Leder

Ny værdipolitik

27. august 2016

Husker De værdipolitikken? Det var den, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003 besluttede skulle stå i centrum for dansk udenrigspolitik.

For som han sagde: »I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet.«

Den gode nyhed for dem, der syntes statsministeren havde ret i dét, er, at den værdipolitik stadig figurerer i Danmarks udenrigspolitik.

Det står selv i en forklarende mail, Information har modtaget fra Udenrigsministeriet. Her forklarer ministeriet sin tilladelse til, at et dansk firma kunne eksportere overvågningsudstyr til De Arabiske Emirater.

Erhvervsstyrelsen skal nemlig spørge Udenrigsministeriet til råds i sager om eksport af overvågning, når f.eks. menneskeretshensyn kan være relevante. Og Udenrigsministeriets embedsmænd vurderer så ansøgningen.

Læs også: Danmark er storeksportør af internetovervågning

I dette tilfælde er det sket ud fra det, de kalder en »samlet vurdering« af »alle relevante hensyn, herunder hensynene til danske udenrigs-, sikkerheds-, eksport-, og værdipolitiske interesser«.

Så De det? »Værdipolitiske interesser«. De må da være relevante for overvejelserne om, hvorvidt det er OK for et dansk firma at eksportere et »IP-overvågnings- og dataanalysesystem til brug for national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser«.

I hvert fald når eksporten af et overvågningssystem med så stor potens sker til indenrigsministeriet i et land, der ifølge Amnesty overvåger, fængsler og torturerer sine kritikere.

Som f.eks. Ahmed Mansoor, der som han forklarede i gårsdagen avis, har siddet otte måneder i fængsel for den »fornærmelse« mod Emiraternes regering, det var at starte en underskriftsindsamling for demokratiske reformer.

Men nej. Udenrigsministeriet »har ikke fundet anledning til at udtale sig imod ansøgningen om eksporttilladelse«.

Måske er der kommet en anden værdipolitik? Er der nogen, der har hørt om den?

Læs også: Aktivist i oliediktatur forsøgt hacket – for tredje gang

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Værdipolitik betyder for regeringen, at erhvervslivet kan sælge produkter.

Som det udtrykkes i den artikel, lederen henviser til:

- »Ud fra en principiel menneskeretlig vinkel er det ikke specielt sobert, at Udenrigsministeriet siger god for det her. Men det er nok et eksempel på, at man lader det principielle vige til fordel for det mere praktiske: At Emiraterne er en vigtig handelspartner,« siger Helle Lykke Nielsen.
.

Peter Hoffmeyer

Anders Fogh er en kronisk løgner og manipulator, ligesom det meste af folketinget i øvrigt.
Værdipolitik - kalder vi de argumenter der benyttes til at narre de dummest 80% af danske borgere til acceptere ting, de ellers med tiden ville indse, slet ikke er i deres interesse.
Realpolitisk findes begrebet ikke. Her hersker to, og kun de to interesser: sikkerhed og økonomi.
Alle ved det - altså bortset fra de 80% der alligevel ikke fatter en bjælde - så måske vi kunne droppe teatret ?

Peter Hoffmeyer

At sælge højteknologisk overvågningsudstyr til rige despoter og autoritære regimer, giver fantastisk god mening, både økonomisk og sikkerhedspolitisk.