en lignende politisering af Melodi Grandprixet i København for nogle år siden.
Jeg tør nu godt sige, at jeg finder det hele lidt 'anstrengt' - uden at jeg dermed er nynazistisk homohader.
/O
DF's reaktionære præster har aldeles ikke forsvaret homoseksuelle. Søren Krarup har, da han sad i Folketinget for DF, kaldt homoseksuelle for 'handicappede'. Jesper Langballe har, da han sad i Folketinget for DF, sagt at visse homoseksuelle er modehomoseksuelle, dvs. ikke rigtig homoseksuelle, men bare er det fordi det lige nu er in at være homoseksuel. DF har stemt imod ægteskab i kirken for homoseksuelle, at homoseksuelle kan adoptere mm.
@Karsten,
Jo, men DF har jo samtidigt ofte forsvaret det danske frisind og den seksuelle frigørelse, hvilket vel til dels omfatter accept af homofili, som del af deres værdikamp mod Islam. Det er nok rigtigt, at det ikke har været de to præster, der har stået forrest på den barrikade, hvilket præcis understreger, at de inderst inde nok har mere til fælles med Imamerne end med de kulturradikale, lige på dette område. Og igen understreger det, hvordan DF er et parti af excentrikere, der hver især fremfører deres mærkesager under en eller anden form for ideologisk paraply - men som altså til tider stritter i helt modsatte retninger. Kognitiv dissonans.
/O