De unge og flugten fra ansvaret

Befolkninger flygter på valgdage bort fra partier og politik, der tidligere har været regeringsbærende. Yderfløje styrkes.

Det sker overalt. I USA som medgang til republikaneren Donald Trump og socialistisk-demokratiske Bernie Sanders.

I Frankrig kan den højreekstreme Front Nationals Marine Le Pen få stemmer nok til at komme med i præsidentvalgets anden runde næste år. I Østeuropa buldrer højre yderfløj.

Også herhjemme oplever vi et ryk væk fra midten. Hvad kommer det til at betyde for de unge generationer? Det har Information i en netop afsluttet sommerserie drøftet med lederne fra alle Danmarks ni partipolitiske ungdomsorganisationer.

Overraskende har mange af de unge lederes svar været. De er udtrykt med en frisk og opmuntrende frimodighed, som garvede politikere er renset for.

Svarene har også vist en ændring af tidligere tiders tilbøjelighed til, at politiske ungdomsorganisationer befandt sig i rebelsk stilling over for moderpartier. De unge ledere forklarer og forsvarer med stor iver deres partier og disses politik.

En malende beskrivelse af, hvorledes Radikale Venstre er fortrængt fra sin position som midterpartiet, giver dets ungdomsformand, Victor Boysen, med ordene:

»I dag ligger Socialdemokraterne og Venstre på lårene af hinanden, så der ikke er plads til at kile sig ind imellem dem.« Ja, hmm, man ser det levende for sig.

Om SF’s forsøg på at rykke mod midten og tage ansvar i SRSF-regeringen fra 2011 siger formanden for SF’s Ungdom, Nanna Bonde: »Helt ærligt: Det gik ikke skidegodt.«

Nanna Bonde mener, at de radikale kom til at volde skade også på sig selv – og dermed den politiske midte – ved at presse SF hårdt i regeringssamarbejdet.

Men yderfløjene i dansk politik – hvem er de? Dansk Folkepartis Ungdom melder hus forbi. Påfaldende er den begrundelse, som formanden, Lucas Hultgren giver.

Hultgren henviser til, at partiet ved sidste folketingsvalg fik mere end hver femte stemme: »Når vores parti vækker så stor genklang i befolkningen, kan man ikke længere tale om et fløjparti.«

Chris Preuss, formand for Venstres Ungdom, forsvarer, at hans parti er rykket tæt på Dansk Folkeparti:

»Hvad ville alternativet være? Et Radikalt Venstre, der har en fuldstændig naiv tilgang til flygtninge- og indvandrerpolitik? Eller Enhedslisten, der vil en kommunistisk revolution?«

Selvsamme Enhedslisten har ingen kvaler ved at vedkende sig en position på yderste venstrefløj. Talsmanden for partiets ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront, Silas Marker, erklærer om samfundets interessekonflikter: »Den mest grundlæggende er mellem den brede befolkning og den ene procent, i vores jargon: ’kapitalisterne’.«

Silas Marker mener, at Socialdemokraterne i det opgør bliver valgt fra: »De ligger, som de har redt. Men det er et problem, at folk vælger den yderste højrefløj i stedet for.«

En rose får Enhedslisten af Mathilde Boesen, tovholder for Alternativets unge-netværk. Hun medgiver, at Alternativet har nemmest ved at tale med Enhedslisten: »De er super cool,« siger Mathilde Boesen, som i øvrigt hellere elskværdigt vil dvæle ved, hvad partierne kan enes om, end hvad der skiller dem.

En yderfløjstilståelse kommer fra Liberal Alliance, udsprunget af det radikale midterparti. LA’s ungdomsformand, Stefan Roy Frederiksen, erklærer: »Liberal Alliance og Enhedslisten er de eneste, der tilbyder noget andet.«

Stefan Roys eget tilbud er: »en ren form for liberalisme. Resten af partierne er bare Socialdemokrater i en eller anden form«.

Landsformanden for de udskældte Socialdemokraters Ungdom, Lasse Quvang Rasmussen, sukker: »Når Enhedslisten, SF og Alternativet stiller beslutningsforslag i øst og vest, så handler det mere om at udstille Socialdemokraterne som værdiløse, end det handler om at få det konkrete beslutningsforslag vedtaget.«

Sidste ord går til landsformanden for ungdomsorganisationen for det, der engang var det største borgerlige parti og nu er det mindste, KU’s Andreas Weidinger:

»Midten, der smuldrer – fløjene, der styrkes. Det tænker jeg meget over. Jeg ser det som vores generations største udfordring.«