Noget er dramatisk forandret i Tyskland. For ikke så længe siden var lederen af Europas stærkeste nation også den sidste autoritære humanist i Europa. Forbundskansler Angela Merkel nægtede at lade sig påvirke af folkestemninger:
»Vi klarer det,« sagde hun om flygtningetilstrømningen, som om det var en teknisk-administrativ manøvre.
Hun stod fast – indtil hun ikke gjorde det længere. For i denne uge blev et forslag til en sikkerhedsplan fra hendes regering afsløret i den tyske offentlighed.
Facit er kort sagt, at planen gør politiet stærkere og borgernes rettigheder svagere.
Politiet skal ifølge forslaget have flere våben, flere ressourcer og bedre teknologi, mens burka skal forbydes, kriminelle udlændinge skal lettere kunne udvises, og muligheden for dobbelt statsborgerskab skal begrænses eller endda fjernes.
Forslaget vil pålægge læger at bryde deres tavshedspligt og rapportere til myndighederne, hvis patienter afslører tilbøjeligheder til kriminelle handlinger.
Det lyder som politik foreslået af Dansk Folkeparti, men nu er det en pakke fra den tyske regering. Forslagene er genstand for debat og kritik, og de vil givet vis blive modificeret, inden de bliver vedtaget.
Men de angiver en ny tendens i tysk politik, og de afslører, at noget er forandret. Årsagen er naturligvis, at Tyskland over sommeren har været udsat for terrorattentater. Og reaktionen viser, at også tyskerne er blevet terroriserede.
Det er en ny situation for Europa: Terror er ikke længere en sensationel undtagelse, som bryder ind i normaltilstand.
Tværtimod har Europa hen over sommeren oplevet en sekvens af attentater, som understreger, at terror er blevet en del af normaltilstanden i Europa. Vi må erkende, at terroren ikke er noget, som er overstået eller kan overvindes.
Og det er en radikal ny udfordring for europæiske ledere, at sikkerhed er blevet et centralt politisk tema.
Det er på den ene side åbenlyst, at der er attentater, man ikke kan forsvare sig imod. Når en fransk islamisk vælger at bruge en lastbil som et våben, der kan slå mere end 80 mennesker ihjel, står det klart, at vi er omringet af ting, som kan laves om til dødbringende våben. Enhver kan gøre det efter, og ingen kan forhindre det.
Det er på den anden side lige så åbenlyst, at befolkningerne kræver handling fra deres ledere på en trussel, som ikke går væk.
Den franske præsident har reageret med stor patos som krigsherre. Han har erklæret en undtagelsestilstand, som er forfatningsstridig og indskrænker frihedsrettighederne dramatisk. Den franske undtagelsestilstand er flere gange blevet forlænget.
Men det har ikke forhindret flere attentater, og det har ikke gjort franskmændene trygge. François Hollande har dramatiseret terroren til en krigstilstand.
Den tyske kansler Merkel har reageret omvendt: Som den nøgterne pragmatiker, hun er, har Merkel afdramatiseret terroren og gjort den til et anliggende for politiet og myndighederne.
Men hun har fået sin egen befolkning og sine egne ministre imod sig. Og nu kommer også hendes regering til at indføre politik, som for få år siden var utænkelig i Tyskland.
Terrorismen er på sin vis vellykket: Den har fået os til at begrænse vores borgeres rettigheder, gå på kompromis med de principper, vi ellers er stolte af og udstillet vores politiske lederes afmagt.
Og terroren har udløst en politisk normaltilstand, hvor forsvar mod vilkårlige attentater fører til systematisk forringelse af borgernes rettigheder. Vi er på sin vis allerede blevet mindre frie samfund.
Men vi kan også konstatere, at europæerne stadig går på arbejde, bevæger sig i det offentlige rum, går til fodboldkampe og koncerter, som om intet var forandret. Den vestlige hverdag er alt for stærk til at lade sig terrorisere af sporadiske attentater.
Vi ved jo godt, at vi ikke er i krig. Vi har været vant til, at frihed i vores samfund var stort set uden omkostninger. Nu skal vi indstille os på, at vores frihed ikke er uden omkostninger. Og at det bliver en enorm politisk udfordring at bekæmpe terroren uden at terrorisere os selv.
Terroristerne kan slå ihjel og smadre, men de kan ikke ødelægge vores samfund. Det kan vi kun selv – og det er stadig den afgørende politiske frihed. Vi skal bekæmpe terroren med fredelige midler
RUNE Lykkeberg, - godt tænkt og skrevet. Netop helt afgørende at angsten ikke får tag i befolkningen. Paradoksalt er der flest der bliver dræbt i trafikken, - men der bliver solgt flere og flere biler. Lad os tage den samme tilbagelænede attitude ift terror. De får os fandme ikke.
CDU skeler her til højre for sig. Partiet er ved at miste stemmer til AfD. Derfor ser vi disse uhyrlige stramninger i de såkaldt demokratiske lande, eller vestlige civilsamfund, der har udviklet sig til politistater. Herhjemme er det DF dder svinger taktstokken mod afvikling af humanisme og en stat der forsvarer sine borgere mod overgreb
Rune har som regel ret.Det har ikke ændret sig.
"Vi ved jo godt, at vi ikke er i krig!"
Danmark er faktisk krigsførende, har desværre været dette i en del år, der findes også en del forskere der mener de krige vi har deltaget i har forværet terroen.
@Rune Lykkeberg
»Vi klarer det,« sagde hun om flygtningetilstrømningen, som om det var en teknisk-administrativ manøvre.
Hun stod fast – indtil hun ikke gjorde det længere. For i denne uge blev et forslag til en sikkerhedsplan fra hendes regering afsløret i den tyske offentlighed."
citar fra lederen
Du sætter lighedstegn mellem flygtninge og terrorister - det hører ingen steder hjemme.
Vi håndterer flygtningetilstrømningen - og udarbejder en sikkerhedsplan rettet mod terrorister. De 2 ting er henvendt til en helt forskellig population.
Hvad skal "vi" gøre????
- vælge nogle andre politikere ind i parlementerne
- hjælpe hinanden så der ikke bliver flere der følger sig udenfor
- eller hvad
”Terroristerne kan slå ihjel og smadre, men de kan ikke ødelægge vores samfund. Det kan vi kun selv – og det er stadig den afgørende politiske frihed. Vi skal bekæmpe terroren med fredelige midler”, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i sin leder, og dermed får jeg for 117. gang påskrevet som frihedselskende demokrat i et af verdens bedst udviklede demokratier, at årsagen til den modbydelige terror nok er min egen skyld, fordi jeg ikke udviser forståelse nok over for en politisk lovreligion som islam.
Men hvordan undgår man terroren på fredelig vis, Rune Lykkeberg?
Hvordan bekæmper man på fredfyldt vis unge muslimske sjæle, der er religiøst hjernevaskede fra barnsben af imamer til at hade og foragte os kristne vantro mennesker? Skal vi kristne og ateistiske danskere bare hele vejen rundt fortsætte med at tilpasse os muslimers særlige religiøse krav i et sekulært demokrati, der bygger på fælles love og regler for alle, uanset etnisk og kulturel og religiøs baggrund? Skal vi bare anvende endnu flere økonomiske ressourcer på muslimske flygtninge og migranter, og så ellers håbe på, at de ikke slår os ihjel eller knuser os til pindebrænde?
Europæiske lande som Frankrig og Tyskland – men også Danmark – har brugt milliarder og atter milliarder af kroner gennem de sidste 30 år på muslimer fra alverdens mislykkede stater, der er strømmet til Europa som påståede flygtninge. Men det eneste som vi i stor udstrækning har fået ud af det, er omfattende parallelsamfund med dybt kriminaliserede ghettoområder, hvor muslimer fastholder at kunne leve med deres patriarkalske familietraditioner, klankulturer og stammekulturer, der er fuldstændig uforenelig med demokratiet som politisk styreform.
Dèt som kendetegner en velfungerende demokratisk retsstat, er statsmagtens evne til med sit voldsmonopol, at kunne beskytte sin civilbefolkning på anstændig vis imod kriminelle mennesker i almindelighed, og morderiske terrorister i særdeleshed. Hvad enten disse terrorister er kristne, muslimer, jøder, buddhister, hinduer eller alt muligt andet. For hvis de europæiske ledere ikke èn gang for alle tager denne ubestridelige kendsgerning til efterretning, ja, så bryder demokratierne sammen med anarki og kaos, og vi får omfattende borgerkrig på det europæiske kontinent.
Justitsminister Søren Pind har ganske ret i, at vi naturligvis ikke direkte kan erklære krig over for 1,5 milliarder muslimer på kloden, men vi er som frihedselskende mennesker nødt til at forstå, at stærke toneangivende religiøse kræfter inden for islam gennem årtier har erklæret de vestlige demokratier krig. Udelukkende fordi de hader vores frie og åbne livsstil. Herunder blandt andet ligestilling for kvinder og ytringsfrihed for alle mennesker. Og de har enorm succes med at få de uvidende og uoplyste masser i den muslimske verden til at følge dem i et ubændigt had imod os kristne og ateistiske europæere.
Hvad skal vi så gøre?
Chefredaktør Rune Lykkeberg roser i sin leder den tyske forbundskansler Angela Merkel for – modsat præsident Hollande – at afdramatisere terroren, og gjort den til et anliggende udelukkende for politiet og myndighederne, selv om man nok tør sige, at det tyske politi ikke har haft det store held med at være på forkant med de islamiske terrorangreb.
Med hensyn til Frankrig skal man trods alt lige tænke på, at landet er den nation i Europa, der i øjeblikket er hårdest ramt af den islamiske terror. Hvorfor præsident Hollande har været nødt til at erklære undtagelsestilstand for en periode, så der igen kan blive skabt tryghed i befolkningen. Men i morgen eller om en uge kan det blive Tyskland, der for en tid må erklære undtagelsestilstand på grund af nye terrorangreb – og dermed bringe militæret ind for at etablere sikkerhed.
Joh, kære chefredaktør Lykkeberg, de islamiske terrorister kan i sandhed på længere sigt ødelægge vores fantastiske opbyggede demokratiske samfund, og slå ihjel og smadre efter forgodtbefindende, hvis vi ikke èn gang for alle erklærer krig imod alle de muslimer på kloden, der ønsker at skade os gennem terror. Og èn gang for alle opruster vort land politimæssigt og militært til et rimeligt niveau, så vi ikke èn dag bliver rendt over ende af islamiske horder, der ønsker at omdanne Danmark til èt stort kalifat med politisk og religiøs enhed under tvang.
Islamisk terror kan ikke bekæmpes med kaffe og kage.
Hvis vi virkelig vil undgå krigs-lignende tilstande og risiko for terror i Europa, var det måske en ide at trække os ud af den USA-dikterede "Hvis I ikke er med os er I mod os" aktive krigs-deltagelse i den arabiske verden, og istedet yde neutral massiv humanitær bistand til disse områder. Men folk vil jo selv krigen!
Rune Lykebergs betragtninger er ikke usande, men typisk for vestlig presse-journalistik : kun halvdelen af billedet. Europa fører altså sammen med USA, stadig meget bekvemt for os, krig på udebane. Terroren kommer ikke pludselig ud af den blå luft til Vesten og Europa, og heller ikke mindst til USA. Vi er alle altså ikke sagesløse uskyldige ofre.
Vi betaler kollektivt for den uansvarlige og skruppelløse krig-mod-terror-dagsorden, som den amerikanske radikaliserede højrefløj indførte globalt ved 911-begivenheden. Siden krigen mod terror og 911 har verden aldrig set så meget terror. Og stadig sværger de fleste til fortsat krig? Også selvom vores demokratier snart er en saga blot i jagten på en illusorisk forestilling om tryghed og sikkerhed, at ved at smadre vores borgerrettigheder kan man bedre beskytte borgerne mod den terror, som jo vil ramme os i større og større grad, sålænge vi fejt fører krig på udebane.
Terroren er svaret på at den krig vores skruppelløse og magtgale ledere fører på udebane rammer os selv før eller siden.
Vi har altså en anden mulighed i Europa og især lille Danmark - Og det er at tage skeen i den anden hånd og blande os udenom USA's geopolitiske ny-imperialistiske krigs-eventyr i den arabiske verden og istedet vise humanitært storsind, komme tilbage til FN-sporet og således sikre vores egen fortsatte fredelige eksistens.
USA og Vesten var aggressoren! - Der var ingen masseødelæggelsesvåben i Irak!
"Den tyske kansler Merkel har reageret omvendt: Som den nøgterne pragmatiker, hun er, har Merkel afdramatiseret terroren og gjort den til et anliggende for politiet og myndighederne."
Det gjorde kansler Schmidt også i 1970'erne imod RAF, selv om der var kræfter indenfor hans egen regering, især det bayerske søsterparti CSU under Strauss, der ville have militæret hen over det.
Til Dorthe Sørensen: Ja, til begge dele.
En fysikers krisehåndtering - If you don't know what to do, don't do it.
Merkels mantra ”Wir schaffen das”, underforstået et andet af hendes slagord for den førte generelle politik, nemlig ”Alternativlos”, ser temmelig forpjusket ud, hvis man ser på den øjeblikkelige situation i Tyskland …
Det hele har bare været med til at mobilisere højrepopulismen i form af AfD, den tyske pendant til DF, og tyskernes modvilje trods en tilsyneladende god start med deres selvrosende karakteristika ”Willkommenskultur”, det tyske svar på det danske ”Venligboerne”, man ikke mere nævner særligt ofte i Tyskland, ingen kan længere holde ud at høre på det – en temmelig kedelig politisk kontobalance for en ellers hidtil populær politiker …
Så Merkel må hellere snart se at indrømme nogle af sine småfejl for at overbevise tyskerne om, at hun ikke har nogle store … { frit efter la Rochefoucauld } … ;-)
Stemningen omkring flygtnnge og hele asyl begrebet ser ud til at skifte beget hurtigt for tiden
Den korte Avis referer en Ipsos måling:
http://denkorteavis.dk/2016/ny-opsigtsvaekkende-meningsmaling-viser-en-v...
"I Tyskland går 44 procent ind for et fuldt asylstop, mens 45 procent er imod. Selv i Sverige går 44 procent ind for et asylstop, mens det er 45 og 48 procent i Frankrig og Italien."
Bemærk at undersøgelsen er fra FØR Nice angrebet, og dermed også før angrebene i Tyskland, skal vi gætte på at ihvertfald de to befolkninger ikke er blevet mere positive siden...
Med den hast må man antage at hvis der ikke bliver taget solidt fat om problemets rod, dvs et længerevarende fuldt og ubetinget stop for yderligere indvandring, så vil flertallet om et års tid være ved at tippe over mod masse deportationer, og om 2 år vil et meget stort mindretal være ligeglade med om der er noget sted at sende dem hen...
Vi er ved at skabe en situation hvor selv åbenlyse skråremståber som Danskernes Parti kan ende i Folketinget fordi folk desperat leder efter nogen der vil ende vanviddet istedet for som sædvanligt at snakke udenom