Leder

Svend Brinkmann i fællesskabets tjeneste

26. august 2016

Psykologiprofessor Svend Brinkmann efterlyser i forbindelse med sin nye bog Ståsteder, at vi får en diskussion af hvad, vi mener, er iboende værdier – for eksempel i forhold til velfærdsstaten.

Han mener, at vi forholder os alt for til lidt, hvad der er værd at bevare og i stedet primært diskuterer, hvordan det bestående kan optimeres.

Det har Svend Brinkmann ret i. Har man opholdt sig længere end bare et par uger i nogle sammenlignelige vestlige økonomier, er det åbenlyst, at den danske samfundsmodel med ansvar for de svageste og forpligtelser til de stærkeste er andre modeller økonomisk og politisk overlegne.

Den velfærdsstat med store frihedsrettigheder til borgerne og råd til et humanistisk menneskesyn er også en økonomisk succes.

Men den periode, hvor disse fremskridt blev opnået, er en parentes i historien i form af nogle gyldne årtier efter to verdenskrige, hvor mange ting blev gjort mulige på et bagtæppe af et sønderbombet Europa.

Den overskudsforretning, velfærdsstaten har vist sig at være, blev altså til på en baggrund af betingelser, som ikke nødvendigvis eksisterer længere.

Men den er også en succes, fordi de udskældte djøf’ere har været i stand til at styre de politiske visioner i fællesskabets tjeneste. Det er man nødt til at være yderst bevidst om, når man som Svend Brinkmann efterlyser, at vi skal diskutere iboende værdier.

Ellers bliver det, som kritikere fremhævede i gårsdagens avis, til en gang letkøbt populisme.

Med sin bestseller Stå fast gav Brinkmann især de offentligt ansatte en ventil til at lette trykket for nogle frustrationer i forhold til politiske reformer.

Læs også: ’Problematisk at sige ja til det hele. Men nej er ikke svaret’

Men de offentligt ansatte er ikke kun ofre. De er som gruppe også en magtfaktor, og det afspejles i deres faglige organisationer, som vi også kan takke for meget af den vellykkede udvikling af velfærdsdanmark.

Det er netop derfor, professor Ove Kaj Pedersen advarer mod, at de kan skade den velfærdsstat, de hævder at forsvare, hvis de ikke engagerer sig i løsningen på de svære udfordringer, som kræver, at alle parter tager ansvar.

Det er heller ikke kun de offentligt ansatte, der er frustrerede. De lokale ledere på skoler, sygehuse og i socialforvaltninger er spydspidsen i moderniseringen af velfærdsstaten og derfor placeret i krydsfeltet mellem politikernes krav og borgernes forventninger.

De ved om nogen, at det politiske system ofte er lige så magtesløst, som de offentligt ansatte selv hævder at være. Magtesløse fordi de heller ikke har kunnet levere overbevisende new deals, som rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, påpegede i gårsdagens avis.

Da Thorning-regeringen senest forsøgte sig med noget, der tilnærmelsesvist kunne ligne en new deal i de trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelsen var udset til at levere f.eks. en ekstra arbejdsdag, gik det i vasken. Indhold og proces kan diskuteres, men selve forhandlingstanken, som en del af den danske model, hvor alle parter tager ansvar, er jo rigtig nok.

Derfor er det også en håbløs strategi at forsøge at anfægte de folkevalgtes demokratiske ret til at forvalte fællesskabets penge med beskyldninger om instrumentalisering og topstyring. Offentlige institutioner skal først og fremmest agere i borgernes interesse – ikke de ansattes.

Dermed ikke sagt, at de offentligt ansatte handler i egeninteresse. Men hvis de anfægter det politiske systems legitime ret til at ville noget med de offentlige institutioner og samtidig evaluere om målene overholdes, ser det unægtelig sådan ud.

Hvordan kommer vi videre i velfærdsdebatten og ud over skyttegravene? Der er Stefan Hermann, som kritiserede Brinkmann for populisme, og Brinkmann selv jo faktisk rørende enige. De efterlyser begge en værdi- og formålsdiskussion.

Som Hermann formulerer det, er »forskellen på 1970’ernes utopier og drømme og situationen i dag jo slående«. Men det er ikke bare politikerne, der mangler visioner. Det gør fagbevægelsen og institutionerne også selv.

Derfor er der al mulig grund til, at alle lægger sig i selen og anstrenger sig for at finde løsninger på velfærdsstatens udfordringer i fællesskab og i fællesskabets tjeneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det er klart- ALLE gode kræfter skal samarbejde om afmonteringen af det unikke fællesskab der verden over går under navnet : Den nordiske model,der har gjort Skandinavien til den rigeste del af Verden og som vores tyveknægt af en statsminister så rigtigt nok siger: vi er ikke sultne nok og sult er et godt incitament til at arbejde mere selv om det er til en noget lavere løn.
NB: For de rigeste gælder at de skal have flere penge som incitament for at arbejde mere.Her er det ikke sulten der driver værket,men grådigheden.

Anne-Marie Paul, Viggo Okholm og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, velfærdsstaten er en naturlig udvikling af stadig bedre teknologi, mere oplysthed og deraf følgende bedre økonomi i samfundet som helhed og for langt den overvejende del af befolkningen.
Det indeholder imidlertid også et problem i en repræsentativ og medieret virkelighed, hvor det ikke er hin enkelte, men interessegrupper af varierende størrelse - nærmest som i stændernes tid - og politisk styrke, hvor den enkelte også bliver en repræsentant frem for et individuelt individ.
Klassisk demokrati har offentligheden og alles deltagelse som ideal og udelukker andre interesser fra den politiske arena: al bestræbelse går ud på at rehabilitere enhver borgers evne til deltagelse ved at skabe en relativ lighed på det materielle plan, hvis banale realitet heller ikke får lov til at bemægtige sig den overvejende plads, som det sker nu i teenage-liberalismesamfundet.

Torben K L Jensen, Torben Skov og Anne-Marie Paul anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rent ud sagt er det jo lige præcis den administrative og politikske overbygning, der er den største bremse for de offentlige ansattes arbejde til borgernes fordel. Hvad tror man egentlig, der foregår i jobcentrene og socialforvaltningerne nu om dage?! Det stik modsatte af den sikkerhed og tryghed, som bistandsloven i sin tid knæsatte - og hvis langsomme udfasning er hovedårsagen til den utryghed, der har bredt sig.
Velfærdssamfundet går ud på systematisk at erstatte velstand for de få med velfærd for alle, men det er velstand for de få, der arbejdes på i dag.

Britt Kristensen, Lillian Redam, Torben Skov, Herdis Weins, Ole Henriksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Man kan ikke 'åbne en debat' med så mange stråmænd og implicitte antagelser, som den her leder promenerer. De anklagede parter - for det er jo det, der er tale om her - anklager, ikke underbygget kritik, men anklager baseret på implicitte antagelser om politik og samfund, der netop ikke problematiseres - de anklagede parter vil nu skulle bruge al deres tid på at forklare, at de IKKE mener og handler, som lederskribenten hævder. Den her tabloidform vil ikke skabe debat om andet end Informations journalistiske niveau.

Anne Eriksen, Lillian Redam, Torben Skov, Kristian Kofod, Peter Knap, ulla enevoldsen, Steffen Gliese, Troels Lange, Olav Bo Hessellund, Hans Aagaard og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Mette-Line: Det skal være en avis som Informations opgave at stille de frække og provokerende spørgsmål. Også selv om man kommer til at træde på nogle ligtorne. Så langt så godt.

Det uforståelige er, at du og andre ikke omtaler "elefanten i stuen": Dette er ikke en dansk diskussion. Fra Kina, over USA til hele EU er den samme bevægelse i gang - der skal spares på de offentlige budgetter, der skal privatiseres og borgerne må leve med mindre sikkerhedsnet.

For ikke så længe siden var det det enkelte individ, som var primært i politiske diskussioner. I dag er personer erstattet af virksomheder, som det primære fokus.

Den forskydning har store konsekvenser for hvordan vi kan tale om vores problemer.

Selvfølgelig er man velkommen til at kritisere offentligt ansatte og deres organisationer for fejl og snævert sigte. Men man kan bare ikke få en rimelig forståelse af, hvad der sker ude i verden.

Se på diverse handelsaftaler, som forhandles for tiden: Her er beskyttelsen af store virksomheders interesser i centrum. Det vil få konsekvenser for vores mulighed for overhoved at indrette vores samfund, som vi ønsker det - med eller uden forkælede offentligt ansatte og deres organisationer.

Britt Kristensen, Søs Dalgaard Jensen, Torben Skov, Anne-Marie Paul, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
lærke Grandjean

Der er brug for et vældigt åndeligt indspark i Dagbladet Information, og jeg havde håbet at Lykkeberg kunne magte dette. Avisen har været min tro følgesvend, sammen med Kristeligt Dagblad igennem mange år. Men Dagbladet Information har ulykkeligvis i de senere år vægtet et ´socialt medløberi´ forstået som facilitering af de rigtig dårlige sider ved venstrefløjen, a la ´social populisme´ - i angrebet på Brinkmann ses det i fuld flor med leflen for bl.a. OKP og Hermann. Ganske utåleligt. Det minder mig om venstrefløjsmanden kanalchef på P-1 Buch-Andersens populistiske lukning af bla.programmet Eksistens. Noget må gøres! Nogen må skrive! Der må ske en vending i det kulturelle hen imod en større åndelighed i samfundet. Som om vi lever af brød alene!

Anne Eriksen, Britt Kristensen, Lillian Redam, Ursula Nielsen, Torben Skov, Torsten Jacobsen, Kristian Bæk Michelsen, Stig Bøg, Peter Knap, morten thomsen, ulla enevoldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Med sine stråmænd og insinuationer spiller dagens leder helt med på konkurrencestatens præmisser.

1. "Det er netop derfor, professor Ove Kaj Pedersen advarer mod, at de kan skade den velfærdsstat, de hævder at forsvare, hvis de ikke engagerer sig i løsningen på de svære udfordringer, …"
- Underforstået, at det gør de så nok ikke. Altså: når de offentlige ansattes organisationer ikke vil acceptere Bjarne Corydons og Kls løsninger, så må de også finde sig i at blive kørt over med damptromlen. Første skridt mod indførelse af den korporative stat ….

2. "Derfor er det også en håbløs strategi at forsøge at anfægte de folkevalgtes demokratiske ret til at forvalte fællesskabets penge med beskyldninger om instrumentalisering og topstyring."
- Kritikken, der går på de senere års øgede instrumentalisering og topstyring i den offentlige sektor er efter undertegnedes mening fuldt berettiget, eftersom konkurrencestaten vægter effektivitet højere end demokrati og virksomhedernes bundlinie højere end hensynet til beskæftigelse og en mere ligelig fordeling af indkomster og formuer. Men hvem har i den anledning anfægtet ”de folkevalgtes demokratiske ret til at forvalte fællesskabets penge”?

3. "Dermed ikke sagt, at de offentligt ansatte handler i egeninteresse. Men hvis de anfægter det politiske systems legitime ret til at ville noget med de offentlige institutioner og samtidig evaluere om målene overholdes, ser det unægtelig sådan ud."
- Igen: Hvem, hvor og hvornår er ”det politiske systems legitime ret til at ville noget… og evaluere målene...” blevet anfægtet i denne forbindelse?

Anne Eriksen, Ulla Boje Jensen, Theo Askov, Jens Illum, Charlie Breindahl, Torben Skov, Kristian Bæk Michelsen og Maria Busch anbefalede denne kommentar

I min optik så bør og skal Information tage alle vinkler til diskussion og så er det vel op til os læsere at være vågne og så tage dialogen mens vi bilder os ind vi er vigtige medborgere i dette klassesamfund.
Jeg kom i min tid som aktiv ikke til at opleve Brinkmann som "guru", i lang tid har en "berømt" Århus professor,har lykkelig glemt navnet lige nu, været de borgeliges holdepunkt til at sikre fagligheden i deres visdomsjagt/effektivitet.

Sven Bové Christensen

Da jeg så Informations forside med Brinkmanns portræt var min første indskydelse en undren om, hvem det mon er, som har været den dømmende myndighed i den sag. Under læsningen af artiklerne stod det mere og mere klart, at Informations journalister slet ikke har læst Brinkmanns bøger. Det har tydeligvis været magtpåliggende for Information at anbringe en "stråmand" hos Brinkmann, hvorefter man så har ledt efter akademikere, som heller ikke har læst hans bøger, for at de kan indgå i en debat med ham. Bortset fra at Brinkmann selv ikke er deltager i denne debat. Mærkelig journalistik. Når man så læser Brinkmanns fb-kommentar i dag bliver man virkelig harm. Hvorfor skal en relevant og nødvendig debat om velfærdsstaten ødelægges af en så elendig journalistik båret af en udtalt uvilje mod en forsker, som åbenbart er blevet for kendt efter Informations smag. Min harme handler ikke om Brinkmann. Den handler om tilliden til Information. En tillid, som ikke kan holde til ret mange af den slags historier.

Anne Eriksen, Ulla Boje Jensen, Britt Kristensen, Torben Skov, Niels P Sønderskov, Ursula Nielsen, Kristian Bæk Michelsen, Kristian Kofod, Maria Busch, Stig Bøg, Torben K L Jensen, Curt Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gert Lindberg

Det er da ikke Brinkman, der tager den populistiske vej. Det er leder skribenten, der falder på knæ for dem der påstår, at den politik, der er ført de sidste mange år er "nødvendighedens" politik. Der er mange økonomer mm. der anfægter dette, men man vælger ar lytte til de samme rådgiverer, der var med til at skabe krisen, eks. McKinsey.

Anne Eriksen, Britt Kristensen, Lillian Redam, Charlie Breindahl, Torben Skov og Kristian Bæk Michelsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Ja hvor har Information sit hoved henne? Hvornår er den avis blevet en fortaler for Konkurrencestaten? Demokrati er da blevet en by i Rusland - en hver der har prøvet at være klient i det offentlige system - ved for nedgørende og ydmygende det er.

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Den såkaldte Leder er det værste stykke "journalistik", jeg nogen sinde har læst – ikke en ringe præstation, når man tager i betragtning, at jeg har læst avis siden jeg var 14 år og i dag er 53.

Alle fra Socialdemokratiet til LA må klappe i deres hænder og have svært ved at tørre smilet af deres ansigt. Det er jo en rendyrket forsvarstale for konkurrencestatspolitikken. "Men den er også en succes, fordi de udskældte djøf’ere har været i stand til at styre de politiske visioner i fællesskabets tjeneste." Ordene "succes, djøf'ere, "politiske visioner" og "fællesskabets tjeneste" i samme sætning er næsten surrealistisk læsning. Det eneste "de politiske visioner" omsat af "djøf'erne" har formået er, uopretteligt at have skadet velfærdsstaten.

"Derfor er det også en håbløs strategi at forsøge at anfægte de folkevalgtes demokratiske ret til at forvalte fællesskabets penge med beskyldninger om instrumentalisering og topstyring." Hvem anfægter de folkevalgtes ret til at forvalte vores penge? Hvem har anfægtet denne ret i "debatten"? Kunne godt tænkte mig at blive præsenteret for et citat.

Og hvorfor hele tiden denne snak om de offentlige ansatte i forbindelse med Brinkmann? Mig bekendt er det ikke det, han forsker i. Har I forvekslet ham med Rasmus Willig? Er der i det hele taget nogen af jer på Information, der rent faktisk har læst Brinkmanns bøger? Man kommer meget i tvivl, når man læser jeres udtalelser.

Det undrer mig meget, at Information har valgt denne journalistiske retning, hvis dette ord i det hele taget kan bruges om de seneste to dages forsøg på karaktermord af Brinkmann. Jeg troede, fejlagtigt viser det sig nu, at Information stod for en journalistik, hvor man giver stemme til dem, der tør tale magten midt imod. Der tør anfægte øjensynligt naturaliserede holdninger til, hvordan vores samfund skal se ud og i hvilken retning, det skal bevæge sig.

Øv, Information, siger jeg bare. Jeg er en illusion fattigere, men en erfaring rigere: Jeg skal aldrig igen bruge mine penge på jeres avis. Jeg har købt den sidste Information. Den 26. august 2016 afgik Information ved døden for mit vedkommende.

Det undrer mig meget, at Information

Anne Eriksen, Britt Kristensen, Charlie Breindahl, Torben Skov, Ursula Nielsen og Kristian Bæk Michelsen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Een ting er Informations slappe drift mod højre gennem de sidste år. 'Den uafhængige' følger her blot tidsånden. Men behøver avisen virkelig at sænke niveauet så dybt? Svend Brinkman diskuterer filosofi, livsanskuelse og moral. Hvordan i alverden kan avisen finde på at fordreje diskussionen ( som jo slet ikke er nogen diskussion, da Brinkman ikke kommer til orde) over til at dreje sig om 'populisme' ?

Anne Eriksen, Britt Kristensen, Charlie Breindahl, Torben Skov, Niels P Sønderskov, Kristian Bæk Michelsen, Michael Kongstad Nielsen og lærke Grandjean anbefalede denne kommentar
lærke Grandjean

Rune Lykkeberg, kunne vi få en kommentar fra dig? Er det her virkelig udtryk for Dagbladet Informations holdning og journalistiske niveau? Kan du stå bag Mette-Line Thorups vinkling af og holdning til den diskussion, Brinkmann lægger op til om filosofi, livsanskuelse og moral?

Søren Kristensen

Lad os tage hul på diskussionen, også selv om vi ikke kommer op på halvfjerdserniveau hvad angår utopier. En ekstra arbejdsdag? Skal den så ligge i begyndelsen eller slutningen af ugen? Eller hvad med en ekstra arbejdsdag mindre, for at få nogle af de allermest arbejdsmarkedsparate i sving?

Niels Jager Nykrog

Hvad er det, der foregår på avisen med den her trækken Brinkmann ind i en debat om offentligt arbejdsmiljø? Første afsnit afslører dumskaben fuldkommmen: Det bliver slået fast, at Brinkmann mener, vi skal tale om ting, der har værdi i sig selv. I forhold til velfærdsstaten bliver så tilføjet.

Hvis noget har værdi i sig selv, er det jo netop, fordi det ikke skal sættes i forhold til noget andet. Brinkmanns ærinde er tydeligvis ikke at snakke om specifik indretning af en velfærdsstat, men derimod at insistere på, at noget bør anses som havende essentiel værdi - uden i øvrigt at kommentere, hvilke konkretpolitiske konsekvenser dette måtte have. Dermed må han også kunne siges at efterlyse en anden form for debat end denne økonomiseringens spillen forskellige samfundsgrupper ud mod hinanden i en opmåling af, hvem der har mest brug for hjælp.

Brinkmann mangler nok også at tænke visse ting mere igennem, men han er uden tvivl udtryk for en længsel efter en anden måde at tale om det politiske på, som Information fuldstændigt fornægter disse dage.

Anne Eriksen, Viggo Okholm, Charlie Breindahl og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Ursula Nielsen

@ Sven Bove Christensen. Jeg kunne ikke sige det bedre selv! Tror næppe at journalisten eller Herman har læst Brinkman. Måske de forveksler ham med Willig? Eller måske føles det bedre at sparke til en irriterende velargumentet og god formidler, der er bogaktuel, og derfor hypes vildt?( Når det -drypper på degnen:).

Jeg er meget skuffet over denne skindebat, som avisen konstruerer. Information tager Brinkman som gidsel og som en nyttig idiot bliver avisen mikrofonholder for Herman, der måske/måske ikke har gode pointer. Men de drunkner i denne selvoppustede og fiktive hanekamp, der måske sælger aviser, men lader læserne fordummede tilbage. Og ikke nok med det, så hidkalder avisen to overdommere til at dømme i hanekampen, nemlig to eksperter i noget helt femte - for lige sådan at sømme fordummelsen fast.

Anne Eriksen, Niels Nielsen og Curt Sørensen anbefalede denne kommentar
Britt Jadesø

Jeg mangler sq ord for, hvad jeg mener om den artikel!

Man tager to mennesker, som er kendte for at tryne folk på gulvet, som i den grad kaster med mudder mod pøblen og deres faglige organisationer og giver dem ansvaret for, at ledelsen ikke har succes.
Det skyldes logisk vis nej-hatte og reaktionær indstilling, for ikke at nævne egoisme og dovenskab, og da slet ikke, at ledelsen måske bare ikke kan lede, når ledelsesniveauerne efterhånden er opbygget af 5 niveauer, der alle har travlt med papirarbejde, holde budget og så placere aber.

Tak for kaffe!

Til gengæld skal Brinkman nu forsvare disse angreb, da han gøres til populistisk guru for denne bevægelse.

Hvad med om OKP og Hartmann skulle dokumentere deres underlødige angreb?
Og hvad med om man satte sig ned og viskede tavlen ren for konspirationsteorier i det akademiske elfenbenstårn og kom lidt ned på gulvet og så på tingene nedefra?

Jeg er målløs!

Anne Eriksen, Charlie Breindahl, Jens Illum, Torben Skov og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg er 56 år. Jeg har jævnligt læst Information når jeg har haft tid til god journalistik - indsigtsfuld, researchet, og respektfuld. Denne leder, og avisens forside i går, er ufatteligt skuffende. En vigtig debat omkring menneskelig og samfundsmæssige værdier, køres fuldstændigt over, med ringe indsigt. Det er til at tude over, hvordan jeres avis (med stolthed) sænker niveauet. Respekter dog jeres historie og omdømme. Jeg glæder mig til fortsat at følge med i Information, og håber at dette er en enkelt svipser.

Lederne er lige så magtesløse, som de ansatte hævder at være. Talking about bias!

Ove Kaj Petersen har utvivlsomt ret i, at vores organisationer har været en magtfaktor, men hver gang jeg hører den påstand, undres jeg over, hvordan denne påståede magt så skulle være blevet forvaltet. Påstanden synes ikke helt at holde til et virkelighedstjek.

At vi skulle "anfægte de folkevalgtes demokratiske ret," er også en forbier. At man kan opponere imod, hvordan en ret forvaltes, ikke er det samme som at anfægte den, kan selv et barn da se.

Niels Nielsen

"Offentlige institutioner skal først og fremmest agere i borgernes interesse – ikke de ansattes." - står der i lederen, altså må det være avisens officielle holdning.

De ansatte i de offentlige institutioner er vel også borgere? Så institutionerne skal vel handle i både borgernes og de ansattes interesser? Er der ikke en modsætning her, som forsøges fejet ind under gulvtæppet?

Skrankepaver tænker på institutionens vel før de tænker på borgerens vel, hvilket fører til, at borgeren ikke får hjælp, og institutionen derfor ikke lever op til sit formål. Intet nyt under solen, bureaukratiet lever sit eget liv, som det altid har gjort.

Det nye er, at den modsætning, der nødvendigvis må findes mellem institutionens interesser og borgerens interesser, og som netop kommer klarest til udtryk hos frontmedarbejderne, der har deres daglige arbejde i interfacet mellem borgeren og systemet, her forsøges tiet ihjel. Eksperterne i offentlig forvaltning tilråder, at medarbejderne gør, som der bliver sagt, mao. at de skal opføre sig som skrankepaver. Medarbejderne selv - her repræsenteret af en specialist i mellemmenneskelig psykologi - ønsker ikke at være skrankepaver, da de ofte er uddannet til at hjælpe borgerne, og ikke bare afvise dem med henvisning til nogle formelle paragraffer.

Når frontmedarbejderne råber vagt i gevær, bør lederne højere oppe i systemet lytte, og forsøge at komme medarbejderne i møde. Lederne har selv valgt at modtage en højere løn mod til gengæld at lide lidt af den kognitive dissonans, en lederstilling nødvendigvis fører med sig, så det er vel især dem, der skal bakse med den her modsætning? - og ikke kun frontmedarbejderne, der i min erfaring for størstedelens vedkommende gør deres bedste for at hjælpe borgeren, som de jo ofte sidder ansigt til ansigt med, menneske til menneske - og ofte er nødt til diskret giver borgeren ret i utilfredsheden med den måde systemet forvaltes på, for ikke at miste enhver selvrespekt.

At en diskussion om, hvad der iboende værdier, skulle være udtryk for populisme, når den ud fra et mellemmenneskeligt, psykologisk standpunkt gør opmærksom på en modsætning, vi alle kan se udspille sig hver eneste dag, fatter jeg til gengæld ikke. Det er da tværtimod forvalternes forsøg på at feje modsætningen ind under gulvtæppet, der er udtryk for politisk populisme.

Anne Eriksen, Herdis Weins, Britt Kristensen, Olav Bo Hessellund og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Men den periode, hvor disse fremskridt blev opnået, er en parentes i historien i form af nogle gyldne årtier efter to verdenskrige, hvor mange ting blev gjort mulige på et bagtæppe af et sønderbombet Europa.

Den overskudsforretning, velfærdsstaten har vist sig at være, blev altså til på en baggrund af betingelser, som ikke nødvendigvis eksisterer længere.

Men den er også en succes, fordi de udskældte djøf’ere har været i stand til at styre de politiske visioner i fællesskabets tjeneste. Det er man nødt til at være yderst bevidst om, når man som Svend Brinkmann efterlyser, at vi skal diskutere iboende værdier.

Er der nogen der gider forklare disse 3 fuldstændige tågede erklæringer for en uforstående som mig? Hvad er det - velfærdsmæssigt - der er muliggjort på "bagtæppet af et sønderbombet Europa." som ikke længere er muligt i denne tid af relativ overflod? Hvad er det velfærdsstaten sælger, sådan at det blev til en "forretning" oveni købet en "overskudsforretning" og hvilke betingelser var det som "ikke nødvendigvis eksisterer længere" hvis mangel nu betyder at velfærdsstaten tilsyneladende ikke længere er en "overskudsforretning" ? Giver det i det hele taget noget som helst mening at skrive om velfærdsstaten som 'en forretning'? Var det i sandhed alene DJØF'ernes fortjeneste at de politiske visioner blev styret i i fællesskabets tjeneste? Skulle det være et gennemgående tema eller var det i en bestemt periode? Var det ikke hele mening med den demokratiske idé at politiske visioner skulle styres af folkets vilje?

Lad os sige det så blidt som muligt: denne leder er ikke en af de bedre af slagsen. Fra femte paragraf og frem til slutning er den mere eller mindre en parafrasen af Ove Kaj Pedersens klumme fra to dage tidligere. Fra en begyndelse med et tilsyneladende oplæg til en kritik af Brinkmann, bliver det i stedet til en platform for udbredning af ideologien favoriseret af OKP og ingen diskussion af Brinkmanns salige kritik andet end en grundløs karikering af ham som populist. Og absolut ingen kritik af OKP eller Hermanns langt mere suspekte synspunkter.

Dybt skuffende.

Anne Eriksen, Niels Nielsen og Jens Illum anbefalede denne kommentar