Leder

Økonomisk ansvar handler om at spendere

30. august 2016

Investeringschefer og økonomer står i kø for at kritisere et eller flere aspekter af det pengepolitiske morads, verden står i.

»Det er skræmmende og surrealistisk,« sagde Carsten Stendevad, direktør i danske ATP, forleden til Financial Times.

Stenvads muligheder for at skaffe de danske pensionskunder et sikkert afkast er gået fløjten i et historisk lavrentemiljø. Det er mildt sagt ikke blevet nemmere at sætte sine penge et sikkert sted, og der er ingen steder på finansmarkederne at gemme sig.

»Det er det, der er det skræmmende,« sagde Carsten Stendevad.

Som Information har beskrevet over de sidste tre uger, har centralbankernes førte pengepolitik gjort os til forsøgsdyr i det største økonomiske eksperiment siden Anden Verdenskrig.

Lave renter og enorme lempelsesprogrammer har påvirket flere essentielle faktorer i økonomien. Når det gælder pensioner, har det ført til mindre sikkerhed og lavere afkast. Pensionsselskaber som ATP forpligter sig til at levere et stabilt, sikkert afkast.

Det gøres ofte ved at kombinere obligationer med aktier – med stor vægt på det første. Men når renten er lav, bliver obligationsafkastet det ligeså, og så flytter investorerne deres penge over i mindre sikre investeringer som aktier og derivater. Det skaber bobler.

Efter et halvt årti med eksperimenterende pengepolitik er der ikke bevis for, at det har haft en positiv effekt på den brede økonomi. Væksten har primært ramt værdipapirer og deres ejere og gjort verden mere ulige.

Hvis man kigger på tre store amerikanske investeringsmarkeder – aktier, obligationer og huse – er de alle tre over prækriseniveauet. Alligevel ligger renten lavt, og centralbankerne holder igen med at hæve den.

Det giver for let adgang til billige penge. Billige penge, der øger uligheden i samfundet.

De rigeste 20 procent af amerikanerne ejer 80 procent af aktierne. Og samtidig med at huspriser og nybyggeri er over prækriseniveau i USA, er antallet af husejere på sit laveste niveau i over 20 år. Tænketanken Pew Research har regnet sig frem til, at højindkomstfamilier i 2007 i gennemsnit var 4,5 gange rigere end en middelindkomstfamilie. I 2014 var de 6,6 gange rigere.

Samme mønster ser man uden for USA, hvor centralbankerne har taget den ekspanderende pengepolitik til sig i forsøget på at komme ud af krisen. En undersøgelse fra Credit Suisse viser, at for perioden frem til 2007 steg uligheden i 12 ud af de 46 største økonomier i verden. Fra 2007 og frem til sidste år er det tal steget til 35 ud af 46 økonomier.

Det er de politisk uafhængige centralbanker, der har designet denne politik. En politik, der har haft store politiske konsekvenser.

I sidste ende er det et spørgsmål om, hvad vi kræver af vores politikere. For politikere kan ikke overlade ansvaret for økonomisk politik til de modvilligt magtfulde centralbankchefer.

Læs også: Hvordan skal man lære sine børn at spare op, når de taber penge på det?

Janet Yellen, chefen for den amerikanske centralbank, mindede i en tale i sidste uge om vigtigheden af at bruge andet end pengepolitik til at regulere økonomien – hint til politikere: brug finanspolitikken.

Det står i dag klart, at en stor del af pengepolitikkens dårligdomme kunne være afbødet af en mere lempelig finanspolitik. I stedet for at lade anonyme teknokrater i verdens centralbanker stå for at hive økonomien ud af finanskrisens morads, burde politikerne på kort sigt negligere spørgsmål som Senatets gældsloft og EU’s konvergenskrav.

Økonomen Alan Taylor har kigget på finanskriser fra 1870 og til i dag. Ud af 430 kriser er det kun en sjettedel, der har været en konsekvens af statsgæld. Resten er skabt på private markeder. Aktie-, obligations- og boligmarkeder. Markeder der er blomstret i pengepolitikkens tid.

Men medmindre politikerne tror, at verden kommer til at leve i økonomisk armod indtil apokalypsen, burde man sætte penge af til godt gammeldags forbrug.

Som enhver, der har pakket bilen og kørt sydpå i løbet af de sidste par måneder, vil opleve, er det ikke fordi, der ikke kan repareres lidt på de europæiske veje, graves et par metrohuller i en storby eller sågar gentænke et par it-løsninger hist og her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peder J. Pedersen
Peder J. Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvis man skal have normaliseret markedet, så skal sætte renten op, og stoppe QE-programmerne. Rentestigninger vil korrigere markedet, lukke luften ud af de værste bobler, og først derefter kan det surrealistiske fortage sig.